Hvordan finder jeg mere om min farmor?

Startet af Sanne Stengaard, 28 Feb 2013 - 21:55

Forrige emne - Næste emne

Sanne Stengaard

Hej

Forhåbentlig er der nogen der kan hjælpe mig lidt videre i min søgning på nyt om min farmor; Eleonora Elisabeth Andersen.

Jeg har fundet i KB, at hun blev født i Fannerup By, Ginnerup Sogn, Randers Amt d. 14.10.1886 og jeg ved fra min far, at hun kom ud at tjene som 9 årig.

Det næste jeg kan finde er, at hun er kommet til København i 1.11.1913 (v.hj.a. Politietsregisterblade) og blev udtrukket d. 1.5.1915. Jeg ved hun blev gift med min farfar d. 2.12.1917 og så dukker hun igen op (sammen med med farfar) d. 1.5.1918 i Politietsregisterblade.

Jeg vil blive meget glad, hvis der er nogen der har nogen ideer, hvor jeg ellers kan prøve at lede efter mere om min farmor, fra hun var 9 til hun kom til København som 27 årig. Hun var ikke meget for at snakke om sin barndom og ungdom, derfor ved vi ikke noget om det i familien.

Venlig hilsen
Sanne C

Hanne Fachmann

Det er måske en ide at finde hende i Folketællingerne, du har adr. fra registerbladet.

Der kan være flere oplysninger i de originale FT.

Husk at sætte link til de registerblade du henviser til.

Så kan du bedre få hjælp, når man blot kan klikke på linket og se hvad der er af oplysninger.

Håber du finder flere oplysninger eller få hjælp til at komme videre.


Jesper Skov

Hun er konfirmeret i Århus Domsogn 1897-1901 opslag 123.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Anne Mortensen

Konf. som du har fået af Jesper oplyser hendes adresse.

FT 1901
Århus
Halsvej
opslag 90
viser en familie Andersen + børn.
Eleonora er ikke nævnt - kan hun have været i pleje hos familie ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Sanne Stengaard

Kære Hanne, Jesper og Anne!

Tusind tak for svar. Jeg bliver dybt imponeret når andre så hurtigt kan finde det jeg har brugt timer på at lede efter. Men jeg er måske for fokuseret på detaljen, så jeg overser det vigtige.

Hanne: Jeg har prøvet FT - uden resultat. For desværre holdt kirkebøgerne op med at notere tilgangs- og afgangslister i midten af 1880 erne: :-(

Jesper: Jeg havde slet ikke kigget på den Elisabeth Eleonora Andersen, der stod som født i Ørum! Men det gav da lige oplysninger om ti år af de år jeg mangler oplysninger om!
Hvordan fandt du hendes konfirmation. Den har jeg bare ledt og ledt efter.

Anne: Desværre er det ikke den familie Andersen, jeg leder efter. Så de må være flyttet videre efter Farmors konfirmation. Hun boede formodentlig slet ikke hjemme på det tidspunkt.

Men kan en af jer forklare, hvordan jeg fandt min farmors fødsel og dåb i KB fra Ginnerup Sogn, Randers Amt, når der ved konfirmationen står at hun er født i Ørum. Det er da til at blive forvirret af! Hun sagde altid selv, at hun var født i Ginnerup (rent faktisk Fannerup By).

Jeg håber I gider svare mig igen!

På forhånd tak.

Venlig hilsen
Sanne C

Jesper Skov

"Men kan en af jer forklare, hvordan jeg fandt min farmors fødsel og dåb i KB fra Ginnerup Sogn, Randers Amt, når der ved konfirmationen står at hun er født i Ørum. Det er da til at blive forvirret af! Hun sagde altid selv, at hun var født i Ginnerup (rent faktisk Fannerup By)."

Ja, dåbsattesten er sandsynligvis underskrevet af præsten i Ørum, som er hovedsogn for Ørum-Ginnerup pastorat.


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Anne Mortensen

Anne: Desværre er det ikke den familie Andersen, jeg leder efter. Så de må være flyttet videre efter Farmors konfirmation. Hun boede formodentlig slet ikke hjemme på det tidspunkt.

Det er jeg klar over, men checker du ikke om den hr. Andersen kunne være noget familie - en onkel eller lign.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Sanne Stengaard

Hej Jesper og Anne!

Tak for gode svar.

Jesper:Man skal da vist være lokalkendt for at vide at Ørum faktisk også kan dække over Ginnerup. Hun har vel så skullet have sin dåbsattest med, når hun blev registreret i København!

Anne: Det skal jeg nok! Havde ikke tænkt den retning!

Tak igen for svar!

Venlig hilsen
Sanne C

Sanne Stengaard

 :( Desværre Anne, Ingen af min farmors farbrødre hed Hans. Men jeg skal nok huske at bruge den vinkel en anden gang  :)

Venlig hilsen
Sanne C