LØST: Thorsgade 1, København i 1870

Startet af Peter Kroman, 06 Jan 2011 - 18:28

Forrige emne - Næste emne

Peter Kroman

Hej

I FT 1870 for Thorsgade i København, kan jeg se at nr 1 har matr. nr 171D1.
På J.P. Traps kort fra 1869 (http://stormp.kk.dk/rhb/5tv.htm) kan jeg se at Thorsgade består af 5 ( i bedste fald 6) ejendomme, men jeg kan ikke se hverken matr. nr eller gadenumre for ejendommene.
Kan nogen hjælpe mig med hvilken af de bygninger der fremgår af kortet der er nr. 1, eller oplysninger om hvor/hvordan jeg kan finde ud af det?

Mange hilsener
Peter Kroman

Jørgen Sørensen

Numrene begynder ved Nørrebrogade.
Herfra - http://kort.arealinfo.dk/ - Indsat kortklip.


[vedhæfting slettet af admin]
Venligst Jørgen - 2300

Jørgen Sørensen

Jeg ser først nu dit link.
Thorsgade begyndte dengang ved Dagmarsgade, og der er om matrikuleret.
Du får lige et klip til. :)

[vedhæfting slettet af admin]
Venligst Jørgen - 2300

Jørgen Sørensen

Der er 171 matrikler oppe i højre hjørne - http://stormp.kk.dk/rhb/midte.htm - ved ikke om du kan bruge det.
Venligst Jørgen - 2300

Peter Kroman

Hej Jørgen

Tak for dine informationer.
Jeg har været på de kort de anbefaler her, men jeg er stadig ikke sikker på om nr. 1 ligger i Odinsgade- enden eller i Dagmarsgade-enden af Thorsgade i 18780.
Ved du om der noget sted man kan søge sådan en information?

Med venlig hilsen
Peter

Jørgen Sørensen

Peter.
Ved at se i FT 1880, er der 5 gadenumre, de har alle et mat-nr. et af den er forskelligt fra de andre.
Ved at se på arealinfo, finder du netop den matr. Så er det bare at vælge om det er nabo matriklen, hvad jeg tror.
Den må så have ligget midt i den nuværende gade.
Venligst Jørgen - 2300

Peter Kroman

Hej Jørgen

Din metode er helt sikkert genial  :)
Jeg kan bare ikke helt finde ud af at tyde hvad det er du mener.
Kan du ikke lige forklare lidt mere indgående hvordan du skiller den matrikel ud der har et anderledes nummer (Matr. 260 husnr. 3) end de andre (171).

Pft.

Peter

Jørgen Sørensen

1. Noter de 5 matr. nr. der er i Thorsgade.
2. Find det eene på vedhæftet kortudsnit 2.
3. Brug linket til arealinfo, find mat. nr. der
4. dette mat. nr. er med på arealinfo.
Jeg kan godt gøre det for dig, men du lærer mere af at gøre det selv ;)
Venligst Jørgen - 2300

Peter Kroman

Hej Jørgen

Tak for svar.

1. Dem har jeg - de 4 hedder 171.. og den sidste hedder 260 (nr 3)
2. Kortudsnit 2 udviser matr. numre som de er i dag - problemet er jo netop at finde et kort der udviser matr. nr i gaden i 1860-1870 ...
3. Linket til arealinfo kan jeg ikke finde
4. Når jeg er lykkedes med 2. og 3. kan jeg vist godt klare denne pind :)

Mvh Peter

Jørgen Sørensen

#9
Hej

Linket til Arealinfo - http://kort.arealinfo.dk/ - ligger i mit første svar.

Øverst i det vindue der kommer, skal der hakkes i. Adm. grænser.
Som du kan se er mat.nr. 260 på hjørnet af nuværende Dagmarsgade.

Jeg har en rimelig formodning om at det er det gl mat.nr.
Som sagt, KMS på Rentemestervej 8. ved det. - http://www.kms.dk/

Glemte kort udsnittet.
Hånden kan flytte kortet, lup til forstørrelse, træk en ramme om det du vil forstørre..

[vedhæfting slettet af admin]
Venligst Jørgen - 2300

Jørgen Sørensen

Har du fået løst dit problem?
Venligst Jørgen - 2300

Peter Kroman

Hej alle der har budt ind på denne her.

Jeg har, igennem Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv fået mit problem løst.
Matr. 171D1, tidligere Thorsgade nr. 1, er i dag Thorsgade nr 54, og der er det lille kuriosum ved det, at dette hus er det eneste der stadig står i gaden af de huse der blev bygget i midten af 1850'erne.

Tak for jeres indlæg og interesse i problemet.

Mange hilsener
Peter

Jørgen Sørensen

Det var altså naboen til mat.nr. 260.
Disse lokalarkiver er indgangen til mange oplysninger om lokalområdet, og rene guldgrubber.
Venligst Jørgen - 2300