Hvad er "fri næring"

[Tove Alberg]

http://www.ksa.kk.dk/finddinslagt/personregistrering/aegteskab/forside#separationer-1857

Her læser jeg blandt andet:
"Fra 1811 skulle par, der ønskede separation til mægling hos en præst, før de søgte Københavns Magistrat om separation. Når kvinder blev separeret, havde de ret til at kalde sig enker og kunne dermed få bevilling til fri næring, hvilket mange benyttede sig af."

Er der een af jer altvidende, der kan forklare mig hvad "fri næring" indebærer ?

Hilsen Tove

[Leif Sommerdal]

Jeg vil ikke kopiere det hele ind, men mon der ikke er inspiration at finde i dette:
http://da.wikipedia.org/wiki/N%C3%A6ringsfrihed

I http://da.wikipedia.org/wiki/Lav_(organisation) står også:
Da borgerskabet fik mere magt, blev ophævelse af lavstvangen et af de vigtigste, politiske mål for den liberalistiske bevægelse. Resultatet blev, at staterne efterhånden ophævede lavstvangen og indførte fri næring inden for langt de fleste fag. Enkelte, meget afgørende områder som f.eks. apotekervæsnet, lægestanden og landmålererhvervet beholdt dog stadig helt op til vor tid et krav om autorisation eller kgl. bevilling, før man måtte udøve erhvervet.

Generelt set må man vel kunne konkludere, at fri næring dækker over erhverv, hvor autorisation ikke er nødvendig.

[Tove Alberg]

Hej Leif !

Tak for oplysningerne.

Skal det forstås sådan at fraskilte eller reelle enker måtte nedsætte sig som f.eks.
Pensionatejere, rullekoner, syersker og lignende, hvilket de ikke måtte mens de var gift,
da det var mandens pligt at forsørge sin kone ?

Venlig hilsen Tove

[Leif Sommerdal]

Det skal jeg ikke kunne sige helt præcist - der må vi nok have hjælp fra andre - og mere erfarne slægtsforskerer.

Dog ved jeg med sikkerhed, at enker efter håndværkere - f.x. en smed, måtte fortsætte mandens forretning, såfremt hun ansatte en uddannet svend til den daglige drift. Det har jo nok kun været ved død, at dette var gældende. Jeg har ikke antasi til at forestille mig, at en fraskilt smedekone drev mandens forretning videre.

[Arne Feldborg]

Skal det forstås sådan at fraskilte eller reelle enker måtte nedsætte sig som f.eks.
Pensionatejere, rullekoner, syersker og lignende,

I princippet, ja.
Ordet fri skal her først og fremmest forstås som en frihed / tilladelse til at drive næring uden at løse borgerskab, og uden at være medlem af et Laug, hvilket på den tid ellers ikke var lovligt.

Den mere generelle adgang til fri næring der også er nævnt kommer først omkring 1860 og er en følge af grundloven og samfundsudviklingen på den tid i det hele taget.

hvilket de ikke måtte mens de var gift, da det var mandens pligt at forsørge sin kone ?

Dels det, men vel i højere grad fordi en kone ikke var økonomisk selvstændig. Hun var afhængig af enten en far, en mand eller en lavværge (ligesom han jo iøvrigt var afhængig af en mor, en kone eller en husbestyrerinde til at klare de ting han ikke var fortrolig med).

Og der er egentlig ikke noget som helst mindreværdig eller nedværdigende ved det, sådan var det bare almindelig skik og brug dengang. Men som enke var hendes situation jo noget anderledes, hun var jo også blevet ældre og havde måske erfaring inden for eet eller andet erhverv som hun kunne udnytte.

[Leif Sommerdal]

Tak Arne - det var faktisk dig jeg havde i tankerne 

[Tove Alberg]

Hej Leif & Arne !

Rigtig mange tak for forklaringerne.

God jul & godt nytår til jer begge.

Venlig hilsen Tove     

[Jørgen Green]

På Københavns Stadsarkiv findes der nogle særlige protokoller over de kvinder, som søgte og fik tilladelse til fri næring.