Kongelige bevillinger til ægteskab i forbudne led

Startet af Klaus Guldager, 25 Sep 2012 - 10:43

Forrige emne - Næste emne

Klaus Guldager

Jeg håber på hjælp til at finde mere om dette

http://www.kkermit.dk/jyske-reg-09.htm

" 457
Så og på stemplet papir for Christen Carstensen Bruun, af Varde og Elisabeth Christiana Poulsen, i 2 led. 6 oktober 1786.

458
Samt desuden vielsebrev af uvedkommende præst, for bemeldte Christen Carstensen Bruun. 6 oktober 1786."

Men jeg kan ikke gennemskue hvordan man kommer videre og evt. finder ansøgningen, som måske uddyber forholdene. Er det Rigsarkivet, der skal have besøg?

Vielsen er denne:

KB Øster Starup 1747-1814 opsl. 349
1786 d. 3die Nov. blev copuleret Monr Chresten Karsten Brun af Varde med Jomfru Elisabeth Poulsen af Kobbelgaarden.

(Karsten er muligvis Karstensen) Og de flytter straks til Varde, hvor Christen hører til.


Chistens moder var en Charlotte Møller og Elisabeths moder var Kristine Møller, så problemet var måske at  der var tale om et fætter-kusine-ægteskab.

Jeg håber ad denne vej at finde mere om  denne Møller-forbindelse.

mvh
Klaus

Søren Agersnap

Det er helt sikkert fætter-kusine-ægteskab. Det er, hvad "andet led" betyder i denne sammenhæng. Hilsen. Søren

Klaus Guldager

Tak.
Det var også hvad jeg havde forventet, men det jeg håber er at der i arkiverne ligger noget med mere præcise oplysninger om brudgom og brud og deres respektive mødre.
Så ej søger oplysning om hvor og hvordan man finder bevillingen og evt. ansøgningen.
Måske er jeg endda så heldig at nogen kan finde sagen i et arkiv.

mvh
Klaus