Hvad er en statshusmand??

[Karsten Jacobsen]

Det var såmænd spørgsmålet!

Mange hilsner
Karsten

[g jensen]

se her: http://da.wikipedia.org/wiki/Statshusmandsbrug

Mvh G Jensen

[Lis B. Jensen]

Hej

Kig her: http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=statshusmand

[Karsten Jacobsen]

Tusind tak til jer begge for hurtigt svar!

Mange hilsner
Karsten

[Christian Konstmann Autzen]

Internet-hjemmesider ændrer tit og mange gange position, derfor lægger jeg lige forklaringen på her til brug i fremtiden.

Hilsen
Christian


Statshusmandsbrug
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Statshusmandsbrug var mindre landbrug, der blev oprettet med forskellige former for statslig støtte.
Husmandsloven af 1899 gjorde det muligt, at man som landmand kunne optage et statslån til at købe 4-8 tønder land landbrugsjord. Cirka 20.000 landbrug blev oprettet på denne måde, men grundet brugenes ringe størrelse måtte husmændene ofte have anden beskæftigelse ved siden af for at kunne forsørge familien. Loven blev revideret i 1919, hvorefter brugene skulle have en sådan størrelse, at familierne kunne leve af dem. Frem til 1967 oprettedes omkring 8.000 landbrug efter den nye lovgivning. Mange af disse blev etableret som følge af lensafløsningen.
Statshusmandsbrugene var underlagt særlige regler for ejendomsoverdragelse og pantsætning, der i dag reelt er afviklet. Statshusmændene var ikke egentlig ejere af ejendommene, snarere lejere eller forpagtere og kunne således ikke disponere fuldt over deres ejendom. De betalte en årlig afgift, kaldet jordrente, til staten.

[Sørensen, Inge]

Hvis det skulle have nogens interesse, så har jeg haft biblioteket til at fremskaffe "Husmandsloven" fra 1899.

Min oldefar var statshusmand, derfor ville jeg godt vide lidt mere om, hvilke krav han skulle opfylde for at komme i betragtning til et sådant lån.

Da jeg har skrevet loven ind i et worddokument, vil der være mulighed for at få den. Du skal bare sende mig en mail, hvis du vil have en "kopi".

med venlig hilsen
Inge Marie Amstrup Sørensen

mail[a]inge-amstrup.dk

[Egon Hansen]

Hej
Jeg er opvokset på et "Statshusmandsbrug". Men altså eet af dem efter loven af 1919, på en jordlod fra den lokale præstegaard, udstykket og bebygget i 1923 af min far.
Det var en broget flok af landarbejdere,tjenestekarle som stod for at skulle giftes, og ikke helt unge par, som havde et helt lille landbrug, og gik i dagleje ved siden af, som hermed fik mulighed for, helt eller delvis at kvitte daglejerarbejdet, og leve af eget landbrug. enkeltte dog allerede med så stor børneflok at det var absolut nødvendigt med suplerende indtægter( større børn betød jo også arbejde
skraft hjemme, så ikke alt blev forsømt selv om "far" var borte om dagen)
Selv har jeg været heldig at have begge mine forældre hjemme hver dag.
Far har fortalt om fordele og ulemper veed brugsformen, blandt andet kunne ejendommen ikke frit handles, køber skulle godkendes af jordlovsudvalget eller jorden købes fri og statslånet konverteres og evt lempelser der havde været opnået, reguleres
Da det stod far klart at der ikke var arvinger som kunne overtage efter gældende regler, og der på et tidspunkt var gode muligheder for frikøb, med nye lån, syntes far at han ville lette det for arvingerne at sælge, selv om det måske i øjeblikket ville være billigere ar fortsætte med "jordrentelån" købte han til fri ejendom.
Det kunne være interesandt at se begge sæt jordlove, somm sammenligne betingelserne, for godt nok kender jeg 1919 loven, og dens administration fra fars fortællinger, men det var altså som han så den, om jeg så må sige "fra neden af".
Mvh Egon

[Margit Kildevang Kristensen]

Mine forældre var nok blandt de sidste, som opførte et statshusmandsbrug og dermed også blandt de sidste, som var med til at opdyrke heden
Det var i 1952 i Grønbjerg i Vestjylland.
Du kan se et billede af det på min hjemmeside:

https://sites.google.com/site/kildevanghistorie/


mvh Margit Kildevang Kristensen