Dødsårsag: Cordis Embart. pulm.

Startet af Flemming Willum Petersen, 09 Sep 2012 - 20:49

Forrige emne - Næste emne

Flemming Willum Petersen


Ved Frederik Christian Schæffers død på Frederiksberg i 1893 (Opslag 107) oplyses dødsårsagen Cordis Embart. pulm.

Mit latin er noget rustent og om muligt, endnu mere de latinske forkortelser, så det eneste jeg forstår er, at det er noget med hjertet - en blodprop i hjertet måske?

Med venlig hilsen
Flemming Willum Petersen
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Jesper Skov

Mit bud "Morbus Cordis Emboliæ arteriæ pulmonalis".

Som en sagkyndig må bekræfte, men vist nok "Sygdom Hjerte Prop Lungepulsåren".


Med venlig hilsen

Jesper Skov

Flemming Willum Petersen

Tak Jesper

Det kunne lyde som om min formodning er korrekt.
Du var dog noget mere præcis end jeg kunne præstere at være.

Lad os se om en sagkyndig i medicin eller latin kan få afsluttet sagen.

Mvh. Flemming Willum Petersen
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Elizabeth Høilund Buffet

Hej Flemming

Jeg kan ikke lige oversætte direkte - men det kan måske give dig et praj
jeg tror der mangler et punktum

Cordis emb.art pulm. - fra hvad jeg kan se på Nettet er

emb.art - noget med en embolie dvs blodprop -
og pulm. står helt sikkert for pulmonary dvs noget med lungerne.


Cor på Latin betyder hjerte det er rigtig nok - og cordis findes i forbindelse med hjertesygdomme

Det bedste jeg kan klare

Med hilsen fra Elizabeth i Vermont

Ole Laursen-W.

Hej Flemming,

Jesper har næsten givet svaret.

Frederik Christian er død af en blodprop i lungen. Han har været hjertesyg, sikkert hjerteflimmer (atrieflimmer) (alternativt blodprop i hjertet), som øger risikoen for dannelse af propper i hjertets forkamre, som sendes videre til lungekredsløbet hvor den aflukker for blodtilførelsen.
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook

Flemming Willum Petersen

Tusind tak til Jer alle !

Det er godt med nogle latinkyndige.

Kan I have en fortsat god aften
Mvh. Flemming Willum Petersen
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Jakob Ramlau

Tja --- det kræver nok lidt Forklaring. Arteria pulmolnalis er jo Pulsaaren fra Hjertet ud til Lungerne.
Emboli er en Blodprop der kommer andetsteds fra, medens en Thrombe er opstaaet paa Stedet.
Hvis en Patient nu har en dyb Aarebetændelse, Thrombophlebit, i Blodkarrene paa Benene kan en Thrombemasse derfra rive sig løs og drive med Blodstrømmen mod Hjertet og derfra ud i Lungekarrene. Her bliver Blodkarrene atter mindre i Kaliber og Blodproppen  sætter sig fast. Patienten mærker maaske pludselig Stingsmerte og taber hurtigt Bevidstheden. Denne Sygdom kan sagtens ramme uden egentlig Hjertesygdom -- men Patienten kan sagtens have haft begge Dele. Ved Hjertedaarligdom med hævede Ben kan Grunden lægges til just de Problemer, der giver Thrombophlebit.
Det var saa Lægebrevkassen.
Og Ole Laursen peger paa en anden, meget relevant Mulighed.

Flemming Willum Petersen

Hej Jakob

Tak for udspecificeringen - man har altid godt af at lære lidt nyt.

Mvh. Flemming Willum Petersen
Forsker pt. i slægten Jog fra det sydvestlige Lolland. Dertil søges altid oplysninger om glarmestre/rakkere på Lolland og Sjælland.

Ole Laursen-W.

Hej Jakob,

Jeg er enig i at en DVT kunne være en forklaring - og i langt de fleste tilfælde er forklaringen på blodprop i lungen. Denne mulighed så jeg som mindre sandsynlig da der i anmærkningsfeltet indledes med "Mb. Cordis...".
Venlig hilsen,

Ole Laursen-W.

wadschier.dk - Følg på Facebook