Inspektør ved landkadetakademiet Lorentz Lorentzen, 58 år i 1787, og hustru(er)

Startet af Peter Michaelsen, 12 Nov 2012 - 23:29

Forrige emne - Næste emne

Peter Michaelsen

Er der mon nogen, der er stødt på oplysninger om en Lorentz Lorentzen, født ca.1729, formodentlig død før 1801.
Ifølge folketællingen i 1787 boede han og hans husstand i Sankt Annæ Øster Kvarter, København, på Land Cadet Academiet, hvor han var inspecteur.
Jeg kan forstå, at denne officersskole fra 1767 til 1788 var indkvarteret på Amalienborg i Brochdorffs Palæ.
Lorentz Lorentzen var 58 år og hans 2.hustru Margrethe Hedevig Lorentzen 37 år i 1787.
Husstanden omfattede da 5 ugifte børn af 1.ægteskab i alderen 8-28 år samt 4 ugifte børn af 2.ægteskab i alderen 1-6 år.
Den ældste af de sidstnævnte var min ane Anthonette Friderica/Friderike Maria Cathrina/Catharine Lorentzen på 6 år.
Hun blev gift med arbejdsmand Niels Jensen i Sct. Petri kirke den 23.oktober 1801. De fik datteren Johanne Cathrine Jensen allerede den 5.maj 1801, døbt 16.maj 1801 i Sct. Petri kirke.

Jeg håber, at det kan lykkes at finde flere oplysninger om officersskoleinspektør Lorentzen, hans to hustruer og deres børn.

Med venlig hilsen,
Peter Michaelsen

Hans Poulsen



Hej Peter

Du søger yderligere oplysninger om Lorentz, hans hustruer og børn.

Der er tonsvis af data at gå i gang med, hvis du tager udgangspunkt i ft. 1787.

Kirkebøgerne vil bugne af oplysninger - forældre, børn, faddere, konfirmationer, vielser, forlovere, begravelser samt muligvis lægdsrullen og senere folketællinger.

Husk at skrive opslagsnumrene ned. Du får brug for dem, hvis det senere bliver nødvendigt at bede om hjælp i DIS-grupperne.

Samtlige personer i husstanden

København (Staden), Sankt Annæ Øster KvarterKøbenhavn, Land Cadet Academiet, Amaliegade No.71 Lit.G, 3, FT-1787, C1419

Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Lorentz Lorentzen 58  Gift Hosbonde Inspecteur ved det Kongl.Land Cadet Academi 
Margrethe Hedevig Lorentzen 37  Gift Hans Kone   
Dorthea Elisabeth Lorentzen 28  Ugift Hans Barn af 1.Ægteskab   
Ulrica Augusta Sophia Lorentzen 24  Ugift Hans Barn af 1.Ægteskab   
Lorentz Lorentzen 14  Ugift Hans Barn af 1.Ægteskab   
Johan Lorentzen 10  Ugift Hans Barn af 1.Ægteskab   
Peter Lorentzen 8  Ugift Hans Barn af 1.Ægteskab   
Friderica Maria Cathrina Lorentzen 6  Ugift Hans Barn af 2.Ægteskab   
Christiane Elisabeth Lorentzen 5  Ugift Hans Barn af 2.Ægteskab   
Margrethe Karen Lorentzen 3  Ugift Hans Barn af 2.Ægteskab   
Sophie Wilhelmine Hermanna Lorentzen 1  Ugift Hans Barn af 2.Ægteskab   
Elsabe Elisabeth Anne Ulrica 50  Ugift Inspecteur Konens Søster

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Hans Poulsen



Prøv Nygårds Sedler....Lorentz Lorentzen, måske er der noget at hente dér.

Venlig hilsen
Hans
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

Bliv medlem af DIS-Danmark. Det koster kun 200 kr. pr. år - det vil sige ca. 55 øre pr. dag

Peter Michaelsen

Tak for tippet, Hans!
Jeg fandt dog ikke "min" Lorentz Lorentzen dér.

Men hans søn, Lorentz Lorentzen, iflg. FT-1787 født ca.1773, blev gift med Juliana Margrethe Branner den 16.november 1798 i Sct. Petri kirke (1795-1814, opslag 26, nr.51), med bl.a. gommens far som vidne.

Mvh.
Peter Michaelsen

Peter Michaelsen

Jeg lavede en lille fejl:
brudens navn ved brylluppet i Sct.Petri kirke 16.11.1798 var Juliana MAGDALENA Branner.
Også hendes far var vidne, men jeg er ikke klar over, om hans slægtskabsrelationer til Johann Georg Branner eller andre medlemmer af slægten Branner i København.

Mvh.
Peter M.

Jane Valkær

Hej
Her er nogle bud på sønnen Lorentz Lorentzen fundet på:
http://www.danbbs.dk/~stst/kbh_kbg_reg/index.htm

B: Georg Lorentz                                                  Født: 01.10.1799
F: Lorentz Lorentzen - urtekræmmer           Døbt: 25.10.1799
M: Juliane Magdalene Branner                                Sogn: Skt Petri                
Anm: Født 1.ej:                                                    KBog: 1-11-7

B: Christian Julius                                                 Født: 19.12.1800
F: Lorentz Lorentzen - urtekræmmer           Døbt: 20.01.1801
M: Juliane Magdalene Branner                                Sogn: Skt Petri                
                                                                          KBog: 1-11-7

Her er nogle andre, men de er nok ikke aktuelle:

B: Frederik                                                           Født: 24.02.1799
F: Lorentz Lorentzen - styrmand                  Døbt: 25.03.1799
M: Marie Elisabeth Bøgvad                                     Sogn: Holmen                  
Anm: NYHAVN 291                                                 KBog: 1-21-17

B: Lorentz                                                             Født: 25.08.1802
F: Lorentz Lorentzen - navigationslærer        Døbt: 12.09.1802
M: Marie Elisabeth Bøgvad                                      Sogn: Holmen                  
                                                                          KBog: 1-21-17                                      
                   
B: Laurine Albertine                                              Født: 24.04.1802
F: Lorentz Lorentzen - enr.                         Døbt: 09.05.1802
M: Anne Cathrine Brandt                                        Sogn: Holmen                  
Anm: BORGERG., Far og mor rettet i KB                 KBog: 1-21-17

B: Laura Claudine Frederikke                                      Født: 29.12.1818
F: Lorentz Lorentzen - fuldmægtig i kancelliet   Sogn: Frederiks Tyske Kirke            
M: Elisabeth Claudine Plum                                        SgNr: 83

Har kigget KB Holmen sogn gennem for begravelse 1795-1801 - fandt ikke faderen Lorentz Lorentzen.
Mvh
Jane
                                                                 

Peter Michaelsen

Tak for hjælpen, Jane,

Ved hjælp af Jan Tuxen: "Poul Jacobsen (1768-1848) En efterslægtstavle" fandt jeg lidt flere oplysninger om Lorentz Lorentzens (den yngres) søn Christian Julius. Han blev gift 21.november 1828 i Fåborg kirke med Louise Jensine Jacobsen, døde den 16.november 1835 i Slagelse og blev begravet den 21.november 1835 på Sct. Peders kirkegård, Slagelse.
Også denne kilde omtaler Lorentz Lorentzen som urtekræmmer.

Nu var Lorentzen jo ikke noget ualmindeligt navn, men i Søofficeren Peter Schiønnings dagbog, som jeg fandt på Orlogsmuseets hjemmeside, nævnes under 23.9.1772, at han den dag "flyttede en del mit tøj hen i mit nye logement som var til kræmmer Lorentzens paa Store Kiøbmagergade i 2. etage". Dette nye logement beskrives mere detaljeret i hans optegnelser fra 29.9.1772.

Denne kræmmer kan jo ikke være urtekræmmer Lorentz Lorentzen, som først blev født ca.1773, men det kunne meget vel være en slægtning til denne, måske en farbror.

Med venlig hilsen,
Peter Michaelsen

Peter Michaelsen

Også tak til Inger Petersen (se tråden om Johanne Cathrine/Margrethe Jensen).

Vi kan nu slå fast, at Johanne Cathrine Jensen blev født den 5.maj 1802, og døbt den 16.maj 1802 i Sct. Petri kirke, Kbh. (opslag 151, nr.85), og at hun var datter af arbejdsmand Niels Jensen og Anthoinette Friderica Lorentzen, som blev viet i Sct. Petri kirke den 23.oktober 1801 (opslag 45, nr.32).

Nu har jeg opdaget, at en arbejdsmand Niels Jensen, formodentlig identisk med ovennævnte, blev far til en søn, Peter Wilhelm, som døde 17.april 1799, 3/4 år gammel i Amaliegade (Garnisons KB, 1773-1807), opslag 209, nr.156.

Johanne Cathrines mor, Friderica Maria Christine/Catrine blev døbt i Garnisons kirke den 25.maj 1781 (Garnisons KB, opslag 130). Som forældre angives Lorentz Lorentzen og Margrethe Hedevig Ulichen.

Inspektør Lorentzen var vidne i forbindelse med sønnen Lorentz Lorentzens vielse i Sct. Petri kirke 16.november 1798 (se nedenfor), men døde kun et halvt år senere. Jeg har nu fundet hans dødsfald: 6.maj 1799 og begravelse: 11.maj 1799 i Garnisons KB, 1773-1807, opslag 209, nr.193. Han blev 69 år gammel og døde på landkadetakademiet, som i 1788 var blevet flyttet tilbage til operahuset i Bredgade fra Brochdorffs Palæ på Amalienborg.

Lorentzen blev efterfulgt som inspektør af en stor kulturpersonlighed, kaptajn Werner H. F. Abrahamson (10.4.1744-22.9.1812), som beklædte posten indtil 1810.

Det får mig til at overveje, om ikke også Lorentzen var officer af uddannelse. Inspektøren var ganske vist ikke chef for officersskolen, men ansvarlig for bygningerne. Alligevel er det svært at forestille sig, at man skulle have valgt en civil person til dette embede.

Lorentz Lorentzen kunne tænkes at være omtalt i værket af K. og J.C.W. Hirsch: DANSKE OG NORSKE OFFICERER 1648-1814, som findes i manuskript på Rigsarkivets Læsesal og på mikrokort.
Jeg får desværre ikke lejlighed til at besøge Rigsarkivet foreløbig, men skulle andre have mulighed for at studere det nævnte værk, må de meget gerne se efter, om Lorentzen skulle være omtalt.

Med venlig hilsen,
Peter Michaelsen

Peter Michaelsen

En lille tilføjelse:
Arbejdsmand Niels Jensens søn Peter Wilhelm har jeg nu fundet i Garnisons KB 1784-1810, opslag 118, som døbt 17.juni 1798 og født 1.juni. Hans far var som nævnt Niels Jensen og hans mor hed Inger Cathrine.

Mvh
Peter Michaelsen

Inger Petersen

Hej Peter:
Efter at have studeret kirkebøgerne og ikke mindst navnene, er vi blevet i tvivl om moderen til Johanne Cathrine Jensen. Ved Johannes dåb hedder moderen Anthonette Friderica Catharine Lorentzen.
Lorentz Lorentzens barn hedder Friderica Maria Christine/Cathrine Lorentzen.

Navnene Anthonette og Maria er ikke samhørende, derfor tvivlen. Hvad siger du???

Der er foreløbig fundet 6 børn alle døbt i Sankt Petri kirke til Johanne Cathrine Jensen og arbejdsmand
Niels Jensen
Døbt:
1802 den 16. maj Johanne Cathrine Jensen (opslag 151)
1804 den 5.feb. Marie Lovise Jensen (opslag 179)
1806 den 19. jan. Kirstine Helwig Jensen (opslag 206)
1808 31.jan. Christian Burchard Jensen (opslag 36)
1810 27.maj. Louise Friderica Jensen (opslag 85)
1815 24.dec. Niels Anthony Jensen (opslag 55)

Tilhørsforholdet til min søsters famile er 3. barn af Johanne Cathrine Jensen og Adam Friderik Christensen, Bager i Odense Niels Frederik Christensen, altså bror til din slægtning Emilie Juliane Christine Christensen.
Venlig hilsen Inger.

Inger Petersen

Undskyld! Det var selfølgelig Niels Jensen og Anthonettes 6 børn
Inger

Peter Michaelsen

Hej Inger,

Jeg kan forstå, at I er kommet i tvivl om, hvorvidt Johanne Cathrine Jensens mor Friderica er identisk med inspektør Lorentz Lorentzen og Margrethe Hedewig Ulichens datter Friderica/Friedrike.

Der synes at være en voldsom inkonsekvens med hensyn til stavemåden af Johanne Cathrine Jensens mors navne. Det er vist ikke så usædvanligt for den tid, men det godt kan undre, at hun benævnes med noget forskellige navne.

Også Johanne Cathrine Jensen selv er lidt usædvanlig, derved at hun bliver indfødt i kirkebogen for Vor Frue sogn, Odense, som Johanne Margrethe Christensen, død den 15.marts 1877 i Nedergade 41, Odense, begravet den 24.marts 1877 Vor Frue kirke. Om hun har taget navneforandring eller bare kaldt sig Margrethe efter sin mormor, Margrethe Lorentzen, eller om præsten simpelt hen har skrevet forkert, får vi nok aldrig opklaret.

I forbindelse med Johanne Cathrine Jensens og hendes yngre søskendes dåb, benævnes moderen i 1802: Catharine Friderike, i 1804, 1806 og 1808: Friderica Catharina, i 1810: Anthonetta Catharina Friderica, og i 1815: Antonette Friderika Catharina. Hver gang nævnes at hun er født Lorentzen.
Da faderen alle gange angives som arbejdsmand Niels Jensen, må vi gå ud fra, at denne kvinde er een og samme person. Ved faderen Niels Jensens vielse i Sct. Petri kirke 23.oktober 1801 hedder hans brud Anthonette Friderike Lorentzen.
Inspektør Lorentz Lorentzen og Margret(h)e Ulichens datter døbes Friedrike Marie Christine ved dåben i Garnisons kirke, 25.maj 1781. Ved folketællingen i 1787 nævnes samme pige, 6 år gammel, som Friderica Maria Cathrina Lorentzen.
Hvis ikke FT-1787 anførte Cathrina som hendes sidste fornavn, kunne man for alvor komme i tvivl om, hvorvidt det var een og samme person.
Det må antages, at man i dette tilfælde snarere kan stole på folketællingens oplysninger end på kirkebogens og at Johanne Cathrine dermed delvis er opkaldt efter sin mor.
Jeg formoder, at pigen ved dåben er blevet kaldt Friedrike/Friderica Marie/Maria Cath(a)rina, og at Ant(h)onetta er kommet til siden hen som et kaldenavn. Det nævnes ganske vist altid først de tre gange, det forekommer, i 1801, 1810 og 1815, men nævnes ikke i 1802, 1804, 1806 og 1808.

Johanne Cathrine Jensens valg af navne til sine to ældste døtre må formodes at give et fingerpeg om, hvad hendes mor og mormor med en vis sandsynlighed har heddet.
Den ældste, født 8.11.1824, døbt 15.12.1824 i Sct.Knuds kirke, Odense, og konfirmeret samme sted 29.9.1839, fik navnet Antoinette Marie Frederikke Christensen. Hendes yngre søster, født 11.8.1835 og konfirmeret i Vor Frue 30.9.1849, fik navnet Louise Hedevig Margrethe Christensen.
Den ældste fik altså næsten det samme navn som sin mormor, dog blev hun med sikkerhed døbt Antoinette, og fik navnet Marie i stedet for Cathrine/Catharina. Marie kan hun have arvet fra sin moster Marie Louise, men mosteren kan meget vel tænkes at have arvet sit Marie fra sin mor, selvom noget kunne tyde på, at moderen ikke har brugt Marie særlg meget.
Den yngste har vel arvet sit Louise fra to af sine mostre, Marie Louise og Louise Fridericia, og sit Hedevig Margrethe fra den Margrethe Hedevig Ulichen, som må formodes at have været hendes mormors mor.
Hendes moster Kirstine Helwig har måske i virkeligheden heddet Kirstine Hedwig og dermed været opkaldt efter sin formodede mormor.

Hvis det er den samme arbejdsmand Niels Jensen, hvis spædbarn dør i Amaliegade 14.4.1799, få uger før Niels Jensens formodede svigerfar dør i samme gade, har vi her et vidnesbyrd om, at familierne har boet i nærheden af hinanden.


Når man tager både kronologien og geografien i betragtning, sammenholdt med ovennævnte indicier, tror jeg man må drage den konklusion, at Johanne Cathrine Jensens mor Friderike, gift 23.10.1801, var identisk med den Friderike, døbt 25.5.1781, som var datter af Lorentz Lorentzen og Margrethe Hedevig Ulichen.

Med venlig hilsen,
Peter MIchaelsen

Peter Michaelsen

Hej igen, Inger,
Har du og din søster mon fundet Lorentz Lorentzens børn af 1.ægteskab i kirkebøgerne under døbte?
Jeg har ledt forgæves i kirkebøgerne for Garnisonskirken, hvor børnene af 2.ægteskab omtales.

Det kunne også være interessant at finde ud af, om arbejdsmand Niels Jensen var gift med Inger Cathrine, som han fik en søn sammen med.

Mvh.
Peter Michaelsen

Inger Petersen

Hej Peter Michaelsen
Anthonette Friderica Catharina Lorentzens
forældre er Heinrich Lorentzen og Maria Duus/Duhs
Anthonette er født 15.marts 1770 og døbt 21. marts 1770 ST. Petri
Se tilsendte mail

Peter Michaelsen

Hej Inger Petersen,

Tak til dig og Dagmar for de nye, interessante oplysninger.
Jeg har selvfølgelig revideret min anetavle.
Det kan godt undre mig, at Heinrich/Henrich Lorentzen og Anna Duhs/Duus ikke optræder i folketællingerne. Jeg har i hvert fald ikke kunne finde noget om dem der eller på nettet i det hele taget.
Det kunne godt tænkes, at Heinrich var i familie med Lorentz Lorentzen, hvis familiebaggrund vi jo heller ikke kender. Som tidligere nævnt er der jo i hvert fald en forbindelse mellem Niels Jensen, ægteparrets svigersøn og Amaliegade, hvor Lorentz Lorentzen boede med sin familie.

Det ser nu også ud til, at jeg, takket være nyttige oplysninger fra Hans Kiersgaard, er kommet et afgørende skridt videre med hensyn til min ane, Frederikke Hansens aner. Selv om jeg nu har fundet adskillige oplysninger om hendes forældre, morforældre og sågar et par oplysninger om deres forældre igen, er der dog stadig uklare punkter, ikke mindst med hensyn til hendes far, møller i Maglemølle ved Næstved.

Det vil jeg prøve at diskutere et andet sted på DIS-Forum.

Men tak for indsatsen, og lad os håbe, at vi kan opstøve lidt flere informationer om ovennævnte personer.

Venlig hilsen,
Peter Michaelsen