findes der noget svarende til afgangslister i Norge

Startet af Birthe Hollingbery, 12 Jan 2011 - 17:31

Forrige emne - Næste emne

Birthe Hollingbery

Min ene oldefar var født i Norge. Han havde 4 søstre. Jeg ville gerne følge dem efter deres konfirmation, men har hverken fundet dem viede eller døde i deres fødselssogn. Hvordan kan jeg følge deres videre liv?

Det drejer sig om:
Inger Marie Hansen født 29. oktober 1851
Mathea Hansen født 3. marts 1854
Maren Hansen født 30. maj 1858
Elise Hansen født 7. juli 1861

Alle født i Hole sogn, Buskerud fylke.

Venlig hilsen

Birthe Hollingbery
Helsingør

Jørn Christiansen

#1
Hej Birthe

Ja, der findes Inn- og utflyttede i kirkebøgerne prøv lykken her http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_id=1094
Her er oversigten over alle Holes scannede kirkebøger http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_fylke=6&idx_kommune=Hole++prgj&idx_kilde=Alle&idx_periode=&idx_textsearch=&js=j
Venlig hilsen
Jørn
6950
www.christrup.eu
Vær venlig IKKE at bruge »Pers. besked«; send mail til: joern@christrup.eu

Birthe Hollingbery

#2
Hej Jørn

Du skal have mange tak for svaret. Jeg har kigget i de indskannede kirkebøger - men ikke godt nok kan jeg se, derfor uden resultat, men nu har jeg noget at gå videre med.

Venlig hilsen

Birthe Hollingbery

Birthe Hollingbery

Jeg må selvfølgelig tilstå, at jeg er flov over ikke selv at have fundet disse sider; men sådan er det. Jeg har fundet 3 søstre afrejst fra sognet. Det kalder jeg en succes. Jeg har også fundet min oldefars afrejse til England - den fandt sted et år senere end jeg troede.

Alt i alt rigtig godt.

Venlig hilsen og tak

Birthe