1922: Hvor finder jeg bevilling til indgåelse af nyt ægteskab?

Startet af Rune Stjernholm, 21 Dec 2010 - 18:29

Forrige emne - Næste emne

Rune Stjernholm

Hvem kan lede mig i rette retning...?

AO, Kristkirke sogn, viede 1920-1925, opslag 135, vielse nr. 107:

Frederik Vilhelm Stjernholm gifter sig påny. Jeg er interesseret i oplysninger om hans omtalte tidligere hustru, Thora Marie Gundersen. Hvem hun var, samt hvor og hvornår hun og FV blev viet.

Den omtalte bevilling til indgåelse af nyt ægteskab, vil den kunne findes i et arkiv (i så fald hvilket?), og kunne den tænkes at indeholde de oplysninger, jeg søger?

Tak for enhver hjælp!
Med venlig hilsen,

Rune Stjernholm
Vind pr. Holstebro

Eva Bjarnø


Jeg ved ikke hvor det findes, men det her ligner noget fra en kirkebog: http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=104166&sort=f

Det er i hvertfald en bevilling til indgåelse af ægteskab.

Jørgen Green

Det fremgår af kirkebogen, at der er udstedt et kgl. vielsesbrev af 20. juni 1922.

Bevillingen til nyt ægteskab er således givet af Justitsministeriet.

Ansøgningen er indsendt via Københavns Overpræsidium til Justitsministeriet. Der kan formentlig findes notater og følgeskrivelser i Københavns Overpræsidiums arkiv på Landsarkivet i København (Separation og skilsmisse, se i S.-Journal med register og i S.J.-sager for året 1922), men koncepter og sagsakter skal findes i Justitsministeriets arkiv på Rigsarkivet, hvor du skal starte med at bestille registranten for 1922 for det pågældende kontor i Justitsministeriet, som har udstedt den kgl. bevilling. Der er navneregister i registranten, som henviser til den side i registranten, hvor sagen er omtalt, og hvor du kan finde journalnummeret. Ud fra det journalnummer, som du finder i registranten, kan du bestille selve journalsagen, som er på fjernarkiv.

Formentlig vil også journalnummeret til journalsagen i Justitsministeriet kunne findes i Københavns Overpræsidiums arkiv.

Men i begge tilfælde kræver fremfinding af selve journalsagen, som indeholder de fleste oplysninger, to besøg på arkiverne.
Med venlig hilsen
Jørgen Green

PS. Vær venlig IKKE at bruge funktionen DIS-funktionen »Private meddelelser«, hvis du vil sende et privat mail. Send det til min e-mailadresse: green@grifo.dk

Rune Stjernholm

Tak, Jørgen, for den udførlige procesbeskrivelse!
Med venlig hilsen,

Rune Stjernholm
Vind pr. Holstebro

Anette Eriksen

#4
Hej Rune,

I family search findes en Thora Marie Gundersen, født i Norge den 8. juli 1870.

http://pilot.familysearch.org/recordsearch/start.html#p=recordimage&c=fs:1467014&r=r_417005599&pn=p1

Men jeg fandt også denne:

http://www.politietsregisterblade.dk/index.php?option=com_sfup&controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=1869330&limitstart=0



Har han mon været gift mere end to gange?

Mange hilsner
Anette Eriksen

Rune Stjernholm

#5
Hej Anette

Tak for din hjælp!

For at starte med dit sidste spørgsmål, så har du ret i, at der er noget 'muggent' ved antallet af ægteskaber, for...

...Frederik Vilhelm Stjernholm vies:

1) Den 4. juni 1906 med Alma Olivia (f. Nielsen, 1882) i AO, Kbh. Skt. Matthæus, viede 1902-1906, opslag 211

2) Den 24. april 1910 med Anna (f. Nielsen, 1881) i AO, Kbh. Skt. Markus, viede 1902-1912, opslag 224

3) med Thora Marie Gundersen?

4) Den 4. juli 1922 med Gresie Christine Petrine (f. Jacobsen, 1890) i AO, Kbh. Kristkirke, viede 1920-1925, opslag 135.

Kan FVs Thora Marie Gundersen være identisk med kvinden af samme navn født i Norge? Det er en mulighed, ja... de eneste informationer, jeg/vi har om hende, er de oplysninger, der gives i kirkebogen i 1922, samt et brev dateret 18. maj 1917, hvori FV henviser til sin hustru 'Marie Stjernholm' på adressen 'Strandvej 297B, 1. sal, København Charlottenlund'.

Frederik Vilhelm Stjernholm har i øvrigt tidligere givet anledning til en 'tråd' her på DIS Forum:
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,485103,485715#msg-485715
Med venlig hilsen,

Rune Stjernholm
Vind pr. Holstebro