Ellen Marie Pedersen, 1880, København

Startet af Camilla Winther Nissen, 28 Jul 2013 - 02:27

Forrige emne - Næste emne

Camilla Winther Nissen

Gath skiftet

[vedhæfting slettet af admin]

Camilla Winther Nissen

#61
Ellen Marie Haardtimmers dødsattest

[vedhæfting slettet af admin]

Camilla Winther Nissen

Nu har jeg ingen anelse om, hvordan og hvorledes sagerne vedr. alderdomsforsørgelse ser ud, men kunne det tænkes, at man skulle skrive under i forbindelse med ansøgning/modtagelse af aldersrente?
I givet fald er der jo også et sted dér, hvor hun kan have skrevet under, da Jens-Christian jo fandt hende i fattigvæsenets hovedregistrant 1912-1919 A-K, side 244:

Haardimmer, Ellen Marie (Hansen) 1/5 57,   Slesvig ... Enke ... Aldfors. 12 783.

Det er inde Stadsarkivets, ikk'?

Har i øvrigt tænkt meget over, hvor meget niecen Anna Marie Brandt Iversen har vidst mht. et barn født af Ellen Marie - hvis det er hende.
Hun har jo kun kendt sin moster efter, at Josephine er kommet i pleje. Og efter alt at dømme, så har Ellen Marie kun haft meget begrænset kontakt med sin datter. Så Ellen Marie kan have besluttet aldrig at omtale hende, hvorfor Anna Marie ikke nævner hende, da der skal skiftes. Og der er jo heller ingen arv, så selvom hun måtte være bekendt med Josephines eksistens, så drejer skifteforretningen jo udelukkende om at fordele midler - ikke om afdødes slægtslige forhold, hvis der ikke er noget at dele... eller?

Nanna Bjørneboe

Hej Camilla

Først tak de pæne ord, det er skam en fornøjelse at gå på Rigsarkivet, jeg føler mig som en ung kvinde derinde på trods af mine 43 år ;-)

Ang aldersrenten fra København mener jeg ikke der er noget at hente, jeg undersøgte det for min egen tipoldemor og det var trivielle optegnelser om alder, bopæl og fødeby og så vidt jeg husker var der intet med underskrift, men prøv at ringe til Stadsarkivet om gode råd. De er meget hjælpsomme, men svingende i viden om hvad arkivet kan bruges til.

Man kan også ringe til rigsarkivet og få vejledning fra en arkivar, de er ret kompetente er min erfaring.

Hvis jeg var dig ville jeg sætte lid til at Gentofte arkiv og udenrigsministeriets kopibog kan hjælpe og hvis det ikke giver bonus må du og os her i forum lægge hovederne i blød om hvad næste skridt kunne være.....

Og så vil jeg lige gøre opmærksom på at når vi kommer ind i oktober måned har rigsarkivet åbent hver lørdag og stadsarkivet hver anden lørdag hele vinter halvåret.

vh Nanna

Camilla Winther Nissen

Hej Nanna,
Gentofte Arkiv har ikke fået overdraget ret meget desværre - det ligger stadig hos kommunen på borgmesterkontoret :-)
Men Arkivet gav mig ideen med sogneprotokollerne. Jeg håber meget på et resultat fra dem.

Hmm. kan godt være, at selve underskriften ikke findes i mappen vedr. aldersrenten, men måske er der andre oplysninger, som kan være til nytte. Går hele tiden rundt med fornemmelsen af, at der må være noget, man har overset.

Det er super ærgerligt, at Udenrigsministeriets bog ikke var den rigtige - fik ellers en arkivar til at hjælpe mig med at finde den rigtige til bestilling. Men jeg må på den igen.

Fedt at vide, at der nu bliver lørdagsåbnet - jeg arbejder ellers lige overfor Rigsarkivet, så kan en sjælden gang imellem gå derover før eller efter arbejde. Men ikke hvis jeg har meget travlt, hvilket som oftest er tilfældet. Og Stadsarkivet ligger for langt væk til en lynvisit, så det bliver dejligt med den ekstra mulighed.

Jeg synes, at det er superhyggeligt at gå på Rigsarkivet - særligt når man finder noget ;-) Og det gør det ikke værre, at man føler sig lidt ung i det, sagde den nu 44-årige :-)

Venlige hilsener
Camilla

Jens-Christian Emborg

Hej Camilla

Fra din oldemors brev fra 1880 ved vi, at hun fra den 01-09-1878 og til den 01-06-1879 var stuepige på Hotel Kongen af Danmark.
Hotel Kongen af Danmark lå, indtil bygningen blev revet ned i 1964 der hvor nu Nationalbanken ligger, på adressen Holmens Kanal 15.
Din oldemor har altså opholdt sig på adressen Holmens Kanal 15 i november 1878 og i maj 1879.
Din oldemor oplyser også i brevet at hun efter 3 mdr. på Højbro Plads 12, så opholder sig i Bryggerlængen 10, 3.sal, hvilket må være fra 01-09-1879. Din oldemor bor altså i Bryggerlængen 10, 3.sal i november 1879 og måske også i maj 1880.

På Københavns stadsarkiv findes politiets mandtalslister, som jeg dog ingen erfaring har med, men som jeg opfatter nedenstående, skulle der være indtil flere muligheder for at finde din oldemors fødested når vi kender hendes opholdssted i maj eller november.

På stadsarkivets hjemmeside http://www.stadsarkiv.dk/wiki/Politiets_mandtaller står følgende:

Historisk baggrund:
Politiets mandtaller (1866-1899) er skemaer over personer over 10 år bosat i København (bortset fra Nyboder). I årene 1816-1923 registrerede Københavns politi 2 gange årligt (maj og november) alle byens borgere over 10 år i mandtalsskemaer. Skemaerne blev ført af husejerne for de enkelte ejendomme. Samtlige beboere, også logerende og tjenestefolk, blev registreret i mandtalsskemaerne.

Mandtaller for København:
1866-1881 Fortegnelsen er ordnet kronologisk halvårsvis (maj og november), derunder efter politikreds og for hver politikreds alfabetisk efter gadenavn.

Mandtallerne giver følgende oplysninger:
- Navn
- Fødested
- Stilling
- Adresse

NB! Du kan i Kraks vejviser se hvilken politikreds, de enkelte gader tilhørte. Vejviserne er opstillet på Stadsarkivets læsesal. Oplysninger om politikredse kan også findes i den fortegnelse, der ligger fremme på filmlæsesalen. Mandtallerne kan ses på film på Stadsarkivets læsesal.Du finder frem til den film, du skal bruge, ved hjælp af en filmfortegnelse, der ligger fremme på læsesalen.

Registre:
Hovedregister (i bogform) over beboere i københavnske politikredse 1869-1881 er indrettet efter pkt.1-5:
1. Kronologisk hvert halve år (maj og november)
2. Efter politikreds (der var 6 politikredse)
3. Alfabetisk efter første bogstav i beboerens efternavn
4. Alfabetisk efter gadenavn
5. Gadenummer (først ulige numre, derefter lige)

Hovedregistrene giver følgende oplysninger:
- Navn
- Stilling
- Fødested
- Adresse

Har du fundet en person i hovedregistrene, har du samtidig fundet ud af hvilken politikreds og hvilken gade, personen boede i. Disse oplysninger kan bruges som indgang til politimandtallerne.  


Hvis jeg ikke har misforstået hvad jeg har kunne læse mig til, burde oplysning om din oldemors fødested ligge og vente på at blive læst.
Mandtalslisterne 1866-1881 skulle findes på læsesalen på mikrofilm.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Nanna Bjørneboe

Hej

Det lyder rigtig spændende hvad du har fundet ud af Jens-Christian!

Jeg vil bare supplere med at gamle krak kan ses online her: https://bibliotek.kk.dk/node/6184

Nanna

Jens-Christian Emborg

Hej Camilla

Til orientering:

Jeg har set noget mere på Ellen Marie's familie i Vojens, i håb om at der kunne findes en løsning af den vej.
Da Vojens og omegn hører til den del af landet der kom under tysk herredømme i 1864, var der ingen folketællinger at støtte sig til, så der er gået nogle dage til at læse kirkebøger.
Specielt ville jeg finde Ellen Marie's forældres død, da de sønderjyske kirkebøger indeholder flere oplysninger om den dødes slægt, end vi ser i det øvrige land.
Jeg fandt som det fremgår af nedenstående hendes forældres død i 1886 og 1887, hvor også Ellen Marie er omtalt. Hvis en af forældrene var død i 1879/80 havde vi med sikkerhed vist om Ellen Marie var i København, ved din farmors fødsel.
Fordi Ellen Marie's søster, Mette Kirstine, var død før forældrene, er Mette Kirstine's 2 børn indskrevet i kirkebogen som børnebørn, den ene er Ellen Marie's plejebarn, mens Ellen Marie's og hendes andre søskendes børn ikke er indskrevet, det kunne vi godt have tænkt os de var.
Ellers viser nedenstående at Ellen Marie ikke er glemt af familien, der primært bor i det sønderjyske.
Jeg fandt at Ellen Marie er den yngste i familien i Vojens og havde derfor gamle forældre, så det kunne tænkes at hendes 8 år ældre søster, Johanne, har taget sig af hende. Så hvis denne Ellen Marie er din oldemor, kunne det være derfor at din farmors første fornavn skulle være Johanne.


Ellen Marie fra Vojens:

Hendes forældre ankommer 31-10-1835 til Hollingholt i Sunds sogn, Ringkøbing Amt, opslag 138.
Hendes forældre blev viet i Sunds sogn i 29-11-1835, opslag 124.
Her står bl.a. at hendes far, Peder Pedersen, var ungkarl og født den 23-04-1808 i Fjelstervang (ligger i Vorgod sogn, hans dåb, opslag 253, her står fødestedet som Lille Fjelstervang, forældrene er Peder Andersen og Ane Grausdatter)
Hendes mor, Edel Andersdatter, står som ugift født den 06-10-1812. (Hun er født i Herning, opslag 310, forældre er Anders Pedersen og Johanne Thomasdatter)
I Sunds sogns afgangsliste står der den 01-05-1836, at de tager til Fjelstervang (ligger i Vorgod sogn).

Her er familien i FT-1840, faren er måske allerede i Vojens, hvor de får en søn i 1841:
Ringkøbing, Bølling, Vorgod, Lille Fjelstevang Bye, 2, Et huus, 97-F2, FT-1840, C1134
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Edel Andersdatter 24  Gift  Strømpebinderske 
Peder Pedersen 4  Ugift  Hendes børn 
And. Ped. Pedersen 1  Ugift  Hendes børn  


Ellen Marie's mor optræder med fornavnet Edel i Ringkøbing Amt, men da de kommer til Vojens hedder hun her Ellen, for så igen at hedde Edel i kirkebogen ved deres død.


Her er Ellen Marie's forældre og søskende i Vojens i 1845 og 1855:
Haderslev, Gram, Jegerup, Woienshof (Vojensgaard), Nebengeb., , FT-1845, B6581
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peter Petersen 37  Gift  Inste. Tagelöhner Jütland
Ellen Petersen 31  Gift  seine Frau Jütland
Peter Petersen 8  Ugift  ihr Kind Jütland
A......?? Petersen 5  Ugift  ihr Kind Jütland
Christian Petersen 3  Ugift  ihr Kind Woiens
Anne Petersen 1  Ugift  ihr Kind Woiens


Haderslev, Gram, Jegerup, Voiens, Huus, 59, FT-1855, C8995
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 47  Gift Inderst og Dagleier  Ringkjøbing
Ellen Pedersen 43  Gift hans Kone  Ringkjøbing
Christian Pedersen 14  Ugift deres Børn  Voiens
Anna Pedersen 10  Ugift deres Børn  Voiens
Christine Pedersen 8  Ugift deres Børn  Voiens
Johanne Pedersen 6  Ugift deres Børn  Voiens
Mette Pedersen 1  Ugift deres Børn  Voiens  


Når jeg tæller sammen, så havde Ellen Marie 7 søskende, herudover fik hendes forældre også en datter den 26-06-1851 der døde efter fødslen og en søn, Jens, den 08-11-1852 der døde 14 uger og 3 dage gammel.

Hendes søskende er:
- Peder er født i Sunds sogn, Ringkøbing Amt, 15-02-1836, opslag 49. Konfirmeret i Vojens sogn i 1852, opslag 212.
- Anders Peder født i Fjelstervang, Vorgod sogn 15-08-1839.
- Christian er født i Vojens 06-11-1841, opslag 33.
- Anne er født i Vojens 01-05-1844, opslag 40. Konfirmeret i Vojens sogn i 1859, opslag 221.
- Kirsten Maria er født i Vojens 28-10-1846, opslag 49.
- Johanne er født i Vojens 11-02-1849, opslag 57.
- Mette Kirstine er født i Vojens 10-03-1854, opslag 78.


Her er den sidste folketælling med hendes forældre i Vojens i 1860:
Haderslev, Gram, Jegerup, Voiens, Parcelsted, 21, FT-1860, C9617
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Peder Pedersen 52  Gift Dagleier  Ringkjøbing
Ellen født Andreasdatter 47  Gift hans Kone  Ringkjøbing
Johanne Pedersen 11  Ugift deres Børn  Jegerup
Kjesten Pedersen 5  Ugift deres Børn  Jegerup
Ellen Pedersen 3  Ugift deres Børn  Jegerup  


Da Ellen Marie's søster Mette Kirstine bliver viet den 07-06-1878 (Magstrup-Jegerup kirkebog 1849-1885, opslag 325) er det deres bror Christian der er et af vidnerne, han står som boende i Vojens.

Ellen Marie's storesøster Johanne kunne være hende der er fadder til deres søster Mette Kirstine's ældste søn, Steffen Peter Iversen født den 16-11-1878, i Simmersted, Magstrup-Jegerup kirkebog 1866-1939, opslag 31. Johanne må her være 29 år og står som tjenestepige i Simmersted.


I Jegerup sogns kirkebog 1861-1926, opslag 225, findes Ellen Marie's fars død:
Den 13-05-1886 dør arbejdsmand på Vojensmark Peter Petersen født den 23-04-1808 i Jylland, ægte søn af Peder og Anna Andersen.
Indgik ægteskab 29-11-1836 med Edel Andersdatter.
Han efterlader sig følgende børn:
- Anders i Hoptrup
- Christian i Kolding
- Anne, hjemme, gift med Nicolai Damm
- Kjesten Marie i Kastrup
- Johanne i Amerika
- Ellen Marie i Kjøbenhavn
- Mette Kjerstine (død)
Børnebørn: Steffen og Marie, børn af Poul Iversen i Maugstrup


I Jegerup sogns kirkebog 1861-1926, opslag 230, findes Ellen Marie's mors død:
Den 11-12-1887 dør enken Edel Petersen f. Andersdatter på Vojensmark, ægte datter af Peter Andersen, moderen ubekendt, født i Herning den 06-10-1812.
Indgik ægteskab - ?noget vrøvl? - afdøde Peter Petersen og levede med ham på Vojensmark, har den 29. november 188? holdt guldbryllup.
Børn:
- Anders Petersen i Hoptrup sogn, 49 år gl.
- Christian i Kolding, 47 år.
- Anna, gift med Nicolai Chr. Dam på Vojensmark.
- Kjesten Marie gift med skolelærer Hansen i Kastrup (Kastrup ligger i Gram sogn).
- Johanna, gift med Christian Seistrup i Vinona i Minnesota.
- Ellen Marie, gift med Hans Chr, Hansen Hartimer i Kjøbenhavn.
- Afdøde Mette Kjestine, har været gift med Paul Iversen, levende børn: Steffen og Marie i Maugstrup.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Camilla Winther Nissen

Hej Jens-Christian,
Netop hjemkommet fra det store udland: Hold da op et arbejde, du har gjort!!! Og hvor lyder det spændende med Stadsarkivet! Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at komme derind, men efter en uges ferie væk fra arbejdet, bliver det ikke den kommende uge - desværre! Er ret syg for at komme ind og finde svar. Men jeg vil gøre, hvad jeg kan for at komme ind og se - og jeg skal naturligvis nok fortælle, hvad jeg finder, når det har været muligt.

Tusinde tak, Jens-Christian og I andre for Jeres ihærdighed og hjælp!

Vil nu nærstudere det hele noget nærmere :-)

Mange hilsener

Camilla

Camilla Winther Nissen

Hej allesammen,
Så har jeg fået på Københavns Stadsarkiv!
Resultatet er noget blandet - det er ikke sådan lige med politiets mantallister!

Men det lykkedes mig at finde et blad for Holmens Kanal 15 fra maj 1879 - det er vedhæftet.

Joseph Herman Schwer - her kaldet Herman Joseph Schwer - er på 3. øverst. Han er 21 år gammel. Det fremgår, at han på begyndte ansættelsen på Hotel Kongen af Danmark 15. september (hvilket passer med min oldemor Ellen Maries oplysninger), og at han tidligere har været ansat på Hotel du Nord i Köln.

Jeg finder dog ingen Ellen Marie Petersen!

Hvad jeg kan se, er en Marie Petersen, der er blevet ansat i august 1878 (hvilket passer på min Oldemors brev).
Denne Marie Petersen stammer fra Slagelse, ikke fra Vojens. Og hun er 27 år gammel! Jeg kan desværre ikke læse, hvor det er, hun har været ansat før.

Derudover, så prøvede jeg at finde mandtalslisten for Bryggerlængen i november 1879. Desværre sad jeg ved et apparat, der primært skulle betjenes ved håndkraft, da den var i stykker, hvilket forlængede søgeprocessen en del. Så selvom der i oversigten stod, at film nr. 39275 skulle indeholde Bryggerlængen som den sidste gade, så fandt jeg den ikke - og så var det tid til at gå.

Bryggerlængen er en del af distrikt 3. Og den burde være til at finde på film 39274, 39275 eller 39276.

Desværre lukkede arkivet inden jeg kunne nå at finde gaden og se, hvad der stod om Ellen Marie dér.

Jeg har prøvet at se efter Ellen Marie Petersen i såvel Skt Mikkel som Skt Peder i Slagelse i perioden 1851-53 uden held. Ej heller har jeg fundet en Marie Petersen.

På DDD er der nogen, der måske vil kunne passe, men jeg har heller ikke lige umiddelbart fundet noget på registerbladene.... så det er lidt tilbage til start..

Mange hilsener
Camilla

[vedhæfting slettet af admin]

Inge Nissen

Hej

Industrihotel ? Fandtes der sådan et i Slagelse eller København? Der fandtes tilsyneladende hoteller med det navn i Nyborg, Nykøbing Mors og Lemvig, og måske også andre steder.

Historien om Ellen Marie fra Vojens passede ellers så godt, så forhåbentlig er der stadig en chance for at det er hende.

Tak fordi vi andre må følge med på sidelinjen.

Venlig hilsen Inge

Camilla Winther Nissen

Godt set Inge!
Hvor Hotel Kong Frederik i dag ligger lå i sin tid Industrihotellet og Hotel de Boulevard
http://da.wikipedia.org/wiki/Hotel_Kong_Frederik
Adressen er således Vester Voldgade 25.

Endnu en mulig adresse at kigge efter på Stadsarkivet :-)


Jeg er igang med at undersøge en mulig Ellen Marie Petersen, senere Jensen.

Mange hilsener
Camilla

Jens-Christian Emborg

#72
Hej Camilla

Den Marie Petersen du har fundet i mandtalslisten i maj 1879, virker ikke ved første tanke som din oldemor, idet vi pt har en anden opfattelse af hende.
Der er dog 3 ting der taler for at det er din oldemor du har fundet:
- at din oldemor burde stå på mandtalslisten og denne Marie Petersen står på mandtalslisten og opfylder en del af din oldemors fulde navn. Vores bud fra Vojens står jo også kun som "Marie" flere steder hvor vi har set hende.
- at denne Marie Petersen står som ansat siden aug. 78, hvilket passer med det din oldemor selv skriver i sit brev fra 1880.
- at denne Marie Petersen 3/4 år senere ved FT-1880 ikke længere er at finde på hotellet, din oldemor forlod jo hotellet 01-06-1879.

Det der ikke passer på vores Ellen Marie fra Vojens er:
- at denne Marie Petersen er 27 år, men der kunne selvfølgelig være sket en fejl i processen med at udfylde listen, at et 1-tal undervejs var blevet læst som et 7-tal. Havde der stået 21 år havde det passet på Ellen Marie fra Vojens.
- at denne Marie Petersen er født i Slagelse, men der kunne selvfølgelig være sket en fejl i processen med at udfylde listen, at fødestedet Slesvig undervejs var blevet læst som Slagelse. Havde der stået Slesvig havde det passet på Ellen Marie fra Vojens.

På mandtalslisten er oplyst at denne Marie Petersen tidligere tjente på Industrihotellet, som jeg formoder er det københavnske hotel. Dette betyder at denne Marie Petersen ikke først kom til København i aug. 78, men måske allerede i 1877. Så hvis denne Marie Petersen i mandtalslisten er opført med forkert alder og fødested, passer hendes ankomstår til København med vores Ellen Marie fra Vojens, der jo i FT-1911, hvor hun bor på Vesterbrogade 77, opslag 216, oplyser at hun kom til København i 1877 fra Slesvig. Så jeg vil ikke afskrive vores Ellen Marie fra Vojens endnu.


Jeg har også set efter en Ellen Marie fra Slagelse og der har været nogle muligheder, men når jeg følger dem, så finder jeg dem i FT-1880 andet sted end hvor din oldemor burde være.

Du skriver: Jeg er igang med at undersøge en mulig Ellen Marie Petersen, senere Jensen.

Hvis det er denne Ellen Marie Pedersen der bliver gift Jensen, falder hun på, at hun bor hjemme i FT-1880:

Her er mit arbejdsnotet om hende:
Ved Slagelse ligger Kirke Stillinge sogn, her finder du en Ellen Marie Pedersen født den 19-09-1852, KB 1852-1882, opslag 84.
Denne Ellen Marie Pedersen dør i København den 02-06-1921 som enke med efternavnet Jensen i fgl politiets registerblad:
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3340627&searchname=polit_adv
Ved sin død bor hun Thorupgade 12, 2.sal.
I FT-1921 Thorupgade, opslag 36, står hun som fraværende, men der står også at hun først er kommet til København i 1915 fra Mors, men hun kan jo have været her tidligere. Hun bor sammen med familien Jensen, opslag 34, husfaderen er hendes søn, der er født i 1892 Lødderup sogn på Mors. Slår jeg sønnens fødsel op, opslag 4, står der at forældrene er viet i Stillinge 02-10-1886.
Slår jeg vielsen op bliver jeg ikke klogere.
Men i FT-1880 bor hun hjemme hos forældrene i Stillinge, så hun er ikke din oldemor, men det kunne jo godt være hende der har været på hotellet.


Jeg vil se frem til, at du finder din Ellen Marie i mandtalslisterne fra Bryggerlængen, hvis vi kan være så heldig.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Camilla Winther Nissen

Hej Jens-Christian,
Det var netop hende, som jeg var igang med at undersøge og som jeg nåede frem til samme konklusion om - desværre. (Fandt du i øvrigt vielsen? Jeg kunne ikke finde den!)

Og der er jo nok ikke så meget at gøre, før vi får informationen vedr. Bryggerlængen og Ellen Marie.

Hvornår jeg kan komme derind er meget usikkert. Jeg vil gøre mit bedste, men umiddelbart er det ikke en mulighed.. men jeg må se, om det falder i mit lod at få tid. Nu ved jeg da i det mindste, hvor filmene står, så det tager ikke så lang tid som sidst at begynde at lede. Så snart jeg ved noget, vender jeg tilbage.

Mange hilsener

Camilla

Jens-Christian Emborg

Hej Camilla

Du spørger: Fandt du i øvrigt vielsen? Jeg kunne ikke finde den!

Den var ligetil: Kirke Stillinge sogns kirkebog 1881-1891, opslag 52 nederst.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Camilla Winther Nissen

Du har ret, Jens-Christian :-) Jeg må have været for træt til at læse igennem de sving og krøller - og måske fordi jeg kiggede på datoen, der vist ikke passer.

Hvis man nu går ud fra, at Ellen Marie IKKE er hende fra Vojens, men er fra Slagelse kanten:
Gad vide hvor stort et område  - hvor mange sogne - omkring Slagelse, der går under betegnelsen Slagelse, når man kommer til København og skal sige, hvor man kommer fra?
Ville man sige Slagelse, hvis man var født i Hejninge... fordi det er Slagelse herred, og nok de færreste københavnere ville vide, hvor Hejninge er... ?
Og hvad hvis man er født i Sørbymagle, der er nabosogn til Slagelse, men ligger i Vester Flakkebjerg Herred.. ville man så sige Slagelse for nemheds skyld?

Hvad har I andre af erfaringer med Jeres aner - var de meget specifikke omkring fødselssogn, når nogen kom forbi og spurgte til folketællingerne?

I princippet kan hun jo også blot være opvokset i Slagelse, men være født et andet sted... hmmm.


Grubler videre og sender mange hilsener til Jer alle

Camilla

Camilla Winther Nissen

Hej alle,
Jeg fik i dag mulighed for at bruge en time på Stadsarkivet, og jeg fik undersøgt, hvem der er bosiddende på Bryggerlængen i november 1879 (film 39322) og maj 1880 (film 39346).

Ellen Marie Pedersen var der ikke!!!! Madam Stiboldt var. :-(

Jeg nåede ikke at finde Højbro Plads og Vester Voldgade desværre. Så ikke noget godt nyt her fra desværre :-(

Mange hilsner
Camilla

Camilla Winther Nissen

Jeg har nu gennemgået hele Slagelse Herred uden at finde en Ellen Marie Petersen, der passede.

Den eneste mulighed i Slagelse, Skt. Mikkels Sogn er denne:
KB 1845-61 #164 26. november 1851 udøbt pige af Peter Nielsen og Else Marie Johanssen

Der står ikke angivet noget om, at pigen er død, at forældrene er flyttet til et andet sogn eller noget lign. Feltet er tomt.

Derudover, så er der en Ellen Marie Petersen i Sørby Magle - lige ved siden af Slagelse, men i Vester Flakkebjerg Herred.

Om hende har jeg fundet følgende
KB Sørby Magle 1844-60 #63 Født 7. juni 1851 som datter af ugift Kirstine Pedersdatter, Søndre Overdrev, Sørby Magle og udlagt barnefader Peder Andersen

i Pleje som almisselem :

Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Kirsten Jørgensen   56   Enke   Boelseier      I Sognet
Kirsten Jacobsen   37   Ugift   Almisselem      I Sognet
Johan Frederik Eliasen   20   Ugift   Tjenestekarl      Kjøbenhavn
Ellen Marie Pedersen   9   Ugift   Pleiebarn. Almisselem      I Sognet

Konfirmeret:

KB Sørby Magle 1844-60 #63 23. april 1865

Vaccineret 25. august 1864

Ikke at finde som gift, afgået fra sognet eller død i Sørby Magle frem til 1888

Er ikke i FT 1870 for Sørby Magle

Så hende kunne det måske også være...

Satser på at kigge på Sogneprotokollerne i Gentofte i morgen, hvis dagen flasker sig, som jeg håber.

Krydser fingre for, at der er noget at finde om sagen.

Mange hilsner
Camilla

Jens-Christian Emborg

Hej Camilla

Det var ærgerligt at Ellen Marie ikke var opført på listerne i Bryggerlængen.
Jeg vil håbe hun står mere klart på mandtalslisten i november 1878 på hotellets adresse, Holmens Kanal 15.
Du nævner Højbro Plads, men ifølge brevet fra 1880 er Ellen Marie, som jeg læser det, ikke på denne adresse i månederne maj eller november.
Om Ellen Marie kan findes i Vester Voldgade (Industrihotellet) i maj 1878 og i november 1877 er ikke godt at vide, jeg har ikke fundet Industrihotellet i tiden før 1880, men i 1890'erne ligger det i nr. 29 ifølge politiets registerblade.


Du skriver:
Den eneste mulighed i Slagelse, Skt. Mikkels Sogn er denne:
KB 1845-61 #164 26. november 1851 udøbt pige af Peter Nielsen og Else Marie Johanssen
Der står ikke angivet noget om, at pigen er død, at forældrene er flyttet til et andet sogn eller noget lign. Feltet er tomt.


Denne pige står sådan i FamilySearch:
Name: Ane Lisbeth Nielsen 
Gender: Female 
Christening Date: 
Christening Place: 
Birth Date: 26 Nov 1851 
Birthplace: SANKT MIKKEL,SLAGELSE,SORO,DENMARK 
Death Date: 1851 
Name Note: 
Race: 
Father's Name: Peder Nielsen 
Father's Birthplace: 
Father's Age: 
Mother's Name: Else Marie Johansen  

Altså død og hed ikke Ellen Marie.
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg

Camilla Winther Nissen

Hej Jens-Christian,
Jamen så kan vi jo stryge hende af listen. Så er der umiddelbart kun hende fra Sørby Magle tilbage.

Mht. Nov 1879 fra Holmens Kanal, så var der kun en meget kort liste fra denne tælling. Meget særpræget. Og hverken Joseph Herman Schwer eller Ellen Marie var på den!
Jeg vil prøve at kigge efter endnu engang næste gang, jeg er derinde. Der kan være sket en fejl i indlæsningen og den kan ligge et andet sted. Men adressen passede nu.

Da Ellen Marie ikke er at finde i Bryggelængen i november 1879 tænker jeg, at det måske kunne være et forsøg værd at checke Højbro Plads. Hun kan have taget fejl af datoerne. Andre umiddelbare ideer har jeg ikke.
Jeg prøver at checke Vester Voldgade 29.

Mange hilsner
Camilla

Camilla Winther Nissen

Jeg har i dag været ude på Gentofte Rådhus' borgmesterkontor for at se på Sognerådsprotokollerne.
Desværre kommer der ikke noget resultat ud af det. Jeg fik checket igennem fra 1. juni 1880 til april 1882 - det skal hertil siges, at der ikke er noget indeks, så man er nødt til at læse alle mødereferaterne igennem.

Der kunne i princippet godt være noget i protokollen om sagen, men udover anlægning af veje, rendestene, kloakker, bilæggelse af tvister, så var det primært fattige sognebørns genvordigheder, det handlede om. Dvs. der var angivelse af tilskud til husleje, brændsel, penge til konfirmationstøj, rengøring af skoler, den for året udpegede håndarbejdslærerinde, flidspræmier, osv.

På sin egen vis egentlig ret underholdende læsning, men da jeg kun havde 1½ time og ikke havde det fokus, så var det begrænset, hvor meget tid jeg kunne bruge på at nyde det. Det kan dog anbefales, hvis man skulle have nogle timer i overskud :-)

Jeg er lidt i tvivl om, hvor gammel Josephine var, før hun kom i pleje hos Handelsgartner Jens Nielsen.

Måske er hun kun 1½ på det ældste billede, der findes af hende. Måske lidt ældre. Måske lidt yngre - hvad tror I?

Jeg vedlægger billedet.

Mange hilsner
Camilla

[vedhæfting slettet af admin]

Nanna Bjørneboe

Hej Camilla og andre der følger med på tråden.

Er der noget nyt om Ellen Marie?

Det er en af de "sager" jeg har lidt svært ved at slippe så hvis der er nyt er jeg meget nysgerrig :-)

Ang billedet af Ellen Marie som du postede sidst vil jeg mene at det er et barn der endnu ikke kan gå og er ca 10 måneder(+- nogle måneder) men måske lidt imponerende hårpragt for så lille et barn....


Jeg hiver også tråden frem igen, så hvis mysteriet om Ellen ikke er løst, er der måske nogen gode ideer til løsning?!

VH Nanna

Camilla Winther Nissen

Hej Nanna og alle andre, der har fulgt denne sag,
Desværre er der endnu ikke nyt i sagen. Jeg har grundet private omstændigheder ikke haft mulighed for at fokusere på det det sidste meget lange stykke tid. Jeg håber, at det nye år gør det lidt nemmere - er stadig meget opsat på at finde nogle svar. Det har bare ikke været muligt at komme ind på Stadsarkivet eller andre arkiver i den forgangne periode.

Godt Nytår til alle, der har hjulpet eller fulgt denne tråd!!!

Mange hilsner

Camilla

Camilla Winther Nissen

Hej alle, der følger denne tråd og som har hjulpet mig så meget!

Jeg har i dag været på Københavns Stadsarkiv.

Jeg checkede Bryggerlængen 10 for Ellen Marie Pedersen, men fandt hende ikke i perioden november 1879-november 1880.

Jeg prøvede derefter at checke Vester Voldgade maj 1878, hvilket var temmelig besværligt, da gaden lå det forkerte sted. Det er så en gade med mange numre allerede dengang. Jeg checkede derfor Gjæstgiverier i Vejviseren for 1879 og fandt, at der var sådanne i nr. 15, 21, 23, 25, 27, 31 og 39.

På Vester Voldgade 23 var der bid.

Marie Pedersen, 26 år fra Sørby Magle   :)

Med al sandsynlighed den Ellen Marie Pedersen, som jeg nævner højere oppe, som den eneste tilbageværende mulige, da vi kiggede på en Ellen Marie Pedersen fra Slagelse.


Mit bud er, at det er hende, der er min oldemor - hvad tænker I? Er meget spændt på at høre, hvad I har af kommentarer og indspark.

Jeg vedhæfter udsnittet af mandtalslisten, som jeg fandt på arkivet.

Mange hilsener

Camilla


[vedhæfting slettet af admin]

Inge Nissen

#84
Hej Camilla

Der er i FT 1860 en Ellen Marie Pedersen på 9 år i Sorø amt, Vester Flakkebjerg, Sørbymagle, plejebarn hos Kirsten Jørgensen, 56 år, enke, boelsejer
Til husstanden hører også et almisselem Kirsten Jacobsen på 37 år og en tjenestekarl på 20 år.

Og er man fra Sørbymagle kan man jo godt sige man er fra Slagelse, når man skal forklare det for nogen, der ikke er kendt på Vestsjælland.

Det passer vel med de oplysninger du har fundet, Camilla. Det er svært at følge med i de mulige emner, der har været på banen.

Jeg har ikke forsøgt at finde hende i kirkebogen. Eller i FT 1870 - jeg kan ikke åbne AO herfra.

Hilsen Inge

Inge Nissen

#85
Hej igen

Kiggede lidt på tråden og kan se, at du har kigget nærmere på denne Ellen Marie Pedersen fra Sørbymagle tidligere.

Der er et delvis ulæseligt politiets registerblad (scannet forkert) på en Ellen Marie Petersen, kan det være hende?, hvis hun fortsat er i København i 1990 skal der vel være et blad på hende.

Måske kan nogen lave en bedre scanning? Der står at fejlen er rapporteret.

Faktisk er der 2 halve registerblade på en Ellen Marie Petersen. Id nr. 3419605 og 3419612 Lidt mystisk
Og minsandten er der også et halvt blad på en Ellen Marie Pedersen, men hun er syerske, så hende er det nok ikke. Id 3419610.

Hilsen Inge


Camilla Winther Nissen

Hej Inge,
Tak for dit svar :-)
Har du mulighed for at sende links til de nævnte registerblade, så jeg evt. kan sammenligne dem med de blade, som jeg har fundet allerede? Kan være nogen, som jeg har overset/ikke fundet, fordi jeg søger på en anden måde.

På forhånd tak :-)

Iiih... jeg håber, at jeg endelig har fundet den rigtige...

Venlig hilsen

Camilla


Inge Nissen

#88
Hej Camilla

Godt du selv fandt registerbladene, jeg ved ikke hvordan man indsætter de links - slet ikke på en iPad.

Jeg ved ikke hvordan man får mulighed for at se originalerne, eller bedre scanninger. Ud fra de adresser, der vel er på bladene, må du kunne se, om et af de blade er din Ellen Marie. Der står jo normalt, hvor den pågældende var født og har boet.

Der var 179 blade på en Ellen Marie Petersen + 13, tror jeg, på en Ellen Marie Pedersen, så er det da underligt at lige de 3, der kunne det rigtige, ikke er scannet ordentligt.

Hilsen Inge


Jens-Christian Emborg

Hej Camilla

Den Marie Petersen som du nu har fundet på mandtalslisten i maj 1878, på en adresse hvor det der på den tid kaldtes Industrihotellet lå, er uden tvivl den samme Marie Petersen som året efter i maj 1879 står på mandtalslisten for Hotel Kongen af Danmark og har anført at hun tidligere tjente på Industrihotellet. Der er ingen tvivl om hendes alder og fødestedet Sørbymagle og Slagelse kan anses for at være det samme.

Jeg har tidlige skrevet om mandtalslisten maj 1879 for Hotel Kongen af Danmark
- at din oldemor burde stå på mandtalslisten og denne Marie Petersen står på mandtalslisten og opfylder en del af din oldemors fulde navn.
- at denne Marie Petersen står som ansat siden aug. 78, hvilket passer med det din oldemor selv skriver i sit brev fra 1880.
- at denne Marie Petersen 3/4 år senere ved FT-1880 ikke længere er at finde på hotellet, din oldemor forlod jo hotellet 01-06-1879.

Da vi nu med mandtalslisten fra maj 1878 har fået denne Marie Petersens alder og fødested bekræftet, kan vi se helt bort fra vores tidligere Ellen Marie fra Vojens.
Så den Ellen Marie Pedersen fra Sørbymagle født den 07-06-1851, vil jeg mene er din oldemor, men hvad blev der af hende?
Med venlig hilsen
Jens-Chr. Emborg