Udlagt barnefader ønskede den førte anmeldelse af barnets navn forandret

Startet af Gert Carlsen, 09 Okt 2013 - 18:49

Forrige emne - Næste emne

Gert Carlsen

I kirkebogen for Viuf 1875-1890, opslag 4 døbes Søren Kristoffersen Nikolajsen den 18.4.1875.

Imidlertid et dette navn overstreget og erstattet med Nikolaj Jensen Storm.

Under anmærkninger ar anført: NB. Barnefaderen ønskede den førte Anmeldelse af Barnets Navn forandret til Nikolaj Jensen Storm.

Er det "normalt", at et døbt barns navn uden videre kan ændres, fordi den udlagte barnefader ønskede det?

Jeg kan ikke mindes at have set det før.

Med venlig hilsen
Gert Carlsen

Gitte Johansen

Det kunne jo være, at han ikke når at blive døbt med det første navn, men at det bare er blevet skrevet i kirkebogen.

Der står første anmeldelse af navnet.

Såvidt jeg kan forstå på et andet indlæg dør han 1. maj og forældrene bliver efterfølgende viet.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com