Peter Freuchens Tipoldemor

Startet af John V. Christensen, 08 Feb 2013 - 17:00

Forrige emne - Næste emne

John V. Christensen

Hjælp til at læse: 1830-1860, Horslunde,Lolland Nørre,Maribo Opslag 256 Nr 19

jeg læser: Birthe Andersdatter 76 År født i Svinsbjerg dør 30 Juni 1850. Det der forvirrer mig,som jeg ikke kan tyde er Skafte navnet før  Svinsbjerg, hvad står der egentlig i denne rubrik? Står her hendes mand, eller er det navn på en præst??

Vigtigt da hendes lillesøster  Søster er min Tip 2.

mvh
J.V Christensen

Inge Hedal

Hej
Jeg læser:
Enke efter afd.
Gaardmand Rasmus
Rasmussen Skafte
i Svinsbjerg

Mvh. Inge

John V. Christensen

Tak Inge, noget overraskende, ham kender jeg ikke.

mvh J V Christensen

Inge Hedal

Hej John
Birthe Andersdatter er allerede enke i 1834. Hendes børn har patronymerne Nielsen og Rasmussen/Rasmusdatter, så hun har været gift med en Niels og en Rasmus:
Maribo, Lollands Nørre, Horslunde, Svinsbjerg Bye, en Gaard, , 69, FT-1834, B5717
Birthe Andersdatter 61  Enke(mand)  lever af sin Gaard 
Rasmus Njelsen 27  Ugift  hendes Barn 
Ane Barbra Rasmusdatter 20  Ugift  hendes Barn 
Anders Rasmussen 17  Ugift  hendes Barn 
Ane Cathrine Larsdatter 9  Ugift  hendes Datter Datter 
Maren Johanne Jacobsdatter 25  Ugift  Tjenestepige

Ane Barbra Rasmusdatter er konfirmeret i Horslunde i 1829, se AO Maribo, Horslunde 1813-1829, opslag 81 nr. 7. Hendes far er Sognefogden Rasmus Skafte i Svinsbjerg.

Birthe Andersdatter og Rasmus Rasmussen er viet i 1810, se AO Maribo, Nordlunde 1747-1813, opslag 247 højre side øverst:
Ungkarl Rasmus Rasmussen i Schoulænge og afgang. Gaardmand Niels
Rasmussen Skaftes Enke Birthe Andersdatter i Svinsbierg – anmeldt d 11 Aug
copulerede d. 15 September
Forløftningsmændene: -
Frederik /F FS/ Frederiksen   Rasmus /R IH/ Johansen

Når han kalder sig Rasmus Rasmussen Skafte, har han altså "overtaget" sin forgængers tilnavn.

Mvh. Inge
Nakskov