Mads Andersen 1650-1741, Linding mølle Torstrup sogn

[Ester Nørrelykke]

Søger man på "Mads Andersen Linding mølle" på nettet, kan flere hjemmesider opslyse, at han var født i Starbæk mølle, Kvong sogn i 1650 og faderen hed Anders Christensen.
Jeg vil forfærdelig gerne kende kilden til den oplysning. Kan nogen hjælpe?

Mvh. Ester Nørrelykke

[Hans Poulsen]

Hej Ester

Kvong sogns kirkebøger på AO begynder først 1677; men svaret på dit spøgsmål kunne være et skifte.

Venlig hilsen
Hans

[Henning Jørgensen]

Hej

Ester Nørrelykke stillede i 2012 spørgsmålet om Mads Andersens ophav. Der kom dengang ingen svar. Ligesom Ester vil jeg også meget gerne kende beviserne for, at Mads Andersen Møller skulle være søn af Anders Christensen, Starbæk Mølle. Er det bare et gæt eller er der et skifte? Mads Andersen på Linding Mølle havde en søn, som kom til Starbæk Mølle, men det danner naturligvis ikke grundlag for, at Mads Andersen skulle være født på Starbæk Mølle.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jørgensen]

Hej

Mit postulat er, at nogen har blandet slægterne sammen. Den Anders Christensen (ca. 1600-1670), som en del hjemmesider har angivet som far til Mads Andersen på Linding Mølle, har intet med Mads Andersen på Linding Mølle (og nok heller ikke med Starbæk Mølle) at gøre. Anders Christensen døde i Videbæk omkr. 1670 og havde en søn ved navn Mads Andersen. Det var bare ikke Mads Andersen i Linding Mølle, men en Mads Andersen, som døde i Videbæk i 1714!

Jeg har ikke selv arbejdet med denne Videbæk slægt, men jeg kan se, at en del seriøse slægtsforskere har arbejdet med denne slægt. Jeg vil naturligvis meget gerne høre, hvis nogen vitterlig har beviser for, at Mads Andersen på Linding Mølle skulle være søn af en Anders Christensen på Starbæk Mølle (og som skulle være død 1670 i Videbæk).

Jeg vil selv arbejde videre med en teori om, at Mads Andersen på Linding Mølle måske er søn af Anders Madsen Møller (ca. 1630-1714??) på Roust Mølle i Grimstrup Sogn. Det kræver dog, at jeg finder ud af, hvor Anders Møller og familie var bosat før ca. 1675-1680.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jørgensen]

I Skads Herreds Tingbog 1705 fol 180 https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20146054#282032,54850818 kan man se, at Mads Andersen fra Linding Mølle havde en bror ved navn Christen Andersen på Sønderriisi Guldager Sogn. Denne Christen Andersen havde været gift med en datter af Peder Pedersen Fuglbæk på Sønderriis og var taget til Holland i 1703. Ved hans afrejse til Holland havde han overdraget formynderskabet over sine børn til sin bror Mads Andersen på Linding Mølle. Det fortæller dog intet om de to brødres ophav.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Ester Nørrelykke]

Det gav et gib i mig, da jeg så dit indlæg om Anders Madsen Møller (ca. 1630-1714??) på Roust Mølle i Grimstrup Sogn. Det fik mig til at tænke på mølleren fra Linding mølle. Jeg har i tidens løb set flere slægtsbøger, der mener at Mads Andersen fra Linding Møller var født på Starbæk mølle. Jeg har ved undersøgelsen aldrig fundet noget der tyder på det.
Jeg vil undersøge videre med Christen Andersen er en bror til Mads Andersen.

[Henning Jørgensen]

Hej Ester

Jeg er udmærket klar over, at Anders Madsen Møller på Roust Mølle kan være et vildspor. Det hviler på et meget løst grundlag, idet kun navn og alder på Mads Andersen Møller leder sporet hen på Anders Madsen Møller. Imidlertid er møllerne meget ofte forbundne med hinanden slægtsmæssigt. En ny møllefæster var som regel enten søn af/svigersøn til den gamle møller eller var søn af en af de andre møllere i området eller havde været møller på en af områdets andre møller.

Jeg oplister nogle af områdets møller og fæstere i 1600-tallet til begyndelsen af 1700 tallet og møllernes familiemæssige relationer:

Guldager Mølle: Claus Christensen (død efter 1686). Han havde overtaget fæstet af møllen omkr. 1652 ved at gifte sig med den gamle møllers enke. Hans bror var Christen Christensen fra Linding Mølle (og måske var de født på Linding Mølle). Fæstet af møllen blev efterfølgende overtaget af sønnen Svend Clausen. Efter Svend Clausens død før 1700 giftede enken sig med Søren Ibsen Møller, som var en søn af den gamle møller  Ib Thomsen Møller fra Roust Mølle (senere møller på Hulkær Mølle). Søren Ibsen overtog fæstet af møllen og blev senere efterfulgt af sønnen Ib Sørensen Møller.

Sønderris Mølle: Hans Knudsen (død 1660). Han overtog fæstet ca. 1640 efter sin far, den gamle møllefæster Knud Thøgersen (som i øvrigt også var far til en af de gamle møllere på Guldager Mølle). Efter Hans Knudsens død blev enken gift med Søren Jacobsen fra Nebel, som overtog fæstet. I 1670'erne blev fæstet overtaget af Hans Knudsens søn Knud Hansen. Han var gift med Karen Clausdatter, en datter af mølleren på Guldager Mølle. Denne familie flyttede til Alslev Mølle omkring 1692. Ca. 1693-1697 tilhørte fæstet en Hans Jacobsen, og han var måske gift med en datter fra Roust Mølle (og måske havde han tynde familiemæssige relationer til Sønderriis). Han blev fradømt fæstet omkring årsskiftet 1697/1698. I 1698 blev fæstet overtaget af Morten Iversen fra Sædding, Guldager Sogn. Det usædvanlige ved ham var, at tilsyneladende var hverken han eller hans kone af møllerslægt. Rimeligvis blev hans søn Iver Mortensen gift med datteren på Linding Mølle og blev møller på Linding Mølle.

Spangsbjerg Mølle: Efter nogle turbulente år i 1660'erne med skiftende møllere blev fæstet omkring 1670 overtaget af Zacharias Hansen, hvis herkomst er ukendt. Omkring hans død ca. 1691 blev fæstet overtaget af sønnen Peder Zachariasen. PZ blev dømt fredløs i 1697, men hans kone blev boende frem til ca. 1705 på møllen. I 1701 eller senest 1705 blev fæstet overtaget af Hans Knudsen, en søn af Knud Hansen fra Sønderriis Mølle (senere Alslev Mølle). Efter hans død i 1743 blev fæstet overtaget af sønnen Hans Hansen.

Alslev Mølle: Tilbage i 1630'erne var Terkel Lauridsen møller. Han blev efterfulgt af sønnen Peder Terkelsen, som stadig var der i 1664. Omkring 1673 var mølleren en Abraham Zachariasen, som måske var en søn af Zacharias Hansen på Spangsbjerg Mølle. I 1692 var fæstet overtaget af Knud Hansen fra Spangsbjerg Mølle. Både han og hans kone var som tidligere nævnt af møllerslægt, og tre af deres sønner blev møllere: Christen Knudsen på Grydvad Mølle, Søren Knudsen på Isbjerg Mølle og Hans Knudsen på Spangsbjerg Mølle. Efter Knud Hansens død ca. 1701 blev enken gift med en Hans Rasmussen, som overtog fæstet af møllen.

Roust Mølle: Ib Thomsen Møller overtog fæstet i 1660, da han formodentlig blev gift med den tidligere møller Oluf Christensens enke. Han opsagde fæstet 1675 og flyttede til Hulvig Mølle. Fæstet blev herefter overtaget af Anders Madsen. Han og hans kone havde på det tidspunkt både yngre og mere eller mindre voksne børn. Ingen af deres børn blev født i sognet. Fæstet blev omkring 1693 overtaget af Zacharias Zachariasen, en søn af Zacharias Hansen fra Spangsbjerg Mølle.

Linding Mølle: I 1664 var mølleren en Christen Christensen, en bror til Claus Christensen på Guldager Mølle. Rimeligvis var de sønner af den tidligere møller. I 1680'erne blev fæstet overtaget af Mads Andersen Møller. Han kunne være en søn af Anders Madsen fra Roust Mølle og kunne evt. være blevet gift med en datter af den gamle møller på Linding Mølle. Efterfølgeren var svigersønnen Iver Mortensen Møller, som kunne være søn af Morten Iversen fra Sønderris Mølle.

Sådan kan man fortsætte. Den gennemgående tråd er, at møllere - naturligt nok - var i slægt med andre møllere.

Mads Andersen Møller er ikke min egen ane. For mit eget vedkommende er hans evt. slægtsskab til Anders Madsen Møller det interessante, idet Anders Madsen på Roust Mølle rimeligvis er min ane. I et tidligere indlæg oplistede jeg Anders Madsens kendte børn. Hertil kommer formodentlig en Knud Andersen samt måske yderligere Mads Andersen Møller på Linding Mølle og Christen Andersen, som var bosat en tid på Sønderris, idet han havde været gift med en datter af Peder Pedersen Fuglbæk fra Sønderris.

Min formodede relation til Anders Madsen Møller er gennem hans datter Maren Andersdatter, der var gift med Hans Jacobsen Feldbereder i Ølufvad, Vester Nebel Sogn. De blev viet i 1688. Hans Jacobsen havde dog overtaget fæstet af halvdelen af sit "føde-bol" i Ølufvad senest i 1678, og han havde derfor ret sikkert været gift tidligere. Omkring 1693 blev fæstet af hans bol overtaget af en anden, og jeg har et hul i min viden omkring familiens liv frem til 1698. Ved en sag på Skads Herreds ting i 1698 fremgår, at han på det tidspunkt var bosat i Sønder Hebo i Janderup Sogn. Hvis man ser i skatteregnskaberne vil man se, at han kun var bosat 1698-1699 (og kun som tjener, ikke som fæster af en ejendom). Deres datters (hvis navn ikke er opgivet) dåb i febr. 1699 er det eneste vidnesbyrd i kirkebøgerne fra Janderup Sogn. Herefter forsvandt familien igen. Jeg har netop fået teorien, at den Hans Jacobsen, som fæstede Sønderris Mølle ca. 1693-1697 er identisk med min Hans Jacobsen. Tidsmæssigt passer det perfekt. Hans Jacobsens svigerfar var møller, og måske var Hans Jacobsens kone en søster til Peder Pedersen Fuglbæks svigersøn Christen Andersen. Peder Pedersen Fuglbæk ejede Sønderris, herunder Sønderris Mølle.

Efter 1699 kan jeg ikke spore Hans Jacobsen og familie med sikkerhed. Jeg er dog ret sikker på, at de kom til Frisvad Møllegård i Varde Landsogn. En Hans Jacobsen fæstede fra senest 1702 (hvor sønnen Jacob blev døbt i Jacobi kirke) halvdelen af Frisvad Møllegård (ikke selve møllen, men jorden som lå til møllegården). Frem til 1712 var der ikke yderligere vidnesbyrd om ham i Varde kirkebøger, men fra 1712 var han i stedet bosiddende i Mejls, Varde Landsogn, hvor han fæstede halvdelen af en lille gård. Både møllegården i Frisvad og gården i Mejls tilhørte Lunderup Hovedgård. Af jordebogen, en tiendeliste og et skifte efter Lunderups ejer i 1707 fremgår, at Hans Jacobsen må have haft fæstet af den halve møllegård frem til 1707 (evt. længere). Han fremgår dog ikke af jordebogen 1704 - måske skyldes det, at fæsternes navne var fra før 1704 (der er ingen tilgængelige jordebøger før 1704). Under alle omstændigheder var han ikke nævnt i matriklen 1688. Idet Hans Jacobsen og familie var fraværende i kirkebogen 1702-1712 har jeg en teori om, at familien flyttede fra sognet senest 1707 og måske var bosat i Hodde Sogn (ved skiftet efter Hans Jacobsen i 1720 havde Hans Jacobsen meget gæld, især til forskellige personer i Hodde Sogn, herunder sognepræsten). Senest 1712 overtog de fæstet af gården i Mejls.

I Lunderup skifteprotokol er skiftet efter Hans Jacobsen indført 1720. Desværre fortæller det ikke ret meget. Der var så meget gæld, at der ikke var noget at arve. Børnenes navne er ikke nævnt, og der står ikke, hvor mange gange Hans Jacobsen var gift. Hans kone hed på det tidspunkt Else Hansdatter, og hun står ikke anført som børnenes mor. Da Hans Jacobsen ikke fik nogen søn ved navn Hans, og ingen af børnebørnene blev døbt Else, er jeg ret sikker på, at Else ikke var mor til nogen af efterkommerne (eller måske kun til de yngste).

Hans Jacobsens børn fremgår af et skifte i Riberhus Amts skifteprotokol 9/2 1753 efter den ugifte Kirsten Hansdatter fra Fanø (kan ses på brejl.dk). Da hun var ugift var hendes søskende arvinger. Af dødsregisteret fremgår, at hun var født ca. 1681. Det interessante er, at hun ingen helsøskende havde, kun halvsøskende. Alle hendes søskende er født ca. 1690 og senere. Dvs. hun var deres ældre søster. Der er ingen tvivl om, at deres far var Hans Jacobsen fra Frisvad/Mejls, idet de fleste af hendes søskende var bosatte i Mejls-området, og flere af hendes søskende blev nævnt i kirkebogen som Hans Jacobsens børn 1712 og senere. Der var kun to brødre, Anders og Jacob. Fødselsårene og navne matcher perfekt med, at Hans Jacobsen fra Varde Landsogn og Hans Jacobsen i Ølufvad skulle være identiske - men det er ikke bevist. Jeg kan heller ikke bevise, at Hans Jacobsens (tredje?) kone ikke var mor til nogen af børnene.

En af Hans Jacobsens døtre hed Lene Hansdatter, og hun er min ane.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Ester Nørrelykke]

Dejligt du har fundet en bror til Mads Andersen i Linding mølle.
Takket være dig har jeg noget at gå efter.
Hvad ved jeg:
Der blev holdt skifte efter Peder Pedersen Fogebbech 14. nov. 1701.
Jens Andersen gift m. Anne Pedersdatter Fogelbech boede på Sønderris.
Jens Andersen forsøgte at afklare arveloderne, men p.g.a. uenighed blev skiftet ikke afsluttet.
Christen Andersen Sønderris gift med ? Pedersdtr. Fogenbech. Christen Andersen var i Holland og hans bror Mads Andersen Linding mølle ordnede skiftet.

Christen Andersen havde 2 børn Anders Christensen og Anne Margrethe Christensdatter. Deres arvelodder efter min sl. hustrus fader sl. Peder Pedersen Fogelbech

I skiftet var der 2 umyndige børn Jens Christian Pedersen Fogelbech og Dorthe Marie Pedersdatter Fogelbech.
De umyndiges værger: Poul Madsen Buch i Øse – Nesbjerg. Han var gift med Ane Andersdatter Spandet. Ligeledes hans svoger Laurids Madsen i Østerlinnet, gift med Kirsten Poulsdatter. Tingsvidne udstedt 19.dec. 1702.

Vwenlig hilsen
Ester

[Henning Jørgensen]

Hej Ester

Ikke for at køre ud på et sidespor, men som jeg husker det, var Mogens Christensen (der overtog Sønderriis efter Jens Andersen) også gift med en datter af Peder Pedersen Fuglbæk. Peder Fuglbæk havde vistnok også en søn ved navn Peder Pedersen Fuglbæk.

Desuden spekulerer jeg på, om den umyndige søn Jens Christian Pedersen Fuglbæk var ham, der senere blev kendt under navnet Jens Christian Pedersen Riis (Riis skulle så være for Sønderriis). Han var først bosat i Sønderho, senere i Jegsmark, Guldager Sogn (kun en strøtanke).

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jørgensen]

Hej Ester m. fl.

En kommentar til mit sidste indlæg. Mogens Christensen på Sønderriis var ganske rigtig gift med en datter af Peder Pedersen Fuglbæk. Han blev gift med den nævnte datter Dorthe Marie Pedersdatter. Ligeledes var den nævnte Jens Christian Pedersen Fuglbæk ganske rigtig Jens Christian Pedersen Riis i Jegsmark, Guldager Sogn. Det fremgår af Skads Herreds Tingbog 1708 f 229b https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20146054#282033,54851301

Jeg har også en rettelse til min tidligere indlæg vedr. Anders Madsen Møllers svigersøn Hans Jacobsen. Det viste sig, at der var byttet om på rækkefølgen af billeder på en mikrofiche med mikrobilleder af Lunderups skifteprotokol. Dvs. det der stod som fortsættelse af skiftet efter Hans Jacobsen i 1720 slet ikke vedrørte Hans Jacobsen, men en afdød i Hessel, Hodde Sogn. Hans Jacobsen har derfor (sandsynligvis) ikke været bosat i Hodde Sogn. Han har heller ikke haft en tredje kone, som hed Else Hansdatter. Den (rigtige) sidste del af skiftet fortalte kun, at gælden var så stor, at der ikke var noget at arve. Hans enkes navn er ikke nævnt (men hun levede stadig), og kun sønnen Anders Hansens navn er nævnt, idet han overtog fæstet. Da han blev omtalt som en søn, bør enken være hans mor (og ikke stedmor). Ifølge min teori burde det altså være Maren Andersdatter.

Det interessante er så, at begravelsesregisteret i Nicolai kirkebog fortæller, at Hans Jacobsens kones moder (som altså skulle være Anders Madsens enke) Anne Sørensdatter døde 1712 i Mejls. Anne harmonerer godt med, at dette navn var gennemgående blandt Anders Madsen Møller og hustrus børnebørn. Det harmonerer også godt med, at Anders Madsen havde en søn ved navn Søren. Det lidt besynderlige er, at hun døde i Mejls. Det kan dog forklares ved, at Anders Madsen var død, og Hans Jacobsen og kone så havde taget hende til sig på aftægt. Hvis det var tilfældet, kan det ikke være Anders Madsen, som døde i 1714 på Roust Mølle.

Ovenstående fortæller dog stadig intet om, hvorvidt Mads Andersen Møllers far var Anders Madsen på Roust Mølle.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jørgensen]

Hej Ester m. fl.

Jeg tror, at gåden er løst nu. Se dette link vedr. Lundenæs amts ekstraskatteregnskaber 1674-1679: https://www.familysearch.org/ark:/61903/3:1:3QHV-L3FJ-X98J-S?i=139&cat=413106
Anders Madsen havde fæstet af Linding Mølle i 1670'erne, og han er derfor nok ret sikkert far til Mads Andersen Møller. Anders Madsen havde ikke fæstet af Linding Mølle i 1664. Min teori er, at han havde fæstet af Nørholm Mølle i 1664 - desværre er denne ikke medtaget 1664 (jeg har ikke prøvet at lede i 1662-matriklen, men Nørholm Mølle eksisterede også dengang). Hvis man ser fæsteren af Nørholm Mølle i 1670'erne (også 1683, og vistnok 1688), så var det Christen Christensen Møller. I 1664 var fæsteren af Linding Mølle Christen Christensen. Jeg tror derfor er der er sket et mageskifte. At Christen Christensen og Anders Madsen simpelthen "byttede" møllefæste - det kan jeg dog ikke bevise her og nu. Jeg håber derfor på et tidspunkt at 1662-matriklen bliver tilgængelig online, og at Nørholm Mølle fremgår af denne.

Efterfølgende skete der formodentlig det, at da Mads Andersen blev gift omkring 1680, flyttede faderen Anders Madsen fra Linding Mølle til Roust Mølle. Det er nemlig omkring denne tid, at Anders Madsen (1681) blev nævnt første gang i Grimstrup Sogn. Naturligvis kan man ikke være 100% sikker på, at der er tale om den samme Anders Madsen, men når tiden passer så godt sammen, så er det ret sikkert.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jørgensen]

Hej

Nu har jeg læst i en del af Riberhus og Lundenæs Amts ekstraregnskaber samt folkeskats osv. regnskaber. På baggrund af det vil jeg lave en opsummering og korrigere mit sidste indlæg.

Først og fremmest er der næppe tvivl om, at Mads Andersen Møllers far var Anders Madsen Møller, idet han havde fæstet af Linding Mølle før Mads Andersen. Mads Andersen var dog ikke født på Linding Mølle og nok heller ikke på Nørholm Mølle. I 1664, 1671 og 1673 var fæsteren af Linding Mølle Christen Christensen. Fæsteren på Nørholm Mølle i 1671 og 1673 (iflg. skatteregnskaberne) var en Peder Hansen Møller. Efter 1674 tilhørte fæstet af Nørholm Mølle Christen Christensen, og det var vel enten den tidligere Linding møller eller en søn af denne. Fæstet af Linding Mølle var overtaget af Anders Madsen Møller, som på det tidspunkt havde voksne børn. Begge møller tilhørte Nørholm gods og ligger i Torstrup Sogn. Efter 1681 blev Anders Madsen Møller ikke længere nævnt i Torstrup Sogn. Fæstet af Linding Mølle var da overtaget af Mads Andersen Møller, som stod som den nye møller i regnskaberne. Til gengæld blev Anders Madsen Møller nævnt i skatteregnskaberne på Roust Mølle fra og med 1681, og fra og med 1681 optræder han (eller rettere hans datter) første gang i Grimstrup Kirkebog. Jeg er derfor fuldt overbevist om, at Anders Madsen Møller fra Linding Mølle og Anders Madsen Møller fra Roust Mølle er identiske. Jeg vil derfor prøve at lave en lille oversigt over min teori omkring hans færd og hans sandsynlige børn.

Anders Madsen Møller Født før 1630 ukendt sted. Død efter 1691 ukendt sted. Frem til 1674 er hans færden ukendt, men på det tidspunkt havde han voksne børn. Ca. 1674 blev han møller på Linding Mølle. Ved sønnen Mads Andersen ægteskab omkring 1681 overtog denne fæstet af Linding Mølle, og Anders Madsen og resten af familien flyttede til Roust Mølle. I en periode 1681 og tidligere kan Anders Madsen godt have haft fæstet af begge møller (et lignende tilfælde ses på Alslev og Sønderris møller omkring 1690). I 1682 folkeskatterne nævntes Søren, Knud og Maren som tjenestefolk hos Anders Madsen på Roust Mølle. Jeg er dog ikke i tvivl om, at det er hans børn, da Søren og Maren var hans børn, og Knud Andersen blev nævnt under Roust Mølle ved flere lejligheder.

I 1691 blev hans måske yngste datter gift med en Peder Christensen. Ganske kort tid efter samme år døde en Peder Christensen på Roust Mølle. Min teori er, at den Peder Christensen, som døde i 1691, var Anders Madsens svigersøn, og at han overtog/skulle overtage fæstet af møllen. I 1692 var fæstet af Roust Mølle nemlig overtaget af Zacharias Zachariasen, som tilsyneladende (dog ikke sikkert) ingen familierelationer havde til Anders Madsen og familie. Det lidt besynderlige er, at datteren Kirsten Andersdatter (som var enke efter Peder Christensen) ikke blev gift igen i Grimstrup Kirke. Efter 1691 blev Anders Madsen og hustru ikke længere nævnt i Grimstrup kirkebøger. I 1714 døde en gammel mand på Roust Mølle. Desværre kan man pga. beskadiget kirkebog ikke læse navnet, og jeg troede derfor, det var Anders Madsen - det var det dog næppe, og forklaring følger. Anders Madsen og hustru kan naturligvis godt være blevet boende på Roust Mølle, men måske flyttede familien igen til en ny mølle.

Sønderris Mølle i Guldager Sogn havde frem til ca. 1691-92 været fæstet af Knud Hansen Møller. I 1690 stod han som "lejer" af Alslev Mølle og fæster af Sønderris mølle. Han var altså møller på begge møller (der er sikre beviser for, at der er tale om den samme person). I 1692 var der ikke nævnt nogen møllefæster på Sønderris Mølle (Knud Hansen var altså flyttet til Alslev Mølle), og alligevel blev der nævnt en "tjenestedreng" med det gode navn Knud Andersen. Mon ikke det var Anders Madsens søn Knud Andersen? Måske flyttede Anders Madsen og familien til Sønderris Mølle? Under alle omstændigheder var fæstet kort tid efter overtaget af en Hans Jacobsen, som jeg er overbevist om var Anders Madsens svigersøn. Han havde netop en svigersøn i Ølufvad, Vester Nebel Sogn, med dette navn, og han blev ikke nævnt i Ølufvad efter 1693. Ved slutningen af år 1697 blev Hans Jacobsen fradømt fæstet af Sønderris Mølle pga. forsømmelighed, manglende betaling af skatter osv. 1698 dukkede Hans Jacobsen fra Ølufvad (der er sikre beviser i form af tingbogsvidnesbyrd, at det var Hans Jacobsen fra Ølufvad) op i Sønderhebo, Janderup Sogn, som "tjener" (ikke fæster af en ejendom). Han og familien var kun bosat 2 år i Sønderhebo.

Måske var det Anders Madsen, som i kort tid havde fæstet af Sønderris Mølle fra 1692. Herefter blev fæstet (måske) overtaget af svigersønnen, som havde fæstet frem til årsskiftet 1697/1698, hvor fæstet blev overtaget af Morten Iversen fra Sædding. Da Hans Jacobsen og familien flyttede til Sønderhebo, flyttede Anders Madsen og hans kone måske med. Måske døde Anders Madsen på Sønderris Mølle? Under alle omstændigheder var det ret sikkert ovennævnte Hans Jacobsen, som dukkede op som fæster af en del af Frisvad Møllegårds jord omkring 1700 (og nogle år senere i Mejls, begge Varde Landsogn). Hans Jacobsens svigermor Anne Sørensdatter døde i Mejls i 1712, og denne svigermor var rimeligt sikkert Anders Madsens kone - dette er årsagen til, at jeg tror, at Anders Madsen og hustru flyttede fra Roust Mølle ved Zacharias Zachariasens overtagelse af møllen i 1692. Anne Sørensdatter var dog ikke nødvendigvis/næppe mor til alle Anders Madsens børn.

Ifølge min teori var følgende Anders Madsens registrerede børn:

Mads Andersen Møller (ca. 1650-1741). Møller på Linding Mølle fra ca. 1681. Hans kones navn er ukendt, men hans børn er registreret ved skiftet efter hans død (Nørholms skifteprotokol).

Søren Andersen Møller (ca. 1660-1723). Gift og bosat i Rousthøje, Grimstrup Sogn. Fæster under Varde Hospital.

Inne Andersdatter (ca. 1660-) Gift i 1691 med Niels Olufsen, som blev gårdfæster (under Varde Hospital) i Gellerup, Varde Landsogn.

Knud Andersen Han var ikke nødvendigvis deres søn, men sandsynligvis. Nævnt både i kirkebogen som bosiddende på Roust Mølle samt i skatteregnskaberne, og det var vel også ham, der var på Sønderris Mølle 1692. Hans færden i øvrigt ukendt.

Christen Andersen Død efter 1703. Han var gift med en datter af Peder Pedersen Fuglbæk på Sønderris, Guldager Sogn, og var en tid bosiddende på Sønderris. Hans kone døde før 1701. Selv var han bortrejst i længere tid til Holland omkring 1701.

Maren Andersdatter Født før 1672, død efter 1720 (sandsynligvis). Hun blev gift i 1688 med (enkemand) Hans Jacobsen Feldbereder i Ølufvad, Vester Nebel Sogn. De var bosiddende i Ølufvad frem til 1693, hvorefter de ikke blev nævnt i Ølufvad længere, men en ny fæster var på ejendommen. 1698-1699 var de helt sikkert bosiddende i Sønderhebo, Janderup Sogn (som "tjenere"). Som nævnt ovenfor er "tidshullet" årsagen til, at jeg er ret sikker på, at Hans Jacobsen på Sønderris Mølle og Hans Jacobsen Feldbereder var identiske - han fæstede altså sandsynligvis Sønderris Mølle ca. 1693-1698. Efter 1698 flyttede de ret sikkert til Frisvad, Varde Landsogn, hvor de fæstede en lille ejendom med halvdelen af Frisvad Møllegårds jord. Hans Jacobsen var ikke nævnt i Frisvad før ca. 1700, men efter ca. 1700 var der en Hans Jacobsen i Lunderups jordebog samt i Varde kirkebøger. Sammenholdt med et skifte, som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, er jeg overbevist om, at der er tale om Hans Jacobsen Feldbereder. Senest i 1712 flyttede de til en anden fæstegård i Mejls, Varde Landsogn. Her døde Hans Jacobsens svigermor i 1712. Han døde selv i 1720.

Kirsten Andersdatter Død efter 1692. Gift i 1691 med en Peder Christensen. Det var vel ham, der døde på Roust Mølle kort tid efter samme år, og han var vel udset til at overtage fæstet af møllen. Kirsten Andersdatters senere færden kendes ikke.

Jeg tror, at man kan finde endnu mere om familien med lidt tålmodighed.

Jeg vil slutte af med en korrektion af et af mine tidligere indlæg (selvom det var et af sidesporene). Jeg skrev om Mogens Christensen på Sønderris, at han var gift med Peder Pedersen Fuglbæks datter Dorthe Marie Pedersdatter. Det var han dog næppe, da hun (først?) var gift med Jacob Just Jensen i Sædding (som hun i øvrigt blev skilt fra senere).

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jørgensen]

Hej

Beklager den fede skrift i mit sidste indlæg. Der gik noget galt med formateringen, og den fede skrift har ikke nogen betydning.

Jeg granskede lidt i, hvor Anders Madsen var før ca. 1677, hvor han (efter hvad jeg kan se) er nævnt første gang i Lundenæs Amts skatteregnskaber. Det er lidt som at lede efter en nål i en høstak, da tingbøgerne fra Øster Horne Herred ikke er bevarede fra perioden (bortset fra enkelte år omkring 1667). Jeg fandt dog noget (måske) interessant i Brejls tingbogsafskrifter vedr. Nørvang Herred. I 1663 blev en Anders Madsen fra Ulkjær Mølle (i Brande Sogn) stævnet for restancer. I 1667 var der en ny møller på denne mølle ved navn Iver Madsen, som lod møllen syne. Anders Madsen var altså flyttet derfra. Måske var Iver Madsen og Anders Madsen brødre?

Man kan få en teori om, at de to eventuelle brødre mageskiftede møller. Iver Madsen var vel den Iver Madsen, som var på Hopballe Mølle ved Jelling i 1662 (Tørrild Herred). Det interessante er, at i 1670'erne var der en Anders Møller på Hopballe Mølle. Han havde voksne børn i 1670'erne, men desværre blev han i skatteregnskaberne og ved salget af møllen kun benævnt Anders Møller - bortset fra et enkelt sted, hvor han blev benævnt Anders Jensen. Det er klart, at med mindre sidstnævnte er en skrivefejl (og det kan det godt være, da dette efternavn kun nævnes et enkelt sted), så falder teorien om to brødres mageskifte af møller til jorden. Mølleren på Hopballe Mølle hed Hans Andersen i 1682, og han var vel Anders Møllers søn.

Jeg har ikke fundet noget, som indikerer, at Anders Madsen på Ulkjær Mølle skulle være den samme som på Linding og Roust Møller. Man kan dog ikke udelukke, at det er tilfældet, selvom afstanden er lang. Problemet var, at efter 1659 stod rigtig mange gårde og møller i det vestjyske uden fæstere pga. af pest og hærgning af landet. Fæsterne (herunder møllerne) kom derfor undertiden langvejs fra. Det bliver imidlertid meget vanskeligt at finde beviser, idet kirkebøgerne - ligesom kirkebøgerne fra Torstrup Sogn - fra Brande (og Jelling) ikke er bevarede fra 1600-tallet. I tingbøgerne fra Nørvang og Tørrild herreder er der næppe mere at hente (hvis man søger i Brejls afskrifter).

Morten Andersen Møller eller hans (ukendte) hustru må dog have haft aner længere tilbage i tiden i Torstrup området. I Kurt Kermit Nielsens afskrifter af Jyske Registre kan man se, at Morten Andersen Møllers datter Karen Madsdatter og hendes mand Terkel Jørgensen i Yderik var beslægtede i tredje led, idet de fik kongelig bevilling til ægteskab i 1711.

Og så lige et sidste fund. Fra ca. 1699 fæstede en Knud Andersen Foldager i Torstrup Sogn. Foldager lå nabo til Linding Mølle. Man kan derfor spekulere på, om ikke denne Knud Andersen var Anders Madsen Møllers formodede søn Knud Andersen?

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen

[Henning Jørgensen]

Hej

En opdatering på Mads Andersen Møllers fars livslinje. Anders Madsen Møller var/blev møller på Sønderris Mølle fra ca. 1691, hvilket fremgår af Skads Herreds tingbog 1691 f 168 øverst https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=20146054#282024,54848557. Af en anden sag i tingbogen 1691 (f 161) fremgår, at også Christen Andersen var bosat på Sønderris Mølle i 1691, idet Peder Pedersen Fuglbæk på Sønderris brugte Christen Andersen af Sønderris Mølle som kaldsmand. Da Christen Andersen i Sønderris og Mads Andersen fra Linding Mølle var brødre, er der ikke længere tvivl om, at Anders Madsen Møller på Sønderris Mølle, Roust Mølle og Linding Mølle er identisk og var far til Mads Andersen.

Anders Madsen Møller og familie var altså kun møllere i en kortere årrække på hver mølle. Før midten af 1670'erne kan man (foreløbigt??) kun gisne om, hvor de var bosat. Fra ca. midten af 1670'erne til ca. 1681 var Anders Madsen møller på Linding Mølle. Da sønnen Mads Andersen overtog fæstet af denne mølle, flyttede Anders Madsen og resten (?) af familien til Roust Mølle. Her var Anders Madsen møller frem til ca. 1691, hvor fæstet af denne mølle formodentlig blev overtaget af svigersønnen Peder Christensen. Ved denne tid flyttede Anders Madsen og hustru med et par ugifte sønner (Knud og Christen) til Sønderris Mølle, hvor Anders Madsen var møller i kortere tid. Formodentlig døde han på Sønderris Mølle. Sønnen Christen Andersen blev gift med en datter på Sønderris (Peder Pedersen Fuglbæks datter), og måske flyttede sønnen Knud Andersen til Foldager, Torstrup Sogn. Under alle omstændigheder blev fæstet af møllen overtaget af Hans Jacobsen ca. 1693/1694, der alt taget i betragtning må have været Anders Madsens svigersøn fra Ølufvad. Hans Jacobsen var ikke "uddannet" som møller (kun gift med en møllerdatter) og blev fradømt fæstet ved årsskiftet 1697/1698. Hans Jacobsen måtte derefter ydmyge sig til at blive "tjener" i Sønderhebo.

Alt dette giver også forklaringen på, hvorfor Anders Madsens enke Anne Sørensdatter døde hos Hans Jacobsen i Mejls. Hun havde været på aftægt hos Hans Jacobsen og familie på Sønderris Mølle. Da familien senere flyttede, flyttede hun med dem.

Med venlig hilsen

Henning Jørgensen