SøeLeutnant Simon P. Basse 1664-1743 Ebeltoft? Kbh.? Strandinspektør i Esbjerg

Startet af Henning Jensen, 12 Okt 2010 - 22:34

Forrige emne - Næste emne

villy lauridsen

Hej henning

Vi skal tilsyneladende have adgang til marstrands kirkebog for at kommes til bunds i "den svenske forbindelse". Ved du hvad det koster for at få adgang ? man skulle så vidt jeg huskr være medlem af en organisation i Sverige ? Hvem sender man evt. penge til ?

mange hilsner
villy

Henning Jensen

Hej Villy

Det er temmelig dyrt at have konstant adgang, men man kan også købe adgang i en uge:

http://www.arkivdigital.se/produkter/adonline/abonnemang

Så kan man glædes ekstra meget over vores adgang til kirkebøgeren i Danmark.

En anden mulighed er at søge hjælp under "hjælp til opslag" her på DIS
der er vist flere der har adgang.

Mvh Henning

villy lauridsen

hej henning

jeg går ud fra, at du ikke har fået assistance til den svenske forbindelse ?

ud fra din henvisning synes jeg ikke man kan se om en betaling på 75 kr for en uge eller en måned for 195 giver adgang til alle svenske kirkebøger eller det handler om en enkelt ?

beløbet er dog så beskedent at det ikke betyder noget i denne sammenhæng. jeg betaler gerne.

har du overvejet, at simon muligvis kunne være født her ????? i givet fald kan vi måsek finde familiemedlemmer i denne bog ? ved du noget om hvor langt tilbage marstrands kirkebog rækker ?

vh

villy

Morten Clausen

Hej
Jeg er lige blevet opmærksom på denne interessante tråd og specielt på diagrammet i starten, da jeg stammer fra Peder Nielsen og Maren Olufsdatter.
Jeg kunne godt tænke mig at få at vide hvor oplysningen om Marens fødsel i 1564 kommer fra, da jeg synes det lyder usandsynligt at hun kun skulle være 15 år, da hun bliver gift med en mand på 45.
Oplysningen går igen på flere hjemmesider, men uden kildeangivelse.
Venlig hilsen
Morten Clausen

Henning Jensen

Jeg har fundet lidt interessant i bogen "Danmark-Norges Handelsflåde 1650-1700.

"I 1676 optræder blandt de 49 skippernavne to af lidt mere fremmed udseende, nemlig Louis Cols og Henrich Nienand. Det er nogle af de få undtagelser, der bekræfter reglen om de danske navne overalt i provinsbyerne.
I Aarhus træffes navnene Gylding og Smed, i Ebeltoft navnene Kock, Basse, Brage, Holme, Roe og Morup, i Horsens Grindoe og Kruse."

I 1676 kan det jo ikke være Simon Pedersen Basse, men måske hans far.
Desværre står der ikke hvor de har disse oplysninger fra.

Til Morten

Oplysnigerene har jeg fra "slægten Bejstrup":

"Peder Nielsen (Skriver), f. 11/11 1534, d. 7/10 1613.
Hvor han stammer fra, oplyser han intet om. 10 Aar gl. kom han i Skole i Ribe og blev 4 Aar senere Mads Skrivers Dreng paa Dronningborg ved Randers. 2 Aar derefter blev han Kornmaaler sammest. 1559 kom han til Jørgen Rosenkrantz paa Skaføgaard som Skriver og Kældersvend, 65 blev han Foged paa Kalø, 72 Foged paa det nyopførte Rosenholm og 76 overdrog J. R. ham i frit Fæste Gaarden Skovelkjær.
l Kalø Lehns Jordebøger fra 1610 til 14 nævnes Peder Schriffuer i Schouffelkier som
havende Meilby Kirkes Korntiende i Fæste.
28/6 1579 ægtede han den 15 aarige »ærlige Pige  M a r e n O l u f s d a tt e r, med hvem han fik ialt 13 Børn, af hvilke 4 dog døde som smaa. Han og rimeligvis ogsaa hun begr. i Hornslet Kirke"

Det er en meget gammel bog, men derfor kan det jo godt være rigtig.

Mvh Henning Jensen


Morten Clausen

Hej Henning
Tak for svaret, det må jeg bøje mig for, men lidt ulækkert er det.
Jeg kendte ikke "Slægten Bejstrup", men vil prøve at få fat på den.
Mine oplysninger stammer fra en stamtavle udarbejdet for mange år siden af rigsarkivar Svend Aakjær,
den giver de samme oplysninger, bortset fra at han ikke nævner Maren Olufsdatters fødeår.
Venlig hilsen
Morten

villy lauridsen

hej henning
det var sgù da interessant at der før vores simon basse var en anden basse, der beskæftigede sig med skibsfart i Ebeltoft. jeg mener at kunne huske, at du selv havde fat i den samme bog tidligere ??????

vh
villy

Henning Jensen

"Danmark-Norges Handelsflåde 1650-1700" har jeg tidligere haft fat i, men uden at bemærke at der var en skipper der hed Basse i Ebeltoft før Simon Basse. Jeg tror også at det var før vi blev opmærksom på at Simon havde hentet et skib i Ebeltoft.
Det du husker er nok det jeg tidligere havde fundet i "Ebelttofts Skipsfart på Chr.V tid."
Fra denne bog:
"Den næste skibsliste fra Ebeltofts toldregnskaber er fra 1680.
Der opregnes da 30 fartøjer på ialt 400 læster. De fem største
er følgende:
Tommes Rasmussen .                                1 skude   på   27 læster.
Christen Helmich . .                                    1 Krejert  på   38 læster.
Mads Pedersen Koch .                               1 Skude   på   22 læster.
Peder Basse og Søren Basse .               1 Skude  på   21 læster.
velb. Jørgen Arenholtz skude på Rugård    1 Skude  på   19 læster."

Fra samme bog:
"I 1688 står for første gang Erich Samuelsens nybyggede Haabet tilhørende Jørgen Arenfeld til Rugaard. Den er på 40læster og nævnes kun de følgende to år."

Grunden til at det ikke nævnes mere er den, at det er det skib Simon Basse henter i Ebeltoft 1691.

Som Jeg forstår det er disse personer ikke skippere, men ejerne.
Peder Basse antager jeg er den samme som "Peder Jensen Basse" som var byskriver i Ebeltoft på den tid, men måske var det Søren Basse der var skipperen og medejer.?

Jørgen Arenfeld til Rugaard er forøvrigt ham der sammen med Hans Jacobsen drev heksejagt:
http://www.staff.hum.ku.dk/lind/e_text/ebeltoft.html

Du spurgte tidligere om hvor langt tilbage Marstrands kirkebøger gik. Det lader til at de startede i 1685.

"Hammerum Herred" har også Batch Nr for Sverige og Norge:

http://www.hammerum-herred.dk/viewpage.php?page_id=104&land=Sweden&amt=Goteborg%20och%20Bohus&sogn=Marstrand&sub=1

Det viser sig at der er født en "Borta OLOFSDOTTER" i Marstrand 1696 og det er muligvis hende der er med på den skatteliste for Marstrand 1716, og måske ikke den Borta som Simon gifter sig med i 1695.

villy lauridsen

hej henning

hvis du har ret i, at den omtalte kirkebog starter omkring 10 år før simon basses bryllyp i sverige, har vi ikke umiddelbart mulighed for at søge på hans fødsel her. men vi kan alligevel finde ud af, om han optræder senere i bogen. altså om det er en anden simon basse end "vores". det forekommer dog næsten usandsynligt

vh
villy

Steen Thomsen

Måske har du været der (?) men ellers så se i:

Topsøe-Jensen & Marquard:
Officerer .. dansk-norske Søetat...
193x.

Biblioteket skaffer den.
De bedste hilsner
Steen Thomsen

Frederikssundsvej 128 H st-th
DK 2700 Brønshøj
Danmark
E-post: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk
Hj.side: http://www.danbbs.dk/~stst/

Henning Jensen

Hej Steen

Ja desværre, de 2 tykke bøger med søofficerer har jeg været igennem, og jeg blev faktisk
meget overrasket over at jeg ikke fandt Simon Pedersen basse der.
Der var en Simon Petersen men han hed Elkjær som tilnavn.

Har du, eller andre en teori om hvorfor han ikke er med i denne bog. ?
Der står at den omfatter alle officerer i fast tjeneste.

Han har måske blot gjort tjeneste som søofficer under krigen. Kan det være forklaringen. ?

Jeg har netop lånt bogen "Københavns Skipperlav 1634-1934" og der er han heller ikke omtalt.
Det synes at bekræfte de tidligere oplysninger om at "Haabet" var hjemhørende i Ebeltoft.

Mvh Henning

Henning Jensen

Så har jeg været på Rigsarkivet (for første gang) og der fundet forklaringen på at han ikke findes i de tykke bøger med Dansk/Norske søofficerer.
Det viser sig at han var i "månedstjeneste" og dermed ikke fast ansat, og åbenbart kun i en kortere periode nemlig fra ca. 1710 til 1716 altså under store nordiske krig.

Det mest interessante jeg fandt var ud fra den henvisning der var til hans ansættelse som Strandinspektør i "Nygårds Sedler".  Disse dokumneter fandt jeg i Rentekameret.

Kathrine Tobiasen har været så venlig at hjælpe med at tyde disse dokumenter:

http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,4561.0.html

Dokumentet har denne indledning:

Stormægtigste Konge
Allernaadigste Herre.
Saasom Eders Kongl: Mayst. paa voris allerunderd[anigste] Forestilling af 9de
Mart: nestleden haver allernaad: ved resolution af 24 ejusdem fun-
det for got, at der, foruden de 25 Strand-Visiterer, som Eders
Kongl: Mayst. Self allernaad: har behaget at udnefne, endnu
skulde antagis 8te Ober-Strandvisiteurer (nemlig 2 udi Siælland,
1 Laaland og Falster, 1 i Fyen og 4 udi Jydland) hvilke skulde
have indseende med de andre; Alt saa ere der om hertil Cam-
meret indkommen efterskrefne memoralier:


Derefter følger en liste med 76 navne hvoraf Simon Basse er nr. 5

5. Simon Petersen Basse, som Ao. 1709 da Krigen var declareret har
frelst 2de Skibe af Fiendens hænder, der ved Modvind vare
indkomne udi Marstrand, for hvilken hans troeskabs skyld
hand har maattet retirere sig ud af Sverrig, og siden uskyl-
dig udstaaed haard fengsel, der efter været brugt udi Eders
Mayst. Søe tienniste, hvor fra hand nu er blefven dimitteret


Så må man lige genopfriske historien, jeg tolker det sådan:
Han har altså boet i Marstrand som vi dengang betragtede som besat af Svenskerne.
Jeg tager det for givet at det var ham der i 1695 blev gift i Marstrand.
Krigen blev declareret i 1709, men inden de Danske styrker gik i land i Raa har  Simon Pedersen Basse frelst 2 Danske skibe fra at falde i Svenskens hænder. Han har derfor måttet flygte til Danmark hvor han er blevet sat i fængsel, måske mistænkt for at være Svensk venlig indtil misforståelsen er blevet opklaret.
Han er indgået som officer i den danske flåde (sammen med Tordenskjold) indtil ca. 1716 hvor han "er blefven dimitteret" måske fordi han var kommet til skade med sin hånd, som tidligere fortalt.

En ægte dansk helt.?
Har jeg mon forstået det korrekt.?

Henning Jensen

Eigil Jørgensen

Hej.

Jeg har ikke læst alle indlæg, men har selv være interesseret i slægterne Basse.

Der er også oplysninger i Personalhistorisk Tidskrift. Prøv at se de hæfter som viser de enkelte års indhold.

Mvh

Eigil

Torben Sørensen

Jeg har også studeret en del "Basser" i Mols (Helgenæs, Tved og Draaby sogne). Navnet er blandt min kones aner brugt i mindst 5 generationer. Sporet ender ved Anders Pedersen Basse, der dør i Tved 1743 og ud fra den opgivne alder skulle være født ca 1668.

Om der er en forbindelse til jeres Simon Pedersen Basse ved jeg ikke og der er umiddelbart ikke noget i jeres indlæg, der giver anledning til at tro det, men der er da et påfaldende sammenfald af navne, tidspunkt og geografi...

Henning Jensen

Hej Eigil og Torben

Mange tak for input.
Jeg har faktisk Indekset til Personalhistorisk Tidskrift liggende på min PC, og der er rigtig mange Basser. De mest interessante er Peder og Pedersen og selvfølgelig Simon.
Der er kun en Simon og ham har jeg forlængst undersøgt, og han er desværre fra 1500 tallet.

Peder, 1894: 176, 1900:68, 1907: 6, 1926: 21, 1946: 146, 1986: 151, 1992: 98 - bonde, 1946: 158 -død 1639, 1880: 193 - til Sørup, 1893: 155 - Peder Andersen, 1946: 131 - Peder Eriksøn, 1896: 227, 1936: 213 - Peder Hansen, gæstgiver, 1946:141, 143 - Peder Lauritsen, 1992: 110 - præst, 1927: 252 - Peder Pedersen, rebslager, 1946: 158 - Pernille, 1908: 50 - Poul Andersen, g. Edel Først, 1915: 302 - Randine Jeanette Ros., 1946: 150 - Rasm., oberst, 1929: 150 -Rasmus, 1946: 134 - Rasmus Andersen, 1946: 131 - Rasmus Hansen, 1946: 149-150 - skomager, 1946: 138 - Rasmus Pedersen, 1946: 135 - Rasmus Rasmussen, skomager, 1946: 129, 133 - Rasmus Sørensen, skomager, 1946: 139 - Rosine Nielsdatter, 1946: 140 - Seneca Sørensen, 1946: 157 - Sidsel, 1946: 158 - Sidsel Andersdatter, 1946: 132 - Simon, 1946: 158

Jeg skal have set på nogen dem der hedder Peder Basse når jeg får tid.

Anders Pedersen Basse lyder interessant, for han kunne måske ligesom Simon Pedersen Basse være en søn af Peder Jensen Basse, Byskriver i Ebeltoft 1674-81 og gift med Anne Joensdatter fra Helgenæs.
Har du flere oplysniger om ham.?

Jeg tror stadig på at Simon Basse har en eller anden forbindelse til Hans Jacobsen til Lyngsbækgaard, for hvorfor skulle han ellers opkalde sin søn efter ham (Hans Jacob). ?
Måske er Hans jacobsens kone, Dorthe Pedersdatter en søster til Simon. Det er nemlig slet ikke sikker at hun er datter af Peder Andersen, den tidligere ejer af Lyngsbækgaard.
Jeg tror faktisk mere på at Peder Andersen var gift med Hans Jacobsens søster, som i givet fald var Margrete Jacobsdatter.

Jeg har samlet alle fakta om Simon Basse her:
http://www.el-vis.eu/aner/individual.php?pid=I150&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED

Klik på "noter"

Med venlig hilsen
Henning Jensen







Torben Sørensen

Jeg ved desværre ikke meget om Anders Pedersen Basse, jeg har ikke fundet hans fødsel, men må tilstå at jeg endnu ikke har søgt udover de nærmestliggende sogne og jeg har heller ikke søgt efter et skifte. Vi er jo også på et tidspunkt hvor kun få KB er bevaret, så chansen for at finde hans fødsel er vel minimal.

Han var gift 3 gange:

Med Dorte Rasmusdatter, gift 1706, hun døde 1719. De fik 5 børn:
Peder 1707
Maren 1708
Rasmus 1712-1712
Anne 1713
Rasmus 1716

Med Karen Andersdatter, gift 1720, Hun døde 1723, 29 år gammel, så hun er født ca 1694. De fik 2 børn
Maren 1721 (det er vel så nærliggende at antage at Maren f 1708 er død)
Anders 1722

Med Sidzel Jensdatter Foged, Trolovet 1723, gift 1724, de fik 4 børn
Jens 1725, gift 1751 i Helgenæs med Maren  Pedersdatter. Stilling i FT 1787: Bonde og Husmand (dette er min kones ane og han bruger også tilnavnet Basse)
Laurits 1727
Dorte 1730
Anders 1733

Efter Jens Andersen Basse bruges navnet Basse i mindst 3 generationer yderligere (dog passerer det til en svigersøn på et tidspunkt i starten af 1800-tallet). Og brugen blev genoptaget i hvert fald i ét tilfælde i starten af 1900 tallet, dog kun som mellemnavn.

Alle de kirkelige handlinger ovenfor (hvor ikke andet er nævnt) foregår i Tved.

Jeg må have studeret alle børnenes fødsler for at se om Simon evt dukker op som fadder.


Henning Jensen

Hej Torben

Undskyld det sene svar.
Det er en rigtig god ide at lede kirkebøgerne igennem og se hvor "Basserne" har været fadder.

Simon Basse flyttede som sagt til Strandby ved Esbjerg som Strandinspektør.
Der er ikke i kirkebogen noget sted hvor han er fadder for nogen  andre "Basser"
Heller ikke hans søn Hans Jacob Simonsen Basse har været fadder for nogen Basse (Jerne Kirkebog),

Jeg har fundet ud af at Simon Basse omtales så meget i Marstrand Dombog at han uden sammenligning er den mest omtalte i årene 1697 til 1700.

Jeg har fået hjælp til en af siderne:
Magistratens Resolution emellan
Simon Basse Kierande (=Kärande), och Mattis Moller (Möller)
Svarande, angående en fordran af 30 ?? 24.
?? ; afsagd d. 25 Febr. Ao. 1697.

Huruväll Mattis Möller intet bestrijder Simon
Basses fordran, allenast at den måtte betahlas uti
huus och platz, effter inga andre Medell finnes
att tillgå effterdes herför Rätten opvijste
expence rächningh; Dij?(Dy?)  finner  Rätten skiäl-
ligt, at bemte. (bemeldte) Simon Bass under sin betahlning
af den pant han hafver för samma fordran, och för
Resten henvijses? han till hallfva dehlen uti hus
och gård, och der ändå något skulle brista emoth
förmodan, hafver Simon Bass at holla sig
til siellfva Debitoren Svarandens Svåger
Hans i Lund. Actum ut Supra
         uti

Han inddriver så vidt jeg kan forstå en gæld som han sikket fik med den rige enke Borta Olufsdatter.

Jeg har svært ved at bedømme om der er noget i det øvrige der kan fortælle noget om hvem han var, så jeg håber nogen kan hjælpe med at se det igennem og pille det interessante ud.
Jeg har lagt alle sider fra dombogen hvor Simon omtales på min hjemmeside:

http://www.el-vis.eu/aner/individual.php?pid=I150&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED

Vælg "Billeder og medier"
Nederst kan man så downloade en zippet fil: "Simon omtales i Marstrand dombog"

Mvh Henning Jensen


Henning Jensen

Jeg fik hjælp fra Jørgen Thue Pedersen til tydning af en side mere fra Marstrand Dombog.
Hvordan skal teksten forstås.?

Thi Saaken emellan en dansk Kiöpman
från Kiertimmene Sören West bent* Kierande,
och Borgaren her i Staden Simon Petterson
Bass Svarande, angående contraherande om
een lijten fahrkast Fortuna bent* och des
fahrt 2ne resor åt Dannemark**, sampt rächning
med några penningar och gods; Är? detta
Rådstugu? Rättens Dom, afsagd på Mar-
strandz Rådhuus d 11 Sept. Ao. 1697-

*måske "benævnt", eller lign.
**"mark" er forkortelsestegnet som i mønten "mark"

Deße Parternes vice versa så=skriftl= som mundtl
andragne skiähl och Klagemåhl hafver Rätten
sig företagit, dhem noga skiär skadat; Och ehuru-
väll Parterne i förstone påstådt, at alt richtigt
Kiöp dhem emellan var sluå?tat? a? (om?) 530 *
för ber.de** fahrkast, lick? mätigt det deröfver op-
rättade Kiöpebref datt. d. 28 Maij nestledne
hvilka penningar Svaranden säger sig hafva
betahlt, så när som 150 * , hvarpå han
gifvit sin obligation af d. 12 Junij, till näst-
         kom-
(og så må det fortsætte på næste side).

*her er  som i første afsnit- denne fork. ang mønt som jeg ikke kender
** det er ikke samme forkortelse som den i begyndelsen. Her kunne det så nok være et ord, der betyder noget i retn af bemeldte.

Jeg har som skrevet lagt alle sider fra dombogen hvor Simon omtales på min hjemmeside:

http://www.el-vis.eu/aner/individual.php?pid=I150&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED

Vælg "Billeder og medier"
Nederst kan man så downloade en zippet fil: "Simon omtales i Marstrand dombog"

Man kan også maile til mig:
henning@el-vis.eu

så sender jeg dem som alm .jpg filer.

Er der nogen der vil hjælpe med at se det igennem for interessante ting.?

Mvh Henning

Eigil Jørgensen

Hej Henning.

Ind i mellem må man jo af omveje for at finde tilbage i anerne.

I Århog for Historisk Samfund for Odense og Assens Amter 10. årg. 1922 siderne 17-40 oplyser godsforvalter H. Hansen at arkiverne på Hindsgavl fastslår at der ikke er forbindelse med de nye og de gamle Basse'r. De fyenske Basse'r er nævnt i Personalhistorisk Tidsskrift 1946.

Mvh

Eigil

Henning Jensen

Tak for oplysningen.
Jeg er efterhånden blevet klar over at der ingen forbindelse er, og heller ikke til "min" Basse, ihvertilfælde ikke i mandelinien.
De fynske basser, som der er en længere artikel om i Personalhistorisk Tidsskrift 1946 har jeg også set på. Der nævnes: PEDER PEDERSEN BASSE, Rebslager i Nyborg; g. m. BIRGITTE
SVENNISDATTER, død 13. Juni 1722 i Nyborg.
Det kunne godt passe med at være Simon Basses forældre, hvis det ikke lige havde været fordi der nævnes at de ingen børn havde.

Mvh Henning

Henning Jensen

Sagen opklaret.!!!!

I Rigsarkivet fandt jeg en hel mappe omhandlende Simon Basses skib "Haabet"
Bla dette dokument ledte mig på sporet. Det var efter at "Haabet" havde været Bourdeux i Frankrig hvor det bla. havde lastet ca. 90.000 liter vin, og på hjemvejen blev opbragt af englænderne, der lå i krig med Frankrig.

"Vij Underskrefne Hans Stampe for 1/16 Part, Anna Borgh Salig
Christen Vestensens for 1/16 Part Anna Christina Salig Kirchhofs for
1/16 Part Evert Weinman for 1/16 Part Herman Schöller for 1/16 Part,
Emmanuel Junge for 1/16 Part, Johan Sievers for 1/16 Part, Matz
Christensen for 1/8 Part, Hans Bendtzen for 1/16 Part, Johan Neve for 1/16 Part
Peter Blat for 1/16 Part, Key Kling for 1/16 Part Christen Andersen
for 1/16 Part, Jacob Søfrensen for 1/16 Part, og Simon Pedersen
Basse for 1/16 Part
, Bekreffter Hermed, vedkommende vores Høyeste
Salligheds Eed, at Skibet Haabet /: som paa sin hiembreise
fra Bourdeux till Kiøbenhaufn er dend 2 Februarÿ 1692: Formedelst
Contrary Vind till Wicht i Engeland indløben, og blef der arresterid
til dend 28 dito, blef da frj, og siden der effter opbragt till
Doweren af Capitain JongR?, og der sammesteds blefuen beliggende
indtill Medio Maÿ, da det blef løsgifuen :/ och gandske og aldeelis,
huorfor den Anpart som forbemelte tilhørte /: disligeste af voris
Skipper Simon Basse er Hans Kongelig Mayts till Danmark og Norge
virkelig Undersaat og Eedsvorn Borger i Ebbeltofft i Jÿdland
:/
Og ingen andre saa og Skibets gandske Indhafvende Ladning bestaaende
udj = 400: Oxsehofder Viin (ca. 90.000 liter) 16 Oxsehofder WinEdike og   
= 7727 skolpund Suedsker Netto = For samptlig voris Propre?
Reigning, saa at hermed ingen simulerit Contract eller Underfundighed
i nogen optmerkelige maader underløber, Iligemaade
vedstaar Vij og at Bemelte Skib og dessen indhafuens
Ladning tilhørte os Self aleene huer for sin Andeell som
forbemelte paa dend tid ad det till forskrefne Doveren
blef opbragt. Saa Sandt Hielpe Mig Gud og Hans
Hellige Ord. Hafniæ den 3 Janvarÿ 1694.
Underskrevet de førnævnte ejere af skibet."

Dette brev blev sendt til kongen 1694 for at få del i de 100.000 Rd. Som Englænderne udbetalte i
erstatning.

Da der jo tydelig står at Simon Basser var borger i Ebeltoft kontaktede jeg Ebeltoft Lokalarkiv.
De var så venlige at sende mig en stak dokumenter bla. dette (Vedhæftet) der opklarer alt.

Simon Pedersen Basse var søn af Rådmand/Borgmester i Ebeltoft Peder Jensen Basse og Anne Joensdatter. Hans søster Dorthe Pedersdatter var gift med Hans Jacobsen til Lyngsbækgaard.
Søsterens datter Magrethe bar Simon Pedersen Basses søn ved dennes dåb i København 1716, og han blev kaldt "Hans Jacob Simonsen Basse"

Sådan faldt alle brikkerne på plads og jeg kunne føje hele 3 slægtsled mere på:

http://www.el-vis.eu/aner/pedigree.php?rootid=I150&show_full=1&PEDIGREE_GENERATIONS=4&talloffset=1&ged=Alfred%20Marinus%20Jensen.GED

Men som altid når man opklarer en gåde dukker der flere op.
Hvem var Peder Jensen Basses forældre.?

Foreløbig har jeg fundet dette om ham:

Fra Bogen "Ebeltoft og omegn":

"Rimeligvis har Peder Jensen Basse som 1651 blev gift på Helgenæs med Ane Jonsdatter af Kongsgaard, og som på Ebeltoft Bys vegne underskrev Frederik III´s Håndfæstning 1648 og samme papirs tilintegørelse 1660, været Borgmester eller Raadmand i Ebeltoft."

Her findes håndfæstningen af 1648:

http­://­danmarkshistorien­.­dk­/­leksikon­-­og­-­kilder­/­vis­/­materiale­/­frederik­-­3s­-­haandfaestning­-­1648­/

Nederst findes blandt underskriverne:

"Paa Ebeltoft byes wegne: Peder Jenszen Basze"

1647 var Søren Andersen borgmester i Ebeltoft, og 1760 omtales Povel Chrstensen som bormester.

I perioder havde Ebeltoft ikke en borgmester, men det lader til at Peder Jensen Basse nok har fungeret som borgmester i perioden 1648-1660.

Peder Jensen Basses forældre kendes ikke, men mon ikke der er et slægtskab til denne mand:

Fra Bogen "Ebeltoft og omegn":
"1523 fik Jens Pedersen Bassi stadfæstelse på "Det Livsbrev, han havde på Kongsgaarden i Helnæs for sig og sin hustru og begge deres børn, mod sædvanlig landgilde.

Og 1524 "Brev på at være fri for de 2 svin han før gav til kronen, så længe han havde Fogedet på Helgenæs."

Er der nogen der har tilføjelser/kommentarer.?

Med venlig hilsen
Henning Jensen



[vedhæfting slettet af admin]

Regelsen

Hej henning

"Ebeltoft Købstads Historie"

Byskriver 1674- 81, Peder Jensen Basse (Tingbogen 22.02.1686, 20.02.1688, 22.07.1695,
23.04. - 08.05.1703)
Venlig hilsen
regelsen

Henning Jensen

På nettet kan jeg kun finde:

Ebeltoft  Bytingsprotokol 1684 - 1694

Og indholdet viser sig kun at omhandle 1685 og 1685.

Er der nogen der har resten. ?