DDA; søgning på alder i nyere folketællinger

Startet af Peter Bøjesen Jensen, 20 Dec 2010 - 19:05

Forrige emne - Næste emne

Peter Bøjesen Jensen

Hej.

I folketællingen for f.eks. 1925 indtastes fødselsdato og fødeår filen til DDA.

På DDA kan der søges på alder, men når man gør det virker det tilsyneladende ikke pga indtastningsmåden.

Er der nogen, som ved om dette vil blive rettet eller hvad man har tænkt sig at gøre ved dette problem??
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Georg Brandt Christensen

Angivelse i Alder-feltet i folketællingsskemaerne blev i 1901 ændret til at skulle indeholde fødselsdatoen i stedet for alderen. Det er altså ikke indtastningsmåden der er problemet.

DDA holder fast ved at data i databasen skal være kildetro og derfor vil de ikke ændre indholdet til den eksakte alder.

Jeg har, for ca. 6 måneder siden, skrevet til Kildeindtastningskomitteen for DDA, se side http://ddd.dda.dk/kik.htm, og foreslået at de indfører et beregnet felt som sættes til alderen, og at man anvender dette beregnede felt i søgeskærmbillederne. Jeg har ikke fået et svar, men opfordrer til at andre skriver til Kildeindtastningskomitteen også så vi kan få løst dette irriterende problem.

M.v.h. Georg Brandt Christensen

http://igbc.dk

Slægter: Brandt, Refslund, Lautrup, Kristensen, Christoffersen, Stampe, Tvede

Peter Bøjesen Jensen

Hej Georg

Tak for dit svar.
Ja vi må da håbe, at de snart kan få gjort noget ved problemet.
Måske jeg også skulle prøve at skrive til dem.  :)
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Arne Feldborg

Så vidt jeg husker er det flere år siden emnet blev rejst første gang.

Problemet er, at beregningen af alder som et resultat af (fkt_år - fødeår), som i sig selv er såre simpel, skal ske allerede når data blive lagt ind i databasen.

Men nu har man jo fået en masse data lagt ind uden at foretage denne beregning, og så vil man ikke til at gøre det om igen.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Peter Bøjesen Jensen

Hej Arne

Tak for din oplysning.

Alternativet kunne vel så være, at man på søgesiden gjorde det muligt at søge på fødeår. (evt i et interval). Dette burde vel ikke være så svært at bygge ind.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Jørgen Sørensen

Er det ikke sådan at FT skal tages med et gran salt?
I dda kan der søges i 10 års intervaller, vist endog i stigende følge, det kan så i nogle tilfælde udløse 2 søgninger, og det er enda ikke så galt.
Jeg ved ikke, om det er nemmere, at omprogramerer, evt. omskrive FT. Er det det, så hermed min opbakning.
Venligst Jørgen - 2300

Arne Feldborg

Citat fra: Peter Bøjesen Jensen Dato 02 Jan 2011 - 11:44
Alternativet kunne vel så være, at man på søgesiden gjorde det muligt at søge på fødeår. (evt i et interval). Dette burde vel ikke være så svært at bygge ind.

Som udgangspunkt er der intet der er umuligt, når det drejer sig om at trække data ud af en database. Men der er jo nogle ting der er mere besværlige og mere ressourcekrævende (og som dermed også udløser længere svartider) end andre.

Problemet her er, at fødselsåret i mange indtastninger ikke fremstår som et særskilt felt, men som en del af en dato, og at disse datoer ovenikøbet er indtastet i et hav af forskellige formater.

Ikke at det er så vanskeligt endda at analysere disse datoer og finde netop de 4 cifre som udgør årstallet, det kan man sagtens gøre. Men det er jo noget mere krævende at skulle gøre det for hver eneste post i hver eneste søgning - fremfor at have gjort det een gang for alle da data blev lagt ind i databasen.
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Peter Bøjesen Jensen

Hej Arne

Ja, det har du selvfølgelig ret i, hvis fødselsåret ikke er indtastet ens, så er det jo lidt mere kompliceret. J

eg har selv indtastet en folketælling fra 1925 i det nye program, og her blev årstallet tastet separat. Så det troede jeg egentlig, at det var i alle tællingerne, hvor det ikke er alderen, som skal indtastes.
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk

Arne Feldborg

Citat fra: Peter Bøjesen Jensen Dato 02 Jan 2011 - 16:10
Jeg har selv indtastet en folketælling fra 1925 i det nye program, og her blev årstallet tastet separat. Så det troede jeg egentlig, at det var i alle tællingerne, hvor det ikke er alderen, som skal indtastes.
Sådan vil det nok også være fremover. Men i ældre indtastninger er det desværre ikke altid tilfældet.

Men det burde jo så egentlig også give anledning til, at man allerede i indtastningsprogrammet indsatte en beregnet alder (fkt.år - fødeår) i den rubrik der ellers bare står gabende tom. Og at DDA gennemfører der nødvendige korrektioner på de ældre indtastninger (det kan gøres rent maskinelt)

Ideen er til fri afbenyttelse. ;-)
mvh, a.f.
http://hammerum-herred.dk/
Ved evt. direkte henvendelse til mig: Brug venligst e-mail, ikke "Personlig besked", tak.

Georg Brandt Christensen

Hej
Jeg har fået nedenstående positive svar fra DDA.

Tak for interessen.
Det er ikke pga. uvilje, at der er problemer med at søge på alder efter 1890. Men data er meget uens indtastede og indeholder alder, årstal, oplysninger som 'under 1 år', '17.02.12', med meget mere i de felter, hvor der kun burde stå en dato. Der er heldigvis også mange tilfælde, hvor det kan lade sig gøre at enten uddrage årstal og/eller beregne en alder, men det bliver altså et meget stort arbejde at rette op på de mange poster, inden det  kan benyttes, som I ønsker. Jeg/vi skal nok få det prioriteret, da det vil gøre arbejdet bagefter meget lettere for os alle, men indtil videre er der desværre ingen hurtig løsning på jeres ønsker.
M.v.h. Georg Brandt Christensen

http://igbc.dk

Slægter: Brandt, Refslund, Lautrup, Kristensen, Christoffersen, Stampe, Tvede

Peter Bøjesen Jensen

Hej

Ja så er der jo ikke andet for end at vente og se hvad der sker  :)
Hilsen
Peter Bøjesen Jensen, 2650 Hvidovre
www.boejesen.dk