Hvordan finder jeg en skotøjsforretning/skomager i Mimersgade KBH.

Startet af Bente Ougtvig Dyrstad, 14 Okt 2012 - 22:16

Forrige emne - Næste emne

Bente Ougtvig Dyrstad

Hejsa

Noget af min mor's familie havde en skotøjsforretning/skomager i Mimersgade på Nørrebro, den skulle så vidt jeg kan huske ligge på hjørnet af Ole Jørgensens gade og Mimersgade.

Jeg kan huske forretningen. Hvor og hvordan finder man ud af ejerforhold og deres bopæl.

Venlig Hilsen**Bente Ougtvig 

Hanne Fachmann

Hej Bente.
Kan du huske lidt mere fx inden for hvilket tidsinterval er vi.
Forretningens navn og indehavernes navn.

Bente Ougtvig Dyrstad


Hejsa

Vi ligger omkring midten af 1960, det er netop problemet at ingen husker navnet, og er ikke sikker på hvem der ejede den, har en ide om at det kunne være en Carl Bannemann, men det er meget usikkert.

Det kunne være sjovt at finde, jeg har  kigget lidt omkring Nørrebro, men syntes ikke jeg kunne finde noget.

Venlig Hilsen**Bente Ougtvig 

Leif Sommerdal

Det må være muligt at finde den i en telefonbog, som formentlig kan findes på Københavs Stadsarkiv
Med venlig hilsen
Leif Sommerdal(2650)


Bente Ougtvig Dyrstad

Hejsa


Nu kommer jeg ikke lige på stadsarkivet, ellers var det et rigtigt godt bud,

Venlig Hilsen**Bente Ougtvig 

Thestrup-Bjørn

#5
Gamle telefonbøger findes på Post- og Telegrafmuseet, København.

De plejer at være flinke til at hjælpe der - også via en telefonopringning.


-------

- og mon dog ikke, det er muligt at låne nogle ældre Kraks vejvisere via biblioteket.

-------

- en anden mulighed: Skomagernes fagforening - Skomagerlavet eller, hvad det nu kan hedde.

-------

- og måske den allerbedste i første omgang: Nørrebro Arkiv - http://www.noerrebrolokalhistorie.dk/


-----------

Og så fandt jeg lige, at der var noget, der hed "Skotøjshjælpen Mimersgade 1958"
- se her http://vaeggen.copenhagen.dk/searches/new?search%5Bneighbourhood_id%5D=3&search%5Btag_id%5D=1449&search%5Bsort%5D=&search%5Bhistorical_period_id%5D=1362&search%5Bquery%5D=

Søg på ordet sko, så finder du måske mere.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Bente Ougtvig Dyrstad

Hej A T-B


Kender godt siden, men desværre står der ingen adresse, men det er pudsigt at alle i familien kender til butikken men ingen husker hvem der ejede den.

Derfor den store interesse for at finde ejerne.

tak for link og interesse

Venlig Hilsen**Bente Ougtvig 

Thestrup-Bjørn

#7
Hvilket hjørne af Mimersgade og Ole Jørgensgade drejer det sig egentlig om?

Ganske godt at få et nummer på adressen.


Iflg. googles StreetView (og andre undersøgelser) ses i dag på

Mimersgade 103 - restaurant Vito's Corner (i stueplan) og

Mimersgade 105 - møbelfirmaet Kommodo (i kælderplan)



Tjek selv billederne på StreetView, og meld ud, hvor du husker, butikken var - i nr. 103 eller i nr. 105?

------------

Når du har den nøjagtige adresse, må det være muligt via f.eks. BBR at finde matrikelnummer og ejerlav.
Dernæst må din vej være realregistret/tingbogen for at finde ejerforholdene.

Nogle tingbøger (Hovedstaden) er på AO
- søg måske under Udenbys Klædebo Kvarter.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Bente Ougtvig Dyrstad

Hejsa


Jeg kan huske det er i kælderplan på et hjørne, troede først at det var Heimdalsgade/Mimersgade, men det kan ikke passe. Kan også huske vi gik til en frisør som lå i en lille sidegade overfor.

Desværre er de "gamle" ikke blandt os mere, men da var jeg heller begyndt på dette.

Venlig Hilsen**Bente Ougtvig 

Thestrup-Bjørn

#9
Så må det jo være Mimersgade 105

Søg med google "mimersgade 105", så når du til bl.a. StreetView - og et foto af butikken i dag (i kælderen, gulmalet).

Spændende, om du genkender stedet.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Thestrup-Bjørn

#10
Har leget lidt mere - håber så blot, at det er det rigtige hjørne.


Ole Jørgensens gade 11-13 og Mimersgade 105 = matr.nr. 2983, ejerlav UDENBYS KLÆDEBO


Du finder tingbogsoplysningerne i

Region: Hovedstaden
Ejerlav: Udenbys Klædebo
Vælg Tingbog nr. 96 – matr. 2983 ses på AO-opslagene 124-127

Men der nævnes ingen ejere ved navn Bannemann – ej heller ses en med titlen skomager.

Prøv dog alligevel at tjekke – måske kender du nogle af de ejere, der er nævnt.

Bemærk, at tingbogen meget sjældent nævner ejendommens postadresse, derfor er det tvingende nødvendigt at kende matrikelnummer
- også hvis man vil i realregistrene (som p.t. ikke er på AO).


-----

Hvis du vil tjekke FT1930 for at se beboerne i ejendommen, bliver du nødt til at finde dem under Ole Jørgensens gade 11-13
- men der var ingen Bannemann ejheller en skomager.

Sandsynligvis er der mere held i f.eks. FT1950, FT1960 og FT1970, men dem kan du jo KUN se på Rigsarkivet.
Husk, at en ubeboet butik selvfølgelig ikke er omfattet af folketælling.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Bente Ougtvig Dyrstad

Hejsa

Jeg har prøvet BBR men det gav ikke noget, og ligeledes FT 1930

Men fordi forretningen lå er det ikke ensbetydende at de også boede der.

men takker for alle gode forslag.

kunne nikke genkendene til gaden.

Venlig Hilsen**Bente Ougtvig 

Thestrup-Bjørn

Så er der nok i første omgang kun Kraks vejviser (som må kunne lånes via biblioteket - lån flere årgange omkring den tid, du var der).
En butik havde vel telefon.
Alle med telefon (i Københavnsområdet) er listet alfabetisk under deres efternavn (og titel) - et andet sted i vejviseren ser du gadenavnene for sig selv med en liste over beboere (med telefon!).

Af og til er både forretningsadresse og privatadresse anført - med telefonnumre.

Butikken (indehaver og/eller lejer) er sandsynligvis optegnet under Ole Jørgensens gade og/eller Mimersgade.
Du kan (endnu) ikke være helt sikker på, at gadenummeret i 1960'erne var det samme som nu
- men som jeg har påvist, er matrikelnummeret 2983 Udenbys Klædebo Kvarter.



- Hvad hed egentlig den skomager, du søger?
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998

Bente Ougtvig Dyrstad

Hejsa

Mit store problem er, jeg kender ikke navnet og havde håbet at ved hjælp af et skøde eller lign. kunne bringe mig vidére, der må have været noget familierelation, for hele min mor's familie kom der.

Selv min moster kan huske den forretning.

Jeg må prøve krak, spørg på biblioteket næste gang jeg kommer til Haslev

Venlig Hilsen**Bente Ougtvig 

Thestrup-Bjørn

Du har vel set bladene i tingbogen (på AO), som jeg fandt til dig - intet skøde på selve butikken, kun på hele ejendommen.

Skomageren har sandsynligvis blot lejet sig ind - som så mange gjorde (og gør), når det gælder butikker.

Ja, Kraks vejviser er nok dit eneste håb, så længe du ikke kender skomagerens navn.


Når og hvis du finder hans navn, så meld det meget gerne ud her - til os "der fulgte".


God jagt.
v.h. Thestrup-Bjørn, Sjælland
Medlem af DIS-Danmark siden 1994
Registreret bruger af Brother's Keeper siden 1998