Slaget på Rheden

Startet af Jesper Størling, 11 Jan 2011 - 14:59

Forrige emne - Næste emne

Jesper Størling

Kan nogen hjælpe mig med flg.:
Min 2Tip oldefar hed Anders Larsen.
Den eneste oplysning ud over hans navn der er overleveret, er, at han angiveligt blev dræbt ombord på blokskibet "DANNEBROG" d. 2. april 1801.
I hvilke arkiver kan jeg gøre mig håb om at finde yderligere oplysninger om ham.
Jeg ved ikke om han var opført i en lægdsrulle eller blot fra det der blev kaldt "den faste stok" altså ikke militær personer men inddraget i kraft af special viden f. eks. sømand, hånsværker, læge el. lign.
Jeg vil være meget glad for lidt hjælp til at komme i gang med dette.
Venlig hilsen
Jesper Størling

Thestrup-Bjørn

#1
Har du prøvet:

Holmens kirkebog (hans begravelse)?

og/eller Søetatens Divisionsbøger (på Rigsarkivet) - nødvendigt med hans eventuelle matrosnummer.

(du finder ikke en sømand i en lægdsrulle - de er kun til "landkrabber".
Alm. søfolk findes i en sørulle).
--

Hvor er hans børn døbt?
Hvilket erhverv har Anders Larsen ved deres dåb? og ved sin vielse?
Hvis han var matros, må der være angivet hans matrosnummer i Holmens kirkebog - dette kan så bruges i ovennævnte divisionsbøger.

----

Ved en hurtigt søgning er der 3 matroser ved navn Anders Larsen i folketællingen 1801 København.
Men Anders kan være skrevet som Andreas
- og Larsen kan være Lauridsen, Laursen, Lauritsen o.lign.
Endelig kan han have et tilnavn, som han bruger i stedet for sit patronym.



Glemte lige

- der kunne også være et skifte efter ham - på Landsarkivet.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Jesper Størling

Kære Thestrup-Bjørn
En virkelig god ide med Holmens kirkebog.
Desværre er dette en mundtlig overlevering så jeg har kun navnet og min morfars udsagn om mandens grumme skæbne.
Men jeg prøver - og tak for fin hjælp

/mvh jesper

Steen Thomsen

Besætningen på flåden under slaget på Reden var ca 1/3 aktive matroser, 1/3 reservister og 1/3 løse folk der var hyret til lejligheden.
Det er ganske utroligt: I Flådens Leje lå der permanent et halvt hundrede linieskibe, men da vi havde brug for dem, var vi ikke i stand til at bemande dem.
De bedste hilsner
Steen Thomsen

Frederikssundsvej 128 H st-th
DK 2700 Brønshøj
Danmark
E-post: steen.thomsen snabel-a danbbs.dk
Hj.side: http://www.danbbs.dk/~stst/