Et alternativt tiltag.

[Ruby]

For at en person har ophavsret til noget, skal der være tale om, at ophavsmanden har fremstillet et kunstnerisk eller litterært værk.

"Et værk er en frembringelse, som er resultatet af en egen selvstændig skabende intellektuel indsats fra ophavsmandens side. For at kunne anses som et værk, må frembringelsen have værkshøjde.

Hvad er værkshøjde?
Der stilles ikke bestemte kvalitative eller kvantitative krav. Men værket må være udtryk for en vis originalitet eller have et vist særpræg. Hvis to personer med stor sandsynlighed vil frembringe det samme produkt, har produktet ikke værkshøjde. Der må være en vis valgfrihed".

Citat: http://www.statsbiblioteket.dk/om-statsbiblioteket/filer/de-vigtigste-ophavsretlige-bestemmelser-5.-rev.-udg. Læs gerne mere på dette link.

Er vi nu enige om, at indtastning af data fra fx. en kirkebog ikke giver een ophavsret til disse? For det første er ophavsmanden i givet fald ikke indtasteren, men kirkebogsføreren. For det andet er der jo langt fra tale om udtryk for hverken originalitet eller et vist særpræg. Her er ganske enkelt tale om registrering af faktuelle data i et nyt medie.

Og man kan som bekendt ikke eje sandheden...

Og lovens bestemmelser hæver sig sædvanligvis over arkivers og offentligt tilgængelige databasers regler.



Venligst
Helle

[Carl-Johan Bavnhøj Madsen]

Hej John

Tillader mig endnu engang at vise klip fra DDA's hjemmeside.

Juridiske forhold

Det gælder for KIP-data som for alle andre data i DDA, at ejendomsforholdet, copyrighten, forbliver hos donor. Copyrighten bliver altså ikke overdraget til DDA ved afleveringen. DDA får derimod visse afgrænsede rettigheder med hensyn til videregivelse af materialet. For KIP'ernes vedkommende gælder det videregivelse til ikke kommerciel brug.

Den, der modtager et datamateriale fra DDA, har aldrig lov til at give materialet videre. Den rettighed er DDA nemlig aldrig bemyndiget til at give videre til tredjemand. Den, der har modtaget et materiale fra DDA, og som står over for en person, som også gerne vil gøre brug af materialet, skal altså fremfor at videregive materialet henvise til DDA. Det medfører kun en mindre ulempe, idet DDA jo ikke tager penge for data.

Jeg går stærkt ud fra de andre forskere der afleverer deres materiale til DDA også forventer de beholder rettighederne til deres arbejde når de afleverer noget til DDA eller finder de nok et andet sted.

Hvor står det i øvrigt at jeg ikke har rettigheder til mit arbejde?

Sakset fra ophavsretten.dk


Ophavsretsloven i hovedtræk

Lovens kap. 1 indeholder de grundlæggende bestemmelser om ophavsretsbeskyttelsen. Ophavsrettens genstand er litterære og kunstneriske værker, herunder musikværker og filmværker (§ 1). Ikke alene kunst og litteratur i gængs forstand, men også praktisk orienterede frembringelser omfattes af ophavsretsloven, bl.a. edb-programmer. Der stilles under alle omstændigheder krav om værkshøjde, dvs. at frembringelsen skal være resultatet af en selvstændig, skabende indsats.

Beskyttelsens subjekt er ophavsmanden: den, der har skabt (frembragt) værket (§ 1). Har to eller flere ophavsmænd samarbejdet om frembringelsen af et værk, har de ophavsretten i fællesskab (§ 6). Hvis ophavsmanden har overdraget sine rettigheder til fx en producent (jf. nedenfor om kap. 3), er det producenten, der kan gøre den ophavsretlige beskyttelse gældende.

Der stilles ikke formalitetskrav til beskyttelsen, som derfor opstår fra og med værkets frembringelse. Copyright-mærket © er ingen betingelse for at have ophavsret. Det er udelukkende værkets konkrete udformning, der beskyttes, ikke de tilgrundliggende ideer og principper.

Også den, der bearbejder et værk, fx en oversætter, nyder beskyttelse som ophavsmand (§ 4). Det samme gælder den, der sammenstiller værker i et samleværk (§ 5). Uden for beskyttelsen falder love, domme og lignende offentlige aktstykker (§ 9).
Den ophavsretlige beskyttelse består af dels økonomiske enerettigheder (§ 2), dels ideelle rettigheder (§ 3).  

Se i øvrige mere  http://www.kum.dk/Infokiosk/Kulturbevaring/

Heraf uddrager jeg at jeg har rettigheden til digitaliseringen af FT men selvfølgelig ikke til selve folketællingen.

Jeg må så vidt jeg ved ikke kopierer materiale fra andres hjemmesider uden specifikt at gøre opmærksom på, hvor det kommer fra. Og i øvrigt uden at spørge om tilladelse først.

Med venlig hilsen

[Ruby]

Citat: "Også den der bearbejder et værk..."

Det er jo her, humlen er begravet. En folketælling eller en kirkebog er IKKE et litterært eller kunstnerisk værk! Det er en registrering af faktuelle data! IKKE et værk!

En kirkebog eller en folketælling er en samling faktuelle data, som må anses for at ville have set nogenlunde ud på samme vis, hvis en anden havde registreret samme data. Ikke et udtryk for selvstændig original tænkning. Og det er det altså heller ikke, når man skriver kirkebogsdata af og registrerer dem i et andet medie. Heller ikke selvom der i mange tilfælde garanteret ligger et betydeligt tydnings- eller "oversættelses"-arbejde bag.

[Carl-Johan Bavnhøj Madsen]

Hej Helle

Læs lige det her engang til:

Også den, der bearbejder et værk, fx en oversætter nyder beskyttelse som ophavsmand (§ 4). Det samme gælder den, der sammenstiller værker i et samleværk (§ 5). Uden for beskyttelsen falder love, domme og lignende offentlige aktstykker (§ 9).
Den ophavsretlige beskyttelse består af dels økonomiske enerettigheder (§ 2), dels ideelle rettigheder (§ 3).

Det er ikke FT jeg har ophavsret til, det er digitaliseringen, "oversættelsen" eller bearbejdningen om du vil.

Med venlig hilsen

[Ruby]

Hej Carl-Johan -

Jo, og havde der været tale om et såkaldt "værk" (dvs. et materiale, der har "værkshøjde"), havde oversætterne også ejet fremstillingen. Men der er jo ikke tale om noget, som har værkshøjde. Derfor er "indtasterne" heller ikke oversættere af et værk.

Det er dog en interessant snak....jeg vil se, om jeg kan finde yderl. forklaringer på ophavsretsloven ved at Google.

Venligst
Helle

[Carl-Johan Bavnhøj Madsen]

Hej Helle

Sakset fra Wikipedia om værk begrebet:

Efter Berner-konventionen omfatter værksbegrebet: "i det Hele taget enhver Frembringelse på det litterære, videnskabelige og kunstneriske Område, der kan offentliggøres, uanset ved hvilken Tryknings- eller Gengivelsesmåde dette sker".[4]

Dette omfatter ifølge konventionen blandt andet:
bøger, brochurer og alle andre skrifter;
dramatiske eller dramatisk-musikalske værker, musikalske kompositioner med eller uden ord;
tegninger, malerier, billedhuggerarbejder, gravurer; litografier, illustrationer, geografiske kort; plantetegninger, skitser og plastiske arbejder, vedrørende geografi, topografi, arkitektur eller videnskab i almindelighed;

FT på DDA må komme ind under andre skrifter.

Med venlig hilsen

[Ruby]

Ja, jeg har jo så min definition på "Værkshøjde" fra Statsbiblioteket - ikke fra Wikipedia. Men noget andet:

Jeg har fundet en interessant paragraf:

"Kataloger og databaser (§ 71)
Kataloger, tabeller, databaser eller lignende er beskyttet når et større antal oplysninger er sammenstillet
når de er resultatet af en væsentlig investering.
Producenten har eneret til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden af hele eller væsentlige dele af indholdet af databasen.
Brugere af katalogen og databaser må kopiere uvæsentlige dele af indholdet, medmindre kopieringen sker gentagne gange og systematisk, kopieringen strider mod en normal udnyttelse af databasen, kopieringen skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.

Beskyttelsen varer, indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet,
eller det første gang blev gjort tilgængeligt for almenheden. Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret, er ugyldige."

Hvis man skal læne sig op ad ovenstående, OG hvis de, der står bag DDD, har haft en væsentlig investering i forb. med frembringelsen af basen og dens indhold, har de altså eneret til eksemplarfremstillelse og tilgængeliggørelse for almenheden. Ellers ikke.

Ejer af basen har jo så givet DFS lov til at tilgængeliggøre indholdet af basen i en renset form, så længe de overholder visse betingelser. Og det må vel være ejers ret (hvis ellers de har haft en væsentlig investering til sammenstilling af oplysningerne)?

[Kaj Arne Jørgensen]

Sådan bliver vi alle lovovertrædere.


Find en FT på DDA, skriv oplysninger i dit slægtstræ, og du skal selvfølgelig kontrollere,
at der står de samme oplysninger i den originale folketælling.
Du skal ikke skrive at du først fandt oplysningerne på DDA.

Nu skal du lægge oplysningerne ud på en hjemmeside,
og håbe på at en anden slægtsforsker ser dine oplysninger.
Slægtsforsker nr. 2 skal gentage hele øvelsen, osv. osv.
med et trylleslag er vi alle lovovertrædere !

[Ruby]

Hov, jeg tror, at der er en fejl i det, jeg netop lagde i et indlæg før. Og netop den fejl har betydning for indholdet. Jeg finder lige den fuldstændigt korrekte lovtekst og vender tilbage.

[Ruby]

Her er den helt korrekte lovtekst:

"§ 71. Den, som fremstiller et katalog, en tabel, en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har eneret til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del deraf ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller tilgængeliggørelse for almenheden af uvæsentlige dele af indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles med handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder, eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.

Stk. 3. Er arbejder af den i stk. 1 nævnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden beskyttelse, kan denne også gøres gældende.

Stk. 4. Beskyttelsen efter stk. 1 varer indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art gøres tilgængeligt for almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt for almenheden.

Stk. 5. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2. pkt., §§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20-22, 25, 27, 28, 30-32, 34 og 35, § 36, stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Aftalevilkår, der udvider fremstillerens ret efter stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er ugyldige."

Jeg synes faktisk, at det er temmelig svært at forstå disse paragraffer fuldstændig. Men jeg har det på den anden side også sådan, at når ejeren af databasen har givet lov til brug af data efter de nærmere fastsatte aftaler, så er det vel bare sådan. Så kan man vel ikke kalde det hverken tyveri eller uanstændigt eller lignende?

[Karen Margrethe Schmidt]

Bare for at præcisere, så vil jeg IKKE hævde min ret til da data jeg har leveret til DDA. De er afleveret for at alle kan få glæde af dem. Jeg ønsker heller ikke at blive krediteret for det.
Men jeg vil arbejde gratis for et privat firma, også selvom mit navn blev nævnt. Så kunne jeg lige så godt tilbyde min arbejdskrav i Netto, gratis forstås. Så må I kalde mig for en sur gammel kælling – helt fint med det.

Karen Margrethe Schmidt

[Kaj Arne Jørgensen]

Hvis Netto også får leveret varer fra firmaer der bringer dem gratis, hvad så ?

Ja, jeg kan nok ikke helt forstå, eller vil måske ikke forstå problemet ?

Jeg tror ikke DFS vil modarbejde, men medarbejde.

[Lars J. Helbo]

De fleste data kommer fra Dansk Demografisk Database, men vi har renset dataene på utallige områder.

I min optik er det her et helt afgørende punkt. Men jeg kan ikke rigtigt finde ud af, hvad ordet "renset" dækker over. Jeg har kigget på hjemmesiden, og jeg kan ikke finde en forklaring på det.

Det er vigtigt på to forskellige måder. På den ene side kunne en omfattende bearbejdning tale imod anklagen om ulovlig kopiering. På den anden side indebærer enhver bearbejdning en risiko for at der indsniger sig fejl. Derfor ville det være rart med en noget mere præcis redegørelse for, hvad det er, I har gjort.

[Ruby]

Og det er NETOP sådan det er Kaj!De vil netop gerne samarbejde!

Lars, jeg tror at Dan og Marianne sover lige nu (det er nat i Australien, hvor de jo befinder sig), men er sikker på, at de nok skal besvare spørgsmålet.

[Kaj Arne Jørgensen]

Lars Helbo...lidt læsestof vedr. dit spørgsmål.

https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,61006.msg321564.html#msg321564

[Carl-Johan Bavnhøj Madsen]

Ja ophavsret er en svær ting.

Helle: Info på Wikipedia, er kontrolleret af deres eksperter tilknyttet og langt hen af vejen skrevet af disse eksperter så mon ikke det de skriver er nogenlunde rigtig. Indlæg bliver under alle omstændigheder tjekket inden de bliver lagt ud på siden.

Det her kræver jurister og måske domstole, hvis vi skal have et gældende svar.

Men stadigvæk har jeg den intellektuelle ophavsret på mine arbejder.

Hvis de i skriver er korrekt er det kun min moral der forhindre mig i at støvsuge hjemmesider for interessant materiale for der efter at lægge det ud på min hjemmeside.

Men før det her bliver opklaret skal jeg ikke lave flere indtastninger, jeg tilslutter mig Karen Margrethe.
Jeg skal ikke udføre frivillig og gratis arbejde som bliver udnyttet af "firma" jeg ikke ved om det er kommercielt eller ej.

Med venlig hilsen

[Ruby]

Se, jeg går jo ud fra, at når folk offentliggør oplysninger på div. hjemmesider, så er det for at berige omverdenen med disse oplysninger. Men sådan er vi jo så forskellige. Personligt "oversætter" og indtaster jeg gerne på indtastningsdelen af DanishFamilySearch til gavn for andre. OG kan Statens Arkiver og andre også bruge mine indtastninger til noget, glæder det mig inderligt.

[Lars J. Helbo]

Lars, jeg tror at Dan og Marianne sover lige nu (det er nat i Australien, hvor de jo befinder sig), men er sikker på, at de nok skal besvare spørgsmålet.

Udmærket  

men så lad mig stille et andet spørgsmål, som andre måske kan have en mening om: Hvorfor skal jeg vælge danishfamilysearch frem for originalen? Det forstår jeg faktisk ikke helt. For det er jo de samme data, der søges i, ikke?

Jeg kan se, at jeg kan søge i FT, KB og PR (Politiets Registerblade) under et; men det er i min optik ikke videre relevant. PR dækker kun Københavnstrup og kun en meget kort årrække. Her er de fremragende; men når jeg søger, vil jeg normalt altid vide, om jeg er i nærheden af det lille område eller ej. Hvis jeg er det, så søger jeg målrettet der; men ellers opnår jeg jo ikke noget, ved at tage det med.

Tilbage er FT og KB. Jeg vil nødigt forklejne arbejdet med indtastning af KB; men helt ærligt, antallet af indtastede KB er pt. forsvindende lille. Derfor, hvis jeg ved hvilket sogn, jeg er i, så går jeg til AO. Hvis jeg ikke ved det, og ikke kan finde sognet ved en søgning i FT, så går jeg til FamilySearch. De har nemlig 100 gange så mange indtastede (eller indekserede) KB. Og når jeg så kender sognet, går jeg til AO.

Tilbage er egentlig kun det tilfælde, at jeg vil lave en bred søgning i FT. Her kan jeg ikke se, hvordan en søgning via danishfamilysearch er bedre end en søgning på nettet via DDD? Faktisk tvært imod. På DDD har jeg flere søgefelter, dvs. jeg kan bedre tilpasse en målrettet søgning. Jeg har også muligheden for at søge i to eller tre udvalgte amter på en gang.

Men i praksis søger jeg altid via KIP-browser. Dermed kan jeg nemlig lave en ægte fonetisk søgning. Jeg har godt set, at man på danishfamilysearch nu kan søge Carl/Karl   men det er altså kun et meget lille hjørne af problemet. Med KIP-browser kan jeg også klare Poul/Povl/Powel, Lars/Laurs/Lauritz/Lawrids og Ib/Jeppe. For slet ikke at nævne de komplicerede efternavne, der kan staves på utallige måder.

Altså, hvad kan danishfamilysearch, som ingen andre kan?

[Susanne Bratløv]

En anelse mere respekt for det store arbejde adskillige af vores medlemmer har leveret til DDA gennem nu 20 år, ville være ønskeligt.

Jeg fastholder at DFS har fået tilladelse til at bruge cd en fra DDA og intet andet. Iøvrigt bekræftet af DDA i sidste uge.

At enkelte medlemmer bliver sure over at jeg tillader mig at påpege at der foregår noget på internettet pt. som ikke er helt fint i kanten og mangler div. tilladelser og rettigheder, er jo bare sådan.

Venlige hilsner
Susanne B. Fuglsang.

[Kaj Arne Jørgensen]

Jeg går ud fra at DIS/DDA er i dialog med DFS,
og håber også der vil komme noget godt ud af det.

[John Nielsen]

Hej Carl-Johan

DDA kan ikke udstede ophavsretter, og lige så lidt kan KIP.
Man kan ikke vælge at have ophavsret.
Enten har man det ifølge loven eller også har man ikke.
Tvivlstilfælde afgøres ved retten, og der er masser af afgørelser.

Så henvis til en domsafgørelse med ophavsret til en afskrift af et arkivalie.
Hvis ikke kunne du jo få DDA til at bringe sådan et krav for retten.

Hilsen John Nielsen

[Kaj Arne Jørgensen]

Lars Helbo, KIP-browser ?

Jeg har slægtsforsket en del år efterhånden, og indrømmer blankt at ordet KIP-browser siger mig intet.
Hvor mange bruger en KIP-browser ?
Jeg synes jeg har klaret mig godt uden.

DFS, som jeg benytter til søgninger på personer, som jeg ikke har nogen anelse om
hvor de opholder sig. I løbet af meget kort tid, får jeg et svar.

På DDA var det i alt fald tidligere det problem, at man ikke kunne søge i hele landet på en gang.
DDA har nu forbedret "kundevenligheden" så ens indtastninger ikke forsvinder efter en søgning,
men sådan var det i over et år, og til stor irritation for mig.

Jeg siger ikke at DFS er det eneste rigtige, men det et godt supplement,
og hvis der i fremtiden vil blive sendt indtastninger fra DFS til DDA så vil det være super.

[John Nielsen]

Hej Susanne

Jeg har sandelig stor respekt for folk der gør en indsats og stiller det til rådighed for andre.
Jeg har selv lavet et omfattende arbejde som jeg stiller frit til rådighed for andre slægtsforskere.
Det giver mig ikke ophavsret, og selv om jeg havde kunne folk frit kopiere derfra for min skyld.
Mine data har været anvendt i forbindelse med opstart af et par hjemmesider, og har også været anvendt af DDA.

Hvis der er noget man ønsker at holde hemmeligt, så er internettet nok det dårligste sted at gemme det.

Hilsen John Nielsen

[Lis B. Jensen]

Hej

Det er da fint man vil overlevere data far DFS til DDA - men det kræver jo så at de har den samme indtastningsform som der er i de programmer der bruges for at indtaste til DDA. Jeg må så også sige jeg ikke har tjekket de formularer DFS bruger i den forbindelse.

[Lars J. Helbo]

Lars Helbo...lidt læsestof vedr. dit spørgsmål.

Tak for det, den havde jeg ikke set. Kan man sige at det dybest set handler om:

DDD har det formal at fremvise en tro oversættelse af de originale kilder, hvor vores web side er tilpasset og renset, så evt. stavefejl, forkortelser og manglende felter er udfyldt hvor muligt.

Det er jo så en meget gammel diskussion (ca. 25 år), og min holdning er så, at man under ingen omstændigheder skal "forbedre" de originale data - punktum! Det lærte jeg, da jeg indtastede min allerførste FT (Longelse 1801). I den har vi denne familie:

Hendrich Anthon Funch, 62, Enke(mand), Ejendoms Gaardbeboer og Forpagter, 1, Huusbonde, M
Christian Funch, 15, Ugift, Hans Børn, M
Hülleborre Christine Maria Henriche, 10, Ugift, Hans Børn, K
Maren Mogensdatter, 26, Ugift, Broder og Søster Døtre, K
Fridericha Funch, 14, Ugift, Broder og Søster Døtre, K

Fridericha Funch må jo være hans brordatter (samme efternavn), ergo må Maren Mogensdatter være hans søsterdatter. Derfor var det naturligt, at "forbedre" "Broder og Søster Døtre" til hhv. hans søsterdatter og hans brordatter. Heldigvis var jeg på kursus hos DDA, og Hans Martin Laustsen frarådede mig at lave denne "forbedring". I mellemtiden har jeg fundet ud af, at Maren Mogensdatter er en søsterdatter til Hendrich Anthon Funchs afdøde kone.

Det er bare et lille eksempel på, hvordan man med forbedringer lavet i den bedste hensigt, kan komme til at lave fejl. Derfor er det min helt klare holdning, at vi skriver som der står - uanset hvor overbeviste vi er om, at vi ved meget bedre end den præst, der skrev teksten for 200 år siden.

Selvfølgelig kan der være læse- eller tastefejl hos indtasteren; men det løses ved korrekturlæsning.

Så er det rigtigt, at de varierede staveformer giver et problem med søgningen; men det problem løses (meget nemmere) ved at forbedre søgefunktionerne. Igen må jeg henvise til KIP-browser, som klarer det ganske fremragende, uden at rette i dataene.

[Lars J. Helbo]

Lars Helbo, KIP-browser ?

Jeg har slægtsforsket en del år efterhånden, og indrømmer blankt at ordet KIP-browser siger mig intet.
Hvor mange bruger en KIP-browser ?
Jeg synes jeg har klaret mig godt uden.

Jøsses 

Ja, så er du virkelig gået glip af noget:

https://www.slaegtogdata.dk/vaerktoejer/programmer/kip-programmer/kip-browser

[Kirsten Kjellerup]

Jamen Lars Helbo, der er skam ingen, der tvinger dig til at gøre brug af DFS. Hvis du synes, du klarer dig meget bedre uden, står det dig helt frit for at lade være!

At andre har stor glæde af DFS, kan du jo så bare springe op og falde ned på.

Venlig hilsen
Kirsten Kjellerup

PS. KIP siger heller ikke mig noget som helst!

[Kaj Arne Jørgensen]

Lars Helbo, jeg føler ikke jeg er gået glip af noget.

Når jeg her i Forum ser hvordan folk kæmper med KIP-browser ploblemer,
så ved jeg ikke om det er at gå glip af noget.

Hvor mange bruger så det stk. værktøj, og er det kendt i udlandet ?

Jeg har helt sikkert brugt nogle af dine indtastninger, og tak for det.
http://wc.rootsweb.ancestry.com/cgi-bin/igm.cgi?op=REG&db=kajorgensen&id=P17439

[Lars J. Helbo]

Ja, heldigvis står det mig frit for at vælge mine metoder  

Men jeg er jo også nysgerrig. Nu læser jeg, at nogen synes, at den her side er fantastisk god. Så vil jeg da gerne vide hvorfor. Der kommer jo hele tiden nye ting, og hvis det er bedre end det jeg kender, så vil jeg jo gerne vide det.

Altså, hvad kan denne side, som andre sider ikke kan?

Er der data, som ikke findes andre steder? Kan jeg søge på en måde, som jeg ellers ikke kan?

[Lars J. Helbo]

Når jeg her i Forum ser hvordan folk kæmper med KIP-browser ploblemer,
så ved jeg ikke om det er at gå glip af noget.

Jo, du går glip af muligheden for at lave brede fonetiske søgninger i FT.