For mange børn.

Startet af Helle Damkjær Nygaard, 14 Dec 2012 - 17:32

Forrige emne - Næste emne

Helle Damkjær Nygaard

Jeg er i gang med at finde børn i Mårum af Hans Jørgensen og jeg finder rigtig mange! - Flere end muligt, hvis der også dengang skulle være min. 9 mdr. mellem graviditeterne. Jeg har fundet frem til, at der (selvølgelig) er mere end en Hans Jørgensen i sognet. Mødrene er ikke nævnt ved børnenes dåb, altså har jeg kun faders navn.

Hvordan får jeg knyttet børnene til den rigtige far? Hvilke arkivalier skal jeg lede i?

Mvh.
Helle
Med venlig hilsen
Helle Damkjær

Hans Poulsen



Hej Helle

Hvor er vi i tid?

Nærmeste folketælling?

Har du et par opslagsnumre?

Kom med flere detaljer - der er helt givet en god forklaring på fænomenerne. Dog er jeg ude af stand til medicinsk at forklare, hvorfor et ægtepars første graviditet er kortere end normalt.

Tit går der kun to-tre måneder mellem bryllup og nedkomst. Ren mystik for mig.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Gitte Johansen

Du kunne jo i første omgang kigge på DDD

Nu skriver du ikke, hvornår det er, eller hvad moderen hedder. Men her er et par stykker i 1840


Frederiksborg, Holbo, Maarum, Maarum Bye, en Gaard, 15, FT-1840, C3223
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Hans Jørgensen   39   Gift      Gaardmand   
Kirsten Nielsdatter   45   Gift      hans Kone   
Jørgen Hansen   11   Ugift      Deres Børn   
Nille Kirstine Hansdatter   8   Ugift      Deres Børn   
Inger Marie Hansdatter   5   Ugift      Deres Børn   
Dorthe Jensine Hansdatter   2   Ugift      Deres Børn   
Hans Petersen   23   Ugift      Tjenestefolk   
Nille Jensdatter   21   Ugift      Tjenestefolk   
Ane Sørensdatter   17   Ugift      Tjenestefolk   
Jens Philupsen   39   Gift      Inderste og Dagleier   
Benthe Olsdatter   32   Gift      hans Kone   
Ole Jensen   5   Ugift      Deres Børn   
Bodil Kirstine Jensdatter   2   Ugift      Deres Børn   

Frederiksborg, Holbo, Maarum, Bjørstrup, en Gaard, 95, FT-1840, C3223
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Hans Jørgensen   42   Gift      Gaardmand   
Margrethe Olsdatter   33   Gift      hans Kone   
Lars Hansen   16   Ugift      deres Søn   
Lars Pedersen   23   Ugift      Tjenestefolk   
Maren Olsdatter   19   Ugift      Tjenestefolk   



Frederiksborg, Holbo, Maarum, Maarum, en Gaard, 17, FT-1845, B3540
Navn:   Alder:   Civilstand:   Stilling i husstanden:   Erhverv:   Fødested:
Hans Jørgensen   44   Gift      Gaardmand   Nøddeboe Sogn [Nødebo sogn, Fborg amt]
Kirsten Nielsdatter   49   Gift      hans Kone   Græsted Sogn [Græsted sogn, Fborg amt]
Niels Hansen   18   Ugift      deres Børn   her i Sognet [Mårum sogn, Fborg amt]
Jørgen Hansen   16   Ugift      deres Børn   her i Sognet [Mårum sogn, Fborg amt]
Nille Kirstine Hansdatter   13   Ugift      deres Børn   her i Sognet [Mårum sogn, Fborg amt]
Inger Marie Hansdatter   10   Ugift      deres Børn   her i Sognet [Mårum sogn, Fborg amt]
Dorthea Jensine Hansdatter   7   Ugift      deres Børn   her i Sognet [Mårum sogn, Fborg amt]
Hans Hansen   19   Ugift      Tjenestefolk   her i Sognet [Mårum sogn, Fborg amt]
Kirstine Pedersdatter   25   Ugift      Tjenestefolk   Valdbye Sogn [Valby sogn, Fborg amt]
Venlig hilsen
Gitte Johansen 8520 Lystrup

gittejohansen(snabel a)rocketmail.com

Lis B. Jensen

Hej Helle

Du må se på fadderne  - der må være nogle der er gengangere.

Jeg sætter gerne familierne op i et worddokument - og giver personer jeg VED hører sammen den samme farve i navn.

For nu at bruge Gittes eksempel - vi Hans Jørgensen med hustru KIrsten være blå - og den anden Rød - ligeså kan du farve navnene på ens faddere - det kan somme tider hjælpe.

Hvis du har brug for et eksempel må du sende mig en mail privat
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Mikkel Eide Eriksen

Hej

Ja, min metode er også at finde alle dåbernee for en given persons børn, og så derefter sortere dem i familier via fx. faddere, hustrus navn, eventuelle stedbetegnelser osv.

Det kan også være hvis det er langt nok tilbage at præsten har noteret moderens introduktion i kirken med navn, så kan man regne ud hvilken der er tale om.

mvh
Mikkel

Interesse: alt Gilleleje plus Lindberg/Humble (SE/DK) Svane (Mors) Behringer (Alsace/DK/NO) Bortvig/Fleischer (Lolland)

Hjælper gerne med Sverige: https://forum.slaegt.dk/index.php/topic,153986

Helle Damkjær Nygaard

Jeg kan godt se, at jeg måske har været lidt nærig med oplysninger.
Jeg har fundet fgl.:

Fødte/Døbte:
Inger 21/10 - 1792 (opsl. 213)
Hans 16/2 - 1794 (opsl. 214)
Maren 3/5 - 1795 (opsl.214)
Lars 21/8 - 1796 (opsl. 215)
Peder 23/12 - 1798 (opsl. 216)
Jørgen 30/8 - 1801 (opsl. 217)
Jens 26/2 -1804 (opsl. 219)
Jens 3/3 - 1805 (opsl. 220)
Ane 20/4 -1806 (opsl. 220 eller 221)
Ole 14/8 - 1808 (opsl. 222) (død 28/1 - 1810 (opsl. 252))
Bodil 1/1 - 1810 (opsl. 223)
Niels 1/4? 1812 (opsl. 225)
Ole 21/9 - 1815 (opsl. 230) (død 19/4 - 1816 (opsl. 254))
Johanne 26/5 - 1817 (opsl. 232) (død 2/10 - 1836)

Døde:
Bodil juli 1800, 2 (?) gammel (opsl. 250)
Maren 8/5 - 1796, (?) gammel (opsl. 249)
Jens 18/2 - 1798, 19 (?) gammel (opsl. 249)
Jørgen 10/7 - 1802 (opsl. 250)

Det kan faktisk godt lade sig gøre - ser jeg nu.
Men der er stadig to Hans Jørgensen.
Det forældre- par jeg er interesseret i er Hans Jørgensen og Ane Margrethe Pedersdatter. Gift 8/1 - 1792 (opsl.176).
Ved de yngste børn er moderen nævnt som Margrethe Pedersdatter - jeg formoder, at det er den samme som Ane Margrethe Pedersdatter.

Det hele sker jo i de år, hvor det er lidt sparsomt med FT.
FT 1801 er de med tre af deres børn (Maarum Bye, 7)
FT 1834 er børnene flyttet hjemmefra og Hans Jørgensen er død (Maarum Bye, en Gaard, 16)

Der er en anden Hans Jørgensen der dør i 1796 - 52 år gammel, så nogle af de ældste børn kunne jo væres hans.

Tak for hjælpen indtil nu - håber I vender tilbage.

Mvh.
Helle

Med venlig hilsen
Helle Damkjær

Helle Damkjær Nygaard

Forkert opsl. nr. for vielsen - det er ikke 176. Har ikke opsl. nr. ved hånden.

Vil lige oplyse, at Mårum sogn ligger i Frederiksborg amt.

Har også forsøgt Familysearch, men ingen brugbare resultater.

Jeg giver mig i kast med Lis´ og Mikkels metode, men andre forslag er meget velkomne. Endnu en gang tak for hjælp og ulejlighed til alle.

Mvh.
Helle
Med venlig hilsen
Helle Damkjær

Karen Marie Biersted

Hej.

Læg mærke til at ved den ene Hans Jørgensen står der at han er AF Maarum og ved den anden står der VED Maarum. Det kunne være måden at kende forskel på dem.

Med venlig hilsen
Rie Biersted.
Med venlig hilsen
Rie Biersted
http://hyll-biersted.dk/

Helle Vibeke Olesen

Til Hans Poulsen!

Det kan jeg godt forklare dig:

Fænomenet har ikke noget med medicin at gøre - der var bare så meget mere saft og kraft i de gamle præsters velsignelse af brudeparret, at det første barn kom hurtigt - jeg har et eksempel på dagen efter brylluppet!

Se, det var en præst, der kunne sin katekismus!

;) :D

Med venlig hilsen
Helle Vibeke Olesen

..... hvis forældre blev viet af en slatten præst, så der gik 6 år, inden jeg ankom ;)

Hans Poulsen


Hej Helle Vibeke

Af hjertet tak for din redegørelse, som for alvor har bragt mig fremad i erkendelse.

Hvorfor i alverden havde jeg ikke tænkt på spiritualitet og den kraft, der udgik og udgår fra visse af Herrens tjenere med evner til marvfyldte prædikener?

I min store enfoldighed kunne jeg kun svinge mig op til at tænke på medicin, biologi, biokemi, fysik og stundom i lidt mere vovede tankebaner på noget anatomisk. Takket være dig véd jeg bedre nu.

Venlig hilsen, tak og glædelig jul!

Hans
[Med to søstre ved navn hhv. Helle og Vibeke]
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Jørgen Sørensen

Hej

Prøv evt. at slå børnene op ved konfirmationen - på den tid oftest i samme sogn som fødsel/dåb.
Her er der ofte nyttige oplysninger om forældrene...

Jørgen

Steffen Andersen

Hej Helle

Find skiftet efter forældrene. På den tid var man som regel meget grundig med
at opremse alle deres børn. Også børnenes eventuelle ægtefælle samt børn.
Med venlig hilsen
Steffen
5792

Helle Damkjær Nygaard

Til Jørgen.
De første konfirmationer der står skrevet i kirkebogen er senere - har ledt. Tak alligevel.

Til Steffen.
Selvfølgelig skal jeg se efter deres skifte - det havde jeg ikke tænkt på. Tak.

Til Hans og Helle Vibeke.
Jeg sidder hér og små-griner. Herligt.

Stor tak til alle og glædelig jul.

Mvh.
Helle
Med venlig hilsen
Helle Damkjær

Vibeke Thillemann

Hej

Da den "forkerte" Hans Jørgensen dør i 1796, kan det jo kun være 4 af de nævnte børn, han kan være far til:

Inger f. 1792
Hans f. 1794
Maren f. 1795
Lars f. 1796

og da den rigtige Hans Jørgensen ses her i FT 1801

  Frederiksborg, Holbo, Maarum, Maarum Bye, , 7. Familie, FT-1801, B3528
Navn:    Alder:    Civilstand:      Stilling i husstanden:      Erhverv:      Fødested:
Hans Jørgensen   32    Gift   Huusbond   Bonde og Gaardbeboer   
Ane Margrethe Pedersdatter   26    Gift   Hans Kone      
Hans Hansen   7    Ugift   Deres Søn      
Lars Hansen   5    Ugift   Deres Søn      
Peder Hansen   3    Ugift   Deres Søn

er det vel kun Inger og Maren, der kan være tvivl om?
Venlig hilsen
Vibeke Thillemann

Helle Damkjær Nygaard

Hej Vbeke.

Det er rigtigt - og efter at have fået sat det hele i system er jeg ikke længere i tvivl.

Men 16 børn! Puha - jeg bliver helt træt. Har rigeligt i mine to teenage- piger ;)

Tak for deltagelse.

Mvh.
Helle
Med venlig hilsen
Helle Damkjær

Christian Grøndberg

Citat fra: Vibeke Thillemann Dato 15 Dec 2012 - 15:26
og da den rigtige Hans Jørgensen ses her i FT 1801

...

er det vel kun Inger og Maren, der kan være tvivl om?

Med mindre der er en tredje Hans Jørgensen efter 1801.

Med venlig hilsen
Christian

Helle Damkjær Nygaard

Hej Christian.

Det har jeg også prøvet at undersøge  - og der ér en 3. medspiller ved navn Hans Jørgensen - eller faktisk en 4. Hans Jørgensen.

Matrikel- kortet for Mårum 1813 viser nemlig 3 Hans Jørgensen´er.
Kan kun finde den rigtige Hans Jørgensen i FT 1801 - med 3 af de rigtige børn.

Jeg har som ovenfor skrevet sat børn og deres faddere i system. 1-3 faddere går igen gennem 1-3 børn. Nogle faddere forsvinder, men andre kommer til og går igen gennem de næste 1-3 børn. Jeg ser helt klart en sammenhæng - men en lille tvivl vil der være indtil jeg finder de forskellige skifter.

Har kun haft held med at finde skiftet efter Ane Margrethe Pedersdatter, men i det er der bare noteret, at svigersønne overtager efter hende.

Jeg leder med lys og lygte efter skiftet efter Hans Jørgensen, men kan ikke finde det dér, hvor jeg vil mene det burde være.

Jeg leder videre.

Tak til dig også

Mvh.
Helle
Med venlig hilsen
Helle Damkjær

Lis Petersen

#17
Hej Helle!

En FT 1834 fortæller, at Hans Jørgensen er død før dette år, og at Ane Margrethe bor hos en datter og svigersøn:

Frederiksborg, Holbo, Maarum, Maarum Bye, en Gaard, 16, FT-1834, C7449
Anders Nielsen   35    Gift      Gaardmand   
Ane Hansdatter   28    Gift      hans Kone   
Hans Andersen   8    Ugift      Deres Børn   
Karen Marie Andersdatter   3    Ugift      Deres Børn   
Mette Sophie Andersdatter   3    Ugift      Deres Børn   
Ane Margrethe Pedersdatter   59    Enke      forsørges af sin Svigersøn Gmd. Anders Nielsen   
Anders Jørgensen   29    Ugift      Tjenestefolk   
Larine Eriksdatter   19    Ugift      Tjenestefolk   
Jørgen Olsen   16    Ugift      Tjenestefolk

   
Hans Jørgensens begravelse Mårum Kb 1813-1827 opslag 46.

Du finder dødsanmeldelse og skifte efter Hans Jørgensen her:
Frederiksborg Amt/ amtstue, Kronborg amtstuedistrikt, Registreringsprotokol Mårum sogn 1805-1856

I opslag 20 på højre side d. 24. sept. 1825 er dødsanmeldelsen
I opslag 26 -27 højre side d. 16. novbr. 1825 er selve skiftet


Vh Lis.


Lis Petersen - 3000

Helle Damkjær Nygaard

Hold op, hvor er du bare go´ Lis.

FT 1834 og begravelsen havde jeg fundet, men skiftet.... :D

Tusind tak.
Så kan jeg måske få spundet en ende på alle disse børn.

God jul.

Mvh
Helle

P.s.: Noget af en opgave du har været på i forb. med Christen Jensen og Anne Jensdatter.
Med venlig hilsen
Helle Damkjær

Lis Petersen

Hej Helle!

Du skrev:

P.s.: Noget af en opgave du har været på i forb. med Christen Jensen og Anne Jensdatter

Det forstod jeg ikke helt ??? -  Hvem er de?  

God jul også til dig.

Vh Lis.
Lis Petersen - 3000

Helle Damkjær Nygaard

Hej Lis.

Undskyld - min fejl - blander tingene sammen :-[

Helle
Med venlig hilsen
Helle Damkjær

Lis B. Jensen

Hej Helle

Ja - det tør svagt antydes det var.

Til Lis Petersen -
Det var en privat korrespondance mellem mig og Helle.
Lis B. Jensen
* * * * * * * *
Ses i Legacy Forum: http://legacydansk.com og
https://vordingborglokalarkiv.dk/

Lis Petersen

Hej Helle og Lis B.!

Ja, jeg var næsten klar over at der var tale om en forveksling, men -  ingen skade sket ved det. ;)

God jul til jer begge.

Vh Lis Petersen.
Lis Petersen - 3000