Hvad blev der af Knud Lundsgaard?

Startet af Helene Thorsen, 09 Jul 2013 - 00:11

Forrige emne - Næste emne

Helene Thorsen

Hej alle!

Jeg er ved at undersøge hvad der blev af min farfars biologiske far og jeg har fået nogle oplysninger om ham via en faderskabssag.

Jeg har fundet hans fødsel i kirkebogen for Svendborg amt, Sunds herred, Sct. Nikolai sogn, Opslag 19 - Nr. 18 og ved fra faderskabssagen at hans bopæl den 21. januar 1937 var Dronning Margrethes vej 39 i Roskilde og at han arbejdede hos andelsslagteriet DAK på Københavnsvej i Roskilde.
 
Jeg vil gerne finde frem til hvornår og om Knud Lundsgaard blev gift og hvornår han døde, men da jeg ikke kender noget til hans liv, er det lidt som at finde nålen i høstakken.

Findes der en nemmere metode at finde noget om ham på, end at skulle lede alle kirkebøgerne ignnem?

Mvh. Helene

Jane Valkær

Hej
Du glemte at skrive årstal ved henvisning til dåb - 1911-1915 (1912).
Mvh
Jane

Helene Thorsen

Det gjorde jeg da også :-[ Det var en smutter, men ja, han er født d. 20. marts 1912

Svendborg amt, Sunds herred, Sct. Nikolai sogn, 1911-1915, Opslag 19 - Nr. 18

Mette R Francke

Hei

Du kan prøve borgerservic , hvis han var i live i 1968 så har han hatt ett cpr-nr.

Det koster ca 60 kr.



Mette
Mette R Francke

Helene Thorsen

Hej alle!

Jeg prøvede jeres forslag med at gå på folkeregisteret, men der kunne de desværre ikke finde noget på ham.
Så har jeg også haft kontaktet lokalarkivet i Roskilde, som heller ikke kunne finde nogle oplysninger på ham efter 1938.
Jeg har gennemgået diverse kirkebøger hvor jeg kunne forestille mig at han evt. kunne have opholdt sig, men uden held  ???

Til sidst har jeg måttet ty til en mere alternativ metode, nemlig afdødekontakt.
Her lykkedes det for den clairvoyante at få kontakt med Knud Lundsgaard.
Hun mente at han havde været soldat under 2. verdenskrig (evt. i Frankrig, Østrig eller Sweitz) fordi hun så ham i uniform, og derudover blev han ved med at snakke fransk og tysk til hende.
Hun sagde også at han aldrig vendte hjem til DK og at jeg ikke ville kunne finde ret mange oplysninger på ham, heller ikke i udlandet.

Men jeg giver ikke op så let!

Derfor er det store spørgsmål nu:

Hvor og Hvordan finder jeg ud af om han deltog i 2. verdenskrig, evt. i Frankrig?

Leif Thor Olsen

Hej.

Hjælp fra en clairvoyant, det lyder utroligt!

Det er en kilde, der ikke er nævnt i håndbøgerne til slægtsforskning.

Mvh. Leif

Annette Damgaard Hansen

hej Mette.

Fremmedlegionen måske. Under 2. verdenskrig i 1939-45, kæmpede det meste af legionen sammen med de frie franske styrker, imens andre kæmpede for Vichy-regeringen (wikipedia).

Annette

Inger-Lise Legarth

Til Helene Thorsen.
Her er,hvad jeg fandt på Family Search:
Knud Lundsgaard f. 20 marts 1912 gift i Svendborg med Rigborg Margrethe Jørgensen f.31 juli 1911.Der var ikke nævnt noget sogn,så måske har det været en borgerlig vielse.
Jeg håber, det kan føre dig videre til flere oplysninger.
v.h.
Inger-Lise Legarth

Henrik Brandt

Den vielse, som Inger-Lise har fundet, kan ses i den borgerlige vielsesprotokol i Svendborg, her er et link:

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-266-11004-124471-64?cc=1607917&wc=M9HH-4S8:n1197111931

Knud Lundsgaard er pølsemager i Svendborg i 1939.

Helene Thorsen

Hej alle sammen

Tusind tak for jeres hjælp. Syntes selv at jeg havde ledt over alt på diverse slægt-sider, men åbenbart ikke lige der.

Endnue engang mange tak :)

Mvh. Helene