NYGAARDS SEDLER Tillægsinformation

Startet af Villy M. Sorensen, 23 Apr 2013 - 14:43

Forrige emne - Næste emne

Villy M. Sorensen

Hej,

først en stor tak de mange der gjorde den umådelige indsats
for at få Nygaards Sedler affotograferet og navne og steder
indtastet. Når man har set de mange, mange store seddelkasser,
der fylder en hel væg på Rigsarkivet og det næsten ubegribelige
arbejde manden Nygaard har lagt i det, aner man udstrækningen
af de masser af henvisninger, som nu takket være Arne Feldborgs
organisatoriske geni og mange af-fotografer og indtastere kan
indses af alle på internettet. Det er en meget rig kildeåre, der
bringes på skærmen straks efter et spørgsmål.

Mit mulige forslag - for jeg ved ikke om det overhovedet kan gøres
i det eksisterende system - er at tilslutte et frit, uovervåget
kommentar system (fx med en bruger fra DIS-DANMARK). At overvåge
det stort, ville være alt for meget arbejde, og dem der gider kommentere
er nok dem der virkelig beskæftiger sig med sagerne ikke vilde bloggere.
Forslaget er ikke at rette i Nygaards hellige tekster.

  Man kunne tænke sig noget i denne retning:
     1. hver seddel får et link felt, som er tomt
     2. hvis der er kommentarer sættes et link til dem
     3. som på DIS forum kører det mest af sig selv, folk retter andre
     4. gennem fx et brugernavn fra DIS udelukkes (forhåbentligt) spam.

Konkret eksempel nr. 1:
Brandholm, Brande sogn
Lars Jensen Brandt angives død 1761 (også i TRAP), se

http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=45754&sort=e

På en anden seddel opretter han og konen Maren Jensdatter Kjersgaard
i dec. 1763 testamente:

http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=45755&sort=e

Enken Maren Jensdatter Kjærsgaard opretter den 27. august 1765 et legat
til fordel for trængende i Brande sogn. Jeg har desværre ingen henvisning til
kilden her.

Lars Jensen Brandt lever endnu i de to extraskattemandtal i 1762
(hvoraf den sidste før laves vinteren 1763, da præsten i Brande er dør i efteråret 1762):

http://www.nørvang-herred.dk/brande/folketal/ft1763HTML.htm#H8026

Laurids Jensen Brandt er død efter dec. 1763 og før aug. 1765, jeg skriver †1764-65.


Konkret eksempel nr. 2:
Poul Østergaard *1736c *1797 Bording Mølle.
Han ses i Kolding, Skarrild, Hammer, Vejen, Brande, Engesvang og Bording sogne
får med tre koner børn overalt og nogen af dem dør i andre sogne end de er født
men uden navneangivelse.
Der er 27 sedler i hans navn bl. a. med børn født og døde i fire sogne.
Her ville en henvisning til følgende side hjælpe (lavet af John Søndergaard og undertegnede):

http://www.nørvang-herred.dk/oversigt/poul-oestergaard.htm#fam

Jeg ved som sagt ikke om et sådant suplement system overhovedet
er teknisk muligt.

Venlig Hilsen
Villy


Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Mikkel Eide Eriksen

Hej Villy

Jeg synes det virker som et interessant forslag at kæde kildetro afskrifter sammen med egentlige tolkninger.

Det skal naturligvis tydeligt fremgå at det drejer sig om hypoteser (selvom vi er nok så sikre), og eventuelle brugere må være opmærksomme på at der kan forekomme fejl. Vi skulle nødig have det samme problem som FamilySearch i sin tid med alt det revl og krat der ligger i deres International Genealogical Index.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Villy M. Sorensen

Hej Mikkel,

mange tak for svaret og interessen.
   Så vidt jeg forstår FamilySearch og International
Genealogical Index - som jeg ikke selv bruger mest
på grund af "revl og krat" for ikke at sige ævl - kan
man der bidrage på første rang, altså direkte i
det overste plan.
   Mit forslag er på anden plan, det overste plan ville
altid være Nygaard selv. Arne Feldborg mener - i en
anden tråd - at der ville blive "et meget stort arbejde
med at efterkontrollere de ønskede rettelser". Jeg
deler denne mening om et meget stort arbejde og det
foreslår jeg bevidst ikke. Det er nu heller ikke rettelser
men tillægs information jeg foreslår. Hvem der kun vil se
på Nygaard, ser kun hans sedler. Hvis der er et link
til tillægs information kan man kigge på det, hvis man
vil. Der ville ikke være nogen garanti for at tillæget er
rigtigt, men enhver der har en bruger kunne gå ind og
stille sagen rigtig.
   Ligesom i forum "Aneefterlysning" ville der være nogen
forkerte sager, men det er ikke tragisk. Hvis man ser
på dette forum er der egentlig forbavsende lidt "revl
og krat" og som regel er hypoteser kendetegnet som
sådan.
   Dette ville så at sige være målet, men det kan være teknisk
umuligt eller udførelsen ville koste for meget.
   Arne Feldborg nævner at i arbejdet med Nygaards Sedler
blev der drøftet mange forskellige forslag i den retning.

Venlig Hilsen fra Biergarten i München
Villy
Villy M. Sorensen
München
www.nørvang-herred.dk

Mikkel Eide Eriksen

Hej Villy,

Dit indlæg giver 100% mening, men særligt vil jeg fremhæve denne sætning:

Citat fra: Villy M. Sorensen Dato 26 Apr 2013 - 16:31
det overste plan ville altid være Nygaard selv

Og det den medfører: At der er en grænse mellem tolkning og afksrift. Så længe den findes kan der jo knap være en ko på isen.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986