et vanskabt barn i Ødsted sogn 1701

Startet af Klaus Guldager, 18 Sep 2012 - 17:07

Forrige emne - Næste emne

Klaus Guldager

KB Ødsted 1690-1747 opsl 16

Egentlig skal jeg blot bruge navnet på Marens Far: Mads  xxx Rugsted.

Og vil blive glad for at få det tydet.

Men se lige vedhæftede billede af et vanskabt barn.
Har nogen mod på at tyde hvad der står om Jens Jensens datter Anne?

mvh
Klaus

[vedhæfting slettet af admin]

Jens Viliam Froulund Villumsen

Hej Klaus.

Her er foreløbig Marens far: Mads Ibs i Rugsted.
mvh. Jens
jens.villumsen@mail.tele.dk

Klaus Guldager

Tak  for det. Men hvad betyder det? Ibsen?

mvh
Klaus

Jens Viliam Froulund Villumsen

Hej Klaus.

Ja, det betyder Ibsen.

Og her er brudstykker af det vanskabte barns beskrivelse:

20 Dec: inddøbte Jeg Jens Jensen i Ammitzbøl hans Daatter Anne
som var et stachels Vand skabt Foster efter dend Figur, her findes i bredden fødder-
ne bøyede indad, og tæerne opl? Kuberne? Var bag til uden Laarene. Paa Ryg-
gen imod Lænderne sad et stor stycke Kiød, næsten stor, .... fra et Eble: De
andre Lemmer vare klart Udstikende? Samme Barn 3 Dage derefter døde og
blef begraven.
mvh. Jens
jens.villumsen@mail.tele.dk

Klaus Guldager

Tak igen - jeg har aldrig set sådan en tegning i en kirkebog. Den burde jo have et større publikum. Måske er nogen, der kender en medicinhistoriker elle lign.

Asger Berg

Hej,

Ja, der er morsomt!

Et par ændringsforslag:

Kuberne? Var bag til uden Laarene >
Knæerne Var bag til under Laarene

et stor stycke Kiød, næsten stor, .... fra et Eble >
et stor stycke Kiød, næfve-stor trin som et Eble
(altså nævestort og trindt)

Mvh
Asger

Med venlig hilsen
Asger Berg

www.hillerødlokalhistoriskeforening.dk
Hillerød Lokalhistoriske Forening

Jakob Ramlau

Desværre har Præsten ikke tegnet Patienten set bagfra -- jeg hæfter mig nemlig mest ved den æbelstore Sag paa Ryggen. Min tentative Diagnose er nemlig: Spina bifida med Myelomeningocele -- altsaa "Rygmarvsbrok". Under Fosterudviklingen gror Ryghvirvelbuerne sammen om Rygmarven -- om alt gaar vel. Spina bifida betyder just at Torntappen er todelt og Rygmarvshulen ikke lukket. Rygmarven og Nerverne poser sig saa ud i en Broksæk og vil ved Bevægelserne efter Fødselen uundgaaeligt blive klemt med Lammelser i Underkrop og Ben til Følge. Det kan maaske forklare Fod- og Benstilling?
Det er just en af de Lidelser, der i vore kan fanges ved Analyse af Moders Blod for Fosterproteiner der lækker ud i Amnionvædske og videre til det maternelle Kredsløb.

Klaus Guldager

Tak.

Så fik vi endda diagnose på!