Slægtninge i USA??

Startet af Lene Lund-Hansen, 10 Dec 2012 - 13:41

Forrige emne - Næste emne

Lene Lund-Hansen

Hej
Er der nogen her, der kan hjælpe mig videre i min søgen efter aner i USA?
Jeg har data på de personer jeg søger, deres ankomst til Ellis Island i 1895, men
herefter forsvinder de i mængden.
Jeg mener at jeg snart har været alle søgesider igennem, men måske
der er en der har guldkornet, der leder mig på vej.
Personerne er
Hanne Laurine Nielsen, født 10 Marts 1875 ,Tøvelde, Møn
Ida Johanne Nielsen født 4 juli 1875, Tøvelde,Møn
De ankommer den 29 August 1895 til Ellis Island.
Men herefter????

På forhånd tak

Med venlig hilsen
Lene Lund ???
Lene Lund
3908

Peter Lund Pedersen

Hej Lene

Jeg kan ikke lige hjælpe dig med de to specifikke personer, men jeg er ret sikker vi har nogle fælles aner igennem Niels Lund Hansen. Min mormors forældre Elfred Hansen Lund f. 1867 Tvilum og Lauritsine Rasmussen f. 1859 Trust syntes at have haft nogle forbindelser til USA.

Elfred Hansen Lund stod bla. fadder til en Laura Antonia Hagensen i 1895, og hun emigrerede i 1912 til USA hvor hun bla. opholdte sig ved noget familie. Jeg har ikke helt fået Laura Antonia Hagensen placeret i mit træ, men jeg har en formodning om, at hun var i familie med min oldemor Lauritsine Rasmussen.

Lauritsine Rasmussens mor var Johanne Laursdatter f. 1820 i Sabroe, Århus og her har jeg muligvis fundet en forbindelse fra hendes søskende til nulevende efterkommere i USA.

Jeg har en profil på 23andme og har et hav af emigrant efterkommere på min fars side og knap så mange på min moders, men på min mors side syntes nogle få navne at gå igen. Det er navnene Andersen/Anderson, Laurs/Lois, Nielsen/Nissen Peterson og Rasmussen, de syntes at have bosat sig i staterne grænsende til Canada og omkring New York, men senere er en del flyttet til Californien. 

Nogle af dem jeg har kontakt og deler med på 23andme har listet Lolland, Falster og Møn som familiesteder, men det kan være meget svært, at forbinde en forudset 4-6 cousin til sit familietræ. Jeg er dog ret sikker på, at der er emigranter fra både Elfred Hansen Lund og Lauritsine Rasmussens side, noget kunne endda tyde på, at der har været emigration til Nordamerika helt tilbage til 1700 tallet i Lauritsines familie.

Jeg ved ikke hvor meget du kan bruge det til, men i dette træ på ancestry.com kan der være nogle af de forbindelser du søger.

http://trees.ancestry.com/tree/43421660/family/pedigree

Du kan også få mit, selvom jeg ikke er kommet så langt med emigranter på min moders side.

http://trees.ancestry.com/tree/45780303/family?cfpid=6423447276

Mvh Peter

Anne Marie Holck

Prøv at spørge en af de "Friendly heplpers" her på siden http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,165.0.html

De er meget hjælpsomme og særdeles skrappe til at finde informationer i de amerikanske baser.

Lene Lund-Hansen

Hej begge
Til Anne Marie. Det vil jeg helt sikkert prøve med det samme.
Tak skal du have.

Og til Peter.
Jeg tror ikke vi har fælles aner, desværre. Det er min far der hedder Niels Lund Hansen, og de personer du nævner kender jeg ikke.
Men hvis du mener vi har noget til fælles så skriv endelig. Det kunne da være rart.

Men igen mange tak for hjælpen
MVH
Lene :D
Lene Lund
3908

Verner Bentsen

Citat fra: Lene Lund-Hansen Dato 10 Dec 2012 - 13:41
Personerne er
Hanne Laurine Nielsen, født 10 Marts 1875 ,Tøvelde, Møn
Ida Johanne Nielsen født 4 juli 1875, Tøvelde,Møn
De ankommer den 29 August 1895 til Ellis Island.

Hej Lene

Er du sikker på Ida Johanne Nielsens fødsel ?

mvh
Verner

Inger Toudal

#5

Fra Det Danske Udvandrerarkivs database http://www.emiarch.dk/search.php3?l=da:

Navn:    Nielsen, Hanne   Stilling:    Tyende (m/k land)
Alder:    20   Bestemmelsessted:    N.Y.
Kontrakt nr.:    230500   Forevisningsdato:    8/14/1895
Fødested:    ?   Fødesogn:    ?
Sidste oph.sogn:    Tyvelse   Sidste oph. amt:    Præstø
Sidste oph.sted:    Tøvelde, Præstø   Bestemmelses land:    USA
Bestemmelses by:    New York City   Bestemmelses stat:    New York State
Skibsnavn:    Indirekte
IDkode:    I9497N2215

Navn:    Nielsen, Ida   Stilling:    Datter
Alder:    00 11/12   Bestemmelsessted:    N.Y.
Kontrakt nr.:    230500   Forevisningsdato:    8/14/1895
Fødested:    ?   Fødesogn:    ?
Sidste oph.sogn:    Tyvelse   Sidste oph. amt:    Præstø
Sidste oph.sted:    Tøvelde, Præstø   Bestemmelses land:    USA
Bestemmelses by:    New York City   Bestemmelses stat:    New York State
Skibsnavn:    Indirekte
IDkode:    I9497N2216

Ida Johanne Nielsen f. 4/7-1894 i Tøvelde by, Stege landsogn (Stege, Mønbo, Præstø 1892-1913, opslag 120).

Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Ralph Rasmussen

Lidt mere:

Ida J. Nielsen ankommer til New York 29 august 1895 med moderen, og de skal videre til Ludington, Michigan.  Skibet Teutonic sejlede fra Liverpool, og så er 'indirekte' mht København.

Med venlig Hilsen
Ralph Rasmussen
<1850 Hammer herred, Præstø

Grethe Elten Mortensen

Hej Lene

Hvis du kan afse 200 kr om året i dit budget, vil jeg anbefale dig at blive medlem.

Du får så adgang til hjælp fra Rikke til at søge i USA. Hun har hjulpet mig rigtig meget.

God jul
Grethe Elten Mortensen

Lene Lund-Hansen

Hej Inger,Ralph, og Grethe
Først mange tak for alle linkene.
Jeg har desværre skrevet forkert ved Idas fødselsdag, undskyld.
Alle oplysningerne her i Danmark har jeg, da det er min mors kusine.
Jeg har også fundet dem gennem Ellis Island, men det er den videre færd i USA jeg søger.
Jeg kan ikke finde dem i Ludington.
Men jeg må videre.
Jeg ved ikke rigtig hvad du mener Grethe når du skriver om jeg kan un dvære Kr,. 200
Jeg er medlem, og har været det længe!

Men igen mange tak til jer alle.
Jeg må jo prøve Rikke
MVH og rigtig god jul
Lene

Lene Lund
3908

Lene Lund-Hansen

Glemte lige at spørge -
Hvem er Rikke og hvordan får jeg fat i hende?
MVH
Lene ???
Lene Lund
3908

Inger Buchard

Lene

Du er ikke logget på som medlem, men kun som bruger; derfor kan du ikke se de tre forum'er for medlemmer, deriblandt hjælp til opslag i USA.

Kontakt webmaster for at få hjælp til at skifte til medlems-log-in

Inger
Redaktør på DIS-Wiki

Grethe Elten Mortensen

Hej Lene

Lene Lund-Hansen
Bruger

Som du ser står du som bruger og ikke som medlem, derfor min mail for at gøre opmærksom på en mulighed for rigtig god hjælp. Jeg beklager meget. Du kan på en eller anden måde få teksten  bruger ændret til medlem. Jeg er bestemt ikke teknisk og kan derfor ikke forklare dig hvordan.

God jul
Grethe Elten Mortensen