Hjælp til opslag i Holbæk Ægteskabsbog, tak....

Startet af Laila Irene Dencker, 14 Jul 2013 - 11:28

Forrige emne - Næste emne

Laila Irene Dencker

Hej derude

Jeg sidder heroppe i Frederikshavn, og håber at der måske er én, der kan hjælpe mig med et opslag i ægteskabsbogen for Holbæk Kommune.

Det drejer sig om den borgerlige vielse 18/4 1935 i Holbæk mellem Arthur Gunnar Peder Hansen og Eleanor Evelyn Lützhøft.

Han er født 28/8 1910 - hvor ved jeg ikke; jeg har stort set kigget samtlige kirkebøger for hele Sjælland, Lolland-Falster, Møn, Samsø, mv. igennem nu uden held, og nu håber jeg så, at jeg måske kan få et hint til hvor han er fra via hans vielse.
Hun er født 27/2 1913 i Paterson, New Jersey i USA. Jeg har stort set styr på hendes familie på faderen Theodor Christian Lützhøfts side, men om moderen ved jeg kun at hun hedder Ellen Josephina (fra datterens konfirmation i 1927 i Ugerløse, hvor hun er kommet i pleje - begge forældrene dør i USA, da hun er ganske lille). Men måske jeg også kunne få efternavn på hende, hvis jeg var heldig...

Men det vigtigste er næsten at få et fødested på Arthur, som jeg virkelig har svært ved at få hul på - slægtsforsker for en god bekendt her, og det er hans morfar, så det ville jo være super, hvis en af jer derude kunne hjælpe mig. Der er jo desværre lidt langt fra Frederikshavn og til Rigsarkivet - og de er jo ikke på nettet endnu.

På forhånd mange tak for hjælpen.....Laila i Frederikshavn  :)

Jytte Ravn-Jensen

Hej Laila
Jeg vil gerne se efter i Holbæks Ægteskabsbog på onsdag, hvis det er på Holbæk biblioteks arkiv jeg skal undersøge dette? Har du forespurgt om det er på biblioteket og ikke Rigsarkivet?

vh Jytte

Laila Irene Dencker

#2
Hej Jytte

Så vidt jeg har forstået det, så bliver ægteskabsbøgerne efterfølgende indleveret til Rigsarkivet:

Rigsarkivet har borgerlige ægteskabsbøger fra de lokale myndigheder på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Alle Rigsarkivets ægteskabsbøger findes til og med 1922 findes på mikrokort. Du skal benytte filmkopien af ægteskabsbogen på filmlæsesalen.

Efter 1922 skal du bestille den originale ægteskabsbog og bruge den på hovedlæsesalen


Så jeg tror desværre, hvis jeg har forstået det rigtigt, at det er Rigsarkivet, man skal til, men du skal ellers have rigtigt mange tak for tilbuddet :)

Mange hilsner fra Laila

Jytte Ravn-Jensen

Hej Laila

Jeg har skrevet pr. mail  i dag til arkivet på Holbæk bibliotek og har allerede fået besked, de ligger med bogen, så jeg skal blot forbi, så vil de finde vielsen for mig.

De har desværre ikke åben onsdag, hvor vi er hjemme i Holbæk,  men kun tirsdag og torsdag. Vi bor i sommerhuset på Sj. Odde p.t. men er tit i Holbæk, så jeg skal nok se efter. Måske bliver vi hjemme om natten til torsdag, så får du besked torsdag. Du hører fra mig.

Med venlig hilsen
Jytte

Laila Irene Dencker

Tusind tak skal du have, Jytte, jeg glæder mig meget til at se, hvad I finder frem til, når du kommer forbi arkivet - men nyd nu endelig også ferien i Sjællands Odde. Det er jo et dejligt sted :)
Er faktisk selv oprindelig fra Holbæk-området, fra Vipperød, så det er jo lidt skægt at forske i en slægt fra området for en god bekendt nu - min egen familie er ikke fra området, selvom jeg er vokset op dér.
Men glæder mig til at se, hvad du finder frem til :D
Mange hilsner fra Laila

Jytte Ravn-Jensen

Jeg mødte op på arkivet i Holbæk i dag kl. 10, idet vi sov hjemme i Holbæk.
Arkivaren havde dog troet at jeg ville sende ham oplysningerne pr. mail, hvorefter han ville hente bogen, der selvfølgelig lå i en anden bygning. Jeg har derfor sendt ham oplysningerne fra denne side her og din mailadresse, så du får direkte besked. Jeg havde din meddelelse med, men desværre ikke din mailadresse.

Jeg sender dig privat kopi af min mail til arkivaren.

mvh Jytte

Laila Irene Dencker

Det er bare så fint; mange tak for alt dit besvær, Jytte - nu skal det blive spændende at se, hvad han mon finder frem til :D

Mange hilsner fra Laila