Hans Svanning og Svane-slægten - hvem var de?

Startet af Lis Klarskov Jensen, 04 Mar 2013 - 11:43

Forrige emne - Næste emne

Lis Klarskov Jensen

Hej Regelsen

Jeg lovede at vende tilbage omkring Peder Christian Svane, som du har nævnt i dine indlæg # 251 og # 262.

Nu har jeg kigget lidt på Nygårds sedler og ser, at der findes 2 personer med dette navn.

Den ene er "din" Peder Christian Svane fra Rentekammeret (i København), afskediget med ventepenge, 14.01.1782.

Rentekammeret 1773-1841, u. Revisionskontoret for uafgjorte danske & norske Regnskaber 1773-82
& 1784-1814:
1776-82, Peder Christian Svane, efter 22 års tjeneste i Kammeret fuldmægtig i Hof & Militæretatens kontor 01.09.1759, fuldmægtig i danske kammers kontor for uafgjorte sager 6.06.1771, fuldmægtig her i kontoret 14.01.1773, fungerede 22.10.1776- 14.01.1782, afk. med v.Penge.

Nygaard sedler har bl.a. en embedsansøgning fra denne Peder Christian Svane, fuldmægtig i RTK. "Jeg har tjent ved Rtk. i 40 år, dels som skriver, dels som fuldm. Eft. kgl. resol. af 9.12.1776 blev det mig pålagt at afgøre de da tilbage stående af gamle danske og norske regnskabssager [osv.] Jeg har 300 rdl. i årlig løn efter fradrag af løn til en medhjælper. Er i mit 55. år, har kone og 6 børn, hvoraf 5 endnu uopdragne." 1.6.1778 ansøgte han om kontrollørtjenesten ved stemplet papirs kontoret (Kilde: RK embedsansøgninger).


Den anden er Peder Kristian Svane, der levede fra 1761-1789 og som var født i Møgel-Torum, Viborg amt
Peder Christian Svane var søn af Jens Svane, degn i Torum, og Anne Kristensdatter. Han blev født 19. post Trinitatis i 1761 i Torum (Junget-Torum kirkebog 1689-1789, Nørre Salling herred, Viborg amt, opslag 151, højre spalte. Susc. og faddere nævnt.)

Denne Peder Christian Svane var landinspektør Olesens assistent, som nævnes ved hans trolovelse i Præstegaarden den 21. december 1788, Sr. Peder Christian Svane, Assistent hos landinspecteur Olesen, og Jfr. Margrete Bagge. (Kb for 1773-1814, Balling, Rødding, Viborg amt, opslag 138.)
De blev copuleret den 15. januar 1788 i Balling kirke. Nygaards note: bruden hed Magr. Sofie Bagger.

Denne Peder Christian Svane fik ikke 6 børn, men kun 1 barn:
Anne Bolette Svane, dbt. 1. tr. 1788, Junget-Torum kirkebog 1689-1789, Nørre Salling herred, Viborg amt, opslag 233.

Assistent Peder Christian Svane blev kun 28 år gammel og blev begravet den 20. august 1789, iflg. kirkebogen for 1789-1814, Junget sogn, Nørre Salling, Viborg amt, opslag 225.
Nygaards sedler oplyser, at der er et skifte i Skivehus (?) amts skpr. 48. Enken var Margrethe Sophie Bagge. Datteren Anne Bolette var 1½ år gl.
Afdødes far var Jens Svane, degn til Junget S.

Assistent Peder Christian Svanes unge enke Margrethe Sophie Bagge/Bagger giftede sig igen og ses i folketællingen for 1801 gift med den jævnaldrende guldsmed Andreas Linnet:

Samtlige personer i husstanden, Vejle, Nørvang, Vejle Købstad, Vejle Købstad, , 232, FT-1801, B4078
Andreas Jensen Linnet   26    Gift   Huusbonde   Guldsmed   
Margarethe Sophie Bagen   26    Gift   Hands Kone      
Anne Bolette Svane   11    Ugift   Hendes Datter      
Margarethe Linnet   2    Ugift   Deres Datter   

Margrethe blev født den 17.5.1799 i Vejle (kb for 1785-1815, Nørvang, Vejle amt, side 149, højre spalte, AO opslag 151. Susc. og faddere nævnt, bl.a. Madm.Fugl og Søren Winding. (Kilder: kb. og Nygaard)


Måske du har lidt oplysninger på "din" Peder Christian Svane, fuldmægtig i Rentekammeret?   

Venlige hilsner
lis

www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

#271
... en lille præste-detalje: Bering- /Humble- /With- /Wong slægt:

Peder Christian Svane, Assistent hos landinspecteur Olesen, og Jfr. Margrete Bagge blev viet i Balling af sognepræsten Niels Galthen Hansen Bering, der var født d.29.12.1729, 1760 kapellan (successor) til faderen, begik lejermål med gift kone hvorefter afløst (removeret).

Derefter ses han i Enkelund, Thyregod, 1774 præst i Balling og Bolling sogne, Viborg amt, †1791.

Gift 1768 med Gurine Cathrine With, enke efter Niels With.

Gift 2. gang 1775 i Thyregod (da han har fået kaldet i Balling) med Magdalene Andersdatter Wong fra Hastrup *1754c på Donneruplund, Give datter af Anders Nielsen Wong *1714 Vonge, Øster Nykirke †1777 Vesterdam, Thyregod og Birthe Marie Albertsdatter *1712c †1793 Thyregod By. Magdalene er søster til broderen Johan Ravns kone Birgitte.

Læs mere på http://www.klarskov.org/humble/hans-p-bering.htm
og
http://www.klarskov.org/humble/Cath-Madsdtr-humble.htm

Oplysningerne stammer fra Villy M. Sorensen, München, og hans omfattende Thyregod-forskning på
http://www.nørvang-herred.dk/oversigt/WongDynasti.htm og http://www.klarskov.org/humble/hans-p-bering.htm

Venlige hilsner
lis

www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

Hej

For at afslutte slægten omkring Peder Christian Svane har jeg også samlet lidt om hans far Jens Pedersen Svane sognedegn i Junget og Torum og hans slægt på http://klarskov.org/svane/peder-chr-svane.htm og http://klarskov.org/svane/jens-p-svane.htm

Det ser ud til, at slægten hører til Svaneslægt III, en Svane-slægt, der kan føres tilbage til 18 årh. til Peder Iversen Svane (tidligst 1693 ca.-1763), Albæk-Voer i Vendsyssel, jf. http://klarskov.org/svane/

Billedet af Jens Peter Svanes og hustrus familiegravsted på Junget kirkegård er fra http://www.danskkgindex.dk/junget/junget_visbilled.php?img=/junget/pics/P1000302.jpg

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Regelsen

Hej Lis

Fint med udredningen.

Sig til hvis du skal have ca. nutidige "Svaner".

Ps. Har sendt Henning - DA.
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen

Hej Regelsen

Ca. nutidige Svaner lyder godt - måske med relation til Ribe eller Vejle denne gang?

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Hanne Fisker

Hej Lis

Fandt lige denne side på nettet:
http://ribewiki.dk/da/Ribe_Byr%C3%A5d#1647_Anders_Hansen_Svane_.281601-1657.29

Anders Hansen Svane, søn af Hans Hansen Svane og Maren Christensdatter Friis, - stedsøn til Niels Sørensen Glud.

Mvh
Hanne Fisker

Mikkel Eide Eriksen

#276
Hej

I kender sikkert til Morsø-Svanerne, men tænkte jeg ville nævne dem: De fleste er vist uddøde, jeg har ikke set så mange navne i bøgerne efter ca. år 1900. Nuvel, jeg og Leif Rasmussen (se her og særligt hans hjemmeside som han nævner) er efterkommere.

Den tidligste Svane hidtil er Ukendt Svane, gm. Else Jepsdatter, formentligt har han heddet Michel Svane og må være blevet født før 1680. Han eksister kun indtil videre som en antagelse i forskningen. Else Jepsdatter har derimod to sønner der begge har brugt Svane-navnet - som teorien er nu: Peder Clemensen Svane (formentlig fra et tidligere ægteskab) og Christen Michelsen Svane (fra ovenståenede ukendte).

Jeg sender også lige en mail til Leif om denne tråd, i fald han er stødt på nye ting.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Regelsen

Hej Lis

Vedr. svar #252/253 er der flere Svaner: [Dragør]

Agnes Vilhelmine  Svane; Hans Jensen Svane; Hans Thorvald Svane; Jens Hansen Svane; arvinger
efter J.H.S.; Jens Hansen Svane (skipper); Jens O. Svane; enken efter J.O.S., Jul. Hansen Svane;
Jul. Hansen Svane (vognmand); Neel Svane; Niels Hansen Svane; Niels Hansen Svane (styrmand);
Ole Jensen Svane
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen

Hej på tråden

Mange tak til jer alle 3 for jeres interessante oplysninger om Ribe-Svaner, Dragør-Svaner og Morsø-Svaner. Måske er der nogen, der kan supplere?

Jeg har kigget på Morsø-Svanerne, Mikkel, og tænkte om I har undersøgt andre gl. kilder end de nævnte?

Regelsen, hvilke kilder/kilde har du til Dragør-Svanerne?

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Mikkel Eide Eriksen

Citat fra:  Lis Klarskov Jensen Dato 07 Maj 2013 - 08:03
Jeg har kigget på Morsø-Svanerne, Mikkel, og tænkte om I har undersøgt andre gl. kilder end de nævnte?

Hej Lis,

Jeg fandt dette tilbage i december, da vi primært har fokuseret på at finde ud af den problemstillng Leif nævner i sit indlæg (altså hvem forældrene til Peder Clemensen Svane og Christen Christensen Svane var).

Citat
Fandt et interessante speciale, "Udstykning af landsbrugsejendomme 1785-1944: belyst ud fra en undersøgelse af udstykningen på Mors" af Carsten Søndergaard Kudsk ved Aalborg Universitet:

http://projekter.aau.dk/projekter/da/studentthesis/udstykning-af-landsbrugsejendomme-17851944(7879ba1b-9494-4cf2-9798-14c4a7957f96).html

Han har som kildemateriale benyttet diverse skattelister samt hartkornspecificationer der foreligger i afskrift. Særligt denne er interssant: Hartkornsspecifikation_for_Godser_1733-1852_juni_2009.xls

Ved søgning efter 1844-matriklen "25 Vejerslev" findes nedenstående. Under fanebladet Frøslevgård gods:

1745 - ej nævnt
1758 - "Peder Svane" -- Peder Clemensen Svane (* 172? † 179?)
1764 - "Peder Svane"
1767 - "Peder Svane"
1770 - "Peder Svane"
1771 - "Peder Svane"
1775 - "Peder Svane"
1778 - "Peder Svane"
1782 - "Peder Svane"
1785 - "Peder Svane"
1788 - "Peder Svane"
1794 - "Christen Svane" -- ovenståendes søn Chr. Pedersen Svane (* 1761 † 1833) -- Peder Svane gået på aftægt? Måske ifb. med Christens vielse 1790...
1797 - "Christen Svane"
1801 - "Christen Svane"
1803 - "Christen Svane"
1804 - "Christen Svane"

1812 følger så en anmeldelse hvor matriklen bliver "solgt til Proprietær Søndergaard til Blidstrup", herefter under fanebladet Blidstrup:

1815 - "Christen Svane"
1817 - "Christen Svane"
1821 - "Christen Svane"
1826 - "Christen Svane"
1831 - "Christen Svane"
1836 - "Poul Svane" -- ovenståendes søn Poul Christensen Svane (* 1804 † >1880).
1838 - "Poul Svane"

Altså vil en eventuel aftægt/overdragelse Peder => Christen nok findes under Frøslevgård godsarkiv i perioden 1788-1794. Wadschier.dk har det online - men ingen fæsteprokol, kun løse fæstebreve under "diverse dokumenter" (se Daisy for mere præcist indhold). Fæstebrevene findes så vidt jeg kan se fra opslag 117 til 159, men jeg ser ikke umiddelbart nogen Svane nævnt.

Derudover nævnes et par Svaner i Morsø herreders pante- og skøde-protokoller.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Lis Klarskov Jensen

Hej Mikkel

Det ser ikke nemt ud. Jeg tygger på det og håber stadig på assistance  :) for det er nyt område for mig, må jeg indrømme!

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Mikkel Eide Eriksen

Hej Lis,

Ja de gemmer sig godt.

For eksempel ved jeg at Peder Clemensen Svane var i live til omkring 1790 (nævnt som forlover) - 1798 (nævnt som afdød), men han er ikke med i FT 1787 og hans begravelse kan jeg heller ikke finde. Det lader til at der er blevet sjusket lidt med at få alle med i kirkebøger og folketællinger :)

I sidste ende tvivler jeg dog på at vi nogensinde kommer længere tilbage med den gren, måske en enkelt generation. Der er simpelthen ikke nok kilder når man når til begyndelsen af 1700-tallet på Mors.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Elizabeth Høilund Buffet

Hej igen

Her er en lille opdatering af en af Samsø Svanerne - 

d) Elias Hansen Svane
    Søn af Hans Eliasen Svane (1716 - 1777) i Alstrup og Maren Olufsdatter
    født i Alstrup  - døbt  10 Aug 1755 i Besser Kirke
    død 22 Mar 1820 i Ørby - begravet i Tranebjerg den 26 Marts
Fundet i Sørullerne 1803 med sin 5 årige søn Jens
I September 1809 blev gaardejer Elias Svane brutalt overfaldet af en husar fordi han havde nægtet at skænke brændevin op for denne, og kaldt vedkommende for en "fuldesnude". Det skete i Ørby   
         
Samsø Godskifter
   Elias Hansen Svane  Kirsten Jensdatter   maj 1810    154   Ørb
         Anne Margrethe 14,  Jens 12.  se folio 218+261
   Elias Hansen Svane  mar 1820 - Kirsten Jensdatter  157   Ørb
         Anne Margrethe 24,  Jens.  se folio 158+160+204   

Ved hans skifte i 1820 er Anne Margrethe og Jens nævnt.
                                    
1)  gift  27 Okt 1781 - Tranebjerg med Kirsten Jensdatter - begravet 10 Apr 1810
2) trolovet 7 Okt 1810 i Koldby med Karen Jensdatter -  trolovelsen hævet
 
            
Børn fra 1ste ægteskab  - alle født i Ørby - døbt i Tranebjerg
1 Hans - døbt 14 Jul 1782 -  -  må være død inden 1784
2 Maren- hjemmedøbt 19 juli 1783 - begravet en dag gammel
3 Hans - døbt 23 juli 1784 -  begravet 1798 - 15 år gammel
4) Marianne - døbt 31 Aug 1788 - begravet syv uger gammel
5) Jens - 6 Sep 1789 - begravet 1791 - 2 år gammel
6) Maren - 12 Sep 1792
7) Anne Margrethe - 9 Dec 1794 - - begravet 20 Maj 1836 i  Tranebjerg
8) Jens Eliasen Svane - 20 Mar 1798 - død 5 Jan 1871 i Ørby

Hilsen fra Elizabeth i Vermont

Regelsen

Hej Lis

Kilden er: Historiske huse i Dragør, Nationalmuseet.
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen

Hej Mikkel

Jeg har kigget mig lidt omkring og har set nogle Frøslev oplysninger på https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/thisted med en Christen Svane, men det er jo nok oplysninger, I allerede har brugt  :).

Med hensyn til kilder, mener du så, at der ikke findes flere på arkiverne/Rigsarkivet eller på nettet?
Jeg sætter min lid til, at der kommer mere på nettet, og det ville ikke genere mig, hvis det blev lettere i fremtiden at finde vej til anerne og deres familie!

Med optimistisk hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

Hej Elizabeth

Mange tak for din opdatering af en af Samsø Svanerne og Elias Hansen Svanes slægt. Det er et flot arbejde, du her har lagt ud til Svane-forskere  :D

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

Hej Regelsen

Tak for den "nye" bog til Svane-biblioteket!

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Mikkel Eide Eriksen

Citat fra:  Lis Klarskov Jensen Dato 08 Maj 2013 - 14:19
Hej Mikkel

Jeg har kigget mig lidt omkring og har set nogle Frøslev oplysninger på https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/thisted med en Christen Svane, men det er jo nok oplysninger, I allerede har brugt  :).

Med hensyn til kilder, mener du så, at der ikke findes flere på arkiverne/Rigsarkivet eller på nettet?
Jeg sætter min lid til, at der kommer mere på nettet, og det ville ikke genere mig, hvis det blev lettere i fremtiden at finde vej til anerne og deres familie!

Med optimistisk hilsen
lis

Hej Lis,

Jeg kender kun til FT+KB samt herreds- og gods-skifter/fæster/osv.

Godsskifter findes i uddrag på Knud Haanings hjemmeside:
http://knudhaaning.homepage.dk/godskifter_fra_mors_noerre_og_soen.htm

Desuden har wadschier.dk affotograferinger af stort selt alt relevant materiale fra Mors som jeg kan komme i tanke om. Jeg har ikke fundet noget på Daisy som ikke har været muligt også at finde online.

Søgninger besværliggøres desuden af at Svane-navnet ikke altid bruges.

mvh
Mikkel
Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Lis Klarskov Jensen

Hej Mikkel

Nu har jeg fundet den kirkebog igen, hvor jeg fandt navnet Christen Svane:

fro fød 1758 Karen Jensdatter, Jens Lauritsen og ____; bar Praestens pige Else Axelsdatter, Christen Svane, Christen Majgaard, Mads Andersen, Else
Andersdatter.


https://www.slaegtogdata.dk/disapps/kilder/thisted_morsoe_soender_froeslev-mollerup_kirkebog_1737-1799.pdf

Jeg håbede lidt, at jeg både ville finde en Svane og en Humble på Mors  :)

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Hanne Fisker

Hej Lis

Har sendt dig en mail med skifter på Svaner fra Mors.

Så kan du selv ligge dem i tråden der har relevans for jer pt, hvis der er nogen.

Mvh
Hanne Fisker

PS: der var desværre ingen med efternavnet Humble!

Lis Klarskov Jensen

#290
Hej Hanne

Tak for de mailede skifte-oplysninger. Jeg tror, der vil være forskere med interesse i Morsø-Svaner, der vil blive glade for at kunne google disse skifter, så jeg gengiver dem her:


Blistrup gods
Skifteprotokol
1776-1827 [G 107-1]
1827-1850 [G 107-2]

side 75.
142.ANNE CECILIE PEDERSDATTER død 11.februar 1838 i Vejerslev sogn.
E:Poul Christensen Svane.

B1:Ane Cathrine Poulsdatter 5 år.
B2:Maren Poulsdatter 2 år.
FM:afdødes søsters mand Peder Madsen i Vejerslev.

Damsgård gods
Skifteprotokol
1719-1811 [G 108-2]

side 128a.
89 .MAREN KNUDSDATTER død 1758 på Tæbring hede, Tæbring sogn (skifte 3.maj).
E:Joen Mortensen
A1:broderen Peder Knudsen i Sindbjerg er død.
A1a:Niels Pedersen i Sindbjerg er død
A1a1:Inger Nielsdatter g.m.Poul Jensen i Sindbjerg.
A1a2:Christen Nielsen i Storup er død.
A1a2a:Maren Christensdatter g.m.Christen Svane i Vejerslev.
A1a2b:en datter g.m. Mads Jensen i Sindbjerg.
A2:broderen Laurs Knudsen på Thyholm er død.
A3:broderen Christen Knudsen i Ålborg er død.
A4:søsteren Zidsel Knudsdatter er død g.m.Niels Sørensen i Ø.Jølby.
A4a:Kirsten Nielsdatter g.m.Søren Sørensen i Tæbring.
A4b:Karen Nielsdatter g.m.Mads Kudsk i Vester Jølby.
A4c:Helvig Nielsdatter g.m.Jep Jacobsen i Vester Jølby.
A5:søsteren [Anne] Knudsdatter død i Sundby.

Frøslevgård gods
Skifteprotokol
1784-1820 [G 110-1]

side 107,108,126.
52..METTE STEPHANSDATTER død 10.januar 1793 i Frøslev sogn.
E:Christen Svane.

A1:brodersønnen Stephan Frederiksen i Skyum sogn.i Thy.
A2:søsterdatteren Maren Christensdatter g.m.Christen Hauge i Bjergby.
A3:søsterdatteren Maren Kjærulf 44 år i Nykøbing.


SKIFTEPROTOKOL 1766-81 [G 112.17]

side 179b.
437.MAREN JENSDATTER ØER død 3.december 1805 i Ørding sogn.
E:afd.Christen Jacobsen.
A1:CJ´s broder Mads Jacobsen i Ørding, er død.
A1a:Johannes Madsen Smith i København.
A1b:Christen Madsen Smith i København.
A1c:Peder Madsen Smith i København.
A1d:Jacob Madsen i Vejerslev, er død.
A1d1: Mads Jacobsen 14 år hos stedfaderen Christen Svane i Vejerslev.
A1d2:Maren Jacobsdatter 21 år i København.
A2:CJ`s broder Jens Jacobsen i Alsted.
A3:CJ´s broder Niels Jacobsen i Tødsø, er død.
A3a:Jens Nielsen Smed i Tødsø.
A3b:Christen Nielsen i Bjørndrup.
A3c:Jacob Nielsen Smed i Thorup.
A3d:Søren Nielsen Smed i Vodstrup.
A4:CJ´s broder Jacob Jacobsen Smed i Tødsø.
A5:MJ`s søster Anne Jensdatter Øer i Ørding, er død.
A5a:Søren Madsen i Ørding.
A6:MJ´s broder Jens Jensen Øer i Dahlgaard i Løderup sogn, er død.
A6a:Jens Jensen i Dahlgaard i Lødderup sogn.
A6b:Søren Jensen, Lille Riis mølle.
A6c:Mette Jensdatter g. m. Jens Kielgaard i Lødderup.
A6d:Karen Jensdatter g.m. Christen Haulgaard i Lødderup.
A6e:Dorthe Jensdatter g.m.Niels Vestergaard i Lødderup.
A6f:Dorthe Jensdatter g.m.Christen Nielsen i Ørding.

side 384b.
601.NIELS MATHIASEN død 9.maj 1836 i Fredsø, Lødderup sogn.
g.1:Anne Christensdatter.
E:Sidsel Andersdatter.
B1:Else Kirstine Nielsdatter 19 år (I).
B2:Johanne Nielsdatter 9 år (I)
FM:morbroderen Christen (Christensen) Svane i Mollerup.
B3:Anne Nielsdatter 5 år.
FM:farfaderen Mathias Jensen i Fredsø.

Nandrup gods
Skifteprotokol
1720-1790 [G 103-9]
1790-1828 [G 103-10]

side 41b.
25. CHRISTEN TØRREBAC Alsted sogn, (død 5.april1757).
E:Mette Jensdatter.
A1:en søster g.m.Christen Mikkelsen Svane i Frøslev
A2:søster Kirsten Jepsdatter g.m.Peder Nielsen i Tøving.
A3:Christen Hansen i Gullerup.
A4:Christen Hansen i Bjergby.
A5:Niels Jespersen i Alsted.
LV:Niels Nielsen Fuurbo.

Sammen med Mikkels og Leifs forskning, som der er linket til ovenfor, skulle der være mulighed for at hente en del om Morsø-Svaner og deres efterkommere, også dem uden Svane-navn.

Venlige hilsen
lis

PS: Wadschier har f.eks. fotograferet det håndskrevne Frøslevgård godsarkiv navneregister til skifteprotokol 1784-1820 (G-110 - 1)http://www.wadschier.dk/kilder/vis_side.php?nr=1&Kilde_id=22253&zoom=0.5

og Knud Haanings oplysninger på http://knudhaaning.homepage.dk/godskifter_fra_mors_noerre_og_soen.htm
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Karin Andersen

Hej på tråden :)

Søde Lis. Du skrev i indlæg #272.

"Det ser ud til, at slægten hører til Svaneslægt III, en Svane-slægt, der kan føres tilbage til 18 årh. til Peder Iversen Svane (tidligst 1693 ca.-1763), Albæk-Voer i Vendsyssel, jf. http://klarskov.org/svane/ "

;) ...  det er jeg da rigtig ked af, altså at Albæk-Voer er flyttet til Vendsyssel... ;)

Albæk er naboby til Mellerup - "min" landsby. Fra Mellerup sejler færgen Ragna... 5 min. sejlads, så er man i Voer, der ligger på sydsiden af Randers fjord. Det bliver noget af en køretur/omvej her på egnen hvis du flytter Albæk og Voer til Vensyssel  ;D

Albæk ligger i Randers A., Støvring H,
Voer ligger i Randers A, Rougsø H.

Færgefarten over fjorden er ikke en nyere opfindelse, præsten er også sejlet over i sin tid, da menighederne hørte sammen  :D

Håber at vi får sognene/byerne tilbage igen hurtigst muligt :D - det er lidt en forårs/sommeraktivitet her på egnen, at tage turen over :D

Mange hilsner :)

Karin
Rhode-listen. ca. 650 personer findes under "Slægtshistorier" https://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,118658.0.html

Lis Klarskov Jensen

Hej søde Karin

Det er sikkert rigtigt nok, og måske alligevel ikke.

Jeg har ikke selv lagt Albæk-Voer i Vendsyssel  ;).

Min kilde er som nævnt "ifølge Dansk Biografisk Leksikon", og den originale tekst oplyser:

"III. En slægt der føres tilbage til Peder Iversen Svane (ca. 1693–1763) med tilknytning til Albæk-Voer i Vendsyssel. Dennes søn, degn og skoleholder i Thorum-Junget, Jens Pedersen S. (1720–1800) var far til sin efterfølger i embedet Ivar S."
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Sl%C3%A6gter/Svane

Krabsen nævner "Godsskifter fra Vendsyssel", med VOERGAARD/RUGTVED i Voer sogn og fæstere fra både Albæk og Voer
http://www.krabsen.dk/godsskifte/container.php?funktion=gods_pr_gods&godsnr=G031

Wibergs præstehist. oplyser i bind I, siderne 74-75, at Albæk-Voer lå i Dronninglund herred, Hjørring amt, Aalborg stift
http://da2.uib.no/cgi-win/WebBok.exe?slag=lesside&bokid=wiberg1&sideid=38&storleik=

Sognepræsten Laurits Bjørn Christensen Spliid af Vrejlev herred, f. 5.9.1695, prædikede i Albæk-Voer sogn, Dronninglund herred, Hjørring amt, Aalborg stift. Måske en af dine familiemedlemmer  ;), der ses på præstetavlen i Vrejlev som efterfølger af http://klarskov.org/humble/rudbeck-chr-humble.htm ?

Ting er ikke hvad de har været, og de ligger heller ikke altid hvor de bør, men vi har da fået Apple iPad i stedet  ;)

Venlig hilsen
lis



www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

Hej Regelsen

Har du evt. noget om Peder Christian Svane, Assistent hos landinspecteur Olesen? (nævnt i # 271 ovenfor)


Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Lis Klarskov Jensen

#294
Hej igen

Lige en rettelse: Det var oplysninger om Peder Christian Svane fra Rentekammeret (i København), afskediget med ventepenge, 14.01.1782, jeg efterlyste, og ikke Peder Christian Svane, Assistent hos landinspecteur Olesen, som jeg jo selv har udredt ovenfor    :)

Jeg håber, at du eller andre på tråden kan hjælpe med denne Svane fra Rentekammeret - jeg har checket Nygaards sedler.

Venlig hilsen
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Hej Lis,

Jeg er ved at søge i de københavnske skifter og fandt tilfældigt i hovedregistret for 1800-1801 følgende Svaner:

1. Johan Christopher Svaning, opsl. 180, i venstre margin står 5/44, ude til hø. protokol 5, p. 55. Jeg kan ikke tyde hans stilling.

2. Johan Mortensen Svane, opsl. 184, i venstre margin 5/193, i højre protokol 5, p. 282, smededaglønner på Holmen

3. Henriette Svane, opsl. 185. ve. margin 5/332, hø. 486, separationssag, æf. Peder Holtermann?

og sidst, men ikke mindst:

Peter Christian Svane, kgl. oplagsskriver ved Toldkammeret, opsl. 186, ve. margin 2/79, hø. protokol 2, p. 160 

Hos Steen Thomsen, Arne Julins indtastninger fra de københavnske kirkebøger, kan man finde flere Svaner:

http://danbbs.dk/~stst/kbh_kbg_reg/index.htm

Her er f.eks. Peter Christian Svanes vielse:

Peder Christian Svane - passkriver v toldkammeret               
Anne Gertrud Schiøtt                                             Viet: 17.12.1784 
Anm: Hendes far kornskriver N. SCHIØTT                          Sogn: Trinitatis (01-12-2012)


Venlig hilsen

Birgit Djurhuus

Lis Klarskov Jensen

Hej Birgit

Det er nogle rigtig interessante oplysninger, du har fundet her. Det ser ud til,  at der er flere ved navn Peder Christian Svane.

Peder Christian Svane, fuldmægtig i RTK (Rentekammeret), skriver i en ansøgning d. 1.6.1778 om kontrollørtjeneste, at han har arbejdet i RTK i 40 år. Han er 55 år i 1778, dvs. han er født o. 1723.

Jeg har fundet en Peder Christian Svane, revisor, fra Larsbjørn Stræde, døde 59 år gammel, blev begravet lørdag d. 11. maj 1782 på kirkegårdens Øster Plads under ligsten?, ved 12 slet. (Kirkebog for Vor Frue 1777-1811, Sokkelund, København, AO opslag 25.) Dette må være Peder Christian Svane, fuldmægtig i RTK, da den begravede også må være født o. 1723.

Og muligvis var det skriver/fuldmægtig i RTK Peder Christian Svane, der blev gift den 15. august  1756 med Sophie Catharina Kock i Esbønderup, Frederiksborg amt. Parret blev copuleret efter kongebrev i Esrom Mølle d. 9. efter Trinitatis.

Kirkebogen oplyser også lidt om familierelationer: "... med Veyer? Mester Hans Svanes caution i Kiøbenhaun af d. 14. Aug. 1756 for sin søn Brudgommen, og med Msr. Peter Ludvig Svane i Esrum Mølle hans caution af d. 15. Aug. s.a. for sin Stifdaatter bem.te Jfr. Kock." Der er ingen underskrifter. (Kirkebog for Esbønderup,1737-1799, Frederiksborg amt, opslag 131).
Brudgommens alder er ikke angivet her, men hvis brudgommen var skriveren i RTK i København, ville han være 33 år gammel ved vielsen.

Venlige hilsner
lis
www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Regelsen

Hej Lis

[Kabinetsstyrelsen i Danmark 1768-1772]

17.06.1771 - Liste over nogle Embedsmænd, som foreløbig beholdes: ...

Gevollmæchtigter Pet. Swane, in desselben Contoir..., 200 Rthl.
Venlig hilsen
regelsen

Lis Klarskov Jensen

Hej Regelsen

Det lyder interessant. Jeg har bestilt bogen. Der har måske været nedskæring i administrationen 1771?



Jeg har fundet 8 børn af parret Peter Christian Svane og Sophie Catharina Kock, og det bekræfter vielsen i Esbønderup, Frederiksborg amt den 15. august 1756 :

Christen Kock dbt. 21.12.1758, Nikolaj kirke, KBH. 1746-1765, opslag 179
Christina Elisabeth, dbt. 1.8.1761, Nikolaj kirke, KBH. 1746-1765, opslag 213
Peter Christian, dbt. 1.7.1762, Nikolai kirke, KBH. 1746-1765, opslag 225
Gotfreda Elisabeth, dbt. 13.9.1766, Frue kirke, KBH. 1748-1767, opslag 275
Cathrine Margrethe, dbt. 9.1.1768, Frue kirke, KBH 1768-1784, opslag 2
Peter Ludvig, dbt. 18. dec. 1769, Frue kirke, KBH. 1768-1784, opslag 29
Lisbeth Cathrine, dbt. 1.5.1771, Frue kirke, KBH. 1768-1784,  opslag 49
Kirstine Marie dbt. 31.5,1772, Frue kirke, KBH. 1768-1784, opslag 60

Der findes mange interessante faddere og oplysninger om bosteder mv.

For at begrænse denne undersøgelse og finde ud af denne Svanes aner, kunne det være interessant at finde ud af lidt om faderen Veyer? Mester Hans Svane fra Kiøbenhaun 1756.
 
Venlig hilsen
lis


www.klarskov.org med slægterne Sommer, Humble, Svane m.fl.
Læs om Humble-epitafiet der ikke kunne forsvinde: http://fynhistorie.dis-danmark.dk/node/6291

Regelsen

#299
Hej Lis

Richter:

Sophie Cathrine Kock, .... død 1813, ENKE - Swane - P.C.; A 121

(København, København (Staden), Sankt Annæ Øster Kvarter, Sankt Annæ Øster Kvarter, Matr. 223, 1097, FT-1801, A5028

--------------------------------------------------------------------------------

Hans Christian Swane 45  Gift  Pension 
Kirstine Christensen 42  Gift  g Hans C.Swane 
Peder Christian [Swane] 10  Ugift  Fader H.C.S. 
Christen Kock [Swane] 8  Ugift  Fader H.C.S. 
Ingeborg Kirstine Swane 38  Ugift  Broder H.C.S. 
Magdalene Sophie Johnsen 21  Ugift  Logerende 
Thomas Klog (Klow) 30  Ugift  Skibschirurg
Venlig hilsen
regelsen