PETER & THERESE — eller split en familie ad på en weekend

Startet af Alice Oppenheim, 14 Jan 2011 - 22:10

Forrige emne - Næste emne

Peter Bendtsen

Hej alle på tråden!

Først mange tak for den store interesse for Peder Sørensen fra Terslev Sogn, det er jo han der er født d.21.-6.-1817 af forældre Søren Rasmussen og Ingeborg Pedersdatter, var det bare til at finde Peder død for så ville der jo nok være gode oplysninger, men det bliver nok ikke nemt. Mvh. Peter.

Alice Oppenheim

Godt så! Og Hej til Peter på tråden!


Det er netop min (løse) påstand, at den PETER SØRENSEN/TERSLØW, vi ser sammen med THERESE, er identisk med den PETER SØRENSEN, der i 1848 gifter sig i Helligåndskirken med DORTHEA LOVISE CHRISTINE DANNEFELDT. Helligånd KB 1845-48, Viede; opslag 32 #9.

Desværre giver vielsen ikke andre oplysninger, end at han er 30½, Ungkarl & Arbejdsmand. Hun er 10 år ældre. — Men dét passer jo perfekt med FT-1850 og FT-1855 (tak, Anne!)


— Nu er det jo så, at jeg gerne ville finde en vielse mellem THERESE og PETER, der udtrykkeligt sagde, at han havde været gift før med Fru Dannefeldt...? Den skal i så fald findes efter 1865. — Men jeg hælder mere & mere til Elizabeths teori om, at de lever "på Polsk", trods oplysninger i FT-1880 + 1885 om det modsatte.

— Alternativt vil det være et scoop at finde datteren OLGA THERESIE INGEBORG født/døbt/konfirmeret (ca 1868-69)..?


PS: Fyld bare oplysninger på tråden — også selvom de har stået i den gamle tråd! Hér vil de måske blive set af nye, friske øjne i et andet lys :)   

Alice Oppenheim

Det kunne iøvrigt også være sjovt at finde ud af, om PETER SØRENSEN er "wat-fabrikant" (FT-1850) eller "Hat-fabrikant" (FT-1885) ?  ;D

Anette Eriksen

Hej alle,

Jeg tror også, at Alice har fundet den rigtige Peter Sørensen.

Vi ved fra ft 1885, som Anne fandt, at Peter levede på det tidspunkt. Jeg har forsøgt at finde Peter Sørensen død i fogsgårds dødeblade (1893-1923). Her findes han ikke. Det kunne indikere, at Peter er død mellem 1885 og 1893.

Sidst kendte adresse var Nørrebrogade 110, som - igen ifølge fogsgård - i 1890 hørte til følgende sogne: Hellig Kors, Sankt Johannes og Sankt Stefan.

Mange hilsner
Anette Eriksen

Hans Poulsen



Tak for opstramningen eller måske bedre resuméet, Alice.

Oversigten giver yderligere appetit på opgaven, men man skal være vaks ved tangenterne, hvis man vil spille med her - og der veksles hyppigt mellem dur og mol.

"..PETER SØRENSEN, søn af Søren Rasmussen, født d. 21.juni 1817 i Terslev, Ringsted Herred, Sorø Amt..".

Hvad med lægdsrullen?

Måske kan vi ad den vej få kortlagt de første par tiår eller mere af et sprælsk liv.


Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Frank Green

Hej

Måske hende her

Samtlige personer i husstanden

frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund Købstad, Frederikssund Markjorden, , Matr.No. 17 e, FT-1890, C3825
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Carl Olaf Hansen 31  Gift Husfader Fisker Udesundby sogn Frbg. amt
Olga Theresia Ingeborg Josepha Hansen F. Sørensen 21  Gift Husmoder  København
Jørgen Peter Simonsen 43  Gift Husfader Vægter København
Perie Sofie Simonsen F. Olsen 48  Gift Husmoder  Hjørlunde Frbg. amt
Thorvald Oscar Wilhelm Simonsen 11  Ugift Barn  Frederikssund
Alfred Olaf Ludvig Simonsen 7  Ugift Barn  Frederikssund
Theodora Lauritzmine Meyer 63  Enke Husmoder Syning Rersløv sogn Sorø amt
Carl Nicolai Meyer 29  Ugift Søn Skrædderstueformand Rersløv sogn Sorø amt
 
--------------------------------------------------------------------------------
Vielsen:1878-1891 Ude Sundby,Lynge-Frederiksborg,Frederiksborg opslag 153 øverst.


Fabrikant Sørensen skulle bo på Gammel Kongevej,Frederiksberg men finder ham ikke i 1890


Med Venlig Hilsen
Frank

Judith Olsen

Kan slet ikke lade være med at følge med, men kan ikke bidrage med så meget p.t.

Dog: Peters mor hedder Ingeborg - er Olga Theresie Ingeborg mon opkaldt efter hende ?

Så kunne det jo være, at Peter og Therese var nået at blive gift ?

vh
Judith
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Anne Mortensen

Olga og mand får et søn
Frederiksbog
Frederikssund/Ude Sundby 1878-1891
opslag 46
nr. 7
1891
Fadder bl.a.: Vatfabrikant Peter Sørensen fra Købvenhavn.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Og en datter

Samme kirkebog
opslag 89
nr. 14
1890
Fadder bl.a
Fhv.(?) Vatfabrikant Peter Sørensen Gl. Kongevej 82
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Alice Oppenheim

Hej igen!

Det er da stensikkert den rigtige OLGA, der i 1890 ses som fiskerkone i Ude Sundby!

Hun får allerede i april 1890 en lille pige døbt AGNES ELISABETH HANSEN. Som fadder står fhv. Vatfabrikant PETER SØRENSEN, Gl. Kongevej 82, Kjøbenhavn! Ude Sundby KB 1878-1891; opslag 89.

— Og således fik vi (endnu engang) kædet "wat-fabrikant PETER SØRENSEN" til den PETER SØRENSEN, der er gift med THERESE !



Alice

Vibeke Weilby Bach

Hej

død 7 marts 1892 tidligere fabrikant 70 år g
Frederiksberg  Kirke døde opslag 18
Kan det være ham

Hilsen Vibeke

Judith Olsen

Peter Sørensen, død Frederiksberg - er anført som gift !!!
Aldersmæssigt er han lidt for "ung" - men det er dog set før.

vh
Judith
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Alice Oppenheim

Hej Vibeke,

Den PETER SØRENSEN, du har fundet død i 1892, er kun 70 år. "Vores" er lidt ældre. Desuden kaldes han "Fabrikant af Øster Farimagsgade 91". Slår man den adresse op i FT-1890, så bor her en Læste-fabrikant af samme navn med kone & 4 voksne børn. Han er født i Skibby. Altså må han udelukkes.

Alice
----------------
PS: Udelukkelses-metoden er også en metode i slægtsforskning...!

Judith Olsen

Fandt lige dette:

http://home.online.no/~svenj/Slekt/rub_dk.htm
Christiane Matzen, 1773-1839
gift 1800 med
Johannes Dannefeldt, porcelænshandler og tobaksfabrikant i Roskilde
Børn:
1.   Dorthea Dannefeldt,
gift med
palæforvalter Olsen i Roskilde
2.   Luise Dannefeldt,
gift med
vatfabrikant Sørensen i København

Ikke at det bringer os nærmere på en evt. vielse mellem Peter og Therese, men her er VAT-fabrikanten igen.

vh
Judith

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Alice Oppenheim

#44
Hej Judith,


Personligt synes jeg den slags fund (om J.Dannefeldts kone, børn og svigerbørn) er mere interessante end så meget andet. Netop fordi de beskriver folks relationer, deres bagland, eller "netværk", som man siger. I hvert fald på papiret. Så tak for endnu et vidnesbyrd om Vat-fabrikanten!


— Et andet spørsmål, der har rumsteret (i mit hoved) i aften er dette: Når fhv. Vatfabrikant PETER SØRENSEN står fadder til OLGAs børn i Ude Sundby i 1890 & 91 — uden at konen, THERESE WILHELMINE, er nævnt — er det så fordi, hun er død..?


— Anette har forsøgt at finde PETER SØRENSEN død i fogsgårds dødeblade (1893-1923). Her findes han ikke. Det kunne indikere, at Peter er død mellem 1885 og 1893. — Men! Hvis hans sidste adresse er Gl. Kongevej 82 på Frederiksberg, så står han slet ikke hos Fogsgaard, vel...?

Hans Poulsen



Hej Alice

"..— uden at konen, THERESE WILHELMINE, er nævnt — er det så fordi, hun er død..?..".

Du kan ikke efter min opfattelse basere noget som helst om Thereses *status* - levende eller død - i oplysningerne i fadderrubrikken, som foruden forældrene og vatfabrikanten omfatter fisker Hans Hansen.

Om fiskeren er ungkarl, gift, separeret, skilt eller enkemand, kan du heller ikke uddrage af de data, der gives.

Venlig hilsen
Hans

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Alice Oppenheim

Hans, du kender mig godt nok til at vide, at jeg læser dét, der stå i teksten. Dét, der står mellem linjerne. Og dét, der slet ikke står !


Frank Green

Hej Alice

Måske,måske ikke...er hun død.

Men siden ingen af dem står i Fogsgaard,er de højst sandsynlig døde på Frederiksberg eller i et andet amt.Eller også er de døde før 1893 i København.

Og Hans.. Ud for vielsen står der at fiskeren er ungkarl,så lidt kan man da uddrage af de data,der er givet.  ;)

Som Frederiksbergborger som Hans og opvokset på Gammel Kongevej,så ligger vist nr.82 på hjørnet af Forhåbningsholms alle og Gammel Kongevej,så andre sogne end Frederiksberg kan godt komme i spil.

Med Venlig Hilsen
Frank

Alice Oppenheim

#48
Præcis! Og hvis jeg læner mig lidt baglæns i sofaen og kigger ud af karnappen, så kan jeg faktisk kigge derned :) Mystisk, at han ikke findes dér i FT-1890!

Hvis ikke Frederiksberg, hvilke sogne, tænker du så på? Skt Markus? (starter først 1902, ikke?)

http://maps.google.dk/maps?hl=da&q=gammel+kongevej+82&ie=UTF8&hq=&hnear=Gammel+Kongevej+82,+1850+Frederiksberg+C,+Frederiksberg&gl=dk&sqi=2&t=h&z=15



Frank Green

Ja jeg tænkte på Skt Markus(som først starter 1902)

Regnede med at i havde set Frederiksberg igennem  :)

Men han kan selvfølgelig også været flyttet.Og man skal ikke flytte særligt langt væk,før man ryger ind i et andet sogn.

Hvis vi stadig skal kigge imellem linierne,så er Peter Sørensen ikke fadder ved de næste 2 drenges dåb i 1896 og 1902.

Opslag 44 og 75 i Frederikssund 1892-1900

Og hvis det har nogen interesse bor familien her i 1901

FT-1901 Frederiksborg,Købstad Frederikssund,Frederikssund Markjorde opslag 114

Med Venlig Hilsen
Frank

K. Thidemann

#50
Citat fra: alice oppenheim Dato 15 Jan 2011 - 12:33

— Alternativt vil det være et scoop at finde datteren OLGA THERESIE INGEBORG født/døbt/konfirmeret (ca 1868-69)..?
 

Jeg har ikke fundet Olga, men iflg. FT-1901 og 1921 er hun født 22.6.1868.

AO FT-1901 Købstad, Frederikssund, Frederikssund Markjorder -  opslag 114

12.9.1896 får Olga og hendes mand en søn PEDER

Folketællingen 1921
AO FT-1921 Frederiksborg amt, Frederikssund Købstad, Færgevej - opslag 83
mvh K.Thidemann 9000

Elizabeth Høilund Buffet

Hej igen

Ved at slå efter hvad adresser hører til hvilket sogn så er Gl Kongevej i 1890 tilhørende både Mathæus og Frederiksberg sogne.

Men ved at se hvor de opliggende gader hører til kan vi vist gå ud fra at nummer 82 hører til Frederiksberg sogn.

En mulighed kunne være at se om at han skulle være nævnt som død på et af hospitalerne.  

Hilsen Elizabeth i Vermont

Hans Poulsen

#52

Hej Frank

"..Og Hans.. Ud for vielsen står der at fiskeren er ungkarl,så lidt kan man da uddrage af de data,der er givet..".  

Ku' det mon tænkes, at der var to personer, begge fiskere og ved navn Hans Hansen og begge med bopæl i Frederikssund, og som optrådte som faddere i en kirkebogsrubrik, hvor der normalt ikke står meget om vielser?


"..Som Frederiksbergborger som Hans og opvokset på Gammel Kongevej,så ligger vist nr.82 på hjørnet af Forhåbningsholms alle og Gammel Kongevej..".

Da jeg læste nummeret 82, tænkte jeg straks på nummer 90, men det skal man vist være frederiksbergborger for at kunne forstå.

Venlig søndagshilsen til Alice, Elizabeth i V., Frank og evt. andre f-borgere

Hans
Opholds- og arbejdstilladelse på Frederiksberg siden 1958

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Alice Oppenheim

Hmmm... OLGA dør i Frederikssund i 1929, Her bekræftes desværre kun, hvad vi allerede ved: At hun var født i KBH 22.6.1868 og hun var "datter af Vatfabrikant" ...

Judith Olsen

Måske er det ligegyldigt, men kunne det tænkes, at Peter og Therese først er flyttet ind i Gl. Kongevej 82 efter folketællingen i 1890 ?
Dåben i Frederikssund var jo i april måned.

Og så tænker jeg - ja week-enden er ved at være gået, og der mangler stadig at blive fundet Olga's dåb, som jo - så vidt jeg kan bedømme - kan give den endelige bekræftelse på, om Peter og Therese var blevet gift.

Jeg har også tænkt, om det måske kunne være en skrive/huskefejl med årstallet for vielsen i folketællingen 1857 - hvis nu det var 1867, så kunne det passe fint i forhold til Olga's fødsel og dåb i 1868.
Og de kunne vel iøvrigt være blevet borgerligt viet ?

Som nævnt er jeg ikke så meget inde i forholdene i København, men hvis man tænker, at familien måske i 1867/68 har været bosat i nærheden af Kapelvej / Nørrebrogade - hvilke kirker kan der så være tale om ?
Jeg kunne sikkert godt selv finde frem til det, men hvis een af I andre sidder inde med den viden - ja, så slipper jeg for at kæmpe mig vej frem til det.

vh
Judith

Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Elizabeth Høilund Buffet

Hi Judith

I 1870 hører Kapelvej til Johannes Kirkens sogn som blev etableret i 1861 - udskilt fra Trinitatis og Vor Frue Kirke

I 1860 er Kapelvej ikke nævnt - så det er måske en helt ny vej fra 1860'erne

Hilsen Elizabeth i Vermont (USA)

Alice Oppenheim

Her er et gammelt kort fra 1879.

Kapelvej (Capelvej) løber langs Assistentens. Derfra er der ikke langt over til Sankt Hans Torv og den nye Skt Johannes Kirke. Jeg synes nu, jeg har løbet den igennem forfra & bagfra et par gange — uden at finde OLGA ...?

http://stormp.kk.dk/rhb/6th.htm

Judith Olsen

Også jeg har været igennem Skt. Johannes både for dåb og konfirmation. Ingen Olga

Har også prøvet Skt. Stefans - ingen konfirmation af Olga

Heller ingen konfirmation i Frederiksberg

Har også i løbet af week-enden prøvet et par stykker mere - men kan ikke længere holde styr på hvilke  :( - ja, så meget for at huske at notere, notere, notere ....

Og tja, man kunne jo tage kirke for kirke, men .....

På den anden side, er der efterhånden overhovedet nogen som er i tvivl om, at Alice har haft ret fra start - at det er den rigtig Peter Sørensen (Terslev), som er fundet gift/samlevende med Theresia Vilhlemine Holst ?

Især jo da fordi den første ægtefælle, Louise Dannefelt, er anført som fraskilt i 1880.

Jeg er overbevist - måske mest fordi jeg ikke orker at gennemtravle flere kirkebøger, medmindre der kommer et rigtig godt bud på banen.

vh - og tak for "kampen"
Judith
Venlig hilsen
Judith Olsen
Terslev, 4690 Haslev
judith@olsen.mail.dk

Alice Oppenheim

Hej Alle!

Allerførst: Tusind tak fordi I var med på spøgen i weekenden! For mig var det en utrolig oplivende & morsom oplevelse — og rigtig dejligt at se, at så mange kom på banen. Hér var ingen "pille, pille ned og nej-hatten på igen", men masser af fantasi & viden & hårdt opslagsarbejde. Sikke en ihærdighed! Tråden blev samtidigt et vidnesbyrd om, at vi griber tingene forskelligt an — at vi læser & forstår kilderne forskelligt — men at vi i fællesskab kan stykke en livshistorie sammen :)

Dernæst: Ja, vi fik mange beviser på, at min løse påstand holdt vand. Der er dog en del løse ender endnu. Hvor blev Olga født — og var Vatfabrikanten mon hendes Far? Blev Vatfabrikanten mon nogensinde gift med Therese Wilhelmine? (Eller fabrikerede han i virkeligheden andet end vat ved FT-1880?) Hvor blev ældste datter af? Og hvor gik Therese hen, da hun gik ud?

Hvis I finder svarene, så skriver I dem naturligvis hér :)


Sku´ det være en anden gang, så lægger jeg gerne op !
De bedste hilsner, Alice





Hans Poulsen



- Indledningen var festlig og fristede til deltagelse

- På små to døgn var der 58 indlæg

- 889 åbnede og læste med

- Ballet blev åbnet af en slægtsforsker, som utrætteligt har hjulpet andre i årevis - også lang tid efter, at andre har givet op

- De mange indlæg kan tolkes noget i retning af: "Kan vi andre gøre bare en lille smule gengæld,  så er det nu, og lad hende bare føle, at hvert et indlæg repræsenterer en  tak for stor hjælp gennem tiderne
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag