Kan man blot tage et nyt navn ?

[Gitte Kjul]

Med dette henviser jeg til min egen tråd -om navnet Hoffmann - kan man uden videre antage et navn (i dette tilfælde Hoffmann) ???

Jeg kan som nævnt i tråden ikke se, hvor navnet skulle komme fra. Nogen der har erfaring med lignende tilfælde ?

Hører gerne fra nogen der kender til fænomenet.

[Kate Nielsen]

Hej Gitte

Har du læst her: http://geneablog.kilokilokilo.dk/2006/dansk-navnelovgivning-gennem-tiderne/

Jeg kender et eksempel på at man tog navneforandring til noget meget specielt og flyttede til en anden egn - fordi man ikke kunne blive hvor man var, hvis man ville leve videre.

Med venlig hilsen
Kate Nielsen

[Mia Ibsen]

Hej Gitte.
Jeg har også en ane der er døbt noget så almindeligt som Chirstensen til efternavn.

Men ved nogle dokumenter optræder han under navnet Christensen GULD, andre bare under Christensen.

Og navnet Guld var slet ikke i familen før han pludselig begyndte at bruge det. Hans aner tog det dog så til sig, indtil der i en generation kun var kvinder og så forsvandt det selvfølgelig, da de tog deres mænds navne.

Jeg har også en anden ane, en kvinde, som blev født uden for ægteskab, og  dermed jo nærmest var uden efternavn. Hun tog, som voksen, efternavn efter den gård hun arbejede på. (Men hun lå selvfølgelig også i med Husbonden og har nok fået hans tilladse til det  , han anerkendte da i hvert fald en datter de fik sammen)

Før i tiden kunne mænd jo også tage navn efter dees profession, fx Skomager, Møller, Skrædder osv.

Eller hvis man var soldat, og havde et meget almindeligt navn, fx Jensen (Jenssøn), fik man typisk også et ekstra navn, så de kunne kende den ene fra den anden  .


men du har ret, noget mystisk er det altså.

Med venlig hilsen Mia

[Mikkel Eide Eriksen]

Hej,

Det kan lige tilføjes at man som regel ikke "tog" et navn tilbage før navneloven fra 1828. De blev givet af folkeviddet, og kunne være både rare og mindre rare.

For eksempel "Krøl" for en mand der havde krøllet hår, eller måske var krumrygget. Eller "Rask" for en der var hurtig.

Navnene var bare en måde at kende forskel på alle de Jens Hansen der gik rundt. Så sagde man Jens Skomager eller Jens Overdrev. Navnene kunne også være bundne til et sted, fx. gårdnavne gik ofte fra svigerfar til svigersøn via datteren hvis gården blev overtaget på den måde.

Jeg kan varmt anbefale J.C.H.R Steenstrup med fleres Dansk Navneskik fra 1899 (meget læsevenlig). Det var en betænkning der blev udarbejdet da det stod klart at navnelovene var totalt fejlslagne og havde virket mod hensigten (som jo var slægtsnavne istedet for -sen navne). Formålet med betænkningen var at komme med forslag til en forbedret navnelov, der så kom i 1904 og gjorde det muligt for et par kroner at tage et slægtsnavn der havde været brugt i familien. I den forbindelse undersøgte Steenstrup hvorledes tilnavne og slægtsnavne havde været brugt op gennem tiden.

mvh
Mikkel

[Gitte Kjul]

Tak for samtlige svar ;-))

Jeg må prøve at grave i sagen og se om der dukker noget op omkring en navneændring.

Er der nogle gode råd til, hvor jeg evt. Kunne lede efter dokumentation for en sådan navneændring?

Go weekend til alle.