Nu til noget helt andet: Ringkøbing Købm. Thomas Jensen Aasted begr. 1749

Startet af Anelle Cosedis, 17 Okt 2013 - 21:10

Forrige emne - Næste emne

Kirsten Didriksen

Hej på tråden!

Jeg kommer lige med et lille pip!

Jeg har også en Hollænder i familien og var med det samme bekymret for hvor dan jeg så kom videre med forskning i Nederland?

Det viste sig at "Hollænder" er en stillings betegnelse for en slags mejerist, hvert fald en der kan noget med køer, mælk og mælkeprodukter  ;D.

Bare så I ikke stopper her og går til udlandet  ;).

Venlig hilsen
Kirsten

Anelle Cosedis

Hej Christian,

måske misforstår jeg, men du skriver at Anne Matea Samuelsdatter kan være en søster til vores Karen Samuelsdatter?
Karen er jo født i 1761 og hvis du kigger på  (googlet) Troels Winther's efterslægt er Anne Matea født ca. 1737.  ??? og gift med Bertel Ottosen Høyer.

Hold op, hvor er det indviklet.

Tak til dig Kirsten for tippet. Vi bliver i Danmark.  ;)

Hvis jeg sad alene med alle disse aneproblemer, var jeg helt sikkert stået af for længe siden. Som du ser får jeg rigtig god hjælp af både Christian og Inger.

De venligste hilsner

Anelle

Christian Konstmann Autzen

Hej Kirsten

Tak for dine oplysninger - som i hvert fald jeg kender udmærket. Men da der ses en vis interaktion mellem Ringkøbing og Amsterdam, se Brejl, så kunne/kan Holland som sådan ikke umiddelbart udelukkes, men det er nok mejerisiden trods alt.

Og Hollænder har jeg så også - Laurids Pedersen Hollænder er så ældst for mit vedkommende, født 1727. Hans far må så være en Peder "Hollænder", men om han er bosiddende i Ringkøbing kan være tvivlsomt.

Sønnen Jens Lauridsen Hollænder får så barn med Karen Samuelsdatter - samtidig med han er gift med Anne Marie Jepsdatter; men det er så en del af den samlede historie i Ringkøbing  :)

Tak for din interesse i vores lidt tricky søgning.

Hilsen
Christian

Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Arne Feldborg

Kirsten har naturligvis ret mht. 'hollændere' og mejeridrift. Men den type hollændere dukker normalvis først op i løbet af 1800-tallet, og så som et antal af hinanden uafhængige familier forskellige steder i landet.

Hollænderfamilien fra Ringkøbing er der allerede i begyndelen af 1700-tallet, måske før, og breder sig derfra ud over Jylland. Der er iøvrigt ikke nogen kendt tradition for mejeridrift i den familie. Men tilknytningen til havnebyen Ringkøbing, hvorfra der blev sejlet meget på netop Holland, gør det sandsynligt, at familien kunne stamme fra Holland.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Anelle Cosedis

Hej alle,

tak for hjælpsomheden.

Inspireret af jer er jeg begyndt at kigge efter de to sønner Karen Samuelsdatter havde med Jens Hollænder.

Christian, du har tidligere skrevet, at sønnen Niels Aasted Jensen Hollænder blev døbt 12. mar. 1798 AO opsl. 26. Jeg får det til 3. apr. 1796 AO opsl. 26. Sig til, hvis jeg har det forkert. Hvornår døde han og hvad lavede han?

Og Hans Aasted Jensen Hollænder født 9. jun. 1799 AO opsl. 40. Hvad blev der af ham? ???

FT 1801 bor Karen Samuelsdatter (41 år) hos moderen med sønnen Hans (2 år). Mens Niels (5 år) bor hos faderen Jens Hollænder og hans hustru. Også Teicke, som jo er "min"  og også som Karen Samuelsdatter fik barn med soldat Anthon Gourlais bor der. Hvor blev han af og hvad lavede han i byen?

Sikken en redelighed, og ikke helt efter reglerne. Men social var man dengang og tog sig af hinanden. Men alt dette har du jo skrevet om før.

De venligste hilsner

Anelle





Christian Konstmann Autzen

Hej Anelle

Niels Aasted Jensen Hollænder er født den 12. marts 1796 og døbt i Ringkøbing kirke den 3. april 1796; hvis jeg tidligere har skrevet noget andet, så undskyld for det. Han er så død den 16. juli 1866 og begravet 20. juli 1866, Ringkøbing, opslag 168.

Hans (Aasted) Jensen (Hollænder) - hvad hedder han senere i livet ? - havde jeg ikke reelt noteret mig, men han er jo født 9. juni 1799 og døbt i Ringkøbing kirke den 16. juni 1799. Bemærk her fadderne, bl.a. Jens Hillebrand og Jens Rindom.

Ja - familien er samlet (også Teitke, som var gift (?) med Anthon Gourlais og fik barn med ham, altså samleveren før samlivet med Karen Samuelsdatter og deres fælles barn - er nogen stået af her grundet den virkelige verden  ;)), og det er jo nok lidt specielt her, hvor "alle" er gift/samlevende og får børn lidt på kryds og tværs, og 2 brødre boende hver for sig, 1 hos faderen og 1 hos moderen. En lidt redelighed, som næsten selv i dag ville være lidt ud over det normale  :D

Børnene mellem Karen Samuelsdatter og Jens Lauridsen Hollænder kan næsten synes som, at Karen er rugemor; men hvorfor bor så kun det ene barn hos faderen Jens og dennes hustru - som han jo var gift med fra 16 år før fødslen af det "uægte" barn Niels, uden at få børn med hustruen Anne Marie Jepsdatter; og 3 år mere til sønnen Hans' fødsel.

Heldigvis for os, så har vi ikke til opgave også at finde ud af, hvordan og hvorfor det var sådan i hele denne familie; vi kan "nøjes" med at notere os kendsgerningerne  ;D

Indtil videre venter jeg på svar fra Svend Jacobsen, og går videre med Niels'es datter Else Marie Caroline Hollænder's mand Lars/Laurs Pedersen med tilnavnet Norske ved tilflytningen til Kristrup sogn, som kun står af "Aalborg amt" og her er desværre flere som kan komme i betragtning. - Så også her er der problemer.

Mange hilsener tilbage, hvor det nu også i dag står på lidt skovningsarbejde for mit vedkommende

Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Anelle Cosedis

Hej Christian,

rigtig god arbejdslyst og pas nu godt på dig selv under træerne.

Jeg er på vej til byen (skal købe ind for naboen, en veninde og os selv, vaske bil, til el-handleren). Det ville være nemmere at have folk til den slags ;)

Blot til info: Teicke blev ikke gift med Anthon Gourlais. Hvor han blev af, hvad han lavede i Ringkøbing, hvor han kom fra eller andet, ved jeg desværre ikke?

Jeg håber, at du kommer igennem problemerne i Kristrup, Randers Amt. Som jeg har forstået, er det her din forskning mestendels foregår vedr. din datters svigermor.

Desværre har jeg ikke fundet noget om Hollænder/mejeri og køer.

Det bliver spændende at høre, hvad Svend Jacobsen siger.

Slukker for nu.

De venligste hilsner

Anelle









Arne Feldborg

Citat fra: Christian Konstmann Autzen [733] Dato 08 Feb 2014 - 11:07
Hans (Aasted) Jensen (Hollænder) - hvad hedder han senere i livet ?
Han hedder såmænd Hans Jensen.

Viet i Staby nov. eller dec. 1822 Ungkarl Hans Jensen af Ringkøbing. Bor derefter i Agerhus i Staby, alle børnene er født der, og døbt i Staby.

Fkt-1834; Staby - Nørre Staby ; 22; Ager, et Huus
130; Hans Jensen; m; 36 år; gift; huusmand
131; Karen Marie Jensdatter; k; 33 år; gift; hans kone
132; Jens Hansen; m; 11 år; ugift; søn
133; Karen Hansdatter; k; 9 år; ugift; datter
134; Mariane Hansdatter; k; 6 år; ugift; datter
135; Kathrine Valeie Hansen; k; 1 år; ugift; datter
136; Mette Marie Christensen; k; 67 år; enke; almisselem

Fkt-1840; Staby - Staby ; 1; Ager, et Huus m. 1 fam
140; Hans Jensen; m; 42; gift; Huusmand, Tjenestekarl
141; Karen Marie Jensdatter; k; 39; gift; hans Kone
142; Karen Hansdatter; k; 15; ugift; deres Datter
143; Mariane Hansdatter; k; 12; ugift; deres Datter
144; Cathrine Weleia Hansdatter; k; 7; ugift; deres Datter
145; Mette Marie Christensdatter; k; 43; enke; Almisselem

Fkt-1845; Staby - Nordre Staby ; 93; Ager et hus m. 1 fam
479; Hans Jensen; m; 47; gift; Ringkøbing; husmand og tjener
480; Karen Marie Jensdatter; k; 44; gift; Staby sogn; hans kone
481; Jens Hansen; m; 22; ugift; Staby sogn; deres søn
482; Cathrine Valece Hansen; k; 12; ugift; Staby sogn; deres datter
483; Nielsine Hansen; k; 2; ugift; Staby sogn; deres datter
484; Mette Marie Christensdatter; k; 75; enke; Staby sogn; almisselem

Fkt-1850; Staby - Staby sogn ; 1; Ager, et Huus
114; Hans Jensen; m; 52; gift; Ringkøbing; Huusmand, tjener som Dagleier
115; Karen Marie Jensdatter; k; 49; gift; her i Sognet; hans Kone
116; Nielsine Hansen; k; 7; ugift; her i Sognet; deres Datter

Karen Marie dør 10 okt 1851, og han gifter sig igen.

Se Staby 1824 - 1854 opslag 150 nr. 6 "Hans Samuel Jensen"  døbt i Ringkøbing 16 jun 1799.

Fkt-1855; Staby - Staby ; 1; Ager, et Hus
142; Hans Jensen; m; 55; gift; Ringkøbing; Lutheran; Husfader / Husmand og Dagleier
143; Maren Pedersdatter; k; 54; gift; S.Nissum Sogn, Ringkøbing Amt; Lutheran; hans Kone
144; Nielsine Hansen; k; 13; ugift; her i Sognet; Lutheran; deres Datter
145; Jørgen Lauritsen; m; 27; gift; Thim Sogn, Ringkøbing Amt; Lutheran; Inderste / Dagleier
146; Karen Hansen; k; 31; gift; her i Sognet; Lutheran; hans Kone
147; Karen Marie Jørgensen; k; 1; ugift; her i Sognet; Lutheran; deres Datter

Fkt-1860; Staby - Det nordre skoledistrikt ; 59.1;
324; Hans Jensen; ; 60; gift; Ringkjøb.; Luth.; Dagleier, husfader
325; Maren Jensdatter; ; 59; gift; S. Nissum; Luth.; Hans kone

Fkt-1870; Staby - Staby ; 1; Ager, et Hus
636; Hans Jensen; m; 69; gift; Ringkøbing; Lutheran; Husfader / Husfæster
637; Maren Jensen; k; 69; gift; Holstebro; Lutheran; Husmoder, hans Hustru

Han dør 11 mar 1871 og Maren dør 20 jan 1872.

Ved Marens død er angivet at hun er født i Sdr. Nissum, så jeg tror at Maren Pedersdatter og Maren Jensen er den samme.

mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Anelle Cosedis

Hej Arne,

tusind tak for de mange oplysninger. Hvordan kom du da på idéen med Staby?

Jeg tror ikke, at vi nogensinde havde fundet ud af det.

Hans Jensen er det jeg kalder "oldefætter" til min mand, så dit fund er meget interessant for mig, der roder med anerne. Så nu kalder kirkebøgerne.

Endnu en gang tak for hjælpen. ;D

De venligste hilsner

Anelle


Anelle Cosedis

Hej Christian,

du får lige opslagene på alle de oplysninger, Arne er kommet med. Det var en kæmpehjælp. ;D Men jeg ved selvfølgelig ikke, om du har dem allerede.

Hans (Aasted) Jensen (Hollænder) f. 9. jun. 1799 opsl. 40. Viet til Karen Marie Jensdatter 10. okt. 1851 opsl. 37 i Staby, Ringkøbing Amt.
Han døde 11. mar. 1871 opsl. 171, Staby.
Hun døde 10. okt. 1851 opsl. 206, Staby.

Deres børn: alle født i Staby

Jens Hansen 2. apr. 1823 opsl. 13
Karen Hansdatter 31. jul. 1825 opsl. 48
Mariane Hansdatter 29. aug. 1828 opsl. 52
Katrine Velaia Hansen 17. okt. 1833 opsl. 58
Nielsine Hansen 19. jun. 1843 oopsl. 73

Hans Jensen viet igen til Maren Pedersdatter 28. apr. 1854 i Staby opsl. 150.
Maren døde 20. jan. 1872 opsl. 191.



Christian Konstmann Autzen

Hej Anelle

Så fik vi også Hans' klaret, med Arne's gode hjælp - og han hedder så "kun" Hans Jensen eller Hans Samuel Jensen.

Han ligger så lidt uden for min interesse, men henset til hele familiehistorien (som jo her er oprullet), så er det jo interessant nok.

Besynderligheden med, hvorfor Hans så bliver hos moderen og Niels hos faderen, opklares så ikke.

Men Hans og Karen Marie's børn får jo de rigtige navne: Jens og Karen efter farforældre, Mariane er så vel efter Anthon Gourlais og Karen Samuelsdatter's datter, Nielsine kunne være efter farbror, og Katrine så nok efter mormor (?). Fadderne til deres børn synes ikke fra Hans' side, men er så nok fra Karen Marie's familie (?).

Mit videre arbejde med Lars Pedersen - Else Marie Caroline Hollænder's ægtefælle, er måske løst. Han skulle så være fra Brovst i Hjørring amt og ikke fra Aalborg amt; men her skal jeg have eftertjekket noget - man kan jo ikke sådan uden videre stole på oplysninger, som andre har fundet frem til.

Min datters svigermor var født som "uægte", men hendes far har jeg fundet, via hjælp til opslag i Viborg; dennes slægt mangler jeg stadig - han er fra Simested sogn i Viborg amt. Den pågældende, som hjalp med en tur til Viborg, gjorde det som gengæld for anetavler i hans familie; en fra min brors datters ægtefælle-side  :)

PS: Træerne er nu endeligt fældet og opsavet. Nu er det så kun grenene, som skal køres på grenpladsen og træet kløves, men det går da fremad. Og så er varmen til næste vinter, eller måske vinteren længere fremme, i hus.

Hilsener herfra
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Anelle Cosedis

Hej Christian,

ja, nu må vi da snart være færdige med denne gren. Hvis vi da ikke hører nyt fra Svend Jacobsen.

En lille oplysning, som du måske kan bruge eller lade svæve:

Hans Aasted Jensen Hollænder's søn, tjenestekarl Jens Hansen blev gift med Ane Johanne Johannesdatter d. 10. nov. 1851 i Staby opsl. 146. Hun hængte sig (hvorfor mon?) 23. jan. 1884 opsl. 145.

Rigtig god søndag. Håber ikke, at du er blevet alt for radbrækket.

De venligste hilsner
Anelle

Christian Konstmann Autzen

Hej igen Anelle

Flere hemmeligheder - vi kan vel næsten ikke mere i den familien, men da mærkeligt, men det sker vel så også.

Jeg fik så lige nu konfirmeret, at jeg har den rette Lars/Laurs Pedersen - han flytter fra Brovst den 23. marts 1851 til Randers (afgangslisten, opslag 199), så det er bare dejligt ! Hans far synes at hedde Peder Laursen Hvid - og det gør det da lidt spændende at følge dette spor.

Radbrækket - ja det er nærliggende, men nej det går stille og roligt, og med den fornødne sikkerhed.

Når Svend vender tilbage, så kommer der nyt herfra. Det ville næsten lyde for meget af det gode, at der er en forbindelse til Troels Winther - Svend vil her være rette person til at kunne svare på det.

Om den pågældende Samuelsdatter, som du tidligere har svaret lidt på:

måske misforstår jeg, men du skriver at Anne Matea Samuelsdatter kan være en søster til vores Karen Samuelsdatter?
Karen er jo født i 1761 og hvis du kigger på  (googlet) Troels Winther's efterslægt er Anne Matea født ca. 1737.  Huh? og gift med Bertel Ottosen Høyer.

Hold op, hvor er det indviklet.


Mig bekendt, så har Svend Jacobsen ikke anført et fødselsår på Anne Matea Samuelsdatter, men "kun" at de bliver gift i 1872. Bertel Ottosen Høyer er født i 1837 - men intet for Anne Matea (hvis jeg ellers ikke skulle have glemt at få dette noteret); hun kunne jo så sagtens være født omkring 1850.

Jeg har følgende om Bertel: Farversvend i København. 1 barn i 1. ægteskab, ingen kendes i 2. ægteskab. Anne Matea Samuelsdatter må således være død i København - efter 1872. Bertel's 2. ægtefælle er så Louise Pedersdatter.

Du har så googlet, og vel fundet hjemmesiden varla.dk. Indehaveren af denne hjemmeside, Ejvind Andersen Christensen plejer at være ok, men dog ikke altid, har jeg i et tilfælde konstateret. Ejvind er så lidt i familie med mig - hans bedstemor var søster til min bedstemor (Matzen fra Fårhus i Bov sogn); min bedstemor Marie blev så gift med Jacob Friedrich Hansen Konstmann på Borg Mark i Brede sogn (Tønder amt).

Hilsen - og fortsat god søndag

Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Arne Feldborg

Citat fra: Anelle Cosedis [30372] Dato 08 Feb 2014 - 23:41
tusind tak for de mange oplysninger. Hvordan kom du da på idéen med Staby?
Jeg har haft disse oplysninger liggende i mange år. Men da det var en anden gren af hollænderfamilien jeg dengang arbejdede med blev de lagt i skuffen uden at blive verificeret. I aftes kiggede jeg så mine gamle notater igennem, og udfra vielsen i Staby 28. apr. 1854 var jeg sikker på at det var den rette Jens Hansen.

Jeg har senere ude på nettet fundet en del forskelige og modstridende oplysninger om netop det andet ægteskab (bla. ses han et sted at være viet anden gang før den første kone er død). Så derfor skulle jeg lige have checket en ekstra gang, før jeg postede mine egne oplysninger.

Jeg har forresten lige en lille pudsig detalje mere vedr. sønnen Jens fra 1823::

Fkt-1880; Staby - Staby ; 129; Hus nr.5, Hedemark Huus
728; Jens Hansen Ager; m; 57; gift; Staby, Bradpande; Luteran; Jorsbruger
729; Ane Johane Johanesdatter; k; 55; gift; Staby, Bromberg Mark; Luteran; Haandgjerning, Foreg\'s Hustru
730; Ingeborg Jensen; k; 17; ugift; Staby, Hedemark; Luteran; Haandgjerning, Foreg\'s barn
731; Niels Jensen; m; 13; ugift; Staby, Hedemark; Luteran; Haandgjerning, Foreg\'s Barn
732; Frederik Jensen; m; 11; ugift; Staby, Hedemark; Luteran; Haandgjerning, Foreg\'s Barn
733; Mariane Christensdatter; k; 84; enke(mand); Maaberg Sogn, Ringkøbing Amt; Luteran; Aftægtskone som faar Ophold fra Nr.19

Fra bogen Staby Sogn:
side 56.
Findmark blev senere til ejendommen Ronhøj efter manden, der fandt marken.
Lapland findes nok ikke mere. Hedemark gik det ikke så godt. Her boede i lang
tid midt i forrige århundrede Jens Auger, og han var ikke nogen stor kulturpersonlighed,
han gik på sognet, og huset fulgte med.
Så kunne et hus ikke komme
længere ned.


side 422:
Hedemark mtrn. 96. Bent Jensen giver 1786 2 rdl. og 6 dages arbejde i høst
og slet. Hans kone var Anne Nielsdatter, og de havde tre børn: Else, Jens og Niels
samt en gammel aftægtskone, Johanne Katborg i huset. De var der endnu 1801, og
så kommer Jens Larsen og Mariane, som senere flyttede til Helsbjerg. De blev nok
afløst af Jesper Hedemark, der var i huset en del år og i 1856 erstattes af Jens
Hansen Ager til 1883, da han flyttede til Horsens tugthus.
Kommunen overtog nok
på den tid huset, hvis jord nu mest er tilplantet. Huset ligger der endnu, et smukt
lidt lawægget hus i gammel stil med strå for oven og hygge indeni.

mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Anelle Cosedis

Hej Christian og Arne,

tusind tak for alle oplysningerne.

Anne Matea har jeg ikke fundet dåben på, men kan huske at have set navnet i KB tidligere.

Alle de andre personer du nævner, Christian, har jeg slet ikke noteret.

Men Arne kom lige med en meget interessant information omkring Jens Hansen Ager, der "flyttede" til Horsens Tugthus i 1883.

Hvad mon han havde lavet? Nok noget alvorligt, da hustruen tager sit eget liv i jan. 1884 ??? Mon han dør her i Horsens, for jeg har ikke fundet ham begravet i Staby?

Jeg har pløjet kirkebogen og FT igennem i Staby og ikke fundet mere end de syv børns fødsel, og lidt resultater fra FT 1860, 70 og 80. Men hvad der sker med alle børnene, har jeg desværre ingen idé om.

De venligste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej begge,

ja, Jens Hansen Ager døde i Horsens Tugthus 19. jul. 1890 AO opsl. 27. Jeg kan ikke læse dødsårsagen, men muligvis noget med lunge....
Kan man finde ud af, hvad han havde gjort, for nu har han siddet i fængsel i syv år, så det må jo være alvorligt?

De venligste hilsner
Anelle

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Anelle Cosedis

Hej Gitte,

tusind tak for hjælpsomheden.

Det må have været noget rigtig grimt, for man fik vel ikke 12 års fængsel for at "køre uden lys".

Findes der mon et sted, hvor man kan se hvorfor? Det er jo blevet en hel gyser omkring familien.

De venligste hilsner
Anelle

Arne Feldborg

mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Arne Feldborg

#79
Citat fra: Anelle Cosedis [30372] Dato 09 Feb 2014 - 14:33
Det må have været noget rigtig grimt, for man fik vel ikke 12 års fængsel for at "køre uden lys".
Det har du nok ret i. Det var ihvertfald mere alvorligt end at køre uden lys på vognen.

Der er lige lidt mere her, beklager at jeg havde overset det i førset omgang.

Staby sogn, side 295ff
Og mens vi er ved dette straffende og neddæmpende element i fattiglemmernes
og hedefolkenes tilværelse, så kan det heller ikke nægtes, at arresten i Ringkøbing
af og til måtte give husly og lidt »vand og brød« til afvigende medlemmer af det
lille sognesamfund. Det vedkommer egentlig ikke fattiggården; men ovennævnte
Mett Mari havde været indsat på »vand og brød«, før hun ankom til fattiggården.
Godsk havde også en tid levet på samme tarvelige kost i Ringkøbing. En mand ved
navn Anders måtte hjemhentes fra Holstebro arrest, hvor han var indsat for løsgængeri.
Af samme årsag måtte Jens Fisker hentes i Lemvig arrest; han kom senere
til arbejdsanstalten i Ringkøbing, og herfra skriver han til sognerådet, om han ikke
må komme hjem eller måske til Amerika. De vil ikke have ham hjem; men de
havde såmænd ikke noget imod, at han rejste til Amerika, hvis han ellers kunne
skaffe attest på, at han ikke var straffet. Lisbeth Lolland og en mand ved navn
Simon måtte også ind at sidde i Ringkøbing arrest. Allerværst gik det dog med
Jens Auger, der døde i Horsens tugthus, efter at hans datter havde hængt sig og
deres i fællesskab avlede barn, født i dølgsmål, var fundet nedgravet i fårestien.

Jens havde endda været med i treårskrigen, hvorfra han kom hjem som dannebrogsmand.
Det kaldes han i kirkebogen, da han blev gift i 1851. — Brændevin og skidt

[den sidste bemærkning må tilskrives bogens forfatter.]
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Anelle Cosedis

Hej Arne,

det bliver da mere og mere uhyggeligt og sørgeligt. Det er jo blevet til en hel krimi.  :'(

Det er da slet ikke til at fatte, at Jens Hansen Ager skulle have fået et barn med en af døtrene og måske have slået det ihjel. Og både datteren og hustruen hængte sig :-[ Nej, nej, nej.
Sikken en grimmer karl.

Tusind tak for informationerne, Arne. Man skal jo nok ikke gøre sig forhåbninger om, at finde hans andre børn i Staby senerehen.

Mon retssagen eller andet findes endnu? Jeg har slet ikke forstand på den slags.

De venligste hilsner
Anelle


Anelle Cosedis

Hej,

det var en lille søn Jens Hansen (Ager) og datteren Ingeborg fik. Drengen døde 27. dec. 1883, blev fundet nedgravet i fårehuset 6. jan. 1884 AO opsl. 129. Jeg kan desværre ikke se, at Jens skulle være faderen.

Ingeborg blev fundet druknet 30. jul. 1884 AO opsl. 146. :'(

De venligste hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Nej, det var noget vrøvl. Det var en lille pige, Ingeborg, der var druknet.

Mange hilsner
Anelle

Anelle Cosedis

Hej Arne,

er der en kildehenvisning i bogen om Staby Sogn?

Jeg sidder og leder alle sognene i Ringkøbing igennem for at finde ud af, hvor Ingeborg Jensen skulle være begravet, og hvor oplysningen om, at hun hængte sig kommer fra. Samtidig ved jeg jo ikke hvornår (kun at det må være efter dec. 1883 og ikke så langt fra Staby, da barnet jo bliver nedgravet i Staby).

Denne historie har virkelig chokeret mig. :-\

De venligste hilsner
Anelle

Arne Feldborg

Jeg mener du skrev på et tidspunkt, at konen havde hængt sig. Det kunne jo tænkes, at det er bogens forfatter der tager fejl, når han skriver at datteren hængte sig.?
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Anelle Cosedis

Hej Arne,

ja, Ingeborgs mor hængte sig 23. jan. 1884 AO opsl. 145, Staby. Og alle børnene forsvinder ud af Staby efter tragedien.

Måske kan man finde aviser fra den tid?

De venligste hilsner
Anelle


Christian Konstmann Autzen

Hej Anelle

Svend Jacobsen har nu meldt tilbage - og han oplyser, at han ikke kan se nogen forbindelse til herredsfoged Troels Winther på Astrupgaard i Brøns sogn.

De pågældende faddere, herunder Høyer, ved Thomas Jensen Aasted's børns dåb har således "kun" været i bekendtskabskredsen.

Mange hilsener herfra

Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Anelle Cosedis

Hej Christian,

det var dog ærgerligt. Så kan vi vist ikke finde ud af mere eller komme længere tilbage end til Thomas Jensen Aasted.

Som du jo sikkert har fulgt med i, er jeg havnet i en ganske forskrækkelig historie med hans tipoldebarn. Det tog fuldstændig pusten fra mig. :'(

I stedet prøver jeg at finde ud af hvad der skete med, og hvor børnene efter skrædder Thomas Jensen Samuelsen og Hanne Anthonsdatter Gourlais blev af. Jeg håber ikke, at jeg skal ud i flere katastrofer.

De venligste hilsner og tak for al din hjælp
Anelle




Christian Konstmann Autzen

Hej Anelle

Nej - Thomas Jensen Aasted, og så hans mulige forældre Jens Jensen og Karen Pedersdatter fra Aasted i Kvong sogn, er så nok endepunktet.

Thomas Jensen Aasted's hustru Maren Hansdatter, død 20. februar 1762 i Ringkøbing, har vi så heller ingen yderligere data for; men hun kunne være fra Ringkøbing, jævnfør at de bliver viet i Ringkøbing.

Svend Jacobsen oplyste, at han heller ikke ser denne Maren Hansdatter som en Troels Winther efterkommer; men nu er den side - mod Troels Winther, som det så ikke var - da også fuldt klarlagt.

Og så en lille historie fra det virkelige liv - når vi nu er der: En præst i Møgeltønder forbrød sig i 1650'erne mod sin datter. Han blev halshugget, og hans hustru og børnene blev (kun) hængt - og så var ondet jo udryddet.

Præstens efterfølger i embedet blev Lauge Hansen Stauning, som havde udmærket sig ved Københavns belejring i 1658-59, og kongen støttede hans ansøgning om at blive præst i Møgeltønder. Han blev gift ca. 1659 med Anna Jørgensdatter Hegelund. Deres datter Maren Laugesdatter blev gift med Nis Nansen fra gården Markhedegaard, Ved Åen, i Møgeltønder sogn; og dette par er så mine Nansen-aner.

Overborgmesteren/præsidenten i København på den tid (1650/60'erne) var Hans Nansen, som var søn af Evert Nansen, en agtværdig købmand i Flensborg. Men denne Nansen-slægt synes ikke at have forbindelse til min Nansen-slægt fra Møgeltønder - i hvert fald ikke fundet, selv om der i Nansen efterfamilien fra Møgeltønder altid har været denne opfattelse. Nordpolsforskeren Fritjof Nansen er efterkommer af Hans Nansen fra København/Flensborg.

Nå - det var så lidt historie, og det kunne da være, at man var mere human i 1800-tallet end i 1600-tallet.

Hilsener herfra
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Anelle Cosedis

Hej Christian,

jamen dog. Sikken nogle historier, du kan fortælle. Dejligt, at du er så grundig, at anerne ikke blot bliver nogle navne, men at du får så meget kød på. Vildt fascinerende. Tænk, at hænge kone og børn også. Barbarer.  :-[

Nu du skriver om dine Stauninger, så er Ringkøbing jo fyldt med sådanne. Men det ved du sikkert allerede.

Jeg har sat Jens Jensen og Karen Pedersdatter fra Åsted som mulige forældre til Thomas Jensen Åsted, jeg har bestilt bogen om Staby Sogn fra biblioteket og noget fra Ringkøbing Arrest fra RA. Det kunne være spændende, om man kunne finde dommen eller retssagen. Måske skal noget sådant findes i Horsens. Jeg har slet ingen erfaring i den slags og ved ikke om det findes?

Tusind tak for alle dine inputs.

De venligste hilsner
Anelle