Militærtjeneste under Slesvig Holsten krigene i 1848 og 1864

[Elizabeth Høilund Buffet]

Hej til I mere historie- og militærkyndige

Er der nogen der kan fortælle mig hvordan værnepligt og militærtjeneste foregik  især under den første krig mod Slesvig Holsten i 1848

Havde soldaterne meldt sig frivilligt - eller var der på den tid værnepligt hvor man blev tvunget til at gå i krig.  Fra hvad alder kunne man blive indkaldt eller melde sig til tjeneste ????

Mange hilsener

Elizabeth i Vermont

[Leif Sommerdal]

Se her http://www.sa.dk/media(729,1030)/LAK-L%C3%A6gdsruller.pdf

I 1848 kunne alle blive indkaldt

[Elizabeth Høilund Buffet]

Hej Leif

Tak for et godt link

Jeg prøver at etablere om mine tipoldeforældres to ældste sønner født i henholdsvis Okt. 1829 og Marts 1831 kunne have deltaget i krigen eller om de ikke var gamle nok.  (hvis de gjorde overlevede de begge) Deres far var proprietær af en stor gård oppe ved Nibe.

Men hvis jeg læser dokumentet om lægsrullerne rigtigt - må de lige have været i underkanten af hvem der blev udskrevet.

ELizabeth i Vermont

[Jakob Ramlau]

Just Aaret 1848 er kritisk i denne Sammenhæng. Værnepligten blev indført nemlig i 1849, man se Loven paa
www.h58.dk/Mil/Vaernepligtsloven_1849.pdf

Paa "h58´s" Hjemmeside kan man ogsaa finde "Lovbog for Landmanden" hvor der under "Værnepligt" ogsaa er Liste over de Skavanker, der hjemler Fritagelse. Heriblandt "ualmindelig Hæslighed, der skæmmer Geleddet".
Men Loven af 1849 gav stadigt Mulighed for at stille for sig, at betale en Stllingsmand til at være Soldat i stedet. Først i 1862 indføres en virkeligt almindelig Værnepligt.
Men iøvrigt strømmede de Frivillige til under Treaarskrigen. I et Antal saa man knapt kunde mundere eller uddanne dem.
Iøvrigt skal "h58" nok engang roses for sin Samling af nyttigt Kildemateriale.

[Christian Konstmann Autzen]

Faktisk glimrende spørgsmål - for hvem var de hertugelige tropper og hvem var de danske, når vi snakker om unge mænd fra hertugdømmet Slesvig, som var indkaldt til militærtjeneste ved kaserne i hertugdømmet.

Deltog de så under den danske hær og for Danmark eller under den Slesvig-Holstenske for et hertugdømme, som hertugerne ønskede skulle ind under det tyske rige ?

Hilsen
Christian

[Jakob Ramlau]

Tja? -- Omraadet var jo Dansk. Men mange af de Indkaldte var Tydsksindede. Garnisonen i Rendsborg  er et lærerigt Eksempel. Her laa bl.a. 1ste Kompagni af Ingenieurtropperne. De gik, med mange af Officererne og Bromateriellet, over til Oprørerne en bloc. Jeg benytter Udtrykket "Oprørerere" -- Datiden benyttede tit Udtrykket Insurgenter. Man kan skændes til den yderste Dag om Tydsk / Dansksindethed.
Noget senere blander regulære Tydske og Østrigske Tropper sig i Sagen. Men det startede, hvis man ser Sagen fra et strikt Dansk Synspunkt, med Oprør/Mytteri blandt Tropperne.Hertugen af Nöhr havde et vist Held med at hævde at den Danske Konge maaske i København var udelukket fra at tjene Nationens Interesser. Mere tjah?
Generalstaben udgav mange Aar senere et bindstærkt Værk om Krigen. Det indeholder ogsaa en ret grundig, omend utvivlsomt partisk, Gennemgang af den politiske Side. Den Danske Officer von Röhmeling i Rendsburg indsendte talrige Skrivelser om Insurgenternes Forberedelser.
De forblev præcist lige saa ulæste og upaaagtede som senere Efterretningsrapporter i Foraaret 1940.
Efter 1850 sørgede man saa for at Soldaterne i Omraadet kom fra det egentlige Danmark. Mindre Lokalkendskab til Terrainet, men en vis Sikkerhed for Loyalitet.   

[Elizabeth Høilund Buffet]

Hej Jacob Ramlau

Tak for dit input - du har altid så mange gode oplysninger

Hjemmesiden "h58" kender jeg godt og har læst meget godt og interessant der - men af en eller anden grund kan jeg ikke komme ind på den lige nu - måske er han ved at opdatere - jeg prøver igen om nogle dage.

Hilsen fra Elizabeth i Vermont

[Martin Henriksen]

Tak for input.
Jeg har ikke problemer med at se "h58".
Den eneste ændring der er sket, er, at jeg
har slået tælleren fra. Nogle har bemærket
at der kom pop-up reklamer. Det er jo
noget der godt kan gøre brugerne lidt
nervøse.

[Leif Sommerdal]

h58 kører også fint her

[Elizabeth Høilund Buffet]

Her er hvad jeg får når jeg trykker på Jacob Ramlaus Link

The webpage cannot be found
HTTP 404 
   Most likely causes:
There might be a typing error in the address.
If you clicked on a link, it may be out of date.

   What you can try:
     Retype the address. 

     Go back to the previous page.

     Go to  and look for the information you want. 

     More information

This error (HTTP 404 Not Found) means that this program was able to connect to the website, but the page you wanted was not found. It's possible that the webpage is temporarily unavailable. Alternatively, the website might have changed or removed the webpage.

Vil prøve igen om et stykke tid

Hilsen fra Elizabeth i Vermont

[Hanne Fisker]

Hej Elizabeth

Jeg kan heller ikke kommer til siden ved at bruge det link Jakob Ramlau har lagt i tråden og jeg får samme meddelse som du har beskrevet, men hvis jeg kun søger på www.h58.dk kan jeg godt komme ind på siden.

Med venlig hilsen
Hanne Fisker

[Jakob Ramlau]

Jeg er pinligt berørt. For just nu faar jeg ogsaa "404" Fejlen. Men det virkede godt nok i første Omgang.
Jeg skal ikke gøre mig klog paa Baggrunden for Problemer med dybere Links---------

Hvis man iøvrigt vil erkyndige sig om Værnepligtens Forhold før Loven af 1849 er Salmonsens Lexikon at anbefale. Indscannet paa ( og nu haaber jeg, at det lykkes):
www.runeberg.org/salmonsen/2/25/0496.html

[Bjarne Smedegaard]

Dette skal opfattes positivt!

Jeg nyder stor glæde af mange dygtige slægtsforskeres arbejde.

Når man laver meget, kan små fejl ikke undgåes.

Jeg har nogle kritiske øjne og er nok en bedre korrekturlæser end slægtsforsker.

Jeg kunne bare ikke dy mig for at finde det lille "støvkorn"

der var smeget sig et lille "en" på Vaernepligtslov

Her skulle gerne være hul igennem til den direkte linie.


http://www.h58.dk/Mil/Vaernepligtslov_1849.pdf


Tusind tak til "h58" og andre gode sider.

og tak til Jakob Ramlau og andre som hjælper med henvisninger til siderne.

mvh. Bjarne

[Jakob Ramlau]

Godt du fandt den! Salmonsen virker heldigvis med det samme. Og der kan man saa konstatere, at Muligheden for at stille for sig først forsvinder i 1867 og ikke i 1862. Gad vidst om man havde for mange mindre heldige Stillingsmænd i 1864? Af Skade bliver man klog, men sjældent rig.

[Elizabeth Høilund Buffet]

Hej

Jeg siger tak til alle der har brugt tid på dette - med Bjarnes link virkede det fint,

Ingen grund til at være pinlig berørt Ramlau - du sidder inde med så mange god oplysninger som mange af os nyder gode af -  det her med af få skrevet en fejl i form af et forkert bogstav eller et forkert punktum eller komma kender vi nok alle til

Tak for hjælpen. Jeg ved stadig ikke om de to unge herrer nåede at komme i krig - men jeg fik lært en masse om dansk værnepligt som nok kan bruges ved andre lejligheder.

Polar hilsener fra Elizabeth i det nordlige Vermont