Søren Mikael Johansen Krarup

Startet af Marianne Svenningsen, 20 Jan 2011 - 16:37

Forrige emne - Næste emne

Marianne Svenningsen

Jeg søger oplysninger om Søren Mikael Johansen Krarup, tidligere forvalter, født den 4. marts 1908 i Århus(ikke nærmere oplysninger om hvor i Århus), gift den 10. april 1936 i Århus med Anna Pedersen, født den 10. april 1912 i Århus, datter af bagermester Vilhelm Pedersen og hustru Marie Kirstine Jensen.
Søren Mikael Johansen Krarup gik i Ingerslev Boulevards skole i Århus, var 1 år ude at sejle, virkede så 3 år som kuskmedhjælper ved Tuborgdepotet i Århus, aftjente i 1928 sin værnepligt ved søværnet i København og var fra 1929 en årrække ansat ved Ceresbryggerierne A/S i Århus, først som bryggeriarbejder og fra 1940 som forvalter.

Anna Pedersen gik i Christiansgades Pigeskole i Århus, blev uddannet i en broderiforretning i Guldsmedgade i Århus, frekventerede Kunsthåndværkerskolen i Århus og drev i felre år i kompagni med en anden, en broderiforretning i Århus.

Er der nogen der kan oplyse noget om deres videre færden. Evt. dødsfald, hvilket år og evt. fra hvilken kirke at de er blevet begravet/bisat?

Det ville hjælpe mig meget med oplysninger da jeg skal ha´ a´jourført en gammel slægtsbog.
Med hensyn til Århus, ja så er jeg langt ude, for det kan være hvor som helst i Århus at de har levet deres liv.

På forhånd tak for hjælpen.

Ulf J. Krarup

God eftermiddag Marianne!

I AO KB Århus Skt. Pauls sogn, Hasle herred, Århus amt, 1907 ~ 1910, opslag 76 nr. 50 er din Søren født på Ole Rømersvej 72 og mon det ikke svarer til Ole Rømers Gade i dag?. En lokalkendt må kunne svare på dette.
Med venlig hilsen
Ulf (5250 Odense SV)