Hjælp til "faderløs" barn

Startet af Tommy Juhl Madsen, 17 Nov 2012 - 07:13

Forrige emne - Næste emne

Tommy Juhl Madsen

Er der nogen der ved hvordan/om man kan finde ud af hvem faderen er når det ikke er opgivet i kirkebogen?

Der er så vidt vides ingen adoption på barnet.

Håber nogen kan hjælpe mig videre i jagten på min "rigtige" oldefar

Mvh
Tommy Madsen
Vejle

Hans Poulsen


Hej Tommy

Kom med lidt flere detaljer - først og fremmest kirkebogen, amt, herred, sogn, tidsinterval og opslagsnummer.

Kan du yderligere krydre retten med en folketælling eller to, er det fint.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Tommy Juhl Madsen

Hej Hans

Min farfar kan findes i kirkebogen: Randers amt/sønderhald herred/ Auning sogn/ 1925-1935 opslag 26

Ejvind Erik Sørensen, senere Madsen (Efter min oldemor´s mand)

Han findes også i kirkebogen: Viborg amt/ middelsom herred/ Vester Velling sogn/ 1915-1938 opslag 85

Her står at han på 10 mdr´s dagen før fødslen opholdt sig hos gårdejer Anders Marius Nielsen, dette har ingen forbindelse til min farfar´s far idet Anders Marius var en svoger efter en afdød søster.

Der er desværre ingen der kan huske navnet på faderen, selvom det er blevet nævnt. Jeg har dog fundet frem til en person der passer på de forskellige historier. Nu mangler jeg egentlig bare at sætte punktum i sagen.

Håber dette kan bruges

Mvh
Tommy

Hans Poulsen

#3

Hej Tommy

Du har klogeligt sat *faderløs* i citationstegn i din overskrift, og det er fint nok, bare man læser det som *indtil videre ukendt fader*.

I det følgende er jeg lidt forsigtig med at komme med navne, da flere af personerne muligvis fortsat lever.

Naboopslagene til opslag 26 oplyser, at mange de unge mødre i det pågældende sogn satte barnefødsler højere end bryllupper - et stort antal *ugifte* mødre forekommer.

Fælles for disse nedkomster er, at der intet nævnes om *udlagt barnefader* og lignende udtryk - en  undtagelse er fx i opslag 29 nr. 2, en fødsel i 1932: *..selverklæret barnefader er XX.."

I opslag 34 nr. 2 er en fødsel af en *fraskilt* mor, men barnefaderen nævnes ikke.

Ved din farfars fødsel og dåb øjner jeg flere mulighed for far til barnet, men at *øjne* er jo tæt på at være det samme som rent gætteri:

- blandt din farfars faddere er ikke mindre end to ungkarle - begge med efternavnet Sørensen,  samme efternavn som den ugifte moder til den nyfødte ( = din farmor)

- desuden er der en fadder, boelsmand XX Sørensen, men jeg gætter på, at han nok er den ugifte mors far. Din farmor blev født 07.02.1912, og finder du den fødsel i kirkebogen, kan du jo be- eller afkræfte den tese

- den person, som din farmor indgik ægteskab med to år efter din farfars fødsel.

Der må være faderskabsager for alle disse børn født af ugifte eller fraskilte mødre, hvor kirkebogen intet nævner om den biologiske far. Hvordan du lige finder frem til den konkrete faderskabssag, vil jeg - af gode grunde - overlade til andre slægtsforskere, der har lyst til at ytre sig her i tråden, at oplyse dig om.

- Hvad står der ved din farfars konfirmation om forældrene?

Opslag 26 henviser i anmærkningsrubrikken til

AO
Viborg amt
Medeelsom herred
Vester Velling sogn
1915-1938
hvor der i opslag 85 ikke er meget at hente - blot en gentagelse af et barn af en ugift mor, men i anmærkningerne står der bla.: "Noteret iht. skrivelse 24.04.1931 fra Skjern sogneråd". I den skrivelse finder du nok intet om barnefaderen , snarere et og andet om forsørgelsespligten.

Længere kan jeg ikke komme, Tommy. Du må håbe på indlæg fra andre.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Tommy Juhl Madsen

Hej Hans

Ungkarlene Hans & Amdi Sørensen er morbrødre til min farfar. Søren Sørensen var bedstefar. Så alle der står fadder er familie på mødrene side. Min oldemor måtte ikke "få" min farfars far, det satte hendes far sig imod. Det jeg håber at finde er evt børnebidrag, men hvor leder man efter det?

Ved min farfars konfirmation er biologiske fader ikke opført.

Alle personer der er nævnt ved navn & i kirkebøgerne er iøvrigt for længst døde.

Tak for din hjælp & indsats

Mvh
Tommy Madsen

Finn Frederiksen

Citat fra: Tommy Madsen Dato 17 Nov 2012 - 10:59
Det jeg håber at finde er evt børnebidrag, men hvor leder man efter det?

Du skal på landsarkivet og kigge i amternes alimentationsbirag sager. De er organiseret efter dato, så det er bare at starte fra fødselsdatoen og gå frem.

Jeg fand selv frem til min oldemors far på den måde.

Hilsen
Finn

Tommy Juhl Madsen

Hej Finn

Tak for dit svar, det er da værd at prøve.

Mvh
Tommy