Laura Mette Kathrine Jensen: Er hun undsluppet folketællingskommisæren i 1880?

Startet af Flemming Willum Petersen, 19 Jan 2011 - 17:49

Forrige emne - Næste emne

Flemming Willum Petersen

Hej og godeftermiddag

Jeg har et lille problem med min halvsøsters slægtninge i klodsemager Niels Hansen og hustru Laura Mette Kathrine Jensen; og navnligt med at finde deres vielse som skal have fundet sted 1880-1886.

Jeg ved at vielsen er foregået i dette tidsrum, da Niels Hansen i 1880 findes i folketællingen som ugift,
mens deres første barn døbes i Gelsted i 1886, hvor de nævnes at være mand og hustru.

Sammen findes de i FT1890 i Niels Hansens hjemsogn, Gelsted:

Gelsted, Gjelsted Station, hus, 1890:
Niels Hansen                                   31   Gift   husfader   klodsemager           Fjelsted sogn
Laura Mette Kathrine Jensen           30   Gift   husmoder                              Frederitsia
Ane Mathilte Hansen                             3   Ugift   barn                                      Gjelsted sogn
Hans Jørgen Hansen               under 1 aar   Ugift   barn                                      Gjelsted sogn
Bonne Martin Rasmussen                   20   Ugift   tyende   klodsemagersvend   Vissenbjerg

Jeg har ledt efter deres vielse i begge Fredericia-kirker, Odense-kirkerne, Gelsted, samt alle Gelsteds nabosogne, men uden held.

Min formodning er derfor at de er viet i det sogn hvor Laura Mette Kathrine Jensen har været i tjeneste ved vielsen, men jeg ved ikke hvor det skulle være.

Et fund af hende i FT1880 ville måske kunne pege i den rigtige retning, men her kan jeg heller ikke finde hende. Er der nogen der har en idé om hvor hun kan have gemt sig i folketællingerne, eller endnu et forslag til hvor jeg kan lede efter vielsen uden at skulle optrevle hele Odense Amt?
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Birgit Høier

Hej Flemming

Folketælling 1901 Geldsted. AO opslag 50. Her ser du at de er viede i 1885 og at hun er fra Erritsø.
Kirkebog Erritsø, Vejle. AO opslag 20.

Venlig hilsen
Birgit Høier.

Flemming Willum Petersen

For søren, jeg havde slet ikke tænkt på at vielsesår var nævnt i FT1901.

Du skal da have tusind tak, Birgit!
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.