Forbindelse ml. Casten Christiansen og Tordenskjold?

Startet af Carina Olsen, 05 Jan 2013 - 01:28

Forrige emne - Næste emne

Carina Olsen

Hejsa

Jeg har med hjælp fundet frem til en mulig far, Christian Skomager, til Casten Christiansen (f. ca. 1715 - d. 13. juni 1779 i Smerup) og hustruen Karen Olsdatter (f. ca. 1709 - d. 31. maj 1784 i Smerup).

Kan nogen venligst hjælpe mig med at finde yderligere oplysninger om dem, da jeg fra fjern slægt har fået at vide, at jeg muligvis er i familie med Tordenskjold?
Han skulle efter sigende have været ved Lille Torøje i Smerup sogn, hvor han gjorde en pige gravid, og rejste 2 uger efter. Pigen fik et barn med ukendt far ifl. kirkebogen, har jeg fået at vide, men jeg vil gerne mere i dybden med det.

Og jeg kan ikke se kirkebogen for Smerup sogn før 1726, så hvad gør jeg?

- Fødselsattest (muligvis Casten Christiansen): Spjellerup Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt 1686-1726 - opslag 54, på den anden side, næstsidst.
Anno 1715:
Dom: Septuag: Christian Skomager i Spjel
derup en Søn til Daaben kaldet Carsten.
- altså 3. marts 1715.

Oplysninger om Casten Christiansen og Karen Olsdatter:

- Fødselsattest - Ole Castensen (muligvis søn af Casten Christiansen): Smerup Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt 1726-1814 - opslag 19
I opslaget står (Ole's far) som Casten Christiansen i Taarøje, og i FT-1787, opslag 16, står Ole som Ole Castensen, så muligvis den rigtige?

- Vielsesattest: Smerup Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt 1726-1814 - opslag 86.
Anno 1744 - 25. marts:
No. 1: Maria Bebuddelsisd.
Blef Casten Christiansen
og Karen Olsdatter, Viede

- Børn:
    - Ældste søn: Christian Carstensen, står i FT-1801 i Smerup - opslag 7, som 58-årig.
Præstø, Stevns, Smerup, Store Torøje By, 10. familie, 40, FT 1801, A3919
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Christian Carstensen   58   gift   Husbond   Bonde og Gårdbeboer   
Ellen Knudsdatter   54   gift   hans kone     
Niels Christiansen   25   ugift   deres barn   Gevorben Soldat   
Carsten Christiansen   22   ugift   deres barn     
Lars Christiansen   19   ugift   deres barn     
Ingerbore Jacobsdatter   24   ugift   Tjenestepige     
Christian Pedersen   10   ugift   Tjenestedreng     
    - Mellemste søn: Ole Castensen
    - Yngste søn: Rasmus Castensen.

- Dødsattest: Smerup Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt 1726-1814 - opslag 76.
Den 13de Jun: Dom: 2da p. Trin: blev begrav:
Casten Christiansen, som tilsidst havde
Gaard i St: Taarøije, hvilken han for
nogle faae Aar siden havde
afstaaet til sin ældste Søn, hvor
han til sin Død nød sit Ophold –
han blev 64 aar gl.

- Dødsattest - hans hustru: Smerup Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt 1726-1814 - opslag 77.
Den 31te Maji, Anden Pintse-Dag, blev begr:
Casten Christiansens Enke Karen Olsdatter
75 Aar gl: Hand havde sidst Gaard i
St: Taarøije, hvor hun, efterat hun var ble-
ven Enke, opholdt sig hos sin søn Christian
Carstensen som fik Gaarden efter Faderen;
en kort Tiid var hun hos den yngste Søn
Rasmus Castensen, som havde faaet Gaard
i lille Taarøije, hvor hun døde.

Vh. Carina Olsen

Hans Poulsen



Hej Carina

"..fra fjern slægt har fået at vide, at jeg muligvis er i familie med Tordenskjold?..".

"..Han skulle efter sigende..".

".. ukendt far ifl. kirkebogen, har jeg fået at vide..".

"..hvad gør jeg?..".

Du hygger dig videre med en gammel familieskrøne - andet er det tilsyneladende ikke.

Der er i det opgivne ikke gran af dokumentation for, at Tordenskiold har noget som helst med sagen at gøre.

Peter Jansen Wessel (1690 – 1720) - kaldet Tordenskiold.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Karin Rasmussen

Hej.

Du skriver:

"Og jeg kan ikke se kirkebogen for Smerup sogn før 1726, så hvad gør jeg?"

Som tidligere fortalt, indeholder kirkebogen for Spjellerup 1686-1726 også Smerup sogn fra år 1686-1726.

Mvh. Karin.

Peter Kyhl

Hej Carina.

Du kan finde lædsruller og mere fra Vemmetofte og Højstrup godser her: https://familysearch.org/search/image/index#uri=https%3A%2F%2Ffamilysearch.org%2Frecords%2Fwaypoint%2FM9MN-YWD%3A1888859221%3Fcc%3D2015318

Jeg har rodet rundt i lægdsrullerne de sidste par dage og stødte på dine navne. Jeg mener, at Carsten Christiansen har sønnerne Christian, Ole og Rasmus, men du kan selv tjekke dem efter. De er meget lette at bruge.

Tordenskjold fik ingen børn.

Mvh. Peter Kyhl

Annette Damgaard Hansen

#4
Hej Carina.

Først til Hans Poulsen: Man søger sjældent hjælp på DIS, hvis man har dokumentationerne klar i baghånden :)

Familieskrøner er sjældent hentet ud af det blå - de har som regel et eller andet gran af sandhed gemt i sig. Om det er Tordenskjold, en af hans soldater eller nabosladder fra Tordenskjolds tid, er ikke til at vide.

Det bliver nok svært at finde svaret, da der er tale mon et "uægte" barn?  Men måske Landsarkivet eller Rigsarkivet kan hjælpe dig videre og give et bud på, hvor Tordenskjold var i tiden omkring undfangelsen. Han havde ikke nogen registrerede børn.

mvh.
Annett

Hans Poulsen



Hej Annett (Annette?)

*Man søger sjældent hjælp på DIS, hvis man har dokumentationerne klar i baghånden*.

Overså jeg mon en dokumentation? Hvilken?

*Familieskrøner er sjældent hentet ud af det blå*.

Hverken du eller jeg kan formodentlig statistisk underbygge vore erfaringer. Min er, at det vrimler med skrøner, rygter, formodninger, gætterier grænsende til det rene vås, og at det i sig selv er en hjælp til spørgere i DIS-grupperne, hvis man frigør deres tanker for den slags tosserier, således at de kan bruge tid, kræfter og fantasi på seriøs slægtsforskning.

Familieskrøner og ammestuehistorier er kusiner.

*Det bliver nok svært at finde svaret, da der er tale mon et "uægte" barn?*

Hvis barnets forældre er gift, er der tale om et ægteskabeligt barn, og da er det pater-est-reglen, der gælder - uanset at ætgemanden ikke er den biologiske far.

*..bud på, hvor Tordenskjold var i tiden omkring undfangelsen..*. Avlingstiden, som det så prosaisk hedder, er temmelig lang, og moderne tiders måleinstrumenter stod ikke til rådighed i første tredjedel af 1700-tallet.

Venlig hilsen og godt nytår
Hans 




Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Carina Olsen

#6
Tak, for hjælpen.

Der er rigtigt at Casten Christiansen havde sønnerne, Christian, Ole og Rasmus.

Jeg har prøvet at læse lidt om lægdsruller, men kan ikke læse, hvad de forskellige kolonner er, i lægdsrullerne. Og 574 sider er mange, så er der et system?

Jeg har prøvet at finde Karen Olsdatter (f. ca. 1709 - d. 31. maj 1784 i Smerup).
Jeg har fundet forskellige, der hedder Karen, men ved ikke om nogen af dem er hende eller det rigtige sogn?
Smerup sogn, år 1686-1726 - opslag 46, opslag 162 - 2. side øverst, opslag 166 - 2. side øverst


Vh. Carina Olsen

Annette Damgaard Hansen

#7
Hej Carina og Hans

Carina, jeg har prøvet at søge på Casten Christensen, men finder kun et par geni.com links, og som du selv er inde på, så går kirkebøgerne ikke langt nok tilbage:
http://www.geni.com/people/Ole-Castensen/6000000015018051524
http://www.geni.com/people/Casten-Christiansen/4688654267740023309

Jeg må vist hellere uddybe mit tidligere indlæg lidt, men først skal jeg høre dig Carina, om jeg forstår dit indlæg korrekt? – Du har fået at vide, at du muligvis er familie med Tordenskjold, og du tror, at han kan have været i Torøje i Smerup sogn, hvor han gjorde en pige gravid. Barnet kan være Casten Christiansen (f. ca. 1715 - d. 13. juni 1779 i Smerup), men faderen til ham kan også være Christian Skomager. Er det korrekt?

Mit forslag til dig går på, at finde ud af hvor Tordenskjold var i tiden omkring 1715, da Casten Christiansen bliver undfanget (i avlingstiden, om man vil) – evt. via lands- eller rigsarkivet. Hvis Tordenskjold ikke var i Smerup sogn omkring 1715 - 1719, så kan det nok ikke være ham, der er far. På Rigsarkivet ligger kasser med papirer på enkeltpersoner, som godt kan inkludere personlige breve. Måske er der en kasse med Peder Wessels papirer. Det er i hvert fald en mulighed du kan forfølge, hvis du har lyst.

Respons på Hans' indlæg:
Hans, du skriver: Der er i det opgivne ikke gran af dokumentation for, at Tordenskiold har noget som helst med sagen at gøre. Til det svarer jeg: Man søger sjældent hjælp på DIS, hvis man har dokumentationerne klar i baghånden (underforstået – det er netop fordi man ikke har noget bevis/dokumentation, at man beder om hjælp til at finde nye indfaldsvinkler).

Man kan ikke altid afvise familiehistorier, selv om jeg tror, at historien her er vanskeligt at få hold på, da Tordenskjold efter sigende ikke har nogen registrerede børn. Igennem hele historien er kvinder blevet gravide med soldater, sømænd og vandringsmænd som forsvandt igen uden at ane, at de var blevet fædre. Andre mænd er efterfølgende blevet udlagt som fædre. I sådanne tilfælde giver dokumenter og papirer ikke spor mening. De er værdiløse, hvis det er vores biologiske slægt vi søger, men værdifulde, hvis det er rødderne til vores opdragelse og traditioner, vi finder væsentlige. Man får nok aldrig sandheden at vide, men det behøver til gengæld ikke at betyde, at rygtet er falsk.

I må ha' en god week-end
mvh. Annette

Carina Olsen

#8
Hejsa

http://www.geni.com/people/Ole-Castensen/6000000015018051524
Her står: Brønderslev Sogn, anno 1764.
Den 17. januar Ole Casten
sen og Anna Nielsdatter, X
af Linderup. Forlovere Christen
Carstensen af Hellum Sogn, og
Hans Nielsen af Linderup X Brøn
derslev sogn.
   - Det må betyde at Ole Castensen var gift med Anna Nielsdatter i 1764, og at han i 1780 giftede sig 2. gang med Cidse Petersdatter...

- Vielsesattest: Smerup Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt 1726-1814 - opslag 90:
År 1780:
Den 9de Febr. bleve Copulerede
u:karl fra St. Taarøje Ole Car-
stensen, som var bleven Gaard-
mand i Taagerup, og Pigen Cidse
Pedersdatter ligeledes fra St. Taarøje.

- FT-1787:
Praestoe, Stevns, Smerup, Lille Torøje, , 9. familie, FT 1787, A3913
Ole Castensen          39     gift   Mand   Indsidder  
Cidse Pedersdatter   36     gift   hans kone    
Casten Olsen              5    ugift   deres barn
Peder Olsen                3    ugift   deres barn

http://www.geni.com/people/Casten-Christiansen/4688654267740023309
Her står Ole Castensen´s forældre, Casten Christiansen og Karen Olsdatter.

Jeg må vist hellere uddybe mit tidligere indlæg lidt, men først skal jeg høre dig Carina, om jeg forstår dit indlæg korrekt? – Du har fået at vide, at du muligvis er familie med Tordenskjold, og du tror, at han kan have været i Torøje i Smerup sogn, hvor han gjorde en pige gravid. Barnet kan være Casten Christiansen (f. ca. 1715 - d. 13. juni 1779 i Smerup), men faderen til ham kan også være Christian Skomager. Er det korrekt?
Ikke helt, men jeg tror at Casten Christiansen eller Karen Olsdatter kan være en efterkommer af Tordenskjold, måske egentlig et vildspor. Men jeg ved at det er fra Ole Olsen´s gren (f. Nov 23 1855 i Smerup).
Mændenes fædre kronologisk nedad med hustruer:
- Ole Olsen
- Ole Carstensen og Ane Margrethe Jensdatter
- Casten Olsen og Sidse Frederichsdatter
- Ole Castensen og Cidse Petersdatter
- Casten Christiansen og Karen Olsdatter

Der er jo mange muligheder før jeg finder tilbage til evt. Tordenskjold, pga. hver deres grene. Jeg har nok at arbejde med, og bruger mange timer på det i fritiden, men pludselig finder jeg nok ud af det.

Jeg ville gerne be- eller afbekræfte Casten Christiansen eller Karen Olsdatter, som efterkommer af Tordenskjold.

Mit forslag til dig går på, at finde ud af hvor Tordenskjold var i tiden omkring 1715, da Casten Christiansen bliver undfanget (i avlingstiden, om man vil) – evt. via lands- eller rigsarkivet. Hvis Tordenskjold ikke var i Smerup sogn omkring 1715 - 1719, så kan det nok ikke være ham, der er far. På Rigsarkivet ligger kasser med papirer på enkeltpersoner, som godt kan inkludere personlige breve. Måske er der en kasse med Peder Wessels papirer. Det er i hvert fald en mulighed du kan forfølge, hvis du har lyst.
Det vil jeg gøre. Det kan være der står noget.

Selvom det er enormt tidskrævende, at finde tilbage til evt. Tordenskjold, så har jeg fået lidt hjælp og råd til at komme videre, som jeg helt sikkert vil gå videre med.

Det er irriterende med de næsten ulæselige kragetæer i kirkebøgerne.

Kan nogen læse under Smerup sogn, som findes i Spjellerup sogns kirkebog, om der står en ukendt far til et barn ml. vel tidligst år 1708 indtil 1720 - hvor evt. Tordenskjold kan have gjort en pige gravid?
Smerup sogn står fra opslag 129.
Måske er det nemmere den vej fra.

God weekend!

Venlig hilsen
Carina Olsen

Annette Damgaard Hansen

#9
OK, det er sådan det hænger sammen - så kommer du da godt nok på en ordenlig opgave  ;D

Men jeg kan foreslå dig at gå den modsatte vej. På geni.com kan du finde Peder Wessels far. I højre kolonne kan du klikke ind og se stamtræet. Herfra kan du søge ned i rækkerne, og undersøge om du støder på  navne, der relaterer sig til din familie. Og så er det jo bare at undersøge, om der er hold i det de skriver. Der er mange ukorrekte oplysninger på geni.com, men det er et glimrende værktøj til at komme videre  ;)

http://www.geni.com/people/Jan-Wessel/6000000004650794449

God fornøjelse

mvh Annette

Finn Holbek

ideen om at Tordenskiold skulle have haft efterkommere i Smerup, harmonerer ikke rigtigt med mandens karriere som kriger osv., glem det.

En evt. forbindelse kunne gå via hans mødrene slægt Schøller, som er temmelig udbredt i Danmark og Norge.

Tordenskiolds aner kendes 6 led tilbage: http://finnholbek.dk/genealogy/pedigree.php?personID=I49310&tree=2&parentset=0&generations=6&display=compact
Med venlig hilsen
Finn Holbek
https://finnholbek.dk