Anderledes ønske ...søger en som vil "tegne " en tegning af en gård ca 1590

Startet af niels pedersen, 01 Okt 2013 - 17:01

Forrige emne - Næste emne

niels pedersen

Hej

Det jeg søger er noget specielt....en som kan lave en tegning af denne gård
ikke noget stort og fint men en lille ca.A4 og uden alle fejl og mangler
så hvis der er en der ude som har forstand/viden om begreber m.m og kan tegne lidt
som vil hjælpe ....vil jeg blive meget glad  :)

Hilsen Niels Munksgaard


syn af Oustrupgård i Røgen sogn  ca.1662

i en tid hvor gården har været beboet af brandenborgske tropper (svenskekrigen) så den er
nogen forfalden



Isteraden (stuehuset),bryggerset og bageriet,som er 15 binding (fag) er ganske brøstfældig baade for lægter og tag paa begge sider.,og leder (fodstykke For stolperne) baade paa husets sider og ender er ganske bortraadnet.Begge gavle,der er ganske øde,vil af ny beklædes med fjæl,og 4 vinduer paa samme hus er ganske borte.I korshuset (en tilbygning) ved samme Isterad fattes leder i 4 spænder(fag),og det ganske hus er bræstfældigt for tagog lægter,og der fattes tvende vinduer,som er ganske ude.
Til Beboelseslejligheden tør endvidere henregnes det saakaldte "2 lofts hus" (2 etager), paa 4 fag,paa hvilket leder fattes paa sider og ender samt tag og lægter paa det hele hus.Endvidere fattes fjæl til en gavl og 4 loftfjæl,som er raadnet formedelst tagets brøstfældighed;10 vinduer er ganske ude,og hængsler mangler til 3 døre.
Da betegnelsen "slottet" i Oustrup" rimeligvis har været knyttet til en bygning fra Frederik II.s tid,og da dette "2 lofts hus"næppe stammer fra en senere tid (de raadne leder),"er slottet" maaske en af de af sejer bonde opførte bygninger;og hvad enten huset har ligget umiddelbart ved gaarden eller ikke,et særsyn blandt sognets vaaninger har det været,og det ligger ret nær at antage,at den tids bonde (maaske nok med et lunt smil i øjet) har betegnet dette hus som "slottet".
Synet forsætter med et hus østen i gaarden,hvor leden mangler under 7 bindinger,og 10 vinduer er ude og borte—derefter nævnes et porthus paa 5 fag,som fattes leder paa begge sider og ender samt en gavl af fjæl.—derefter fælger ladehuset,som med sine 26 fag er ganske brøstfældigt for lægter og tag det ganske hus igennem uden alene paa den nørre side, hvor taget kan ligge et aars tid eller to.Ogsaa paa dette hus fattes begge gavle,som af ny vil indlægges (bestod mulgvis af tremmevæk stoppet med dupper af ertehalm),og desuden mangler leder i begge ender,itemm 3 bjælker,som er ganske søndrede og 4  døre,som er uden jern—fæhuset neden i gaarden fattes fjæl til gavlen og leder i begge ender,og et udskud(lav tilbygning med skraatag)ved dets ene ende er ganske bræstfældig for tag og lægter.
Et hus,16 fag,vesten i gaarden fattes leder i østre side,og paa vestre side er det brøstfældigt paa lægter og tag;desuden fattes 6 gavlfjæl,3 døre og jern dertil---et hus,14 fag sønden i gaarden,og hvori er stalde og fæhus,fattes leder paa hele den nørre side,og 4 fag er helt igennem ganske brøstfældig forlægter og tag.
Der er 4 porte paa samme gaard;den vestre er der ingen port for,de tvende søndre er rent øde (ødelagt)og vil af ny forfærdiges,og der er ingen jern i dem;ogsaa den østre port er ganske øde og fattes jern og tvende pigge (til portstolperne)
Gaarden har 5 skorsten (herskabelg lejlighed,af hvilke dog den paa det østre hus er nedfalden oven af;ogsaa en anden er nedfalden,og de øvrige 3 vil nedtages og ommures med det første,ellers kan de ikke staa.
Der nævnes endvidere en kølle (hus til tilvirkning af malt) , men huset er øde og kan ikke bruges—sidst nævnes et udskud i bryggersenden,er 5 fag,hvilke er ganske øde for lægter og tag. Og saa slutter de seks synsmænd med følgende:samme brøstfældighed synes ikke at kunne gøres færdig under 200 slet daler.