Udlagt barnefar - Hvor kan man se om det er accepteret af manden?

Startet af Claus Bille Nielsen, 05 Mar 2013 - 21:52

Forrige emne - Næste emne

Claus Bille Nielsen

Hej

Jeg har en sag med fra 1823 ved fødslen af Hans den 27 december i Pedersborg, Sorø Amt.

Moren Anne Kirstine Nielsdatter har udlagt Hans Thomsen af Kongens regiment.

Hvor kan jeg se om han har accepteret fadderskabet?

Jeg har lagt hendes bryllup til tydning, så jeg ved pt. ikke om der står noget der. Så vidt jeg kan se bliver hun ikke gift med Hans Thomsen.

Så det er mere et generelt spørgsmål.

Hvor kan man se afgørelsen på en fadderskabssag, når det er civile?
Hvor kan man se afgørelsen på en fadderskabssag, når det er militærfolk?

Venlig hilsen

Claus Bille Nielsen

Christian Konstmann Autzen

Hej Claus

Jeg har netop en sådan sag; - min svigerfar var en sådan sag, hvor manden ikke accepterede faderskabet. Men jeg er da ikke i tvivl om, at han faktisk er den rigtige. Han nægtede faderskabet over for en dommer (?) i Berlin Mitte, står det oplyst i papirerne, som findes på landsarkivet i Aabenraa.

Og spørgsmålet er jo - hvis nu pigen har oplyst en person - om man ikke blot skal tage det for gode varer.

Hilsen
Christian


Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Claus Bille Nielsen

Hej Christian


Du har ret i, at man som udgangspunkt skal acceptere, at det er den korrekte barnefadder som angivet.

Jeg vil dog gerne se, hvad der står ved behandlingen af sagen. Der kan vel være oplysninger, der gør at jeg kan følge den udlagte barnefadders slægt.

Det kunne jo endvidere  tænkes, at moderen tilbagekalder påstanden og nævner en ny mand som bliver udlagt som far til barnet.

Hilsen

Claus 

Egon Hansen

Min mormor er født 23 april1870, (som det fjerde uægteskabelige barn, med hver sin udlagte barnefar!)Hun tjente 10 månedersdagen på Holbæk Ladegaard og udlægger forvalter Iversen som barnefar.
Gården fik 1 november 1869 ny forvalter. Min oldemor forlod gården 1 november 1869, og måtte 1 december forlade en ny plads da hendes omstændigheder blev kendt.
Hun føder sit barn i Granløse sogn, som opholdende, fattigunderstøttet.
Der er hverken i tilgangs eller afgangslister for perioden 1860 til 1870 nævnt nogen person ved navnet Iversen, og lægdsrullen kan heller ikke give nogen oplysning.
Den nyfødte pige bliver 3 uger gammel afleveret til oldemors forældre i Regstrup Huse, Holmstrup, Holbæk amt, hvor de forrige tre børn også bor, og oldemor rejser til København, hvorfra hun igen kommer tilbage til Holmstrup i august 1871.Hendes opholdssted i København har jeg ikke kunnet finde i politimandtallerne.
For det første barn i 1864 findes der en fadderskabssag, idet Holmstrup kommune udbetaler børnepenge til barnets morforældre, og søger dækning gennem amtet, som igen fører sagen i den udlagte barnefaders hjemamt. Sagen slutter med at fadderskabet fastslås gennem moderens edsaflææggelse på Holbæk amtsstue.For barn nr to glider fadderskabet glat igennem, og dette barn er da også det eneste som får sin udlagte faders efternavn.
Nu udbetales der forlods børnebidrag til de to børn, til 1872, hvor moderen gifter sig.
Barn nr 3: her har faderen "bragt sig i sikkerhed", han er rejst til Amerika for Marie føder sit barn.
Der er tilsyneladende ingen fadderskabssag for mormor.
Hvad skal jeg gøre for at få verificeret hvem "forvalter Iversen" er? Der er ikke noget i gårdens arkivalier som nævner navnet på gårdens forvalter i 1869. (forvalteren i 1860 købte gård i 1865, og han hed for resten heller ikke Iversen!)
Ak - Ja de udlagte - - - de volder mange problemer. Undskyld jeg trænger mig ind på en andens tråd
Mvh Egon Hansen

Christian Konstmann Autzen

Citat fra: Claus Bille Nielsen Dato 06 Mar 2013 - 11:05
Hej Christian


Du har ret i, at man som udgangspunkt skal acceptere, at det er den korrekte barnefadder som angivet.

Jeg vil dog gerne se, hvad der står ved behandlingen af sagen. Der kan vel være oplysninger, der gør at jeg kan følge den udlagte barnefadders slægt.

Det kunne jo endvidere  tænkes, at moderen tilbagekalder påstanden og nævner en ny mand som bliver udlagt som far til barnet.

Hilsen

Claus 

For min svigerfars side, var det en naver, som var vidt omkring; - moderen kender hans navn og hvor han kommer fra; jeg har så også hans fars navn, fra sagen. Men ellers er jeg ikke kommet videre tilbage her - endnu da.

Sagen var så den, at hverken moderen eller hendes far havde midler til at føre en sag mod barnets fader, hvorfor sagen jo endte som værende henlagt; dette er nævnt i sagen

Men ellers kan der da givet have været en anden - hvem ved !

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Jette Nielsen

#5
Hej Egon

Det er ikke så nemt med de udlagte fædre,jeg kiggede lige i FT.1870 den nævnte du ikke,
og der var en Avlskarl på Ladegården Ivar Quistgaard 24 år,født i Skjerum? i Hjørring amt.
Kunne det måske være ham??   Ivar og Ivarsen kunne måske godt forveksles lidt.
Tveje Merløse sogn AO Ft.1870 opsl.47 no.9

Mvh
Jette Nielsen

Egon Hansen

Hej Jette.
Tak for mailen.Jo ham Ivar kender jeg godt. Han kom til ladegården, jeg mener som forvalter, 1 november 1869. Han kom fra København, fra en stilling som løjtnant af reserven. Han er vidst "lavadelig " født på en større gård i et nordvestjydske.
Dengang først i halvtredserne da jeg begyndte søgningen efter den sidste oldefar, jeg ikke havde på plads, var lægdsrullerne for 1870 endnu ikke tilgængelige (de skulle være 80 år), og så tænkte jeg som dig nu, at måske!---men efter at jeg har fundet ham i rullen, som tilflyttet i 1769 har jeg "frikendt# ham .
Jeg har omhyggeligt gennemgået til- og afgangslister, som netop i Tveje Merløse kirkebog er ført meget fint, uden at finde nogen Iversen mellem 1860 og 1870, og heller ikke Lægdsrullerne giver oplysning om nogen af det navn.
Min teori er efterhånden at én eller anden "fin" mand har betalt hende for at udlægge en "ikke eksisterende person" for at dække over at den rigtige fader var en gift mand, som ikke ville have sit navn frem.
Men hvad pokker ville Marie (E)Lisbeth til København efter? hvor opholdt hun sig i de knap 16 måneder?
Men jeg er stadig på jagt efter en forklaring.
Mvh Egon