Jens Kristian Kristensen - hvor gik han hen, da konen døde

Startet af Annagrete Mogensen, 12 Okt 2010 - 15:49

Forrige emne - Næste emne

Annagrete Mogensen

Er der nogen der kender til eller kan hjælpe mig hvor jeg skal lede efter Jens Kristian Kristensen (staves af og til med ch). Det er min oldefar - men han forsvinder fra mig efter FT 1880 Viborg Amt, Fjends Herred, Nr. Borris sogn samt Gammelstrup sogn. Han er født 05-05-1841 Asmild sogn Viborg Amt og døbt i Asmild Kirke. Gift med Ane Kirstine Laustdatter, der er født den 06-04-1843 Fussager, Fjends, Viborg Amt, døbt 09-07-1843 i Gammelstrup Kirke. De blev gift 10-11-1866 i Sparkær, Borris Fjends Herred, Viborg. De får 3 piger, Mette Marie f, 21-02-1867, Laura Christine f. 08-07-1871 og Juliane (min farmor) 23-10-1873. De tre piger bliver anbragt hos de respektive faddere efter moderens død, og Jens Kristian Kristensen bor alene i et hus i Sparkær. Mette Marie og Laura Christine "forsvinder" ligeledes for mig i 1890, medes jeg har styr på min farmor, der tog til København.

Annagrete Mogensen

Hans Poulsen

Hej Annagrete

Hvad står om forældrene ved de tre børns konfirmationer?

Har du fundet de tre døtres vielser? Hvem var forlovere?

Har du undersøgt, om Jens Kristian giftede sig igen?

Gad vidst, om dannebrogsmænds død blev indført i HOF & STAT - slå evt. på tråden til Rigsarkivet og spør eller undersøg det selv på et lidt større bibliotek, hvor de har dette værk.

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C
Medlem
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Annagrete Mogensen

Hej Hans - Mette Marie konfirmeres 24-04-1881 og faderen står som Jens Kristian Kristensen. Mette Marie boede hos Christian Rolandsen og Nicoline Laustdatter efter moderens død. Laura Christine konfirmeres 04-10-1885 og her er det Peder Nielsen, der står som husfader. Laura kom til Peder Nielsen og Marianne Laustdatter. Juliane (farmor) konfirmeres 02-10-1887, denne gang står Jens Kristian som husfader. Juliane kom til sognefoged Søren Christensen og Ane Kirstine Jensen, og ved min farmor og farfars vielse i Sparkær Kirke 04-08-1896, er det Søren Christensen, der er vidne. Mette Marie og Laura Christine kan jeg ikke finde noget giftermål på. De kan være flyttet efter konfirmationen.
Tak for oplysningen om dannebrogsmænd - ja tak for dit svar.
Med venlig hilsen
Annagrete Mogensen