Løbende orientering om opdateringer/ændringer

Startet af Christian Konstmann Autzen, 10 Okt 2010 - 14:30

Forrige emne - Næste emne

Christian Konstmann Autzen

Kunne det være en ide, at Webmaster vedligeholder en liste over fejl,  mangler og uhensigtsmæssigheder, og sådan så vi ikke alle behøver at skrive om samme problem hhv. uhensigtsmæssighed.

Det ville også give os brugere en løbende orientering om, hvad som sker.

Jeg tænker mig som sådan ikke, at vi brugere så i tide og utide skal kommentere og diskutere (i al evighed), hvad som er på listen, hvorfor o.s.v. - men blot at det virker som en almindelig orienteringsliste.

Hilsen
Christian
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.

Mette Fløjborg

Hej Christian!
Åh, jeg er ikke meget for at reklamere for fejl og uhensigtsmæssigheder, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er sørme så negativt :). Jeg forsøger at svare så hurtigt jeg kan, hvis der er fejl, der er i gang med at blive udbedret, og hvis der kommer forslag, som kommer med på min (lange) ønskeliste. Skal vi ikke i stedet starte en positivliste over alle de gode ting vi har fået?

Jeg kan godt forstå, at du føler det som spild af din tid at skrive om en fejl, som vi allerede kender. Jeg kan anbefale (også i den sammenhæng) at bruge feltet SØG øverst oppe og skrive et stikord, så kan man hurtigt se, om et emne er behandlet tidligere.

Men skriv endelig direkte til mig eller her i forum, hvis der er noget, der 'hænger'.
Venlig hilsen
Mette Fløjborg
www.flojborg.dk

Christian Konstmann Autzen

Hej Mette

Tak for svaret - og jeg er da fuldt enig i, at vi først og fremmest skal se på de positive ting. Og nu har vi så også bestyrelsens afgørelse fra mødet i lørdags, og de ændringer, som her blev besluttet.

FDM havde også meget svære problemer, da de her i år også fik lavet en ny hjemmeside; og den gav utroligt mange kommentarer fra brugerne.

Webmasteren dér lavede så en overordnet beskrivelse af, hvilke fejl og mangler, som var konstateret og hvad man ville se på. Og dette svar gav faktisk ro omkring hjemmesiden. At FDM's hjemmeside så er en utrolig tung sag at downloade (mere end 3 MB hver gang !), er så en anden side - men den fejl har denne hjemmeside da heldigvis ikke.

Om denne ro på FDM's hjemmeside så skyldtes svaret - og at der blev gjort noget ved sagen, ved jeg ikke. Det var sådan set med denne sag i tankerne, at jeg foreslog det.

Al begyndelse er svær  8)

Hilsen
Christian
   
Min slægt: Autzen, Konstmann, Nansen, Hegelund, Sønberg, Matzen, Schmidt, Kruse, Wolf. Min hustru's slægt: Mærsk, Fogh, Møller, Hark, Lund, Aaskou, Blom, Dethlefsen, Beyer, Troels Winther.