Fødsler, vielser m.v. før ca. 1600.

Startet af Jess Per Hildebrandt-Eriksen, 10 Jan 2011 - 14:55

Forrige emne - Næste emne

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Jeg har forstået, at de ældste kirkebøger er fra omkring 1600.  Før den tid blev folk vel også født, gift, og døde.  Hvem registrerede det. Der havde jo været kirker og præster siden omkring år 1000.

Med venlig hilsen

Jess.

Hanne Fisker

Godaften Jess Per Hildebrandt-Eriksen.

Jeg drister mig til at svare på dit spørgsmål udfra det der står i Slægtsforskerens ABC af Jørgen Green på side 234.

Her står der at fra midten af 1500 tallet indhentede man oplysninger gennem provsterne og bisperne.
Disse kan findes i bispearkiverne/stiftsarkiverne og i provstearkiverne på landsarkiverne.

Der nævnes også præstearkiverne de findes på landsarkiverne.

Håber det kan bruges.

MVH
Hanne Fisker

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Godeftermiddag Hanne.

Mange tak for dit svar. Jeg skal nu besøge diverse arkiver.

Med venlig hilsen

Jess.

Hanne Fisker

Godeftermiddag Jess

Selv tak, håber du finder hvad du søger.
God jagt!

Med venlig hilsen
Hanne Fisker

Finn Hansen

Hej Jess

Vi skal nok lige holde på det rene, at hr og fru hansens børn nok næppe står reistreret dér, det er vel nok kun folk af betydelig afstamnnig.

Dengang som nu førte præsten kirkebog, men gemte dem ikke eller kun i ringe omfang gemte dem. Der blev på et tidspunkt opstillet krav til præsten om, at han skulle fører dåbs handlinger ind i kirkebogen - før da, nøjes han kun med at noterer at skræderen blev begravet eller smeden blev begravet eller lauss blev begravet (altså hans kone).

Før 1682 var kirkebøgerne bestemt ikke af den beskaffenhed som vi ser op gennem 1700 tallet og endnu bedre 1800 tallet. Men jeg ville da gerne kunne se tilbage i samtlige de bøger der blev ført fra år 1000 uha da, men vi må nok nøje med, at det er kun fine folk der fik deres data noteret ned og når alt kommer til alt, så er vi nok flest hmmm... knap så fine folk, hvorfor vi derfor ikke har så meget at gå efter, når tiden kommer før midten af 1600 tallet.

Blot en lille note :-)

Venligst
Finn Hansen

Egon Hansen

Hej på tråden.
I de gamle tingbøger finder man under tiden tingsvidner og skiftesager som kan give en ide om hvilke børn der var i et ægteskab, og undewrtiden kan man også "sjusse" sig til børnenes rækkefølge og omtrentlige alder udfra hvornår faderen fæstede en gård!  Især hvis det var på krongods.
Skads herreds tingbøger er udgivet, de ældste ordret, og derefter i uddrag frem tril 1694.Det er underholdende læsning og giver lidt begreb om hvad man kan vente at finde hvis man selv tør give sig i lag med de vanskelige originale sider!
Suplerer man så med (for denne egns vedkommende) Riberhus Lens Jordebøger(film på RA) kommer nan rilbage til midten af 1500 tallet. (og de er rimeligt læselige!)
God jagt og venlig hilsen
Egon Hansen

Inge Lind

I "Niels Bloch i Rold og hans nærmeste slægtninge" skrevet i 1947 af Aage Brask er der angivet de kilder, han har brugt til at trævle denne slægt op, og tingbøgerne dominerer. Det har kun været muligt, fordi det, som Aage Brask selv skriver i forordet, er en selvejer- og herredsfogedslægt. Er ens slægt en sølle husmand i lejet hus i Rold, er der nok ikke mange chancer for at opspore ham i 1550 sådan som Niels Bloch.

Aage Brask skriver, at hans materiale godt kan indeholde misforståelser, da navnene ofte er ens og patronymer mangler.

Venlig hilsen

Inge Lind

Jess Per Hildebrandt-Eriksen

Hej Inge, Egon og Finn.

Mange tak for Jeres historiske betragtninger, angående muligheden for at finde "Kirsten Larsdatters" fødsel før 1600.  De muligheder er ikke store, hvis Kirsten var datter af en husmand, indsidder, træskomad, væver eller lignende.  Men så må jeg igang med en anden af mine mange forfædre.

Med venlig hilsen

Jess.