ugifte piger i moden alder og præstens tjenestekarl udlagt som far.

[Jens Kristian Noe]

I en slægtssaga med 5000 navne fra Lemvig-egnen sidder jeg med snesevis af ugifte piger, som i moden alder får deres første barn.
Det underbygger min tese, at det ikke i første omgang er de unge piger, som bliver forført, men modne kvinder, som "gør oprør" over at skulle ende som barnløse gammeljomfruer.
Det er især i perioden fra stavnsbåndets ophør og frem til de gudelige vækkelser at jeg finder dette mønster.
Hører gerne, om andre har gjort den samme iagttagelse.
Et andet fænomen som også ligner et mønster, er at jeg har forbavsende mange  eksempler på at "præstens tjenestekarl" er udlagt som barnefar.
Det er ofte karle som ikke er helt unge. Kan det tænkes, at det er fornuftige folk, som hjælper præsten med at finde en barnefader til at føre ind i bogen?
Med hilsen    jenskristian.noe@gmail.com

[Gustav Jørgensen]

Hej Jens Kristian
Kan det tænkes at disse voksne kvinder der har udtjent deres "læretid" på de store gårde, er kommet godt "i vej" i sognet, at de bliver tildelt et plejebarn samt bolig, betalt med midler samlet ind i sognet og i kirken. Det vil aflaste de fattige familier med mange børn.
Mvh. Gustav

[Kirsten Didriksen]

Hvad er det for en "Gammelmands" tese?   

Jeg gjorde ikke oprør og var ikke bange for at ende som barnløs gammeljomfru!
Og børnenes far har godt nok ikke været karl hos nogen præst . . .MEN mønster? ja

Jeg er fra Lemvig egnen.
Jeg er ugift.
Jeg var i en "moden" alder da jeg fik mit første barn og de næste!
Jeg er ikke "gudelig" og kan godt syntes at staunsbåndet er på vej tilbage 

Gud ved hvad kommende slægtsforskere kan finde på at skrive om min "forførelse" "læretid"
"oprør" m.m.??
Som slægtsforsker kan man tro, mene og tolke lige så meget man vil! men hvor finder man
ud af om det er rigtigt?

Venlig hilsen
"Fruentimmer" 

[Kirsten Kjellerup]

Flere af mine kvindelige aner blev "forført" som 17-årige, andre var 20-25, og de fleste af dem blev i øvrigt gift med barnets far, som ikke var præstens tjenestekarl  (Men der er faktisk en kvindelig ane, som blev gift med præstens tjenestekarl - men hun var ikke gravid ved brylluppet).

Men så var der heller ingen af dem, der boede på Lemvig-egnen!  

[Arne Feldborg]

Lige er tanke. Der behøver jo ikke være tale om et bevist oprør, men bare noget helt naturligt.

Ugifte kvinder havde vel også dengang en kønsdrift og i mange tilfælde også et sexliv. Ude i det jævne bondesamfund var samliv før ægteskabet op gennem 1800-tallet slet ikke så uacceptabelt som vi måske går og forestiller os. Det kommer først med de religiøse vækkelser i slutningen af århundredet.

Og uden adgang til egentlig prævention, så får  det jo følger før eller senere. Der kan jo simpelhen være tale om, at de pågældende bare har haft en senere seksuel debut og måske også været mindre aktive og / eller været mindre frugtbare.

Og man kan jo nok heller ikke afvise, at disse ikke helt unge ugifte piger, efterhånden som alderen skred frem, har har været mere og mere tilbøjelige til at lade sig 'lokke' og 'forføre' med løfter og store ord. Andre har måske troet, at de allerede var ude over den fødedygtige alder.

Selvom jeg ikke tror det har helt det omfang man nogen gange hører om, så er det også klart, at det i nogle tilfælde var husbonden søn eller nabogårdmanden, der gav pigen 'et tilbud hun ikke kunne afslå'.

Vedr. den udlagte barnefader så var der jo stor forskel på præsternes nidkærhed mht. at få pigerne til at fortælle den rette sammenhæng. Nogle præster tog det meget seriøst og sendte folk ud, eller mødte selv op, allerede mens pigen lå i barselsseng for at afhøre hende, nogen gange på en ret ubehagelig måde. Mens andre præster tog det mere afslappet, og bare accepterede den forklaring pigen gav.

At det dengang var mange unge karles eneste mulighed for at få foden under eget bord, at gifte sig med en aldrende enke eller en højgravid ung pige er jo velkendt. Men om nogen ligfrem har påtaget sig en andens faderskab, uden nogen form for modydelse, har jeg måske lidt svært ved at tro på.

[Jens Kristian Noe]

Allerførst tak for respons.
Gudstav: jeg har ikke fundet eksempler som peger i den retning. Vi finder mange ældre og godhjertede kvinder (og bedstemødre) som har plejebørn med betalt almisse. De er ofte slægtninge. Ellers er det kendt at børn blev liciteret ud til lavestbydende.
Kirsten: Det er ikke hyggeligt at blive så grundig mistået i offentlig forum.
Jeg har stødt på et fænomen,som jeg ikke har fundet særligt belyst i de bindstærke værker der om emnet.
Jeg beder derfor helt konkret folk om de kan stille med lignende erfaringer - gerne med gode eksempler.
Mit anliggende har været at vise, hvor trange kår ugifte tyende havde, også i 1800-tallet.
Så er jeg også blevet misforstået ved at de to spørgsmål jeg stiller  Kvinder alder ved fødsel og præstens tjenestekarl udlagt som barnefar
De to ting skal ikke blandes sammen.
Arne Flensborg - tak for tankevækkende kommentar.
Jeg har ikke fornemmelse af at præsten direkte rejste rundt og pressede "fruentimmere" ved barselsengen.
Jeg har mange eksempler på at de var grueligt i klemme. - og der er meget forskellig praksis.
De var som tjenestemænd under streng tilsyn, og kunne for eks. ikke på egen hånd lade folk slippe for offentlig skrifte. Kan nævne et eksemple fra Fjaltring, hvor præsten Berg klager sin nød til Brorson - folk har truet ham - om de da ikke kan slippe med et privat skriftemål.
Vi ser at samme præst er omgangsvenner med folk som han  skal tvinge til offentlig skriftemål.
Præsten havde ingen økonomisk interesse i disse faderskabssager. Det var lensherren som havde justitsen
og han var i høj grd interesseret i de 2 rigdaler som var lejemålsbøde, og det var mange penge på den tid.
Jeg har hørt et interessant foredrag om jordemødre. De kunne gerne prøve at presse navnet ud på barnefaderen, når veerne strammede til.
Det var ikke præsten som sendte folk. Med det var sådan, at der skulle være to mandlige vidner til stede
når den ugifte kvinde skulle opgive en barnefader,  og dette skrev så præsten i kirkebogen.
Det med vidner var vigtigt. For det var sognet, hvor barnet varf blevet undfanget, som var pligtig til underholdsbidrag. (den tids kassetænkning)Med dette håber på en seriøs debat fremover.  J.K. Noe

[Kirsten Didriksen]

Hej Jens Kristian Noe!

Nu skal du ikke ta' det ilde op!  det var ikke ment sådan!!

Du spurgte selv om der var et mønster?
og jeg svarede Ja!
Jeg kunne lige se mange ligheder med mig selv, og kom til at tænke
på hvad andre ville skrive om mig om nogle hundrede år?? (hvis nogen altså
gider) 

Vi har som slægtsforsker "kun" kirkebogen (og lidt mere) vi kan
forholde os til. Og det skrevne ord kan så let misforstås!

Jeg har da også set "mønstre"!
Det har da slået mig at en hel del børn af ugifte mødre døde ved fødslen!
Men jeg mener "det gør jo ikke jordmødrene til mordere" vel?

Venlig hilsen
Kirsten