Min oldefar (Mathias Christian Samuel Jørgensen) og oldemor (Bodil Kirstine Christensen) er begge født i Tveje Merløse. De kommer begge i tjeneste ved Elverdam Mølle, hvor Bodil bliver gravid februar 1865. Det er jo ikke særligt usædvanligt, men det efterfølgende er for mig lidt usædvanligt.
Bodil må flytte fra Elverdam Mølle, hvor Mathias bliver boende og arbejder som møllersvend. Bodil kommer til at bo hos Mathias forældre i Holbæk, hvor hun også bor ved datteren Marens dåb 21. januar 1866 i Skt. Nikolaj i Holbæk. Ved dåben er forældrene registreret som faddere sammen med noget af Bodils familie.
Bodil og Mathias bliver ikke gift selvom han helt klart må have erkendt faderskabet. Datteren Maren kommer til at bo hos hans forældre i Holbæk, hvilket fremgår af folketælling 1870. Mathias bliver boende på Elverdam Mølle, hvor han fortsat arbejder som møllersvend.
I efteråret 1871 bliver Bodil atter gravid. Mathias er også far til dette barn (min mormor).
Mathias og Bodil bliver gift 6. april 1872 i Tveje Merløse 2½ måned før deres andet barn bliver født.
Kort efter brylluppet flytter Mathias og Bodil til Virum, hvor han har forpagtet Blæsenborg Mølle, der hørte under Frederiksdal. Han køber senere møllen og driver den frem til 1912. Det fremgår af afgangslisten i Soderup Sogn (hvor Elverdam Mølle liger), at Mathias er rejst direkte herfra til Kongens Lyngby.
Det udædvanlige er efter min opfattelse, at de først bliver gift umiddelbart før de kommer til et bo sammen som ægtefolk. Kender nogen til, om det er sædvane?