Udtrykket Hollænderiforpagter

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej.

Jeg er stødt på det nævte udtryk et par gange i forbindelse med min forskning.

Er stødt på en person, som kaldes hollænderieforpagter på Nedergaard på Langeland og et par personer, som kaldes hollænder på Faarevejle. De var også forpagtere

Jeg har fundet følgende forklaring på nettet.

Hollænderi, et. [hωlænəˈri?] flt. -er. (jf. nt. hollenderie, ty. holländerei; til Hollænder 2; foræld.) mejeri(drift) paa herregaard, som passes, forpagtes af en hollænder (2); ogs.: kvægbesætning (bestaaende af køer), som holdes for mælkeproduktionens skyld. Holb.​Qvægs.395. "Saa har han . . ladt hele Hollænderiet slaae ned for Fode." . . "End de smaae nydelige Kalve, ere de ogsaa slaaet ihjel?" PAHeib.​Sk.​I.283. Herregaardene i Sielland, som alle have Hollænderier. Høegh.​AJ.218. Da Schæferiet blev nedlagt, gik vi over til at holde Køer – eller drive Hollænderi, som det kaldtes. Wied.​US.I.42. LandbO.II.648. jf.: *at Folk er Kongers Hollænderi, | hvis Ost og Smør de har Lov at tage. PAHeib.​US. 605.

Er der nogen som kan fortælle om det var generelt, at man på herregårde næsten altid ansatte hollændere til disse jobs??

[Carsten Nielsen]

Her er et bidrag fra "Den Store Danske"

Hollænderi, indtil omkring 1800 mejeridrift i forbindelse med større landbrug, hovedgårde og kronens ladegårde. Et hollænderi var i forhold til den øvrige drift en selvstændig enhed, normalt i form af bortforpagtning af gårdens mælkeproduktion til en "hollænder", der for egen regning og risiko producerede og solgte smør og ost. Hollænderiet havde ofte en selvstændig bygning på gården, ligesom det havde sin egen arbejdskraft. Udtrykket vandt indpas i 1500-t. især i de østdanske landsdele og afspejlede tidens opfattelse af Holland som et landbrugsmæssigt foregangsland; det blev imidlertid hurtigt overvejende holstenere, der forestod hollænderier i det egentlige Danmark. Efter 1800 vandt betegnelsen mælkeri frem, senere mejeri.

Venlig hilsen,
Carsten

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej Carsten

Mange tak for dit bidrag. Det gav da lidt en bedre forklaring 

[Inger Buchard]

Erhvervsbetegnelsen Hollænder stammer fra Holsten, og ofte kommer hollænderne til Danmark fra de østholstenske, -slesvigske godser. Oprindeligt var de faktisk hollændere, nemlig landflygtige fra religionsstridighederne i Nederlandene; de fik ophold først på Vestkysten, f.eks. Friedrichstadt, og senere søgte de mod øst, hvor de omstrukturerede kvæghold, markdrift og mejeridrift. Efter bondefrigørelsen i dele af Holsten og Slesvig blev stordriften afløst af bøndergårde og hollænderne søgte nye græsgange, ofte i Danmark, hvor de forøvrigt som sydpå også gik ind i andre erhverv i 1800-tallet.

Hvis du vil gå i dybden med familienavne og erhvervsform skal du have fat i Memmerts skrifter om Holländer:
Joachim Memmert: Berufsholländer in Dänemark, Personalhistorisk tidsskrift, 2005, nr. 2 245-252

Inger

[Peter Bøjesen Jensen]

Hej Inger

Også tusind tak for dit bidrag.

Må se om jeg kan få fat i de skrifter, som du nævner. Ved du om de kan lånes via det alm. bibliotek?

[Inger Buchard]

Personalhistorisk tidsskrift er dansk og kan lånes via bibliotek.dk
Memmerts lister over hollænderfamilier i Slesvig og Holsten kan ses på landsarkivet i Aabenraa.

Inger

[Peter Bøjesen Jensen]

Takker for informationen. Jeg ser hvad jeg kan finde.

[Egon Hansen]

"Christen Nielsen Hollænder" sådan står der i Folketællingslisten 1787. Men manden, som døde kort efter var faktisk husmand og daglejer, og der forlyder ikke noget om hvor han var født, og der er ikke mange kirkebøger dere på egnen som går tilbage til tidspunktet for hans fødsel (beregnes ud fra hans dødsalder) mon ikke han skulle have arvet navnet efter hans  fars erhverv?
Jeg går ud fra at personer med almindelige danske navne har erhvervet tilnavnet "Hollænder" på grund af deres beskæftigelse, ikke fordi de egentlig har hollandsk afstamning?
Mvh Egon Hansen

[Hans Poulsen]

Hej Egon

".."Christen Nielsen Hollænder" sådan står der i Folketællingslisten 1787.."

I hvilket amt fandt du den folketælling 1787?

KRABSEN fortæller, at der er to stednavne *Holland* i Danmark:

Stednavnebase 
Fundet: 2 forekomster
Stednavn Sogn Herred Gl. amt Kommune (2007) Bemærkning

Holland Føvling Tyrsting Skanderborg  Bebyggelse.
Holland Mårup Vennebjerg Hjørring  Manuelt/NJA

Venlig hilsen
Hans

[Leif Thor Olsen]

Hej.

Hollænder er et almindeligt tilnavn i Dk. fra 1400-tallet iflg. Georg Søndergaard: Danske efternavne, der skal være omkring 250 af dem i vore dage.

Mvh. Leif

[Egon Hansen]

Hej Hans.
Jeg kom lige lovligt hurtigt med at det var i Folketælling 1787 jeg fandt Christen Nielsen Hollænder, for det var faktisk  i et skifte! Han døde nemlig i 1785 (Elling,hjørring amt AO 167)begr 16 jan 1785.59 år gl. Hvis jeg skal stole på IGI ( det er jeg nødt til for Elling kirkebog begynder først 1758!) er han født 1731. Hans far hed Niels Hollænder og døde i 1765, begr 21 juli ,AO 156, og Niels Hollænders kone døde 1760, begr 19 marts, Ao 154.begravelsesdagene stemmer mellem Kirkebogen og IGI microkortene
Men altså Skarnvad,Strandby, Elling sogn,Hjørring amt.
Ved Christen Nielsens død er konen højgravid med sit 5 barn, og hun bliver da også gift igen inden årets udgang, med Christen Jensen som så flytter ind hos hende i Skarnvad .men det er så en anden historie som vel nærmest hører hjemme under Anesøgning.
Hvis der er nogen med interesse for den slægt er jeg gerne til rådighed, men mine notater er fra længe før AO's tid. nærmere dastslået til dengang vi sægte i Folketællinger i indbundne Zeroxkopier i fangekældrene under RA's gamle læsesal i rigsdagsgården!
Mvh Egon

[Egon Hansen]

Jeg vil lige tildøje, at skiftet findes i Ellinggaard skifteprotokol. indført som sig hør og bør 30. dagen for dødsfaldet, og fortsat 15/6 da enken har født sit 5 barn. Hun meddeler da at hun agter at gifte sig ,ed den 25 årige Christen Jensen fra Bratten. - selv er hun 43år!
I folketøllingen står han som boelsmand og fisker.

[Hans Poulsen]

Hej Egon

"..den 25 årige Christen Jensen fra Bratten. - selv er hun 43år!..".

Snoldede 18 år - hva' betyder det?

Nej, tag med en tur til mit barndomshjem, hvor Anne Marie Springborg nåede at holde sølvbryllup med sin  første mand, Thomas Thuesen, før han døde. To år efter giftede hun sig med den 25 år yngre Christen Bredesen - og også de nåede at holde sølvbryllup. De døde begge i 1864.


Samtlige personer i husstanden

Aalborg, Kær, Hvorup, Uttrup by, en mølle, 2, FT-1834, A0344
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Christen Bredesen 26  Gift  Møller.  
Anne Marie Springborg 51  Gift  hans kone.  
Christense Springborg 15  Ugift  Plejedatter [Min oldemor, 1819-1867, gift Østergaard, Anne Maries niece]
Christen Jensen 23  Ugift  Betjent ved møllen.  
Jørgen Steffensen 21  Ugift  Betjent ved møllen.  
Nicolai Rasmusen 29  Ugift  Tjenestekarl.  
Niels Peter Nielsen 15  Ugift  Tjenestedreng.  
Else Andersdatter 27  Ugift  Tjenestepige.  
Peder Pedersen 78  Enke  Aftægtsmand.  
Maren Kirstine Christensdatter 54  Ugift  hans steddatter.

Med venlig hilsen og glædelig jul
Hans

[Egon Hansen]

Hej Hans.
Rask kone! - men det var nu synd for Bredesen at han ikke selv blev far til nogen børn.
Jeg talte forresten forkert da jeg skrev at det var enkens 5.te barn, det var faktisk det ottende, s.  om først blev født efter Christen Nielsens død. Og så overtog hun overtog hun endda mindst tre af mandens børn af første ægteskab! ( 3 navne nævnt i Ellinggaards skifteprotokol).
Jeg har ikke undersøgt om Christen Jensen fik en ung kone og børn efter Anne Kirstines død i 1807.
Mvh Egon