Karen Jensdatter, født 1697? i Gøttrup, Han Herred

Startet af Erik Bjerre Fisker, 20 Apr 2013 - 23:35

Forrige emne - Næste emne

Erik Bjerre Fisker

Hej

Karen Jensdatter blev gift d. 23/6-1720 i Gøttrup Kirke med Jens Laursen af Bejstrup. De blev bosat i Bejstrup "Vester Side" og fik 9 børn. Den 8/11-1767 blev Jens Laursens hustru af Bejstrup begravet 60 år gl. Her må præsten have skrevet forkert alder, for ellers har Karen Jensdatter været 13 år, da hun blev gift.

Der er født to piger ved navn Karen Jensdatter i Gøttrup Sogn i det tidsrum, der kunne være aktuelt (og her har jeg kikket fra 1694 – 1705). Den ene er døbt 29/8-1697 som datter af Jens Ambrosiussen (også kaldet Jens Bruus) og den anden er døbt 13/3-1701 som datter af Jens Pedersen. Der findes et skifte efter Jens Pedersen 14/12-1736, og her står der, at han havde to døtre ved navn Karen Jensdatter. Den ene var da 28 år og tjente broderen og kan derfor udelukkes, og den anden (som er hende der blev døbt 13/3-1701) står der var gift med Jørgen Jørgensen i København. Det kan jo så heller ikke være hende.

I så fald Karen Jensdatter er født i Gøttrup Sogn, kan hun jo kun være datter af Jens Ambrosiussen, men hun kan vel også være født i et andet sogn og så senere være flyttet til Gøttrup, hvorfra hun blev gift. Den eneste aldersangivelse, vi har på hende er de 60 år ved hendes død, og den er med sikkerhed forkert, men var den rigtige alder 70 år? Jeg har fundet Jens Bruus som fadder til ét af børnene.

Jeg kunne tænke mig at høre, om der er nogen, som kender noget til Karen Jensdatter fra Gøttrup, og som måske har fundet nogle kilder, der kan be- eller afkræfte Jens Ambrosiussen som faderen.

Venlig hilsen
Erik

K. Thidemann

#1
Hej Erik

Karen Jensdatter er også min ane.

Bejstrup 1712-1760, Øster Han herred, Hjørring amt, HMB C 93 A-13, kort 1/2, side 15

Fødte: 1724 No 6 og 7
Dom. 14 a Trint. Jens Laursen V. [tom plads] tvilllinger
Jens og Anne af Beistr. døbt.
Fadd. Jens Hansen, Peder Tausen?, Laust Gundesen,
Jens Bruus af Giøttrup, Laust Tindlau, Niels Tindlau, Mads
Lauridsen, Mads Lauridsens kone, Peder Nørgaards kone
Lauritz Leegaards kone, S. Nielsens enche
Intr. Dom. 18 a Trinit.
[Mads Lauridsen og Jens Laursen er brødre]
[Jens Bruus af Gøttrup er konen Karen Jensdatter's far]
==============================

Karen Jensd. havde an bror Anders Jensen født 1704.
------
Gøttrup 1682-1724, Vester Han herred, Hjørring amt, HMB C 97-19, kort 2/4, side 72
1704
Fredagen den 12 December
blef Jens Ambrosii og hans hustruis Mette Jacobsdatters ægtebarn
for svagheds skyld hjemmedøbt og kaldet
Anders
-----

Bejstrup 1712-1760, Øster Han herred, Hjørring amt, HMB C 93 A-13, kort 2/2, side 74
1740 No 5
Anders Jensen  fra Gøttrup og Anne, Sl Jens Justesens Dtr. i Manstrup
Forlover Jens Laursen i Beistrup og Jens Jensen i Manstrup
Trolovede * d. 2dn Decembr.
Ægeteviede * d. 10 mart 1741
* Tegn for fredag (Venus)
[Jens Laursen er Anders Jensens svoger]
-------------------

Bejstrup 1712-1760, Øster Han herred, Hjørring amt, HMB C 93 A-13, kort 1/2, side 31
1744
No 2
Anders Jensøn  og Anne Jensdatter i Manstrup
deres drengebarn fød * morgen ved O opgang d. 13de
januarii, samme dags eftermiddag døbt og kaldet Jens
frb. af Jens ?sen h. Karen Nielsdatter fra Beistrup
til daabens publ. Dmic. 2 post epiphan d. 19 jan.
Maren, Jens Laursensdtr. i Beistrup [Maren er datter af Karen Jensdatter og Jens Laursen]
Christen Krogsgaard fra M. og Jens Holmgaard
Johanne og Karen - Maths Pedersens dtr. i Manstrup
* tegn for mandag - en halvmåne
[Karen Jensdatter er Anders Jensens søster]


http://home1.stofanet.dk/thidemann/aner/per00797.htm#0

Bejstrup 1712-1760, Øster Han herred, Hjørring amt, HMB C 93 A-13, kort 1/2, side 36
1747 No 6
Anders Jensøn  og Anne Jensdtr. i Manstrup
deres drengebarn fød om natten imellem *
d. 20 og pintzedag d. 21 maji, døbt 3die pintzedag
frb. af Christen Krogsgaards hustru }
Maren Lauritsdtr. i Manstrup ....... }  Ambrosius
Maths Pedersøn og Christen Krogsgaard
begge af Manstrup
Søren Jørgensens hustru Maren Jensdatter fra Beistrup [datter af Anders søster Karen]
Jens Andersens H. Maren Nielsdatter
Jens Pedersens h. Johanne Christensdatter
-------------------------------------------------
Bejstrup 1712-1760, Øster Han herred, Hjørring amt, HMB C 93 A-13, kort 1/2, side 42
1752
No 8
Anders Jensen Bruus  og Ane Jensdtr. af Manstrup deris
dr. b. fød d. 27 maj, døbt 1 p Trinit d. 4 juni kaldet Laurits
Jacob Jensens dtr af Klim mafnlig Mette,
Christen Krogsgaard, Jens Justsen, Peder Jensen og
Peder Andersens h. Karen Mathsdatter. Alle af Beistrup.
[Jacob Jensen af Klim og Anders Jensen Bruus er brødre]
[Mette der bærer barnet er 18 år, født 1734, datter af Anders bror Jacob Jensen]

=============
Gøttrup 1682-1724, Vester Han herred, Hjørring amt, HMB C 97-19, kort 1/4, side 42
Anno 1695
Feria 2da Nativit Christ. d. 26 December
Jens Ambrosiisøn og Mette Jacobsdatter ægtebarn Vesten Becken døbt kaldet
9 Ambrosius
fadd. Karen Nielsd. i Strand
Anders Jacobsøn, Cliim
Niels Jørgensen i ?
Christen Pind Nørgrd
Kirsten Ambrosiidtr.
[Mette og Anders Jacobsen er søskende]
[Jens og Kirsten Ambrosius. er søskende]
-----
Klim 1761 (side 111) viede
No 5 ?? 5 maÿ
Christen Frandsen og Mette Ambrosud. begge ugifte trolovede
på hans vegne Peder Mortensen af Lild sogn og paa
hendes Jacob Jensen i Klim. Viede d. 25de September
[hendes farbror]
mvh K.Thidemann 9000

Erik Bjerre Fisker

Hej K. Thidemann

Tusind tak for de mange spor, der bekræfter slægtskabsforholdet. Jeg er nu overbevist om, at det er rigtigt, at Jens Ambrosiussen er far til Karen Jensdatter. Tvillingfødslen i 1724 havde jeg selv fundet og set, at Jens Bruus af Gøttrup var fadder til børnene, men at få alle de andre eksempler på slægtskabsforhold med også, er alle tiders.

Jens Laursens bror Mads Laursen/Lauridsen er også min ane, og her kendte jeg godt til, at de var brødre, og at deres forældre er Laurids Jensen og Anne Madsdatter. Anne Madsdatter har jeg rimelig styr på, men Laurids Jensen er lidt mere besværlig, hvilket jeg også har lagt mærke til i forskellige slægtstavler. Nogle steder står der, at han er søn af Jens Jensen af Bejstrup, som igen var søn af Jens Sørensen og Else Jensdatter, og andre steder står der, at han er søn af Jens Laursen og Maren Nielsdatter fra Manstrup. Jeg har ikke nået at grave så dybt her endnu, så Laurits Jensens aner står indtil videre kun som spekulationer.

Endnu engang tusind tak for bidraget.

Mange hilsner
Erik

K. Thidemann

Hej Erik

Ja, der er efter min mening ingen tvivl om at Karen Jensdatter angives med forkert alder ved død, og efter min bedste overbevisning må det være dokumenteret at hendes far må være Jens Ambrosius.

----
Hvem af Jens Laursen Vester og Karen Jensdatter's børn er din ane ?

Mvh
Ketty
mvh K.Thidemann 9000

Erik Bjerre Fisker

Hej Ketty

Jeg stammer fra deres datter Mette Jensdatter, som var gift med Jens Nielsen, og igen fra deres søn Mads Jensen Skaarup, som flyttede til Vesløs. Han var gift med Else Marie Pedersdatter, der var datter af Peder Lambertsen og Inger Larsdatter, og dette par er mig også en stor gåde. Han tilhørte vist nok Hernhutterne eller brødremenigheden i Øsløs.

Mange hilsner
Erik

K. Thidemann

Citat fra: Erik Bjerre Fisker Dato 21 Apr 2013 - 21:01
Hej Ketty

Jeg stammer fra deres datter Mette Jensdatter, som var gift med Jens Nielsen, og igen fra deres søn Mads Jensen Skaarup, som flyttede til Vesløs. Han var gift med Else Marie Pedersdatter, der var datter af Peder Lambertsen og Inger Larsdatter, og dette par er mig også en stor gåde. Han tilhørte vist nok Hernhutterne eller brødremenigheden i Øsløs.

Mange hilsner
Erik

OK, datteren Mette har jeg ikke meget om. 

Prøver at se på det ved lejlighed, er p.t. ved noget jeg ikke kan løsrive mig fra  ;) selvom det lyder spændende med brødremenigheden.
mvh K.Thidemann 9000

Erik Bjerre Fisker

Hej Ketty

Det er bare helt i orden.

Jeg stødte i øvrigt på en Christen Jensen Bruus, der den 17/1-1688 bliver udlagt som barnefader i Gøttrup kirkebog (opslag 17). Han optræder også som fadder på samme side lige overfor. Er det mon noget familie? Men det kan dog vente, til andre opgaver ikke trænger sig mere på  ;).

Mange hilsner
Erik

K. Thidemann

Citat fra: Erik Bjerre Fisker Dato 21 Apr 2013 - 21:36
Hej Ketty

Det er bare helt i orden.

Jeg stødte i øvrigt på en Christen Jensen Bruus, der den 17/1-1688 bliver udlagt som barnefader i Gøttrup kirkebog (opslag 17). Han optræder også som fadder på samme side lige overfor. Er det mon noget familie? Men det kan dog vente, til andre opgaver ikke trænger sig mere på  ;).

Mange hilsner
Erik

Nej, det kan jeg ikke få til at passe med mine.

Ambrusius Pedersen får en søn Jens født 1670, han kan ikke nå et blive bedstefar på 18 år.

Gøttrup 1682-1724, Vester Han herred, Hjørring amt, HMB C 97-19, kort 3/4, side 172
Anno 1690
No 8
Die annuntiatio Mar. d 25. M.
blef Ambrosius Pedersen i Gøttrup begraften -
vaar fød i Tidsted i Thÿe Ao. 1630 d. 24. April -
Patr. Peder Ifversøn? matr. Kirsten Ambrosiud.
Blef gift Ao. 1666 med Anne Jensdtr. her i Gjøttr. de lefvede tilsammen 24 aar -
auflede 2 sønner og 1 datter, den enne søn forhen død -
siug og sengelig?? d. 14 Mart. 90. blev forligt med gud -
døde fredag d. 21 dito ? hs. alders aar 60 m?dr. 4 og nogle dage.
mvh K.Thidemann 9000

Erik Bjerre Fisker

Hej Ketty

Det var også nogenlunde det, jeg nåede frem til - at Christen Jensen Bruus ikke kan være efterkommer af Ambrosius Pedersen. Jeg skulle dog bare lige høre, om du tilfældigvis kendte noget til ham. Jeg opdagede i øvrigt, at Christen Jensen Bruus kun er nævnt de to gange i kirkebogen i begyndelsen af 1688 (jeg har skimmet den igennem frem til 1706), så sandsynligvis har han slet ikke boet i Gøttrup Sogn, men kan have været på gennemrejse. Det kan jo være, at han er en fjernere slægtning fra Thisted.

Mange hilsner
Erik

K. Thidemann

Jeg har kun 2 af Ambrosius Pedersens 3 børn (Jens og Kirsten), den søn der er død kender jeg ikke navnet på.

Gøttrup 1682-1724, Vester Han herred, Thisted amt, HMB C 97-19, kort 4/4, side 203
Døde 1701
10de
Kirsten Ambrosüdatter. fød Ao. 1678 d 29 Julÿ i Gøttrup
pater. Ambrosius Pedersen
Matr. Anne Jensdtr.
Blev gift fra hinds forælder
Ao. 1696 - d. 10. may med
Christen Michelsen Skræders
de lefvede sammen 5 aar 5 maaneder 8 dage
auflede 1 søn 1 datter.
Mandag d. 25 Septem blef forliged med gud
døde løfverdag morgen d. 10 Septembr. 23 aar og 9 uger gl.

=======
Gøttrup 1682-1724, Vester Han herred, Hjørring amt, HMB C 97-19, kort 3/4, side 136
Anno 1696
1te Dom Lætare d 22 Martii
Christen Michelsen og Kirsten Ambrosüdatter
Vesten Bechen trolovede - og viede i Gøttrup kirke
Dom Cantate d. 10 Maii.
mvh K.Thidemann 9000

Erik Bjerre Fisker

Jeg har også kikke lidt efter, om jeg kunne finde noget nævnt om den sidste søn et eller andet sted, men uden held. Jeg tænker på, om man ikke kan forestille sig, at han hed Peder Ambrosiussen. Jens er vel opkaldt efter morfaderen, som må have heddet Jens og Kirsten efter farmoderen Kirsten Ambrusiusdatter. Hvis Ambrosius Pedersen og Anne Jensdatter kun fik i alt 3 børn, vil der vel være en logik i, at den ukendte søn var opkaldt efter farfaderen Peder Ifversen. Og så ved jeg godt, at det ikke altid går sådan :).

Mange hilsner
Erik

Erik Bjerre Fisker

Hej Ketty

Jeg har fundet nogle ting omkring Jens Ambrosiussens farfar og farmor Peder Ifversen og Kirsten Ambrosiusdatter

Vi ved fra Ambrosius Pedersens begravelse, at han var født i Thisted i 1630. Jeg har bladret i kirkebogen for Thisted, og har fundet frem til, at Ambrosius Pedersen havde en søster Anne Pedersdatter, som døde og blev begravet 19/6-1653. Desuden fandt jeg en dåb 29/10-1655, hvor moderen hed Johanne Pedersdatter og en af fadderne hed Iver Pedersen. Mon ikke de kunne være søskende også?

Desuden har jeg fundet disse oplysninger:
1/9-1653 begraves Hans Ambrosen Lange i Thisted.
9/10-1653 begraves Hans Langes hustru Anne Lauritsdatter i Thisted
14/10-1653 begraves Hans Langes søn Ambros i Thisted

Kunne man forestille sig, at Kirsten Ambrosiusdatter og Hans Ambrosen Lange er søskende? Navnet Ambrosius ser ikke ud til at være anvendt i Thisted, bortset fra de nævnte tilfælde, så der er vel sandsynlighed for, at det er familie.

Til sidst har jeg fundet en dåb:
30/10-1664 Peder Iffuersen og Anne Christensdatter et barn Maren. Er det vores Peder Ifversen, der er gift anden gang?

Mange hilsner
Erik

K. Thidemann

#12
Hej Erik

Det ser spændende ud - Ane og Johanne Pedersdøtre kan godt være døtre af Peder Iversen.
Jeg ser på det i morgen.

P.t. roder mit hjem, jeg er ved at male fodlister i stuen, derefter skal der lægges nyt gulv - herligt  ;)

Mange tak, jeg vender tilbage.

Desværre har jeg mistet mine optegnelser fra tingbogen, vedr. et barn af Ambrosius.
Dette barn blev "slået" af husbond så han styrtede næsegrus til jorden og døde.
P.s. ikke ordret.
mvh K.Thidemann 9000

K. Thidemann

Hel Erik

Vi kan godt blive enige om Anne der dør 1653 må være en søster til Ambrosius Pedersen
Jeg tolker det lille S. ved faderen Peder Iffersen som salig.

Moderen til barnet her nedenfor, kan godt være søster til "vores" Ambrosius Pedersen og Ifver Pederen der står fadder. Det er svært at sige før vi finder andet materiale (skifter eller tingbogsnotater)


https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1971-33557-28879-10?cc=2078555&wc=M5K2-ZJV:357516601,358126201,358507701,358470101

Thisted by kirkebog 1649 – 1675 opslag 55 nederst til venstre
1653
Den 19 junÿ S. Peder Iffv...
søns og Kirsten Ambrosius...
barn Anne sampt fa....
vel den...
søn....
da...
den...
sti...



https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1961-33557-27890-9?cc=2078555&wc=M5K2-ZJV:357516601,358126201,358507701,358470101

1655
opslag 91
den 29 Octob hiemmedøbt Anders Nielsøns
og Johanne Pedersdatters slegfred
datter Dorithe. Faddere Iffuer
Pedersøn, Marie Berthelsdatter, Helle
Pedersdatter, Anne Albritsdatter

==============================
Gøttrup 1682-1724, Vester Han herred, Hjørring amt, HMB C 97-19, kort 3/4, side 172
Anno 1690
No 8
Die annuntiatio Mar. d 25. M.
blef Ambrosius Pedersen i Gøttrup begraften -
vaar fød i Tidsted i Thÿe Ao. 1630 d. 24. April -
Patr. Peder Ifversøn? matr. Kirsten Ambrosiusd.
Blef gift Ao. 1666 med Anne Jensdtr. her i Gjøttr. de lefvede tilsammen 24 aar -
auflede 2 sønner og 1 datter, den enne søn forhen død -
siug og sengelig?? d. 14 Mart. 90. blev forligt med gud -
døde fredag d. 21 dito ? hs. alders aar 60 m?dr. 4 og nogle dage.
=======================
mvh K.Thidemann 9000

K. Thidemann

Hvis det er vores Peder Iversen, må han være død før 1679.

http://www.lklundin.dk/lkl/ThyTB/838-1415.txt

Thisted Købstads Tingbog – 1679
Tomsen rømmede deres huse, hvorfor Morten Tomsen lader spørge, om nogen vil overtage husene for restancen.
Det var der ingen, der ville.
Oluf Fårtoft mødte og sagde, at han gerne ville betale med hans hus og hjem. (25/10).
Christian Mortensen Lelius sælger til Christen Pedersen de huse og ejendomme, som sal. Søren Tøgersen og hans hustru, Maren Tøgersdatter iboede, ralingshus, lade og andet, den part iberegnet, som Anders Tøgersen deri tilhører, liggende norden kirkegården, Jens Pedersen Tinstrups hus på vestre side og
sal. Peder Iversens arvingers ejendom på østre side.
11. oktober. Intet. 18. oktober
mvh K.Thidemann 9000

Erik Bjerre Fisker

Hej Ketty

Jeg har lige set kirkebogen for Thisted for at tjekke Peder Ifversen og Kirsten Ambrosiusdatters datter Annes død. Det er rigtigt, at der står et s foran Peder Ifversen, og at det højst sandsynlig betyder, at han var død på det tidspunkt - det havde jeg overset første gang, jeg læste det.

Kirkebogen er desværre noget fragmentarisk bevaret, så skulle han være død mellem 1649 og 1653, kan det have stået i noget af det, der mangler.

Jeg kan se, at der vist er en tingbog for Thisted Købstad bevaret fra 1638. Det kunne være, jeg en dag skulle tage på arkivet og bladre den igennem for at se, om jeg kunne støde på hans eller Kirsten Ambrosiusdatters navne. Det var interessant, med tingbogsnotatet fra 1679. Der står Peder Ifversen også som død, hvilket passer helt fint, men det er utroligt, hvis man så længe efter hans død stadig adresserer huset til "sal. Peder Iversens arvinger". Mon der kan være tale om en anden Peder Iversen? Det kan selvfølgelig også være, at det var en hel flok, som ejede huset, og det var lettere blot at skrive, at det var hans arvinger.

Jeg kan så se, at den antagelse, jeg havde om, at Peder Iversen måske var gift anden gang og fik barn i 1664, så ikke har noget på sig (hvis han var død før 1653). Det må dreje sig om en anden Peder Iversen. Kan det måske være ham, der er nævnt som sal. i 1679?

Det bliver egentlig spændende at se, hvor langt vi kan nå med disse mennesker.

Mange hilsner
Erik

Erik Bjerre Fisker

#16
Hej Ketty

Jeg fandt en ekstrakt af Thisted Købstads Tingbog 1638 på nettet og har søgt den igennem for Peder Iversen og Ambrosius og har fundet følgende:

http://www.lklundin.dk/lkl/ThyTB/9-47.txt

13. januar 1638:
Jacob Sørensen Vang fremstiller Anders Christensen og Per Iffversen, der vidner, at de anden fredag før jul meddelte Per Jensen af Hillerslev her i byen, at han ikke måtte forlade byen, for han havde betalt sin gæld til Jacob Sørensen.

10. marts 1638:
Peder Iversen befalet af Rasmus Broch til sættefoged.

19. marts 1638:
Peder Iversen vil ikke uden lensmandens ordre være dommer i den sag vedrørende vurdering, som han for 8 dage side udsatte til i dag.

31. marts 1638:
Jens Vert, Hans Beslagsmed, Peder Iversen og Christen Toftum talte med Niels Michelsen i Torsted her sønder ved Laust Christensen og forbød ham at drage af byen.

14. april 1638:
Søren Jensen i Kanstrup har ladet stævne Rasmus Broch og fangen, Maren jensdatter, og hendes værge Tomas Steffensen, Anne Nielsdatter på Knach og hendes søster, Jens Pedersen på Bjerg, Peder Hammer, Christen Toftum, Christen Fortoft, Erland (Læsø? lig Jensen), Peder Iversen og Peder Andersen, bysvend, og irettelagde den del af af Anders Madsens brev, der omhandler denne sag.

7. juli 1638:
Mads Sørensen fremstiller synsmændene Søren Tømmermand, Peder Iversen, jens Cobere, Christen Thilsted, ældste Peder Nielsen og Iver Kolling, der har synet skolehuset, og vidner, at det står meget på "rauf" og ikke kan stå længe uden afhjælpning.


Ved søgning efter Ambrosius fandt jeg følgende:

10. februar 1638:
Christen Kosse Skriver stævner ved Christen Ibsen og Søren Christensen følgende: Rasmus Broch, rådmand Tomas Madsen, Ambrosius Lauritsen i Ingiar Jensdatters hus, Niels Brønnumbs datter, Iffer Kollings hustru og begge byens tjenere til dette vidne. Steffen Nielsen og Jens Christensen, borgmestre, Matis Madsen, Poul Jacobsen, Jens Nielsen Hellersleff, Olluf Pedersen, Just Ollufsen og Niels Nielsen, rådmænd, vidnede efter en landstingsstævning, at i mandags for 8 dage siden, da de sad og holdt retten på Thisted rådhus, da fremkom byfogeden Rasmus Broch og ville erhverve en dom på Iffer Kollings og Niels Brønnumbs vegne (over?) Ambrosius Lauritsen. Da fremkom byens tjenere og gjorde skudsmål for Tomas Madsen, rådmand, hvortil Rasmus Broch sagde, at han ikke ville have bysvendenes prokurering, ej heller at de eller nogen anden talte i retten for andre. Hertil svarede Christen Kosse Skriver, at det tilforn havde været skik og sædvane, at bytjenerne stævnede folk og talte for dem i retten, hvis de var forhindrede i at komme, hvortil Rasmus Broch sagde, at det var løgn. Tingsvidne.

15. september 1638:
Derpå fremstiller Christen Kosse vurderingsmændene Christen Jensen Tilsted, Christen Poulsen, Tomas Sørensen Væver og Niels Brønnum, der med byfogeden var i Knud Nielsen Grams hus for at gøre udlæg. Da der ikke var løsøre at gøre udlæg i, udleverede Knud Nielsen et skøde her af tinget d. 20/9 1636, som Rasmus Broch gav sin søster Anne Pedersdatter, Knud Grams hustru, på et hus, som
Rasmus Broch har købt af Christen Enevoldsen, beliggende mellem Hans Ambrosi Badskærs ejendom på nør side og Tomas Madsen Skomagers på sønder side. Ejendommen blev udlagt til Christen Jørgensen.

10. november 1638:
Yngste Peder Nielsen på Jens Jensen Købmands vegne fremstiller Ambrosius Lauridsen, der erkender at, skylde Jens Købmand 100 rdl til 6 rdl- i :årlig rente at betale S. Mortensdag og: giver i pant i sit hus og ejendom vest for torvet imellem Jens Torsens ejendom mod øst, Christen Thøgersens ejendom mod vest, Adelgaden ved den Søndre ende g den vej, som :løber sønden ved Bisgårds toft ved den nørre ende.
Hvis renten ikke betales; forfalder hovedstolen omgående, og ejendommen skal følge Jens Købmand i brug, indtil hovedstol og rente betales. Ambrosius Lauridsen skal vedligeholde bygningerne.

1. december 1638:
Rådmand Tomas Madsen fremstiller yngste Peder Nielsen og Ambrosius Lauritsen, der vidner, at borgmester Steffen Nielsen bebor den ejendom i Nørgade, som Peder Jensen Gammelbye fradøde. Borgmesteren svarede, at det var rigtigt.


Den Peder Iversen, som er nævnt her, kunne godt være vores Peder Iversen, men uden at det kan bevises. Ambrosius Lauritsen kunne måske være far til Kirsten Ambrosiusdatter, afhængig af hvor gammel han er på det her tidspunkt. Hun er vel født o. 1600. Og så er der Hans Ambrosi Badskær - er det familie?

Hvad mon der ellers findes af kilder i Thisted fra det tidspunkt?

Mange hilsner
Erik

K. Thidemann

Hej Erik

Det ser spændende ud med de mange fund fra Thisted Købstads tingbog - 1638, godt du var vågen.
(flovt jeg havde overset den, da jeg havde fat i den fra 1679)

Jeg har aldrig haft fat i en Tingbog - omfatter den kun et år pr. bog, og er alle år bevaret i Lundins scannede ekstrakter.
http://www.lklundin.dk/lkl/ThyTB/

Jeg tror på det er "vores" Peder Iversen der omtales flere gange år 1638, da vi jo ved han blev far til Ambrosius år 1630 i Thisted by.

Sættefoged = Sætte-foged, en. [II.2.2] (jur., foræld.) foged, der konstitueres i den faste fogeds sted.
Cit.1715.(Vider.​II.145). Stampe.​II.163.
-----

Jeg har set i "Stedregister til Nørrejyske Godsarkiver", og finder næsten ingen godser der har gårde i Thisted by. De par godser der har gårde der, har desværre ingen protokoller der begynder før 1700.

https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1942-32734-5893-67?cc=2015318&wc=M52V-D5S:333466901,333533501,333533502#uri=https%3A%2F%2Ffamilysearch.org%2Frecapi%2Fsord%2Fwaypoint%2FM5KX-168%3A333466901%3Fcc%3D2015318

Jeg mener vi skal til Thisted By foged, eller er det kun selvejere der er der ? (det ved jeg ikke helt)

DAISI skriver
1638 - 1919 Thisted Byfoged vis arkivserier.
Arkivnummer:  B-033, BSP-033   vis infotekst
Arkivinstitution:  Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg
Bemærkninger:
Fradatoen er foretaget på baggrund af arkivalierne. Byfogden var dommer i en købstad, og hans myndighed gik kun til bygrænsen. Han førte forsædet på bytinget og forestod en lang række offentlige, verdslige anliggender især efter 1682, da magistraten nedlagdes i de fleste købstæder, således at byfogden varetog dommer-, politimester- og borgmesterforretninger. For købstædernes vedkommende blev en del af retsplejen varetaget af rådstueretten og ikke af bytinget. Grænserne mellem de to domstoles områder er længe noget flydende, men i løbet af 1600-årene udvikledes den praksis, at bytinget behandlede almindelige retssager, mens sager med tilknytning til byens erhvervsliv behandledes af rådstueretten. I en del større købstæder og til forskellig tid fungerede rådstueretten desuden som appelinstans for bytinget i stedet for landstinget. Nr. 90-103 er tomme. Overført til Skøde- og panteafdelingen (SP). Kopier af tinglæste dokumenter nr. 112-149 er deponeret i Thisted Lokalhistoriske Arkiv.   
----------------

Jeg må indrømme jeg desværre ikke i nogen tid har mulighed for at tage til Viborg.

-----------------

Jeg fandt en pige som MÅSKE er lidt interessant, jeg prøver at se hvem hun er.

Viborg, Rinds, Ulbjerg, Gjørup Bye og Skoledistrict, en Gaard, 3, FT-1834, C2924
Ane Jørgensdatter 62 Enke  Gaardkone 
Jørgen Ambrosiussen 21 Ugift  hendes Børn 
Gjertrud Ambrosiusdatter 20 Ugift  hendes Børn 
Mette Ambrosiusdatter 17 Ugift  hendes Børn 
Kristiane Ambrosiusdatter 15 Ugift  hendes Børn 
Kjersten Ambrosiusdatter  26 Gift  hendes Børn 
Baltzer Jensen 34 Gift  Inderste eller Tjenestekarl 
Ane Baltzersdatter 2 Ugift  hans Datter



mvh K.Thidemann 9000

Erik Bjerre Fisker

Hej Ketty

Jeg hælder også rigtig meget til, at det er "vores" Peder Iversen, som er nævnt i tingbogen i 1638. Og så er det jo spændende, at vi kan begynde at få lidt kød på ham. Hvis han kan optræde som sættefoged, må han have haft en vis anseelse.

Det er meget forskelligt, hvor mange år, en tingbog strækker sig over. I begge Han Herreder, hvor tingbøgerne er bevaret fra 1630/1631 er der oftest ét år pr. bog, men jeg har andre steder haft fat i tingbøger, hvor der er flere år pr. bog. I Daisy kan jeg se, at der for Thisted Købstad er en tingbog fra 1638, og den næste kommer først i 1670, hvorefter de er mere konstant bevarede, men med enkelte huller. Det ser derfor ud til, at alle tingbøgerne er med i Lundins skannede ekstrakter frem til 1711. Nu er det jo af gode grunde ikke samtlige oplysninger, som er med i sådanne ekstrakter, så måske kunne det alligevel være interessant at se originalen fra 1638 igennem. Nu må vi se, hvor tyk den er - det kan være, jeg ombestemmer mig :D.

Jeg har arbejdet en del med tingbøgerne for Lysgaard Herred (efter 1688 Lysgaard-Hids Herred), og der er kun én vej, hvis ikke man i forvejen har en dato på en sag, og der er at begynde fra side 1 og pløje sig igennem dem. Jeg er også begyndt med tingbøgerne for Han Herred. Det er et kæmpe arbejde, og kan næsten kun betale sig, hvis man f.eks. har mange forfædre i pågældende herred, eller hvis man f.eks. skal lede efter oplysninger om et sted med en letgenkendeligt navn, som er let at få øje på, når man skimmer teksterne igennem. Men jeg må sige, at man også bliver belønnet for det store arbejde.

Jeg må sige, at jeg heller ikke er meget stiv i, hvordan ejerforholdene er i købstæderne, men min fornemmelse er, at der er en del selvejere - især blandt de bedrestillede.

Jeg tror, du har ret i, at det er Thisted Byfogeds arkiv, vi skal i. Jeg har lige prøvet at se i Daisy, hvilke muligheder der kunne være (udover tingbøgerne). Arkivet er ret omfattende, når vi er i 1700-tallet og især i 1800-tallet, men i 1600-tallet er der desværre stort set ikke andet end tingbøgerne. Der er noget, som hedder "Forskellige gamle fogeddokumenter" 1638-1919, men det består kun af én enhed, så der er nok ikke meget at hente der. Om der kunne ligge noget på Rigsarkivet, som kan bruges, ved jeg ikke, men måske kunne skattelister være en mulighed. Det bør nok undersøges. Så vidt jeg kan se, hørte Thisted indtil 1660 under Ørum Len, og her er der bevaret ekstraskattemandtalslister fra 1600 til 1661. Jeg ved så ikke, om disse lister også dækker købstæderne, men det vil vise sig.

Mange hilsner
Erik

K. Thidemann

#19
Hej Erik

Der er lige lidt rettelse til Ambrosius Pedersens død i linket her nedenunder, ikke noget der får betydning.
https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,83982.0.html

---------
Tak for forklaringerne omkring Tingbøgerne.

---------
MÅSKE er det en søn af Peder Iversen, jeg kan se han dør år 1716 i Thisted
(opslag 126 øverst eller Image 124)
https://familysearch.org/pal:/MM9.3.1/TH-1961-33550-27632-86?cc=2078555&wc=M5KV-BZ8:357516601,358126201,358507701,358555301

Thisted Købstads Tingbog -1698  
Byfoged: Emmiche Eriksen - april 1698. Konst. byfoged: Peder Marcussen 7/5-11/6. Byfoged: Iver Pedersen 18/6 - året ud. Snabslørdag, 8. januar.
---------

http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=295232&sort=e

Måske skulle du lave en ny tråd, hvor du spørger om Iver Pedersens herkomst

Iver Pedersen bliver gift med Dina Marie Andersdatter 20 oktober 1697
Holmens kirke 1691 - 1705 opslag 55 højre spalte
mvh K.Thidemann 9000

Erik Bjerre Fisker

Hej Ketty

Det var da godt fundet - det her. Ja måske kan det være en søn. Desværre har præsten i Thisted ikke skrevet alder på de døde. Det kunne have hjulpet en del.

Noget kunne tyde på, at i hvert fald Iver Pedersens hustru er i den fødedygtige alder i 1716, idet der i deres testamente står: Den længstlevende skal - hvis de ikke efterlader sig børn - sidde i uskiftet bo. Det kunne tyde på, at muligheden for at få børn stadig var til stede. Men derfor kan Iver Pedersen jo godt være væsentlig ældre end hans hustru.

Jeg slog lige op på deres bryllup (i øvrigt ret godt fundet - hvordan gjorde du det?) og der står der, at Iver Pedersen er ungkarl og arbejdskarl. Peder Iversen døde før 1653, så hvis Iver Pedersen er en søn, er han måske født i 1640'erne. Selvom intet er umuligt på det punkt, så er han måske lidt gammel i 1697 til at være ungkarl og arbejdskarl, men imponerende at han året efter bliver byfoged i Thisted. Og der hersker vist ingen tvivl om, at det er den samme person, når man ser konens navn, som ikke er helt almindeligt.

Men uanset hvad, er det en god idé at oprette en ny tråd angående ham - det vil jeg gøre. Måske kan vi få afklaret det helt.

Og tak for præcisionen af Ambrosius Pedersens død. Jeg havde selv nogle spørgsmålstegn disse steder.

Mange hilsner
Erik