Udskudt vielse

[oleplannthin]

Min oldefar (Mathias Christian Samuel Jørgensen) og oldemor (Bodil Kirstine Christensen) er begge født i Tveje Merløse. De kommer begge i tjeneste ved Elverdam Mølle, hvor Bodil bliver gravid februar 1865. Det er jo ikke særligt usædvanligt, men det efterfølgende er for mig lidt usædvanligt.
Bodil må flytte fra Elverdam Mølle, hvor Mathias bliver boende og arbejder som møllersvend. Bodil kommer til at bo hos Mathias forældre i Holbæk, hvor hun også bor ved datteren Marens dåb 21. januar 1866 i Skt. Nikolaj i Holbæk. Ved dåben er forældrene registreret som faddere sammen med noget af Bodils familie.
Bodil og Mathias bliver ikke gift selvom han helt klart må have erkendt faderskabet. Datteren Maren kommer til at bo hos hans forældre i Holbæk, hvilket fremgår af folketælling 1870. Mathias bliver boende på Elverdam Mølle, hvor han fortsat arbejder som møllersvend.
I efteråret 1871 bliver Bodil atter gravid. Mathias er også far til dette barn (min mormor).
Mathias og Bodil bliver gift 6. april 1872 i Tveje Merløse 2½ måned før deres andet barn bliver født.
Kort efter brylluppet flytter Mathias og Bodil til Virum, hvor han har forpagtet Blæsenborg Mølle, der hørte under Frederiksdal. Han køber senere møllen og driver den frem til 1912. Det fremgår af afgangslisten i Soderup Sogn (hvor Elverdam Mølle liger), at Mathias er rejst direkte herfra til Kongens Lyngby.

Det udædvanlige er efter min opfattelse, at de først bliver gift umiddelbart før de kommer til et bo sammen som ægtefolk. Kender nogen til, om det er sædvane?

[Hans Poulsen]

Hej Ole

God julemorgen.

"..Kender nogen til, om det er sædvane?.."

Sædvane er nok ikke lige det ord, jeg vil benytte i det konkrete tilfælde, men ellers må jeg sige, at din beretning er, hvad jeg vil kalde *Variationer over et tema*.

Jeg sporer intet unormalt i din histore - der er tale om en vielse med forsinkelser, og grundene hertil kan være mange:

- Tvivlede de to unge selv på, at deres kærlighed var tilstrækeleig stor til ægteskab, men nok til lidt pjank i ny og næ?

- Var en af de unge - eller de begge - ind imellem tiltrukket af en anden?

- Var møllersvendens økonomi for svag til at tænke på ægteskab allerede ved første graviditet?

- Var hendes forældre stærkt imod forbindelsen til den møllersvend, der havde forført deres datter?

Om dit indlæg hører hjemme under *Projekter*, kan jeg tvivle lidt på - og ærgre mig over, da kun relativt få ser indlæggene i den her DIS-gruppe.

Venlig hilsen
Hans

[Hans Peter Hansen]

Hej

Vil da lige bidrage med et eksempel mere af samme skuffe:

Niels Rasmussen og Johanne Christensdatter børn og ægteskab:

Hans Nielsen født 1805 i Viemose, Kalvehave Sogn (forældrene var ikke gift)

Forældrene trolovet 10-7-1807 i Kavehave Sogn

Sidse Magrethe Nielsdatter født 1808 i Langbæk, Kalvehave Sogn

Forældrene vies 15-2-1811 i Kalvehave Sogn

Birthe Kathrine Nielsdatter født 1811 i  Endegaarde, Skibinge Sogn

Efter dette får 2 piger og 4 drenge (Den mest kendte er nok:)

Lars Nielsen født 6-4-1822 i Steensby Kalvehave Sogn (også kaldet Balle Lars)

[oleplannthin]

Hej,

Tak for et par svar, også tak for anvisningen af, at emner af denne art hører hjemme under metode og teknik.

Mine overvejelser i forhold til min lille historie, der menneskeligt kan have mange begrundelser af mere personlig art, var om der historisk kan have været tale om, at vielse var noget man knyttede til at flytte sammen. Oprindeligt har trolovelsen været der, hvor man med vidner bekræftede et forhold. Copulationen var en bekræftelse over for gud -- og måske også grundlaget for at leve sammen som mand og kone. Når møller Mathias og Bodil først et viet da de flyttede til Virum kunne det være begrundet i dette.

Ole