? om suppl. opl. ifm indtastn. af FT

[Steen Mygind]

Hej i gruppen

jeg er ved at indtaste FT 1901 for et sogn i Skanderborg (startet op igen efter mange års pause).

Skriveren er noget sjusket og skriver f.eks. "Edvart Povelsen" i navn på husfaderen.
Jeg tjekkede det i KB fordi jeg var i tvivl og kan se at der står "Edvard Poulsen" ved vielsen og børnenes dåb.

Jeg går ud fra som givet, at jeg skriver "Edvart Povelsen" i indtastningsformularen, for indtastningen skal være kildetro, men bør/må/skal jeg skrive hans "korrekte" navn i bemærkningsfeltet ?

Jeg undskylder på forhånd for et sikkert dumt begynder spørgsmål, og takker for svar

/Steen

[Kim Melchior]

Hej,

Det vil vel ikke skade at skrive det rigtige navn i bemaerkningerne.

Personligt ville jeg skrive det rigtige navn saa der kunne soges paa det og navnet paa den maade det var stavet i bemaerkningerne, men siden jeg ikke er involveret i indtastnings projektet, saa er jeg ikke helt klar over hvilke begraensninger i har.

mvh,

Kim Melchior (USA)

[Steen Mygind]

Hej Kim, tak for svar

jeg kan meget fint følge dig. Det primære med må jo være at man kan "søge og finde".

M.h.t. hvad man gør i forholdet "indtastning som der står" kontra "indtastning som man mener indtasteren burde have skrevet" håber jeg fortsat på svar fra nogle af de gamle garvede indtastere

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej Steen

I følge retningslinierne for indtastning, skal der indtastes, som det står i kilden.
Du kan så som du skriver, skrive det du har fundet frem til i dine anmærkninger til kilden.

Det er ikke meningen som indtaster, at man skal slå tingene efter i andre kilder, for at indtaste folketællingen. Indtastningen skal være så kildetro som muligt. Eller begynder du som indtaster at fortolke din kilde.

[Steen Mygind]

Tak for dit svar. Jeg er (selvfølgelig) meget enig i det du skriver.
Jeg synes bare på at det er ærgeligt ikke at videregive den viden jeg nu måtte have om personerne under indtastning.
Jeg vil skrive i indtastningsfelterne ordret hvad der står i kilden og ikke mere tænke over at det ikke er "korrekt".

/Steen (som takker for venlig behandling ifm mit første indlæg i forummet)

[Svend-Erik Christiansen]

Hej Steen

Dejligt at høre, at du er aktiv igen.

For ikke at havne på en usikker klidebane omkring navne blev det ved Kildeindtastningsprojektet besluttet, at det var mest hensigtsmæssigt at indtastningerne blev bogstavrette med et par undtagelser - bl.a. skriver man efternavns-endelserne fuldt ud, dvs. "dr", "datt", "dtr" osv. bliver skrevet som "datter".

Det vil være meget svært at anføre det "rigtige" navn, for hvad er det rigtige? Skal man f.eks. hver gang undersøge stavningerne i kirkebøgerne, som i ældre tid er meget præstafhængig eller hvad? En normaliseringsliste kunne i teorien opstilles, men der vil alligevel være masser af problemer. Under alle omstændigheder vil en ikke bogstavret afskrivning gøre det mere besværligt/tidskrævende for afskriveren at afskrive/gengive kilden. Til gengæld må vi så som brugere af indtastningerne være kreative, når vi søger deri og benytte alle søgekneb. I DDD således bl.a. flittig brug af "%".

Du har også mulighed for at tilføje egen viden i kantede paranteser [ ] i selve navnefeltet, men jeg synes ikke, det skal bruges ved staveforskelle f.eks. "Poul" og "Povl", men hvis f.eks. et efternavn mangler, og man mener at vide, hvad det burde være.

Mvh.
Svend-Erik Christiansen

     

[Berit Jespersen]

Jeg hopper lige på denne tråd, selvom den er lidt ældre.

Jeg er også ved at indtaste en folketælling fra 1901, Ruds Vedby Sogn, og har en tællingskommisær, som nærmest staver lydord: gerork= georg, Enbræk= Engelbrecht, Mætte, Henrijette osv.

Nu kommer det egentlige problem: Problemet er der også med "fødested" og "sidste opholdssted".
Tersløv= Terslev eller Tersløse?, Haubjerg= Havrebjerg?

Nu kan jeg jo tolke i kommentarer og skrive forslag i skarpe parenteser. Men er det søgbart, eller er det blot for min egen fornøjelse.

Venlig Hilsen
Berit Jespersen

[Svend-Erik Christiansen]

Hej med jer

I forlængelse af Berits spørgsmål, så er det naturligvis lidt et skøn, hvornår et personnavn eller et stednavn frister til en hjælpende stavning.

Personnavne er svære at normalisere, og ved søgningerne i afskrifterne ved man, at man skal søge med omtanke og bl.a. bruge jokertegnene "_" og ikke mindst "%". Jeg vil som indtaster aldrig supplere f.eks. Peder med [Peter] eller Christen med [Kristen] osv. Måske kunne jeg finde på at supplere noget helt grotesk med en mere kendt stavning. Af hensyn til søgningerne ville jeg så (når jeg er nærmest 100% sikker) skrive mit bud i kantede parenteser i selve navnefeltet.

Når det drejer sig om fødesteder, så er der selvfølgelig en nutidig retskrivning, som kunne inddrages.
Her er det måske mere fristende at skrive det "rigtige". Jeg vil dog under alle omstændigheder skrive, hvad jeg har læst, og hvis stednavnet er stavet helt hen i skoven (og jeg er sikker på, hvad der burde have stået) vil jeg nok i kantede parenteser i stednavnefeltet skrive det rigtige.

Personnavne- og stednavnesøgningerne sker i respektive felter og ikke i kommentarfeltet.

I mine interne overvejelser ligger også, at navnefeltet er et meget vigtigere søgefelt end stednavnefeltet, og jeg vil nødig bruge god indtastningstid på at risikere at lede nogen på afveje.

Mvh.
Svend-Erik Christiansen

[Berit Jespersen]

Mange tak for svaret.

Jeg er ny indtaster, men gammel bruger af Dansk Demografisk Database og har med tiden fundet smutvejene, til at finde mine svar, på mine søgninger.
Jeg har forstået svaret således, at det jeg skriver i skarpe paranteser i navnefelterne også vil indgå som svar i søgninger, men ikke det der står i kommentarfeltet.

I min egen slægtsforskning, er jeg meget påpasselig med at afskrive kilderne, som de er forfattet. For det første, fordi det er mest korrekt og giver et indblik i sprogets skiften gennem tiderne, men også fordi det er sjovere at læse, end de programmerede sætninger, mange slægtsprogrammer automatisk skriver i udskrifter.

I den folketælling, jeg er ved at indtaste, synes jeg nu nok, at tællingskommisæren, har nogle  alternative stavemåder og den der engang i fremtiden søger og finder de mærkelige ord, altid vil gøre som jeg gør - lige tjekke originalkilden.