Plejebarnet Karen Gudrun Andersen

Startet af Erik Jensen, 08 Aug 2013 - 19:11

Forrige emne - Næste emne

Erik Jensen

Er der monstro en af jer, der kan tyde denne seddel fra Stadsarkivet i Kbh. (vedhæftet her)
Det drejer sig om hvor og hos hvilken familie Karen kommer i pleje. Det meste af det kan jeg læse, f.eks at hun skal være Tj. (tjenestepige) hos Grundejer Basse, men hvor ???

Venlig hilsen Erik Jensen

[vedhæfting slettet af admin]

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

...hos Gaardejer Basse
Blegind pr
Hørning.

mvh

jørgen
mvh
Jørgen

Erik Jensen

Vidunderligt Jørgen - tak skal du ha'

Hilsen Erik

Gitte Johansen

Kresten Basse

FT 1911, landsogn, Blegind, opslag 10, øverst.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Eva Morfiadakis

Eva M

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Jfr FT-1916 er der flere Basse i Blegind

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Erik Jensen

Tusind tak for jeres svar, som jeg ikke blev så glad for  :D
For når hun ikke står i FT1911 må hun være blevet flyttet andetsteds hen???

Hilsen Erik Jensen

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Jeg forstår ikke helt!

Sedlen omhandler 1916-1917
og du skriver:
[i)For når hun ikke står i FT1911 må hun være blevet flyttet andetsteds hen???[/i]

Hvd er hendes fødselsdata?

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Erik Jensen

Hej Jørgen.
Hun er født i Kbh. d. 16 nov. 1907. Sammen med sine 3 brødre bliver hun tvangsfjernet fra hjemmet og ud fra den seddel, du tydede med dato 20/5 1916 til 6/1 1917, blev hun anbragt hos Basse i Blegind. Altså troede jeg at det ville være muligt at finde hende der i FT1916, men nej.
Hilsen Erik

Erik Jensen

Nu har jeg lige brug for at spørge om en ting ang. den vedhæftede fil.
Efter datoen 16/1 17 kan der så stå Axel?

Hilsen Erik

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Jamen så forstår jeg det, hvis du mente FT-1916 og ikke FT-1911.

Og fødselsdatoen viser mig, at der ikke er tale om den Karen Andersen, der figurerer i listen som født 8/10 -1894.

Så god videre jagt!

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Erik Jensen

Tak for det - og for hjælpen  :D

Hilsen Erik Jensen

Jørgen Thue Pedersen

Hej!

Vores indlæg krydsede hinanden.

Ja.
Hedder et af børnene Axel?

Det mener jeg godt der kan stå.

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Erik Jensen

Ja, den ene af drengene.
Jeg tænker, at det er ham, der bliver anbragt hos Basse, men jeg har lige gennemlæst FT1916 endnu engang og det ændrede ikke noget.
Jeg må lede videre  :)

Hilsen Erik

Jørgen Thue Pedersen

#14
Hej Erik!

Har du kopieret hele sedlen?

Eller står der noget før dette:
Plejelønnen for Karen forhøjes til 25 Kr md fra 20/5 16 (til?)
6/1 17
(altså angående Karen?)

mvh

Jørgen
mvh
Jørgen

Erik Jensen

Hej Jørgen.
Den seddel fylder et helt A4 ark - så ja! jeg tog kun det vigtigste.
(Jeg skal have nærlæst resten en af dagene).
Da jeg sendte mit første spørgsmål, troede jeg faktisk, det drejede sig om Karen Gudrun, men det har nu vist sig, at det omhandlede de 3 drenge. Karen kommer i pleje hos en murer i Kbh. og de 3 drenge på børnehjemmet som vist på billedet.

Hilsen Erik

Peter Lund Pedersen

Hvad hedder den murer hun er i pleje hos i Kbh. ?

Jeg spørger fordi, at plejebørn i relation til personer med murer baggrund og samtidig en Basse i Blegind(går ud fra at det er i Hjelmslev Herred Skanderborg) ringer nogle klokker hos mig.

Mvh

Peter

Erik Jensen

#17
Hun kommer i pleje hos murer Otto Johan Emil Hansen i Kbh. gift med Andrea Valborg.
Familien kan findes i FT1911 i Kbh. Øster Alle (Valby) ops-27.
Og drengene kom ganske rigtigt på børnehjem i Århus (Christian den XI's).

Drengene har jeg en del viden om, da en af dem er min morfar, men jeg har faktisk ikke mere omkring Karen Gudrun. Hun var jo total ukendt for mig indtil for nylig.
Så ALT hvad du evt. kan bidrage med modtages med stor tak  :)

Hilsen Erik

Peter Lund Pedersen

Hmm nej jeg kan ikke rigtigt placere  Otto Johan Emil Hansen. Jeg søgte lige på Karen Gudrun Andersen i politiets registerblade og der er flere, men de passer ikke med den angivede fødselsdato i FT1911 i Kbh. Øster Alle (Valby) ops-27

Mvh

Peter

Erik Jensen

Hej Peter.

Ja, jeg har kigget der, men som du også ved, de passer ikke med årstal.
Men tak...

Hilsen Erik


Gitte Johansen

#21
I 1916, Ny Haraldsgade, opslag 72, står der, hun er blevet baptist.

Hele familien Hansen er baptister.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Erik Jensen

Tusind tak skal I ha'.
Nu ved jeg ikke med baptister, men hvis deres opgave også var at missionere, så vil det passe fint med at Karen Gudrun måske blev missionær i Amerika??
Jeg ved det ikke, men vil kigge nærmere på det  :)

Hilsen Erik

Erik Jensen

Hej Gitte.

Når jeg vælger FT1916 Ny Haraldsgade får jeg kun et enkelt punkt frem på skærmen, så der må være noget galt. Har du mulighed for at sende mig en kopi?
Hilsen Erik

Gitte Johansen

Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Erik Jensen

Gitte! - det var guld, du sendte  :D
Tak - Erik

Gitte Johansen

Det er John Nielsen, du skal takke for, at han orker at hjælpe os.

Jeg har brugt AO-rebus rigtig meget.
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Erik Jensen

Så sender jeg takken videre til ham
Det er stadigvæk guld  :D

Thestrup-Bjørn

Hej Erik!

Lige til orientering.

Baptisterne i København bruger Kristuskirken i Baggesensgade - hvis du skal bruge noget fra denne kirkebog, bliver du nødt til at tage på Rigsarkivet.
Den er ikke på AO.

Måske er hendes voksendåb (= bekendelsesdåb eller troendes dåb) at finde deri - og dermed hendes præcise fødested.

http://www.kristuskirken.dk/introduktion/

Baptistkirken må IKKE forveksles med Kristkirken.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Erik Jensen

Til Thestrup-Bjørn

Jeg er ikke helt med og tillader mig derfor at stille dette spørgsmål - måske dumt - men alligevel:
Kristuskirken som du skriver - er det den samme som Kristkirken, der allerede findes på AO - eller?
For du har da gættet rigtigt i, at jeg skal bruge noget information fra baptisternes kirke i Kbh. jeg kan forestille mig, at Karen Gudrun på et tidspunkt er blevet gift i deres kirke?

Hilsen Erik