Vielse 1802 - 1814, Svendborg Amt

Startet af Birthe Hollingbery, 09 Dec 2010 - 17:45

Forrige emne - Næste emne

Birthe Hollingbery

Jeg håber, der er en ekspert i sydfynske forhold, der kan hjælpe mig med at finde vielsen mellem Rasmus Jørgensen og Margrete Danielsdatter.

KB Ulbølle, Sallinge Herred, Svendborg Amt 1773 - 1813 opslag 4, og KB Ulbølle 1776 - 1814 opslag 9 findes Jørgen rasmussens dåb. Han er født uden for ægteskab. Moderen er Margrete Danielsdatter og udlagt Barnefader er Rasmus Jørgensen, tiendende på Rødkilde.

Begge forældre tjener på Rødkilde Hovedgård  i FT 1801: Rasmus Jørgensen er 25 år og Anne Margrethe Danielsdatter er 20 år. HUn er født i Ulbølle i 1781, Rasmus Jørgensens fødsel er mere usikker, da der er rigtig mange med det navn på Sydfyn.

I 1814 får parret en datter. Maria, i Ny Stenderup, Vester Hæsinge, Sallinge Herred. Forældrene er Huusmand Rasmus Jørgensen og Hustru Margrete danielsdatter. De er altså blevet gift imellemtiden - men hvor? og hvornår?

Jeg synes, jeg har gennemset alle kirkebøger i Sallinge Herred, Svendborg Amt mellem 1802 og 1814; men jeg kan ikke finde deres vielse.

Sønnen Jørgen Rasmussen bliver konfirmeret i Vester Hæsinge Kirke  i 1817. Her står, at han er vaccineret i november 1808 i Ulbølle. Det tyder på, at ihvert fald moderen stadig boede i Ulbølle i 1808.

Der findes ikke afgangslister eller tilgangslister for den periode.

På forhånd mange tak for enhver hjælp.

Birthe


Peder Blommegård

Hej Birthe.
Jeg ved ikke hvor du bor, men på Landsarkivet i Odense findes der vielses- og dødsregistre for rigtig mange fynske sogne.
Det var måske et forsøg værd at kigge i dem?

Venlig hilsen
Peder Blommegård

Birthe Hollingbery

Hej Peder

Tak for din respons. Jeg bor i Helsingør og kommer nok ikke til Odense lige med det første. Det var ellers nok værd at overveje.

Jeg har dødsregistreringen for begge personer; men der står ikke noget om deres vielse.

Man kunne blive fristet til at tro, at de slet ikke var blevet viet eller sågar trolovet; men ved alle efterfølgende børns dåb står de opført som mand og hustru, derfor tror jeg, de er blevet viet et eller andet sted.

Igen tak for interessen.

Birthe

Karin Jørgensen

Jeg har en del om Ulbølle på www.karins-historie.dk.

Prøv godsskifter Rødkilde. Skifte efter Johanne Olufsdatter - jeg er ret sikker på hun er mor til din Rasmus.
Når du ser på fadderne til Jørgen er hans farbrødre nævnt. Ligeledes en moster fra Vejstrup.
Så jeg tror du skal prøve at finde vielsen i måske Vejstrup - eller i det område.

Med venlig hilsen Karin

Alice Oppenheim

Prøv at se dette igennem i KB....


Groom's Name: Jorgen Rasmussen
Bride's Name: Anne Margrethe Danielsdr
Marriage Date: 28 Mar 1812
Marriage Place: Haastrup, Svendborg, Denmark



MVH
Alice Oppenheim

Birthe Hollingbery

Hej Karin og Alice

Mange tak for jeres respons.

Jeg kiggede straks på vielsen i Håstrup: men gommen har der forkerte navn; han hedder Jørgen Rasmussen, min gom hedder Rasmus Jørgensen. Og ja, man skal holde tungen lige i munden, når man skal huske, hvem det er, man leder efter. Men tak for forslaget.

Jeg har før kigget lidt på din hjemmeside, Karin; men jeg havde aldrig forestillet mig, at der kunne være noget at hente i godsskifterne. Hvorfor tror du, at Johanne Olufsdatter er mor til "min" Rasmus Jørgensen? Så vidt jeg kan se, hedder Johannes 2. mand Rasmus Pedersen, ikke sandt? Deres søn burde så hedde noget med Rasmussen, ikke Jørgensen.

Jeg har set på KB for Vejstrup, uden resultat, men jeg vil nu lede videre på de kanter.

Venlig hilsen
Birthe


Birthe Hollingbery

10 minutter senere...

Undskyld begge to, det er mig, der roder rundt.

Det ser ud somom, I begge har fundet guld. Hjertelig tak.

Venlig hilsen

Birthe

Alice Oppenheim

Ja, tungen lige i munden .... det glemte Præsti vist også. Jeg er ret sikker på, at han bare har skrevet forkert ... 1) Der er ikke mange ANNE MARGRETHE DANIELSDATTER på de kanter, 2) parrets "stand" stemmer (de tjener på Østrupgård), 3) Håstrup er nabosogn til Vester Hæsinge, hvor parret får en datter få år efter ...

— Læg mærke til at den ene forlover er selveste SØREN STORM. Han ejede Stormgården, der ligger tættest ved Kirken ... (hans slægt havde tidl. fæstet gården, men han købte den af Greve Bille-Brahe for 1.300 rigsdaler) Der er Bed&Breakfast i dag :)

Jeg tror stadig, det er dit par,
Alice

Birthe Hollingbery

#8
Ja, da jeg først havde fundet rundt på for og efternavn, stemte dit fund godt overens. Jeg plejer i sådanne tilfælde at skrive navnet på den jeg søger på et stykke papir, som ligger ved siden af computeren; men opgaveformuleringen involverede to generationer, så derfor lavede det knuder.

Jeg har selv ledt efter denne vielse på FS netop på Margrete Danielsdatter, og jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har set denne vielse, måske har jeg søgt i for snævert tidsinterval.

Jeg gad for øvrigt vide, hvor Anna kommer fra, det hed hun vist ikke i dåben? Jeg har stødt på det ved en anden ane i en anden gren.

Også tak for oplysningerne om Søren Storm, som jeg intet kendte til.

Venlig hilsen og tak
Birthe