Hjælp tilbydes for at finde slægt i Norge

Startet af Litta Olsen, 10 Okt 2010 - 19:24

Forrige emne - Næste emne

Jan B. Hansson

Tak Litta

Du skriver Ole men er vel klar over at navnet var Ola Hansson/Landgren ??
Ellers må du meget gerne give gode råd til hvordan jeg kan komme videre.

Af søskende til mine svenske oldforældre har jeg fundet:
1 som rejste til Norge - Canada - Norge
2 som rejste til Amerika
Så det er meget muligt at Ola Landgren blev inspireret.

mvh
Jan B. Hansson
vh  Jan B. Hansson
https://xuri.dk/Genealogy
Følg de mennesker, der søger sandheden; flygt fra dem, der har fundet den (V.Havel)

Litta Olsen

Citat fra: Jan B. Hansson Dato 23 Jun 2012 - 15:43
Du skriver Ole men er vel klar over at navnet var Ola Hansson/Landgren ??

Ja, her er der søgt både på Ole, Olle, Ola etc. I Norge lavede man tit Ola om til Ole og Hanson til Hansen.

Alle kombinationer er undersøgt.

Når jeg søger på emigranter fra Norge, så er der mange Ole Hansen, så det er ikke så let at komme videre på den måde.

Men jeg skal da kigge lidt til  ;)
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Litta Olsen

Søgte på Ancestry og her er der måske bid !

Se vedlæg.

-og denne, hvis du kan åbne siden:
http://trees.ancestry.com/tree/17717626/person/547865239/?o_cvc=Image:SavedPublic:PersonPage

Olef Hans Landgren, født december 1857. Ankom 1890.

[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Litta Olsen

I tilfælde du ikke kunne åbne Ancestry, så vedlægger jeg info.

Der står også som kommentar:

occupation
JGoldenGirl added this on 28 Jan 2011
"Olaf taught the Royal children of Sweden how to ride horses. He continued to work with horses in America"

Det kan jo stemme med ridknekt  ;D

[vedhæfting slettet af admin]
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Jan B. Hansson

Hej Litta
Tusind tak for din indsats og tip.
Jeg har email kontakt til personen der har det slægtstræ du fandt og
vi er ved at undersøge om det drejer sig om den samme slægtning.
mvh
Jan B. Hansson
vh  Jan B. Hansson
https://xuri.dk/Genealogy
Følg de mennesker, der søger sandheden; flygt fra dem, der har fundet den (V.Havel)

Kurt Rasmussen

Hej Litta
Kunne du mon hjælpe mig med følgende.

Esther Dora Harriet Ibsen, hun skulle måske være født 14.02.1888 i Oslo. Men jeg er ikke sikker.
Jeg har fundet hende i Svendborg hvor hun har fået 3 børn.
Jeg vil være taknemlig for hvad du kan skaffe.

På forhånd tak for hjælpen
Kurt Rasmussen

Litta Olsen

Citat
Jeg har email kontakt til personen der har det slægtstræ du fandt

Hej Jan
Jeg håber at du fortæller, hvordan det gik !

Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Litta Olsen

Citat fra: Kurt Rasmussen Dato 24 Jun 2012 - 22:16
Hej Litta
Kunne du mon hjælpe mig med følgende.

Esther Dora Harriet Ibsen, hun skulle måske være født 14.02.1888 i Oslo. Men jeg er ikke sikker.
Jeg har fundet hende i Svendborg hvor hun har fået 3 børn.
Jeg vil være taknemlig for hvad du kan skaffe.

På forhånd tak for hjælpen
Kurt Rasmussen

Hej Kurt
Kan du sige mere om hende ? Er hun gift Ibsen eller er det hendes pigenavn ? I hvilket sogn fant du hende ?
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Kurt Rasmussen

Hej Litta
Det er hendes ungpigenavn, ved folketælling 1930 står hun som husbestyrerinde. Det er i folketællingen hun står som værende fra Oslo.
Hun er fra Svendborg Amt, Sunds herred, sørup.

Hun har fået 3 børn men jeg kan ikke se de er blevet gift.
Hilsen
Kurt

Litta Olsen

Hej Kurt

Jeg har nu været igennem kirkebøgerne for Oslo uten at finde hende, men hun kan jo være fra omegnen.

I folketællingen år 1900 kan jeg heller ikke finde hende.

Jeg skal prøve lidt til :-)
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Kurt Rasmussen

Hej Litta

Tak skal du ha, jeg ved som sagt kun der står i den danske folketælling fra 1930 hun er fra Oslo
Kurt

Litta Olsen

Citat fra: Kurt Rasmussen Dato 25 Jun 2012 - 18:23
Hej Litta

Tak skal du ha, jeg ved som sagt kun der står i den danske folketælling fra 1930 hun er fra Oslo
Kurt

Hvilket opslag er det ? (bog/side)
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Kurt Rasmussen

Hej Litta
Arkivalier Online, folketælling 1925 landsogn.
Svendborg Sunds Sørup opslag 85 register nr 208. Der står hun er fra Norge.


Arkivalier Online
Folketælling 1930 opslag 147 står Ester Dora som husbestyrerinde, så jeg tror ikke de er blevet gift.

Hilsen
Kurt

Jan B. Hansson

#403
Hej Litta

Vel er jeg ikke en Sherlock Holmes, men har en mavefornemmelse af, at jeg ikke
må give slip på at undersøge dit tip til bunds, til det enten er bekræftiget eller det modsatte.

Grunden til det er, at der dukker flere ting op, som næsten ikke kan være tilfældige. Men tilbage
til slægtsforskning skal være fakta baseret eller med højest mulige sandsynlighed for at være korrekt.

Nu har jeg brug for din hjælp i Norge vedr. 2 søskende:

Storebror Ola Hansson født den 22 dec 1857 i Bösarp, Malmöhus, Skåne, Sverige:
Som dragon hedder han Ole Hansson Landgren, var fra 22 apr. 1887 ansat på godset Sannarp i Årstad i Halland (Godsejer Treschow med ejendomme i Norge, Danmark og Sverige) som Ridknekt - du husker måske dit tips pral om heste og royal.

Fra Sannarp flytter han til Norge.
Kilde SVAR: Halland, Årstad, Flyttningslängder 1871-1894, SE/LLA/13493/B/3, bild, 84.
No. 35. Ridknekt Ola Landgren f. 57 22/12, udrejser til Norge, 30/8-1889.

http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=7&filnamn=emikra1&gardpostnr=113149&merk=113149#ovre
Her passer dit tips Fall 1890, 32 år (33 i dec. 1890), Kudsk (= Coachman). Kun hans nationalitet er allerede amerikansk er en overraskelse.
Er det muligt at få amerikansk nationalitet indenfor 14 måneder på en amerikansk ambassade og hvis ja - så er det vel blevet registreret ????

Lillesøster Elna Hansson født den 20 jul. 1870 i Bösarp, Malmöhus, Skåne, Sverige:
Fra Västra Alstad flytter hun til Norge
Malmöhus > Västra Alstad > Utflyttning (Moving out) > 1884 - 1894 (B:4) > 21
No. 9. Elna Hansson pige i W. Ahlstad, udrejser til Norge Frederisk???, 7/10 1889.

http://digitalarkivet.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=8&filnamn=emikra1&gardpostnr=113159&merk=113159#ovre
Her passer pige på 20 år, men ikke fra Dalsland, rejser også den 31.10.1890 med skibet Angelo til Ansonia

Kan det være store bror på 32 og lille søster på 20 der rejser med samme skib og lille søster skal til Ansonia, der netop er hvor den 50 årig ældste storebror Nils Hansson Ahlberg har opholdt sig i 8 år ???

Med ovenstående oplysninger håber jeg du kan trylle mere fakts frem om Ola og Elna efter de ankom til Norge.

Du kan se 3 generationer af familien som jeg har lagt på http://swedesintexas.com/getperson.php?personID=I177806&tree=sit0001

Spændt på at høre nyt fra dig

mvh. Jan B. Hansson

vh  Jan B. Hansson
https://xuri.dk/Genealogy
Følg de mennesker, der søger sandheden; flygt fra dem, der har fundet den (V.Havel)

Johs. Nielsen

Jeg ved godt at det ser ud som en umulig opgave at kunne finde min tiptipoldefar Haagen Amondsen Bonde i Norge han er født ca. 1739,  jeg i sidste uge på Københavns Rådhus og fandt hans ansøgning om borgerskab, jeg har mange oplysninger om hans børn, men –
Hans kone står opført som Karen Peders datter Etoft – måske et sted i Norge?

Iflg. Københavns Borgerskabsprotokol 1749 – 1784. Side 122.
Haagen Amondsen Bonde, 30. maj 1763, Norge
Ansøgning om Borgeskab som Skrædder

1762
1748 - 1763 Holmen, Sokkenlund, København, Opslag nr. 222.
Copuleret, 19. august 1762
Haagen Ammundsen UK - Karen Pedersdatter P. (Etoft)
Skræddersvend på Gl. Mynt, Lyst 12. marts 1762.

Med venlig hilsen
Johs.

Jan B. Hansson

Hi Litta

Jeg har lavet et PDF dokument der hører sammen med min seneste henvendelse.
Kan du sende mig din email adr. så jeg kan give dig pdf filen ???

mvh Jan B. Hansson
vh  Jan B. Hansson
https://xuri.dk/Genealogy
Følg de mennesker, der søger sandheden; flygt fra dem, der har fundet den (V.Havel)

Birgit Antonette Bernhard

Hej Litta
Vil hjælpe med at tyde hvad der står i den Norske kirkebog.

Kvindekøn nr. 9 – født 1/6-1835 Joran døbt 14/6-1835 - Bjelland/Finsland
Anders Sørensen.

På forhånd tak
Venlig hilsen
Birgit.


[vedhæfting slettet af admin]

Litta Olsen

Hej, hej

Beklager at jeg er lidt langsom. Min søn bygger hus, så vi hjælper til  ;D

Jeg skal kigge på det hele i løbet af de næste par dage.

-og Jan, jeg sender dig lige en mail.
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Litta Olsen

Citat fra: Johs. Nielsen Dato 27 Jun 2012 - 21:48
Jeg ved godt at det ser ud som en umulig opgave at kunne finde min tiptipoldefar Haagen Amondsen Bonde i Norge han er født ca. 1739,  jeg i sidste uge på Københavns Rådhus og fandt hans ansøgning om borgerskab, jeg har mange oplysninger om hans børn, men –
Hans kone står opført som Karen Peders datter Etoft – måske et sted i Norge?

Hej Johs.

Den var godt nok svær og jeg har da heller ikke fundet hverken ham eller hende. Imidlertid fandt jeg en ande med samme efternavn i 1801:

http://digitalarkivet.no/cgi-win/WebCens.exe?slag=visbase&sidenr=11&filnamn=f1801&gardpostnr=18966&personpostnr=301902&merk=301902#ovre

Skifte efter hans far og her står der ikke noget om en Haagen, desværre:
http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=1&filnamn=sk06041705&gardpostnr=2496&personpostnr=17798&merk=17798#ovre

Sandsynligvis er der ingen forbindelse, men jeg ville nævne det alligevel.
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Litta Olsen

#409
Citat fra: Birgit Antonette Bernhard Dato 01 Jul 2012 - 12:27
Vil hjælpe med at tyde hvad der står i den Norske kirkebog.
Kvindekøn nr. 9 – født 1/6-1835 Joran døbt 14/6-1835 - Bjelland/Finsland
Anders Sørensen.

Hej Birgit

Link til begge kirkebøger:

Klokkerbok:Kildeinformasjon:
Vest-Agder fylke, Finsland i Bjelland, Klokkerbok nr. B 3 (1816-1868), Fødte og døpte 1835, side 90-91.
Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=3059&idx_id=3059&uid=ny&idx_side=-48

Ministerialbok:
Kildeinformasjon: Vest-Agder fylke, Finsland i Bjelland, Ministerialbok nr. A 2 (1816-1869), Fødte og døpte 1835-1836, side 84-85.
Permanent sidelenke:  http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9417&idx_id=9417&uid=ny&idx_side=-43

Forældre Anders Sørensen og Guri Christensdatter Folleraas.
Faddere Lensmand Knud Knudsen, Guttorm Sørensen, Randi Christensdatter Folleraas, Willum Olsen (....) og Steivor Olsdatter Kleveland

Her Folleraas i 1865 (der er flere brug ved navn Folleraas, men her finder du Anders Sørensen):
http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=10&filnamn=f61024&gardpostnr=79&merk=79#ovre

Anders i 1801:
http://digitalarkivet.uib.no/cgi-win/webcens.exe?slag=visbase&sidenr=21&filnamn=f11024&gardpostnr=102&personpostnr=1944&merk=1944#ovre
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Helle Rau Hartmann

#410
Hej,

Jeg har en drilagtig ane, som hedder Christopher Hendrich Wedeler.
Han må være født omkring 1747 (hvor?) og døde i Fredericia 1799.
Handskemager.

Han blev viet i Vejle (min egen fødeby) den 16. maj 1782 med skrædder-enken og skrædder-datteren Anna Johanna Endresdatter Ring. Hun var datter af Endre Sigvardssøn (Skræder) Ring, som kom fra Norge og døde i Vejle 1771.

De norske aner i denne familie har jeg store vanskeligheder med at spore længere bagud.

Hidtil har jeg antaget, at min ane, Christopher Hendrich Wedeler var tysker.
Han har formentlig også tysk oprindelse, MEN, nu har jeg måske et interessant spor i NORGE.

Jeg er hoppet på den nye vogn inden for slægtsforskningen: DNA-tests.

Her får jeg via noget der hedder FamilyFinder en række match med andre i databasen, mest amerikanere og canadiere p.t., da de jo tit er de første fremme i rækken med alt hvad der er nyt.

Det er sikkert også mere oplagt for efterkommere af europæiske udvandrere at ty til denne metode for at afdække deres oprindelse. Og hvorfor ikke bruge de værktøjer man har?

Jeg undrede mig så over en lang række matches, som jeg fik i systemet med folk, som har aner tilbage i tiden på Hjørring-kanten.

Og i aftes hoppede jeg så en smule i stolen da jeg tjekkede et af disse match efter, ved at gå ind i vedkommendes slægtstræ på Ancestry. Vil I tænke jer hvem der optrådte i dette træ: En hr. Christen Pedersen Wedeler fra Hjørring. Eller rettere, fra Vennebjerg Sogn.!

Der er umiddelbart ikke andre grene i dette slægtstræ, som virker relevante for mig.

Wedeler er et ganske unikt navn i Danmark, så jeg er ret sikker på at jeg her har fat i familie.
Ikke mindst fordi jeg også matcher genetisk. Matchet foreslår at jeg og Christen Pedersen Wedelers nulevende slægtning i Canada er 5. kusiner. Dét svarer udmærket til forholdet, hvis Christen og min egen Christopher var brødre. Faktisk fik jeg et ret markant DNA-match, som med sikkerhed indikerer fælles aner inden for anslået 5-6 generationer.

Da jeg så går ind i Vennebjerg Sogns kirkebog, Hjørring Amt, og tjekker Christen Pedersen Wedelers død og hans børns dåbsindførsler, ser jeg at ikke bare navnet Wedeler er skrevet med dobbelt-w, men også sognets navn, Wenneberg.

Dét fik mig til at overveje, om jeg burde søge generelt efter en Vedeler-slægt i stedet?

Og søreme, om der ikke eksisterer en sådan i Norge på dén tid, hvor jeg eftersøger min Christopher Hendrich Wedelers ophav.

Der er sågar skrevet en slægtsbog om Vedeler, fra 1925. Dén vil jeg nu forsøge at skaffe.

Men problemet er nok, at der findes en række ret markante personer i denne slægt, som fortællingerne på nettet er koncentreret om. Kun enkelte personer i søskendeflokkene er nævnt. Jeg antager at der må have været flere søskende.

Jeg antager også, at min Wedeler-slægt må være at finde i den norsk/tyske Vedeler-slægt.

Jeg kan ikke finde ophavet til mit DNA-match, Christen Pedersen Wedeler, heller.

Hans far må jo dog have heddet Peder Wedeler???

Kan han eventuelt spores i Norge, sammen med andre personer i slægten, som kan have relevans for min slægtsgren?

Da min ane, Christopher Hendrich Wedeler, får børn med min ane (med norsk far), Ane Johanne Endresdatter Ring, sker det i Fredericia, og vi har måske nogle spor i børnenes navne. Ingen af dem hedder tilsyneladende Wedeler, men det er svært at sige, for i denne kirkebog skriver man kun børnenes fornavne, og må selv tænke sig til patronym og slægtsnavn.

Børnene får sære navne, idet de sammen med fornavnene opkaldes efter andre med et helt andet slægtsnavn - formentlig venner og naboer i Norgesgade, Fredericia. Jeg har fundet mulige personer i dén forbindelse i folketællingerne, som børnene kan være opkaldt efter.

Børnene hed (til fornavn):

Jens Bergendal
Karen Eleonora (dør som lille)
Hans Pedersen
Jacob Jochumsen

Jeg stammer fra Jacob Jochumsen, som vel rent faktisk hed Jacob Jochumsen Christophersen Wedeler. Men desværre kaldte han sig fremover stort set udelukkende for Jacob Jochumsen, og hans egne børn kom til at bære efternavnet Jochumsen! Ret mærkeligt, synes jeg.

Kunne vi have en familie-opkaldelse i "Hans Pedersen"?
Eftersom mit DNA-match hed Christen Pedersen Wedeler?

Kunne det eventuelt lede os på sporet af Christens og Christophers formentlig fælles ophav i Norge
(og før det sikkert i Tyskland også)?

Christen Pedersen Wedeler i Vennebjerg Sogn skal være født ca. 1746, hvor min egen Christopher Hendrich Wedeler skal være født ca. 1747.
Det bestyrker mig i antagelsen om, at de kan være brødre.

Kan nogen hjælpe mig med at finde ud af, om de ER brødre, om de KOMMER FRA NORGE, og om de er af dén norske VEDELER-SLÆGT, som man kan finde på nettet og i den gamle slægtsbog?














Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Litta Olsen

Hej Helle

Jeg går næsten ud fra at du har set denne:
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,538810,538865

-men sender den for sikkerheds skyld, siden den omhandler samme gren.
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Helle Rau Hartmann

#412
Hej Litta, ja det har jeg nemlig - og jeg har også kontakt med hende der eftersøger vores fælles aner.
Selv om vi er lige ihærdige, er det ikke lykkedes at løse gåderne omkring Wedeler-handskemageren endnu.

Men jeg hælder stadig til de norske forbindelser, selv om der utvivlsomt også ligger tyske aner gemt et sted bagude.

Helt op til min tipoldefar, Didrik Hysing Jochumsen, som var barnebarn af handskemageren, ser jeg spor af noget norsk overalt. Faktisk mener jeg også at Hysing er et norsk stednavn?

Hvad der nok har snydt mange efterkommere er, at Didrik havde en tysk mor, som hed Ebling.
Derfor talte han bl.a. flydende tysk, og i kirkebøgerne står hans navn ofte ganske fortysket - ligeså på Vejles Stadsarkiv i gamle avisomtaler fx, sådan at Hysing bliver til Hüssing. Men han hed altså Hysing.

Didriks far var bager i Horsens og hed Jochum Jochumsen - faktisk til fornavn. Mens hans formelle efternavn må jo være Christophersen Wedeler ifølge tidens navneskikke i Danmark, eftersom hans far hed Christopher Hendrich Wedeler.
Didriks mor var født i Vejle og havde en klart norsk far, Endre Sigvartssøn (Skræder) Ring.

Sjovt nok kommer Didriks forældre til at bo i NORGESgade i Fredericia. Hvor der tydeligvis bor en del nordmænd, bl.a. en norsk præst, som hed Jens Bergendal.

På den tid hvor Endre Sigvartssøn Ring huserer i Horsens, hvor han bliver viet første gang i 1742, er der åbenbart en livlig samhandel med norske havne fra Horsens.

Endres første kone var datter af en Thomas Thenover (Tenover / Tenor), som jeg også tror har norsk oprindelse. Hans næste hustru, Clara Marie (Andersdatter? Endresdatter) kan jeg ikke finde ud af, hvor kommer fra. Skønt det er en meget sjælden navnekombination på den tid i Danmark. så måske er hun også fra Norge? Sverige?

Endelig er der slægten Vedeler, som vistnok var en driftig købmandsslægt i Bergen? Jeg synes at omstændighederne og flere detaljer kunne pege i retning af, at de er relevante for mig.

Jeg har bestilt slægtsbogen af Albert Vedeler fra 1925 på biblioteket. Men de tør ikke love at de kan skaffe den. Det bliver i så fald fra Norge. Den findes ikke i Danmark.

Og til allersidst har vi så de nye DNA-match-muligheder inden for slægtsforskning. Jeg får hele tiden en hel del (ellers) uforklarlige matches med personer, der stammer fra Bergen-egnen/Akershus/Telemarken i Norge.

Jeg har ingen andre slægtsgrene med forbindelse til Norge, end Endre Sigvartssøn Ring og muligvis hans svigersøn, Christopher Hendrich Wedeler.
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Litta Olsen

Hej Helle

Det er udenfor mine evner at finde noget andet om Wedeler/Vedeler end data om familien i Bergen. Thenover/Tenor gir ingen træf, desværre.

Men måske skal du forsøge at spørge i Digitalarkivets forum ?
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Helle Rau Hartmann

Hej igen, nej jeg døjer også med det. Jeg finder hele tiden spændende indicier her og der, men lige præcis mine aners navne kan jeg ikke knytte til det jeg finder.

Men du skal have tak for at have gjort hvad du kunne.

Digitalarkivets forum...hvor finder man dét?
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Litta Olsen

Her er DAs forum:
http://forum.arkivverket.no/forum/6-brukernes-eget-forum/

Du skal bare registrere dig, så går det af sig selv  ;)
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Helle Rau Hartmann

Tusind tak skal du have.
Det vil jeg prøve.
Helle Rau Hartmann
Jerlev, Vejle

Michael Axelsen

Hej Litta

Jeg søger et skifte efter Major Georg Christian Rauch. Han blev begravet 27.01.1773 i Østre Toten, Oppland Fylke, bind 6, 1773-93, s 7.

Han er enkemand, og har på dødtidspunktet mindst 2 børn;  Elisabeth Cathrine Rauch i København og Gotfred Christian, der som faderen er i militæret i Norge.

Jeg har brug for skiftet for endelig at bevise, at min ane Elisabeth Cathrine Rauch i København, er den samme som hans datter døbt i Lillebrænde på Falster.

Jeg har forgæves prøvet at søge efter skiftet i Norges Rigsarkiv på nettet. Det kan selvfølgelig skyldes, at det ikke findes.

På forhånd tak for hjælpen

Michael Axelsen

Litta Olsen

Citat fra: Michael Axelsen Dato 11 Jul 2012 - 20:50
Jeg søger et skifte efter Major Georg Christian Rauch. Han blev begravet 27.01.1773 i Østre Toten, Oppland Fylke, bind 6, 1773-93, s 7.

Hej Michael

Jeg ser at der har været spørgsmål om det før:
http://www.disnorge.no/slektsforum/viewtopic.php?p=497122

Jeg kiggede lidt i skifteprotokollerne, men de er svære at tyde og jeg tror ikke at jeg klarer at finde noget til dig.

Desværre........
Venlig hilsen
Litta Olsen
Vinnes, Fusa, Norge

Michael Axelsen

Hej Litta

Tak for forsøget. Måske skal han findes i militære skifter. Jeg har overvejet at få "proffesionel" hjælp. Kender du nogen du kan anbefale ?

Mvh Michael