Offentliggørelse af stamtræ på nettet

[Ann Rugaard]

Er er nogen her i dette forum, der ved hvor meget man må offentliggøre på nettet, når der er tale om nulevende personer?
1. Må man f.eks lægge et stamtræ på nettet og som overskrift bruge navnet på en nulevende person, som ikke har bedt om det. F.eks. skrive ancestors of og så navnet på nulevende person?
2. Må man offentliggøre fødselsdata uden at vedkommende har givet sit samtykke til offentliggørelse?
Ann Rugaard

[Christian Grøndberg]

Hej Ann,

Jeg citerer lige mig selv fra en anden tråd og markerer det vigtige med fed skrift:

Citat fra dette link.

Hej Lone,

At du ikke bryder dig om offentliggørelse af slægtsdata er selvfølgelig din egen sag, men datoer, fødesteder og deslige er ikke personfølsom data, så det har du og andre lov til at offentliggøre uden samtykke - kilden er irrelevant (Statstidende eller ej).

Dvs. at hvis du føler dig krænket over på nettet at se datoer og navne på steder i forbindelse med et slægtstræ, så skal du finde meget mere tungtvejende argumenter frem, førend tilladelsen til offentliggørelsen i det enkelte tilfælde kan trækkes tilbage.

Det kunne selvfølgelig være, at hjemmesidens moderator forbarmer sig over dig, og at din forargelse over offentliggørelsen af datoer og steder tages til efterretning. Det er da forsøget værd, men hvis der bliver sagt nej, er der nok ikke så meget at gøre. Held og lykke med det.

Med venlig hilsen en knapt så forarget slægtsforsker,
Christian

Så: ja og ja.

Med venlig hilsen
Christian

[Lars Erik Bryld]

http://www.datatilsynet.dk/borger/slaegtsforskning/

Det er dog Datatilsynets opfattelse, at eksempelvis et familietræ med ganske ufølsomme (banale) oplysninger såsom navne, fødsels og dødsår kan offentliggøres på internettet uden samtykke.

Jeg læser det sådan, at publicerer man oplysninger ud over navne, fødselsår eller dødsår - altså uden datoer - så bevæger man sig ud over, hvad Datatilsynet mener, at man uden videre kan tillade sig.

Dermed ikke sagt, at det er ulovligt - det tager Datatilsynet ikke stilling til:

Det er som udgangspunkt slægtsforskeren, der selv må vurdere, om oplysningerne lovligt kan offentliggøres uden samtykke fra de registrerede personer.

[Christian Grøndberg]

Jeg læser det sådan, at publicerer man oplysninger ud over navne, fødselsår eller dødsår - altså uden datoer - så bevæger man sig ud over, hvad Datatilsynet mener, at man uden videre kan tillade sig.

Jeg læser det ikke helt sådan. Jeg læser det som, at hvis man publicerer ufølsomme oplysninger, så er det okay, men hvis man modsat publicerer følsom data, så kan "en klager" henvende sig til Datatilsynet, for at få sagen vurderet. Eksempelvis vurderer jeg ikke steder som følsomme oplysninger. Læg desuden mærke til ordet "såsom", samt at det er den, der offentligør dataene, som skal vurdere i første instans.

Dermed ikke sagt, at det er ulovligt - det tager Datatilsynet ikke stilling til:

Hvis en sag bliver taget op i Datatilsynet, så gælder følgende i Persondataloven:

§ 61. Datatilsynets afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Med venlig hilsen
Christian

[Ann Rugaard]

Tusind tak for hjælpen 
Venlig hilsen Ann Rugaard

[Lis B. Jensen]

Hej

Rent principielt ville jeg ikke lægge data på nettet for nulevende uden at have sikret mig at de selv er indforstået med det

[Ole Laursen-W.]

Hej Ann og andre i tråden,

Man bør natuligvis overholde lovgivningen. Derudover er det min klare opfattelse at man bør respektere andre mennesker, hvilket lovgivningen nødvendigvis ikke forholder sig til.

Personligt har jeg valgt ikke at offentliggøre oplysninger om personer født efter 1880 og døde efter 1940.

Husk at alt hvad der lægges på nettet ligger der til evig tid og ikke nødvendigvis kan fjernes igen (i teorien).

Jeg har tidligere skrevet en kort artikel som berører emnet: http://www.wadschier.dk/artikel/overvejelser-om-at-udgive-sin-slaegtsforskning-paa-nettet/.

[Christian Konstmann Autzen]

Jeg ville aldrig nogensinde lægge nulevende personers navne på nettet - og således selvfølgelig heller ikke deres fødselsdatoer. Eneste undtagelse kunne være min mors navn (hun og hendes yngre søster er eneste nulevende i den "årgang"), hvis altså jeg ville lægge en  slægtstavle ud; men da jeg ikke har nogen intentioner herom, så vil dette ikke forekomme.

Så derfor vil mit råd være: Hold dig til 100 års reglen = det er også det som DIS-Danmark råder til.

PS: Hvis jeg er omfatter af dine tavler, så slet mig og min familie, før du lægger noget ud 

Hilsen
Christian

[Anne Marie Holck]

Hvad skulle være problemet med at lægge navnet på en nulevende i en stamtavle på nettet? Bare det at have skrevet et enkelt indlæg her i Forum er nok til at ens navn kan søges/findes på nettet... inkl. de 'udgydelser' man måtte være kommet med i de åbne fora.

I disse Big Brother tider kan man vist ikke lave meget 'rav' i noget som helst ved at lægge navnet på en nulevende på en hjemmeside.

[Jytte Holst]

Tja de fleste nulevende mennesker ligger jo alligevel deres navn og fødselsdata til skue på de sociale medier som Facebook .

[Ole Laursen-W.]

Hej Jytte,

Der er en meget stor forskel på om man selv vælger at lægge sine private oplysninger ud (f.eks. facebook) eller en fremmed lægger oplysningerne ud.

[Kirsten Kjellerup]

Jamen du godeste!

Hvis man er født før 1960, ligger navne, fødselsdata, forældres navne, vielse osv. allerede frit tilgængelige på nettet, nemlig i kirkebøgerne. Hvem som helst kan efterforske hvem som helst.

Hvis man er født efter 1960, er det også muligt at slå navne og fødselsdata op i lands- og rigsarkiverne. Det er utroligt, hvor meget visse mennesker vil 'hemmeligholde' helt almindelige data, som let kan findes.

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Kirsten

Du har helt "ret" - men hvis du vil medtage mit navn (hvis det nu skulle forekomme) så venligst forespørg mig først  ???

Det er jo det med mangfoldigheden - og da heldigvis for det.

Hilsen
Christian

[Leif Sommerdal]

Kære Christian

Selvfølgelig vil både Kirsten og jeg da spørge dig inden vi tog dig med.
Men historien viser jo, at ikke alle efterlever det samme moralkodeks.

Men det ændrer jo intet på de juridiske forhold, som var trådens udgangspunkt

[Kirsten Kjellerup]

Hej Christian,

Jeg kan berolige dig med, at dit navn ikke findes blandt de slægtninge, jeg har fundet indtil nu, og da jeg er tilbage i 1700-tallet med alle aner og 1600-tallet med nogle af dem, er der nok heller ikke den store sandsynlighed for, at det vil dukke op.

Men skulle det alligevel ske, ville jeg naturligvis spørge dig, før jeg eventuelt føjede det til slægtstavlen.

Men som Leif også skriver, så ændrer det jo ikke lovligheden af at offentliggøre navne og data, som allerede i forvejen er offentligt tilgængelige.

Venlig hilsen

[Christian Konstmann Autzen]

Jamen du godeste!

Hvis man er født før 1960, ligger navne, fødselsdata, forældres navne, vielse osv. allerede frit tilgængelige på nettet, nemlig i kirkebøgerne. Hvem som helst kan efterforske hvem som helst.

Hvis man er født efter 1960, er det også muligt at slå navne og fødselsdata op i lands- og rigsarkiverne. Det er utroligt, hvor meget visse mennesker vil 'hemmeligholde' helt almindelige data, som let kan findes.

Jamen du godeste - Kirsten (og også til Leif)

Og her tilføjede jeg så i mit indlæg:

Det er jo det med mangfoldigheden - og da heldigvis for det.

Og det er vel så egentligt her jeg synes at I skal påskønne, at I selvfølgelig kan gøre lige præcist hvad I vil med jeres egne data - og skulle mit navn så komme op i jeres slægtstræ på internettet, herunder sociale hjemmesider som Facebook, så venligst fjern det.

Og længere er den vel ikke. At registertilsynet ikke har problemer med at der offentligtgøres navne, inkl. tilhørende fødselsdatoer, er da helt fint; men hvis det er sådan at andre alligevel ikke ønsker deres navn offentliggjort, herunder med tilhørende fødselsdato, bør vel så respekteres.

Jeg har da set hjemmesider, hvor hele familien - ned til mindste nyfødte og med alle datoer tilføjet samt billeder - bliver fremlagt. Og her siger jeg så: Lad dem om det, men jeg behøver det ikke 

Hilsen
Christian

[Leif Sommerdal]

Jamen du godeste Christian

Er det ikke også lige det jeg siger?

Og der er skam ingen der tvinger dig til at gøre noget, der er dig inderligt imod

[Christian Konstmann Autzen]

Moral og jura er ikke altid 2 sider af samme sag.

Hvis jeg havde siddet i registertilsynet, er jeg ikke så sikker på, at jeg ville have skrevet som nu registertilsynet skriver - at personnavne og tilhørende fødselsdatoer er u-personfølsomme data, og således ikke blot kan offentligtgøres på internettet, men også selv om en person frabeder sig dette.

Jeg synes at erindre, at ombudsmanden i en sag har krævet, at personer skal give positiv tilladelse - og ikke at det er omvendt. Det drejede sig godt nok ikke om offentliggørelse af "personfølsomme" data; men derfor kunne man sagtens sammenligne også i sagen om "personfølsomme" data.

Hilsen
Christian

[Kirsten Kjellerup]

Skal hele Danmarks befolkning så også give tilladelse til, at kirkebøgerne lægges ud på nettet?

[Inger Toudal]

Der er nu forskel på, om en person står i en kirkebog, der er lagt ud på nettet, eller om den pågældendes navn, fødselsdato og fødested er offentliggjort på nettet, så enhver websøgemaskine kan finde frem til oplysningerne.

Inger Toudal

[Kirsten Kjellerup]

Og hvad er det, som er så farligt ved det?

Hvis nogen er interesserede i dine data, kan de let finde dem. Hvis ikke, gider de ikke kigge på dem, uanset hvor mange søgemaskiner der finder dem.

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Kirsten

Jeg tror jeg stopper her 

Hilsen
Christian