Opsummering(2): Sommer-folk i Danmark

[Lis Klarskov Jensen]

Hej på tråden  

Godt nyt om denne tråds Sommerslægt!!

En kontakt igennem vores Sommer-hjemmeside på http://klarskov.org/sommer-slaegten/index.htm har bragt nye oplysninger om en hidtil ukendt efterslægt til Gert Andreas Sommer, døbt 10.7.1799 - (død 1871, Daugaard/begr. Ørum), der var søn af vores STAMFADER Johan Heinrich Ernst Sommer, født i Holsten mellem 1751 og 1755, og STAMMODER Sophia Amalia Sommer, født Lohmann, døbt den 29. januar 1767 i Horsens.

Læs mere på bl.a.
http://klarskov.org/sommer-slaegten/gert-andreas.htm
http://klarskov.org/sommer-slaegten/ane-sommer-thomas-v-jensen.htm
http://klarskov.org/sommer-slaegten/andreas-jensen.htm
http://klarskov.org/sommer-slaegten/navnebevil.htm
http://klarskov.org/sommer-slaegten/finhvalen.htm

Venlige Sommer-hilsner
Kirsten og Lis

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Birgit
Jeg kan ikke finde noget, der knytter dine Sommer-folk til vores Sommerslægt, men de er rare at have ved hånden. Det var pænt af dig at tænke på os!

Hej Christian
Desværre hører de Sommer-dolk, der nævnes i bogen "Anetavler for berømte danskere" af Carl Langholz ikke til vores Sommer-slægt, men tak for tanken og tippet!!

Hej Gustav
Denne Sommer hører vist til en præsteslægt, som ikke hører til min slægt. Men tak alligevel for din gode tanke!

Måske har det noget med Per Sommers tråd på  http://www.slaegtogdata.dk/forum/index.php/topic,13258.0.html at gøre...

Mere om Niels Pedersen Sommer på http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:wzPzGwfY7IgJ:genealogy.arga.dk/getperson.php%3FpersonID%3DI2526%26tree%3Dtree1+pedersen+sommer+gosmer&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk&source=www.google.dk


Venlige hilsner lis

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Sommer-folk

Her har vi nok noget af det tidligste med navnet Sommer.

Bemærk, at stedet Søndernæs er nævnt - og dette Søndernæs kunne jo være Søndernæs i Brøns sogn, og således den adelige gård, som flere steder er nævnt beliggende ved Brøns.

Søndernæs i Brøns sogn ligger ligeledes ved siden af Astrup, som er der, hvor Troels Winther kommer fra.

Hilsen
Christian

Danmarks Riges Breve, Supplement

   [1296. 28. april, før]1)
   
Herbert Sommer skænker gods til kantordømmet i Ribe.

Ribe kapitels registratur.

Fremdeles et brev om, at Herbert Sommer har henlagt årligt 6 skæpper byg til kantoriet og 4 skæpper byg til sin årtid af det gods og jord, som han købte i Søndernæs mark.2)

1) Herbert Sommer døde ifølge ribenekrologiet 1296 28. april, jf. SRD V 547, 2) ifølge nekrologiet
havde han købt det af Knud Ælf.

© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

[Karin Andersen]

Hej Christian

Tusind tak...ja det er ældgammelt stof du har gravet frem der.

Jeg kan jo godt lide Sønderjylland, det ved du og at vide at Sommerfolket også er der så langt tilbage betyder for mig, at der må være efterkommere der og at det derfor stadigvæk er der vores Sommer og Lohmanslægt "møder" hinanden.

Rart at "se" dig - håber du har haft / stadig har en god Sommer

Med Sommer-hilsen

Karin

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Karin

Rigtigt - jeg prøver at grave lidt i det gamle, og det jeg prøver at grave frem er om Troels Winther's forslægt. Indtil nu har det dog ikke givet så meget - og det er nødvendigt at det er vandtæt, ellers kan jeg (heldigvis) ikke overbevise Svend Jacobsen.

Jeg har dog fundet lidt af en forbindelse, som en anden forsker har på sin slægtsliste, nemlig en Kristian Frellevsen, søn af en Frellev på Hindsgavl. Han køber gods i og omkring Ribe af Detmar van Gatme, købmand i Ribe, som var gift med Kristine Pedersdatter Juel, datter af borgmester i Flensborg, Peder Iversen Juel. Denne Kristine synes så at have været gift før med borgmester i Ribe Erik Jensen (?).

Og det er så det gods, som jeg prøver at stedfæste - for Brøns sogn ligger jo ikke så langt fra Ribe.

På  et tidspunkt håber jeg, at der kommer lidt om Sommer-slægten fra Randers-kanten, jeg følger løbende op på din tråd.

Nu har jeg ikke nærlæst din hjemmeside - men Hanne Fisker (Wolff/Wulff) har lavet en tilføjelse, så hun kan indføje navne/oplysninger, som ikke lige er oppe i tiden, men som måske senere kan blive brugbare. Har du en lignende tanke på din hjemmeside ?

Ellers så nyder min kone og jeg sommeren - og så også med lidt slægstforskning ind imellem

Hilsener herfra  8)
Christian

[Karin Andersen]

Hej Christian

Det er jo bare et superprojekt du er gået igang med. Håber at der er noget jeg kan hjælpe dig med.

At have Svend Jacobsen med på banen er dejligt.

Hindsgavl - Hindsgavl....Hvor er det nu jeg er stødt på Hindsgavl i min forskning. Jeg tror, at det er i forbindelse med Steffen Rode. Nu er det så jeg kunne ønske mig at jeg var mere systematisk med at holde orden på mine noter. SUK.

Jeg ser lige om jeg kan grave noget frem

PS! Med hensyn til Sommer - hjemmesiden så er den ikke min. Det er Lis der præsterer et så fremragende arbejde

Med venlig hilsen

Karin

[Karin Andersen]

Hej Christian

Her lidt noter.

Forbindelsen til Roderne findes gennem Hans Rostgård, men ellers kan jeg se at det er Nørkjær familien der er interessant her.

Du får noterne ubearbejdet:

1. Historisk Atlas - Hindsgavl   
Historie Ved salget af krongods efter 1660 overgik Hindsgavl i 1664 til landsdommer Jens Lassen, men faldt tilbage til kronen.

http://www.thistedmuseum.dk/historisk%20%C3%A5rbog/%C3%85rgang%201965/St%C3%B8vring-Nielsen,%20H.%20%20Folk%20og%20forhold%20p%C3%A5%20Hindsels.pdf
Allerede før år 1600 boede Peder Christensen Nørkjær på Hindsels, hvor han i skattemandtallene 1600-1630 er opført som selvejer. Han har formodentlig haft Hindsels i forpagtning eller i pant og derforuden ejet en eller flere ejendomme. Hans tilnavn synes at fortælle, at hans hjemstavn har været i Ringkøbing amt, enten gården Nørkjær i Rønbjerg sogn eller snarere Nørkjærgård i Nørre
Bork sogn, der 1675 blev lagt under Grubbesholm af landsdommer Jens Lassen, som ejede begge gårdene, og som var en slægtning til Peder Peder Nørkjærs 2. kone
(Om Nørkjærgård se Jyske Samlinger, 1. række, 7. bd., s. 22)

33. Hans Rostgaard kalder Jens Lassen "min svoger", en benævnelse, der i gammel tid brugtes i betydningen "min kones slægtning". Her bestod "svogerskabet " i, at Hans Rost gaards svigermoder var næstsøskendebarn til Jens Lassens farfader. Jens Lassen var meget virksom under Københavns belejring og opildnede borgerne til kamp. Hans søster, Kirsten Lasdatter, var gift med Jens Knudsen Skytte fra Smerupgård i Thy, død 1672 som sognepræst og provst i Lønborg, Ringkøbing amt, mellem hvis efterkommere bl.a. er slægten Rahbek (Harsyssel årbog 1935).

Fra Nygaards sedler:
IDnr: #222870 Jens Lassen fhv. forvalter ved de velædle Rhoders gods i Helstrup, begravet 1728
IDnr: #222872 Jens Lassen = bror til Steffen Lassen i Hvidemølle (Hvidemølle er ejet af Antonette Rohde)
IDnr: #222871 Jens Lassen bror til  Maren Lauritsdt. Se Colding, J.
IDnr: #223854 Lassen Peder Justr. København 1682
IDnr: #223855 Lassen Peder Kommissær Randers 1682 (en Karmark nævnt)
IDnr: #223864 Lassen Peder Licentiatus Juris    1660
IDnr: #223865 Lassen Peder Kommissær Randers 1682 – Her Rudolph Ros rådmand.
IDnr: #223866 Bagside Bagside

Måske kan du finde lidt du kan bruge?

Med venlig hilsen

Karin

[Regelsen]

Hej Karin

Kongens Livjæger Korps.
(frivillige akademiske  ungdom)

Nr. 1073, Karl Richard Sommer, * 10.11.1899.
Sektf. 07.03.1920, halvdf. 15.10.1921,
hornblæser 2 1920, hornblæser 3 1923
(Musikkorpset)

Nr. 1199, Kaj Sommer, * 02.11.1903,
livj. 02.1923

NB: Har Lis mødt Tornerose?

[Karin Andersen]

Hej regelsen

Ved det ikke - men en god lang ferie er hende velundt. Vil dog vædde på, at hun arbejder "under cover"

Tak for info om Karl Richard - han kan jo passende få lov til at "trutte" sæsonen i gang.

Med venlig hilsen og et muntert trut

Karin

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Karin

Tak for oplysningerne og linket fra Thisted Museum - min ane Gregers Pedersen er med her, han er via min Hegelund og Nansen slægterne.

De andre oplysninger vil jeg tjekke op på på et senere tidspunkt.

Hilsen
Christian

[Karin Andersen]

Hej Christian

Du skriver "min ane Gregers Pedersen er med her"

meeeen søde Christian, ham håber jeg at du er nødt til at dele med Lis og mig.

Du skriver godt nok ingen data på Gregers............det må vi kikke på senere.

(Jeg støver adoptionspapirerne af og lægger dem øverst i bunken - vi vil jo så gerne ha´ dig...)

Sommer-venlige hilsner

Karin

[Regelsen]

Hej Karin

Har du også opdelt Lohmann/Loumann?

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Karin

Her kommer så det lidt jeg har om Gregers Pedersen; men jeg har det fra anden side. Kilden har jeg ikke noteret mig, men det kunne være Ejvind Andersen Christensen fra Toftlund, idet han har leveret oplysninger til mig om Hegelund-slægten.

Født omkring år 1500 død 1559. 4 børn: Iver, Thomas, Enevold og Bonde.Hustru ukendt.

I biografifeltet har jeg noteret følgende:

"Gregers arbejdede som sognepræst i Hemmet - Sønder Vium i Nørre Horne herred ved Varde fra 1543 til sin død i 1559.

Han er måske ud af den lavadelige slægt Juel eller dennes sidegren Krabbe, i hvis våben der er en stjerne og 3 bølger. Herpå tyder det, at Gregers sønnesøns sønnesøn Gregers Iversen tog navnet Krabbe, og hans ætling Johannes Ewald i sit segl havde samme mærke som Juel'erne og Krabbe'rne."

Hvorvidt han så skulle være en Juel kan givet diskuteres; men mange er gået tilbage i slægten for at finde et efternavn - og jeg tror, at de (som regel) har været på ret spor.

Efternavnet Ewald er jo meget kendt i det vestlige Sønderjylland, og du har vist også været inde på en gren herfra, synes jeg at erindre.

Hilsen
Christian

[Christian Konstmann Autzen]

Hej Sommer-folk

Her er lige en gammel Sommer, fra Danmarks Riges Breve. Jeg synes at erindre, at Bjørn Sommer på den gamle Dis-Danmark hjemmeside havde oplistet en række gamle Sommer'ere, og her kunne så denne Sommer være en del af.

Hilsen
Christian

376    1408. 11. august.   

Brødrene Peder Sommer, Peder og Thomas Gedsted sælger og skøder til dronning Margrete det gods i Gedsted sogn i Rinds herred, som de havde arvet efter deres fader.

Original på dansk i rigsarkivet.

Vi Peder Sommer, Peder Gedsted og Thomas Gedsted, der er brødre, bekendtgør for alle, der ser eller hører dette brev, at vi med dette vort åbne brev anerkender, at vi med vort jaord og vor vilje og med vore frænders samtykke råd og billigelse har solgt, afhændet og skødet bort fra os og vore arvinger alt vort gods, hvert for sig, som vi har i Gedsted sogn i Rinds herred, og som vi arvede efter vor kære fader Troels Gedsted, hvis sjæl Gud have, og med dette vort åbne brev sælger, afhænder og skøder vi til den højbårne og mægtige fyrstinde, dronning Margrete, af Guds nåde kong Valdemar Danekonges datter, samt til hendes efterkommere og arvinger eller hvem, hendes nåde vil indrømme dette ovenfor omtalte gods, til evig besiddelse alt vort gods, nemlig for det første en bebygget gård i Gedsted, hvor Niels Jakobsen nu bor, fremdeles en bebygget gård sammesteds, hvor Niels Evensen nu bor, en bebygget gård sammesteds, som Mads Pedersen nu bor på, en bebygget gård sammesteds, som Jens Fænd nu bor på, fremdeles Gedstedgård, som Bratse boede på, en ødegård sammesteds, der kaldes Brændegård, en ødegård sammesteds, som Mikkel Suder boede på, og et ødebol sammesteds, som Keld boede på med alle det fornævnte gods' tilliggender og alt hvad, der hører dertil af ager, eng, skov, græsgang og fiskevand, vådt og tørt, rørligt og urørligt uden undtagelse, hvad det end kan være eller hvad det end kaldes, når blot det ligger til dette føromtalte og hører dertil eller har gjort det fra gammel tid. Fremdeles anerkender vi offentligt med dette vort brev, at vi af denne fornævnte frue og fyrstinde, dronning Margrete, har oppebåret betaling og fuld værdi for alt dette fornævnte gods, så at vi er fuldt ud og vel tilfredse. Vi takker hende for god betaling og erkender, at vi ikke herudover ingen rettighed har i dette føromtalte gods og ikke vil kunne få det mod dette vort åbne brev. Vi forpligter os og vore arvinger til at hjemle, fri og frigøre den fornævnte højbårne fyrstinde og frue, dronning Margrete, samt hendes efterkommere eller hvem, hun nu vil overlade det, alt dette gods hver især med alle tilliggender og alt hvad, der hører dertil uden undtagelse, for tiltale fra hvemsomhelst. Til yderligere forsikring om og stadfæstelse af alle disse føromtalte punkter har vi Peder Sommer, Peder Gedsted og Thomas Gedsted, brødre, med vort jaord og vor vilje hængt vore segl under dette åbne brev tillige med segl tilhørende de velbyrdige mænd, nemlig hr. Svend Udsen, hr. Kristian Nielsen riddere, Jakob Kirt, Jens Nielsen, Mads Nielsen af Beg, Henrik Prip, Jens Iverrsen og Jens Gris, væbnere. Givet i det Herrens år 1408 lørdagen inden den hellige jomfru Marias himmelfart.

© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab


388    1408. 1. september.    Viborg landsting.

Landstingsvidne, udstedt af Jens Thodersen m.fl. på Viborg landsting, at brødrene Peder Sommer, Peder Gedsted og Thomas Gedsted solgte deres gods i Gedsted sogn i Rinds herred til dronning Margrete.

Original på dansk i rigsarkivet.

Jeg Jens Thodersen, som i dag forestod landstinget i Viborg, Svend Udsen, Kristian Nielsen, riddere, Jakob Kirt, Jens Nielsen, Mads Nielsen af Beg, Henrik Prip, Klaus Munk, Torben Esgersen, Jens Iversen og Jens Gris, væbnere, vi erkender med dette vort åbne brev, at år 1408 efter vor Herres fødsel lørdagen inden vor frues fødselsdag fremstod de forstandige mænd, Peder Sommer, Peder Gedsted og Thomas Gedsted, for os og flere andre gode mænd på landstinget i Viborg og solgte, skødede og afhændede bort fra dem og deres arvinger det gods, som de havde i Gedsted sogn i Rinds herred til vor nådige frue, dronning Margrete, hendes arvinger og efterkommere eller hvem, hun vil indrømme dette gods, hvilket de arvede efter deres fader Troels Gedsted, og alt deres gods hver især, nemlig for det første en bebygget gård sammesteds, hvor Niels Ovesen nu bor, en bebygget gård sammesteds, som Mads Pedersen nu bor i, en bebygget gård sammesteds, som Jens Fant nu bor på, fremdeles Gedstedgård, som Bratse boede på, en ødegård sammesteds, som kaldes Brændegård, en ødegård sammesteds, som Mikkel Suder boede på, og et ødebol sammesteds, som Keld boede på, tillige med alt dette føromtalte gods' tilliggender, nemlig ager, eng, skov, græsgang og fiskevand, vådt og tørt, rørligt og urørligt uden undtagelse, hvad det end kan kaldes eller hvad det end er, til evig besiddelse. Fremdeles forpligter de sig selv og deres arvinger til at hjemle og frigøre vor fornævnte nådige frue, dronning Margrete, hendes efterkommere og arvinger eller hvem, hun vil indrømme det, alt dette føromtalte gods hver især med alle tilliggender uden undtagelse for tiltale fra hvemsomhelst. Til bevis på og vidnesbyrd om, at vi så og hørte alle de foranskrevne punkter, således som står skrevet ovenfor, har vi hængt vore segl under dette brev. Givet år og dag som før sagt.

© Copyright 2003, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab

[Bjørn Sommer]

I Nyborg Kirke døbtes 11/10 1732 (Opslag 354):

JOHAN PETER SOMMER Soldats Søn JOHAN JACOB. -

Med venlig hilsen
Bjørn Sommer.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej allesammen 

Jeg er så heldig, at jeg har modtaget noget historie om Sommer-slægtens tidlige aner fra slægtsforsker Keld K Mathiesen (med hans venlige tilladelse), og I får teksten her i sin helhed:

"Johan Henrich Ernst Sommer var feltskærersvend eller eskadronkirurg ved Det Det Slesvigske Kyrasserregiment i Horsens. Regimentet var kommet til Horsens i 1724 og havde sit garnisionssygehus for enden af Søndergade, der dengang var lukket af mod vest, hvor der kun fandtes enge og marker, eller mader som det kaldtes på den tid. Lazarettet havde hjemme i gård nr. 59 indtil kyrassererne i 1842 forlod Horsens. Gården blev i 1866 nedrevet sammen med gård nr. 58, hvor Vitus Jonassen Bering blev født i 1658. Der skulle skaffes plads til den nye Stationsvej, som skulle forbinde byen med den nye banegård der blev bygget i anledning af åbningen af Fredericia-Århus-Banen i 1868.

Det var her på byens i dag mest centrale hjørne, at Johan havde sit daglige arbejde hos regimentskirurg Ledere. Hans rette navn var Carl Frederik Lederer. Han blev født 1728 i Sachsen-Weimar og blev den første læge der kom til at indskrive sig i Horsens bys historie. Lederer tog kirurgisk embedseksamen i 1759 og var derefter regimentsfeltskærer i Norge, Rendsburg, Randers og fra 1761 var han regimentskirurg ved Det Slesvigske Kyrasserregiment i Horsens. Han tog yderligere en medicinsk embedseksamen i 1773 og var den ene af de to læger ved det russiske hof i Horsens i 1780. De fire fyrstebørn boede i Palæet på Torvet fra 1780-1807. Lederer blev udnævnt til justitsråd i 1782 og døde i 1808. 

Regimentets kirurger tilhørte officerskorpset og var normalt hvervede og måtte ikke praktisere privat. Det gjorde de dog ofte, hvilket det efterfølgende eksempel, er et bevis på.

Ved folketællingen 1787 boede Johan og hans familie i Borregade (Borgergade). Han var da 30 år gammel og benævnes eskadronfeltskærer ved Slesviske Cavalleri. Hans hustru var 21 år og datteren Magdalene var 3 år gammel og sønnen Johan var 1 år.
Herudover boede der tre logerende i huset. En "Fabriquer enke" på 60 år som nød almisse, Otto Larsen på 20 år som var kandidat til Latinskolen og en skoledicipel på 11 år som hed Ole Ballesig.

Horsens anno 1767

I byen boede der på det tidspunkt også en Anne Sommer på 39 år som var gift med avlsmand Hans Jensen på 40 år og Jacob Sommer på 28 år som var ugift sadelmagersvend. Vi kan ikke dokumentere og tror ikke, at disse to har familierelationer til Johan.

1801 var familien flyttet til Fugholmsgade, hvor Johan antagelig havde købt gård nr. 198, i dag Fugholm nr. 5. Johan og Sophie Amalie havde på det tidspunkt de 7 hjemmeboende børn, som nævnes i det følgende. I husstanden blev der desuden registreret en tjenestepige på 16 år, som hed Anne Cathrine Pedersdatter.

Da Johan døde i 1824 blev han indskrevet i kirkebogen som esquadron chirurg. Han har vel derfor været tilknyttet Slesvigske Rytterregiment lige til sin død.

Johan Henrick Ernst Sommer udførte ikke kun lægearbejde for kyrasserregimentet i Horsens, hvad nedennævnte uddrag af skiftet efter Rasmus Jensen Pors i Boller viser.

Rasmus Jensen Pors var snedker og tømmermand på Boller Slot og boede i Boller Teglhus. Skiftet efter ham blev afholdt den 11.09.1786 - 08.05.1787, og omfattede ialt 5 skiftesamlinger. Skiftet kan ses i sit fulde omfang i Boller skifteprotokol 1769-1790, folio 392b - 408a. I skiftet nævnes Johan H.E. Sommer.

Den fjerde skiftesamling afholdes den 16. januar 1787 på Boller skrivestue. Forinden havde der været indrykket en bekendtgørelse i Berlingske Tidender med følgende ordlyd:

"I Teglhuset ved Boller er Bortdød Snedker og Tømmermand Rasmus Jensen Pors. En Skiftesamling er berammet at foretages den 16. Januarii tilstundende Aar om formiddagen Kl.10 Slet, til hvilken tid Stervboens Credi- og Debitorer, indkaldes at møde her på Skriverstuen, hvor Skiftet behandles.

                 Boller ved Horsens den 16. November 1786.
                 N. Borch".

Ved den fjerde skiftesamling blev størstedelen af boets indtægt og udgift opgjort.
Her nævnes blandt andet, at "af Stervboens Giæld og Besværing blev i Dag anmeldt flg. Regninger". Som regning nr. 8 var opført Esquadron Chirurgus Sommer med 2 rigsdaler, 4 mark og 4 skilling.

Den 5. Skiftesamling fandt sted den 12.05.1787 på Boller skrivestue, og her blev det konstateret, at der intet blev at arve, efter at alle kreditorerne havde fået udbetalt deres fordringer. Derefter følger Copier af de regninger, som indgik til dødsboet.

Blandt disse var esquadron chirurgus Sommers regning, den lød således:


"Velædle Hr. Herredsfoged og Forvalter Borch. Da ieg nogle Gange ved min egen Befordring har
været hos den nu Sal. Rasmus Snedker og opvartet ham i hans Svaghed med Medicamenter, nemlig:

                                                                                      rigsdaler       mark     skilling     
1 flaske Brækvand, som koster.............................                  0            0            12
1 Æske med Piller for hans Bryst Svaghed...........                       0            3              8
For min Umage og Befordring..............................                    2            0              0
                                                                                                    ------------              ---------------------------
                                                                                                    2             4              4
I.H.E. Sommer, Feldskier".

Johan H. E. Sommer underskrev sig som feltskærer, men herredsfogeden benævner ham esquadron chirurgus, og han må som embedsmand vel vide, hvad han taler om.

Efter Johans død overgik huset i Fugholm antagelig til hans søn skrædderfrimester og barber, Johan Henrick Ernst Sommer, for ved folketællingen i Horsens i 1834 beboedes gård nr. 198 af ham og hans familie. Skrædderfrimester Johan Henrick Ernst Sommer var storebror til jeres ane 64/25 Gert Andreas Sommer, og han og hans familie var de eneste med navnet Sommer, som boede i byen på det tidspunkt.

I Horsens Avis's 100 års jubilærumsnummer fra onsdag den 1. august 1928, side 18-19 findes der en optegnelse, hvor tællingen fra 1824 danner grundlag for en sammenstilling af de gamle gårdnumre med den tids husnumre. Af denne liste fremgår det, at skrædderfrimester og barber Sommer boede i Fugholm nr. 5, tidligere gård nr. 198. I huset boede der 5 personer, der alle tilhørte familien.

I 1801 var indbyggerantallet i Horsens 2396 og i 1824 var det steget til 2271 indbyggere af "mandskjøn", og 2280 af "fruentimmerkjøn" ─ ialt 4.561 personer, hvoraf de 116 var kyrasserer, tilknyttet Det Slesviske Kyrasserregiment. Byen var i vækst. På 23 år var indbyggertallet blevet fordoblet.

Johan Henrick Ernst Sommer var som nævnt eskadronskirug i 1787. En eskadron er den mindste enhed under et rytterregiment. På den tid befandt Det Slesvigske Kyrasserregiment, eller som det hed på det tidspunkt, Slesvigske Regiment Ryttere sig i Horsens. Regimentet var kommet dertil i 1724, da Horsens blev garnisonsby og Johan Henrick Ernst Sommer blev antagelig uddannet ved regimentet og blev antagelig "esquadron chirurgus" før 1784, da han giftede sig.

Regimentet var en meget dominerende del af byen i 1700-årene og første halvdel af 1800-årene. Navnet stammer fra den kyras dvs. rustningsplade, man bar på brystet og ryggen. Regimentets historie går tilbage til 1675, hvor to regimenter blev hvervet i Oldenborg og Delmenhorst, som i 1673 var kommet under den danske krone.

Indkvarteringen foregik de første mange år i byens private hjem. I 1819 opregnes 22 officerer, og der fordeles menige og underofficerer på i alt 158 husstande. I 1806 erhvervede regimentet en kasernegård på Søndergade 48, hvor dele af mandskabet kunne bo, og hvor baggårdene kunne rumme de mange heste.

Regimentet blev nedlagt den 19.06.1842 og underlagt dragonerne i Århus, og tog dermed afsked med Horsens for altid.

Månedslisten for maj måned 1803, hvor vi formoder, at Johan Sommer stadig var tilknyttet regimentet viser, at der på det tidspunkt var tre eskadroner i Horsens. Ved hver eskadron var der 5 officerer, 13 underofficerer og trompetere samt 144 menige og omkring 150 heste. Desuden var der i Horsens stationeret 1 regimentskvartermester, 1 regiments- og 3 eskadronfeltskærere, 1 kursmed (militærdyrlæge), 4 eskadronsaddelmagere, 1 regimentsbøssemager, 1 stabstrompeter og 1 profos (fangevogter).

Ifølge Erik Jacobsens bog: Slesvigske Kyrasserregiments historie 1675-1842, ved vi, at regimentets stab foruden sin eskadronchefslønning fik følgende månedlige tillæg:
obersten 108 1/6 rdlr., oberstløjtnanten 25 Rdlr., majoren 16 1/2 Rdlr. Desuden hørte til staben en regimentskvartermester 22 1/2 Rdlr., en auditør 21 1/2 Rdlr., en regimentsfeltskærer 22 1/2 Rdlr., 5 eskadronfeltskærere á 5 Rdlr., en bøssemager 9 1/2 Rdlr. alle pr. måned. En sadelmager 22 skilling, en pauker (paukeslager) 13 skilling, 6 hautboister (militærmusiker/oboist)á 13 skilling, en profos (skal sørge for disciplinens opretholdelse og for straffes eksekution m.m.) med knægt 23 skilling, en beslagsmed 22 skilling, 5 eskadronsadelmagere hver 13 skilling daglig.

Eskadronen bestod af en eskadronchef, der lønnedes med 49 Rdlr. månedligt, en sekondritmester 26 Rdlr., en premierløjtnant 19 Rdlr., en sekondløjtnant 16 Rdlr.

Underofficerer og menige havde daglønninger, en vagtmester således 16 skilling, 6 korporaler hver 13 skilling, 2 trompetere á 13 skilling, 133 ryttere á 7 1/4 Skilling. Desuden havde underklasserne frit kvarter med lys og brænde, påklædning og brød. Købstæderne skulle levere officererne passende frit kvarter og staldrum.

I 1777 kun 10 år før Johan Sommer udskrev den regning, som indgik i boet efter Rasmus Jensen Pors, fandtes der kun 21 læger i København og 13 læger i provinsen. Af bartskærere fandtes i Danmark-Norge tilsammen 68 mestre, 107 svende og 28 drenge, mens antallet af militære kirurger var lidt større, nemlig 67 mestre, 136 svende og 17 drenge. Og så var der endda i løbet af 1700 årene sket meget store forbedringer af lægevæsenet, og man var begyndt at tale om "overproduktion". Men dengang var det også almindelig tro blandt almuen, "at den Gud vil bevare, han er uden fare".

Johan har antagelig gået rundt i uniform til daglig, for dengang han tjente ved regimentet, lagde man megen vægt på, at overholde de preussiske påklædningsreglementer med pedantisk nøjagtighed.

Kyrassererne pudrede årligt deres hår med hvedemel, og det var ikke små mængder, de brugte. Det årlige forbrug i Horsens var på et tidspunkt 50.000 pund om året eller 25 tons.
Der kan ikke have været brødmangel på den tid, for så ville man vel næppe bruge så meget mel af forfængelighedsgrunde. Det svarede nogenlunde til, at hver Horsensborger, årligt indgned sit hår med 10 et-kilos franskbrød, hvad der jo var et anseeligt spild af godt mel.
Udover at pudre håret gik soldaterne med lang hårpisk, og var deres eget hår ikke en alen lang (60cm), bar de en falsk pisk på statens regning."


Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej

Hvor finder jeg kombinationen Sommer/Torm?

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Mener du som Erik Olufsen Torm - hvis forældre var kirkeværge, siden borger i Skive, Oluf Frandsen (død 1645) og Dorthe Christensdatter Sommer ?

Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kirke_og_tro/Pr%C3%A6st/Erik_Olufsen_Torm



Erik Olufsen Torm, Erik Olsen Torm, 13.9.1607-2.6.1667, præst, matematiker. Født i Torum, død i Kbh., begravet sst. (Frue k.).

Efter at have gået i skole i Nykøbing M. og Viborg blev T. student 1627. Han valgte Jesper Brochmand til sin privatpræceptor og fandt i ham en trofast velynder. Denne anbefalede ham således til lærer for en søn af kansler Christen Friis til Kragerup, og senere skaffede han ham midler til en udenlandsrejse. 1632 drog T. til Holland, studerede i Leiden og Amsterdam, derefter i Oxford og London og til sidst (fra 1634) i Paris hvor han især lagde sig efter matematik. 1635 modtog han udnævnelse i dette fag ved Kbh.s universitet, men tiltrådte først 1636. I nogle år virkede han desuden som universitetets bibliotekar og notar. 1637 tog han magistergraden. I sine første professorår udgav han nogle matematiske disputatser(Disqvisitiones ex universet mathesi depromptæ. 1636 ogDisqvisilio mechanica I-II, 1643–45) hvori han bl.a. i en skarp polemisk tone bryder en lanse til forsvar for Tyge Brahe. I disse år var han tillige meget virksom ved indretningen af det astronomiske observatorium på Rundetårn, men da krigsurolighederne 1644 ff. greb forstyrrende ind i arbejdet på at udvikle det astronomiske studium opgav han dette og lod sig 164? vælge til sognepræst ved Vor Frue kirke i Kbh., øverste provst i Sjællands stift samt provst i Sokkelund hrd. I denne stilling måtte han opleve adskillige genvordigheder, også af personlig art.

Hans selvfølelse bragte ham let på kant med hans omgivelser, og 1655 måtte han i anledning af et embedsovergreb bekvemme sig til at gøre universitetet en ydmygende afbigt.

T. gør i øvrigt indtryk af at have været en begavet og ejendommelig personlighed. En række anekdoter der er opbevaret om ham vidner om hans forkærlighed for en satirisk, noget grotesk udtryksmåde. Dette mærkes dog ikke i hans teologiske forfatterskab, en række svære ligprædikener, bl.a. over Jesper Brochmand og dennes enke, Sille Balchenburg, og overHolger Rosenkrantz' enke Sophie Brahe, hvori fremstillingen er tør og grå uden personlig klangfarve. Som sin lærer Brochmand bevæger også T. sig i abstrakt almindelighed uden større hensyntagen til konkrete tidsforhold.

T. synes at have været i besiddelse af nogen historisk interesse. Han udgav således 1643 en række danske kongeportrætter med beskrivende tekst og 1642 et efterladt arbejde af den tidligt afdøde Hans Lyschander om Danmarks historie og topografi i middelalderen. Derimod er han sikkert ikke (som tidligere antaget) forfatter af en beretning om forhandlingerne om suverænitetens indførelse, i hvilke han dog har deltaget.

Familie
Forældre: kirkeværge, siden borger i Skive, Oluf Frandsen (død 1645) og Dorthe Christensdatter Sommer.
Gift 28.6.1640 i Kbh. med Søster Worm, født 12.11.1623, død 28.7.1685 i Kbh., d. af professor Ole W. (1588–1654) og Dorthe Fincke (1596–1628).

Ikonografi
Afbildet på mal. af Ole Worms familie I Nat. mus.) Stik af A. Haelwegh, 1669, Efter mal. af H. Dittmers. Afbildet på W. A. Mullers stik, 1762, Efter J. Wiedewelts relief på epitafium s.a. (ødelagt 1807). – Epitafium, ødelagt 1728.

Bibliografi
R. Vinding: Regia acad. Hauniensis, 1665 338–40. Progr. fun. univ. Hafn. over E. O. T., 1667 og over Søster Worm, 1685. Mikkel Henriksen [Tisdorph]: Ligprædiken over E. O. T., 1669. Kirkehist. saml. 3.r. III, 1881–82 588f 592–606; V, 1884–86 284f. Pers. hist. t. II, 1881 121; 3.r. II, 1893 91f; 8.r. V, 1926 283; VI, 1927 63. Danske mag. 5.r. I, 1887–89 210f 346 354; II, 1889–92 23 136f. Bj. Kornerup: Vor Frue kirkes og menigheds hist., 1929–30. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltningen i 1660, 1936 (2. opl. 1971).

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Takker, det var den relevante kombination.
(En matematisk præst)

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

... og hvordan passer det mon ind?

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Kan ikke finde hende under: Dorthe Christensdatter, på de 17 & 3 sider!

Ny kombination?

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen
Hvilke sider mener du?

Du kender nok dette her fra http://www.nermo.org/slekt/d0050/g0000031.html#I58155 men du får det alligevel:

Dorthe Christensdatter SOMMER

Father: Christen Jensen SOMMER, OCCUPATION: Prest i Junget og Torum. Prost

Family 1 : Oluf FRANDSEN, OCCUPATION: Kirkeverge i Torum Sogn i Salling, siden borger i Skive

+Erik Olufsen TORM  

... og

Erik Olufsen TORM
13 Sep 1607 - 7 Jun 1667
OCCUPATION: Matematiker

OCCUPATION: S.pr. v. Frue kirke, Kbh., sen. amtmann og kammerherre i Norge

BIRTH: 13 Sep 1607, Torum sogn, Nr. herred, Viborg amt
DEATH: 7 Jun 1667, København
BURIAL: 1667, Vor Frue Kirke, København
Father: Oluf FRANDSEN
Mother: Dorthe Christensdatter SOMMER

Family 1 : Søster WORM
MARRIAGE: 28 Jun 1640, København
+Oluf Erichsen TORM
Mette Eriksdatter TORM  

...

og nu jeg kigger på http://www.nermo.org/slekt/d0040/g0000061.html#I25647 ser jeg, at denne familie har aner tilbage til mine egen aner, Christiern Nielsen og hans datter Ellen/Lene, og dermed til Søster Worm, gift med Erik Olufsen Torm. Tja, verden er lille, når man bare kommer langt nok tilbage. Men Erik Olufsen Torm kendte jeg ikke.

Er det også din familie?  

Venlig hilsen
lis

[Regelsen]

Hej Lis

Nej, det er ikke min familie; 17 & 3 var henvisningssiderne i DIS.

Torm - var i forbindelse med Tyge Brahe/Engelsholms historie.

Erik Olufsen Torm, har jeg kun som værende Holland, Leiden & Amsterdam.
Oxford & London, fra 1634 i Paris, prof. 1636 i Kbh. Mag. i 37, 1645 præst.

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Regelsen

Nå pyt da    Men tak for dit indlæg, der bragte mig videre i min slægtsforskning - sådan helt uventet.

Venlig hilsen
lis

[Peter Berényi]

Hej Lis og Karin,

Har I en Jörgen Sommer og hans hustru Karen. Deres datter hedder Maria Jörgensen Sommer (1565-1638), g.m. Borgmester Jacob Pedersen Leth (1560-1634)?

Hilsener
Peter

[Lis Klarskov Jensen]

Hej Peter
Næh, det tror jeg ikke. Vores Sommerslægt er pt. ikke ført længere tilbage end til stamfaderen Johan Henrich Ernst Sommer, f. o. 1755 i Holsten.

Ægteparret Jörgen Sommer og hans hustru Karen har jeg ikke set nævnt, desværre.

Venlig hilsen
lis

[Peter Berényi]

Hej igen,

Hvad synd, jeg har lige fundt nye en sommer i min stamtavlen...vidste ikke hvis de er fra samme slägten som jeres! Men det får vi se i en skön dag!

Hilsener
Peter

[Regelsen]

Hej

Jørgen Sommer, død ca. 1612, ~ Karen NN, børn:

Hans Sommer, købmand & rådmand i Odense, 24.11 omtales H.S., der nu var død. - ugift
Poul Jørgensen Sommer, købm., gift.
Karen Jørgensdatter, gift.

[Peter Berényi]

Tak Regelsen!!

Mvh
Peter

[Karin Andersen]

Hej på tråden

Jeg "halter" lidt med igen. Computeren kører desværre ikke optimalt. Suk, suk

Lis send en stor hilsen afsted til Keld for den fine beskrivelse. Rart at se, at vi er enige i slægtsforholdene

Peter B. Jørgen og Karen har vi ikke set før. Navnet Jørgen er jeg jo rigtig glad for i forbindelse med vores aner....så spændende....

Tak for øvrige bidrag om Sommer-folk. Jo flere jo bedre

Mange hilsner

Karin