Løst

Startet af Laila Andersen, 08 Dec 2010 - 22:10

Forrige emne - Næste emne

Laila Andersen

Jeg er nybegynder i slægtsforskning, men jo mere jeg forsker jo undre det mig med fejl i kirkebøgerne - den første:
Barn iflg. Folkeoptælling af 1. februar 1901 – Randers Amt – Ebeltoft Købstad – opslagnr.: 396:
Ingeborg Petersen Nymand født den 23.02.1895 – døbt den 21. april samme år iflg. Kirkebøgerne for Randers – Ebeltoft 1892- 1904 opslagnr.: 67 – barn nr. 3 ( faderen er Anton men moderen er Severine Petrine Johansen)?? Jeg har ledt mange steder efter Severine, men kan ikke finde hende og hvordan kan der stå i kirkebøgerne at hun var hustru til Anton. Anton og Ane fik flere børn efter Ingeborg og døde med en dags mellemrum i deres hjem i 1938 - denne fejl har jeg tidliger haft i dette forum og der var en der svarede at det måtte være en fejl, da der under Ingeborgs konfirmation står Ane som mor - man undres

Nu er jeg stødt på en anden ting - dog ikke så slem som den ovenævnte, men alligevel
Jeg har en forfader:
Jens Jensen (Hermansen) død den 1.11.1850 - begravet den 12. november iflg. Kirkebøgerne for Randers/Thisted fra 1846-1860 opslagnr.: 198 – nr. 12
Han har en søn - se vedhæftede FT fra 1845 - oplysninger:
Født den 5. januar 1838 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Randers opslagnr.: 26 – barnnr.: 1 – døbt den 14. januar 1839
   Konfirmeret den 18. april 1852 iflg. Kirkebøgerne for Randers Thisted fra 1846-1860 iflg. Opslagnr.: 124 – nr.: 8 – fattigård Vogntofthede – faderen er død??
Jens Jensen dør den 6. august og bliver begravet den 13. august 1852 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Vestervig fra 1846-1860 opslagnr.: 201 – nr. 14 -55 år – en fejl
Han kan da ikke være 55 når han er født i 1838.
Sker der tit at der er sådanne fejl
Jeg ved ikke hvor fra Hermansen kommer
MVH
Laila




[vedhæfting slettet af admin]

Egon Sørensen

#1
God aften Lajla.

Dette emne hører ikke hjemme i aneefterlysning.

Prøv at nærlæse dit indlæg der kan sikkert findes helt op til flere fejl. jeg siger ikke du ikke har ret, men jeg
ville nu være lidt forsigtig med at rette et angreb på kirkebøgerne som ny slægtsforsker.

Mvh.

Egon Sørensen

Anne Mortensen

Jens Jensen dør den 6. august og bliver begravet den 13. august 1852 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Vestervig fra 1846-1860 opslagnr.: 201 – nr. 14 -55 år – en fejl

Hvorfor tror du det er konfirmanten fra 1852 der dør ?
---------------------------

Kirkebøgerne for Thisted/Randers
Det er 2 forskellige sogne i 2 forskellige amter ???
---------------------------
Mon jeg forstår dig ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Folkeoptælling af 1. februar 1901 – Randers Amt – Ebeltoft Købstad – opslagnr.: 396:
Opslag går kun til 35 ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Anton og Ane fik flere børn

Hvem er Ane?
Har du fundet deres vielse og hvad stod der ved Anton - enkemand ?
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Laila Andersen

Til Egon Sørensen,

Jeg beklager hvis det ikke hører hjemme her, men det er kun et angreb på kirkebøgerne, men også et forsøg på at finde de rigtige oplysninger.

Jeg kan godt se, at der er nogle fejl i mit indlæg - jeg skal nok sørge for at gennemlæse mine indlæg ordentlig inden jeg sender ind igen.

Jeg kan godt se, at jeg har meget at lære endnu og er derfor glad for at få at vide hvad jeg skal gøre.

MVH
Laila


Anne Mortensen

Du ma da gerne svare på mine spørgsmål så vi bedre kan hjælpe dig.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Laila Andersen

Hej Anne,

Jeg har forgæves forsøgt at sende et svar, men de filer jeg vedhæfter er åbenbart for store
Jeg prøver igen
Til Anne Mortensen,
Det er en fejl ved Jens Jensens konfirmation:
Konfirmeret den 18. april 1852 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Vestervig fra 1846-1860 iflg. Opslagnr.: 124 – nr.: 8 – fattigård Vogntofthede,

Grunden til at jeg tror det er ham der er død i 1852 er det fordi der under hans dødsfald står at faderen er Jens Jensen Hermansen - ellers har jeg misforstået det der står
Den unge Jens Jensen dør den 6. august og bliver begravet den 13. august 1852 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Vestervig fra 1846-1860 opslagnr.: 201 – nr. 14
Grunden til at hans far kalder sig Jens Jensen hermansen nogle gange kan fordi at at den jens Jensen der er født i ca. 1797 far hed Jens Hermandsen - jeg vedhæfter en FT fra 1801

Ang. Anton og Ane: Ane er Antons hustru og de dør med en dags mellemrum i 1938 - derfor undrede det mig at der under Ingeborgs fødsel stod hustru Severine Petrine Johansen:
Ingeborg Petersen Nymand født den 23.02.1895 – døbt den 21. april samme år iflg. Kirkebøgerne for Randers – Ebeltoft 1892- 1904 opslagnr.: 67 – barn nr. 3
Ingeborgs konfirmation:
Ingeborg er konfirmeret den 4. april 1909 iflg. kirkebøgerne for Randers/Ebeltoft 1905-1913 opslagnr. 141 står Ane som moder - kan det være en skrive fejl under hendes fødsel
Ang. FT fra 1901 for Anton og Ane - den vedhæfter jeg
De vedhæftede filer kan ikke alle være i samme svar jeg sender dem af flere gange

MVH
Laila


[vedhæfting slettet af admin]

Anne Mortensen

Jeg åbner ikke vedhæftede filer.

Jeg ser nærmere på dit indlæg i morgen.

Godnat.
Anne Mortensen
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Lene Martens

#9
Hej Laila

Det er ikke nødvendigt at vedhæfte oplysninger fra DDA, du kan kopiere og indsætte direkte i dit indlæg, således at det ikke er nødvendigt for andre at åbne vedhæfte filer eller slå op selv. Jeg viser her de to folketællinger dine filer omhandler.

Thisted, Refs, Vestervig, Oxenbøll, ingen, 20, FT-1801, B4262
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Hermandsen 46  Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer  
Maren Pedersdatter 39  Gift hans kone  
Anders Jensen 22  Ugift hendes søn landdragon  
Dorthe Jensdatter 5  Ugift deres barn  
Jens Jensen 3  Ugift deres barn  
Karen Marie Laustdatter 22  Ugift indsidder skrædder  
Johane Larsdatter 20  Ugift tjenestepige

Thisted, Refs, Vestervig, 257, Et huus, 108, FT-1845, C1152
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jensen Hermannsen 48  Gift  Huusmand Heri sognet
Sidsel Andersdatter 35  Gift  Hans kone Lyngs sogn Thisted amt
Laust Jensen 19  Ugift  Deres barn Heri sognet
Jens Jensen 8  Ugift  Deres barn Heri sognet
Ane Jensen 3  Ugift  Deres barn Heri sognet
Maren Pedersdatter 83  Enke  Mandens moder,aftægtskone Heri sognet


mvh Lene


Laila Andersen

Hej Lene,

Tak for oplysningen - det vil jeg gøre næste gang.

MVH
Laila

Laila Andersen

Til Anne Mortensen,

Ang. Anton og Ane så kan jeg ikke sende filen, men jeg har fundet oplysningerne på:
www.sa.dk - folketællingerne for købstad - Randers Amt - Købstad Ebeltoft - gade: Ebeltoft Købstad
og det er her det er opslagnr.: 396.

Da mit indlæg ikke hører hjemme her beklager jeg ulejligheden og takker for de svar jeg har fået og forstår udmærket godt hvis der ikke kommer flere svar. Jeg vil helst ikke ulejlige nogle unødigt.

Jeg undskylder den ulejlighed mit emne har givet.

Godnat.

MVH
Laila Andersen

Inger Toudal

Hej Laila

Det ser unægtelig ud til, at der er en fejl i fødsels- og dåbsoptegnelsen for Ingeborg Petersen (fra 19/5 1905 Ingeborg Nymand). Det eneste, der synes at være korrekt for moderens vedkommende, er dennes alder - 36 år.

Folketællingen 1901, som du henviser til, findes her:

AO, FT-1901, Købstad, Ebeltoft, Ebeltoft Købstad (ligger efter Matr. Nr),  opslag 396.

Barnet før Ingeborg, nemlig Kirstine Marie er født 9/12 1892 - moderen er Ane Andersen, 34 år (Ebeltoft 1892-1904, opslag 60, nr. 16).

Barnet efter Ingeborg, Peter er født 20/3 1900 - moderen er Ane Andersen, 41 år (Ebeltoft 1892-1904, opslag 30, nr. 5).

Desuden er forældrene ifølge FT-1901 viet allerede i 1877.

Kirkebøgerne på AO er kontraministerialbøger, ført af kordegnen. Det kunne jo tænkes, at Ane Andersen er opført som mor i hovedministerialbogen, ført af præsten. Men det ser ikke ud til, at hovedministerialbogen for Ebeltoft vedr. år 1895 er afleveret til Landsarkivet i Viborg endnu:

Arkivskaber:
Ebeltoft-Dråby Pastorat, Ebeltoft Sogn
 
Fra  Til  Officielle navne 
1100  Ebeltoft Sogn

Arkivnummer:  C-0334, HM16000   

Arkivinstitution:  Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg

Fra    Til Arkivserier   
1692 1813 Enesteministerialbog 
1814 1867 HM-Jævnførelsesregister 
1814 1875 HM-Til- og afgangslister 
1814 1891 Hovedministerialbog - døde 
1814 1891 Hovedministerialbog - fødte 
1814 1891 Hovedministeriallbog - konfirmerede 
1814 1891 Hovedministeriallbog - konfirmerede 
1814 1874 Jævnførelsesregister 
1814 1949 Kontraministerialbog - døde 
1814 1949 Kontraministerialbog - fødte 
1814 1949 Kontraministerialbog - konfirmerede 
1814 1949 Kontraministerialbog - viede 
1814 1875 Til- og afgangslister 

- fra linket http://www.sa.dk/content/dk/daisy/arkivskabers_arkivserier?a=ebeltoft+sogn&b=&c=&d=1&e=2010&ngid=10948601&ngnid=10948603&heid=&henid=&epid=&faid=&meid=&m2rid=&side=&sort=&dir=&gsc=&int=.


Venlig hilsen
Inger Toudal
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal


Om Jens Jensen, der dør 55 år gammel 6/8 1852, står der i kirkebogen:

Indsidder af Vogntofthede, født i Oxenbøl. Fad: Gaardmand Jens Jensen Hermansen.

- det er ham, der ses med sine forældre i FT-1801 for Vestervig, Oxenbøl.

Jens Jensen, der dør i 1850, har ikke noget med familien at gøre. Han var født i Randrup.



Forældrene til Jens Jensen, der bliver konfirmeret 18/4 1852:

Indsidder Jens Jensen og Hustru Sidsel Andersdatter af Vogntofthede.


Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Laila Andersen

Hej Inge,

Ang. Jens Jensen (Hermansen) der er åbenbart nogle gange der bruges Jens Jensen og Jens Jensen Hermansen og han skulle have en søn der også hed Jens Jensen.

Grunden til at jeg ledte efter en afdød Jens Jensen var, at der ved et af børnenes konfirmation står at Jens Jensen Hermansen er død - det er Ane Jensen:
Ane Jensen af Vestervig født den 17.05.1842 (Graustrup Mark) – døbt den 21. maj i hjemmet – fremvist i kirken den 10. juli iflg. Kirkebøgerne for Thisted/vestervig fra 1831-1845 opslagnr.: 87 – barnnr.: 10
Konfirmeret den i 1857 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Vestervig fra 1846-1860 opslagnr.: 159 – pigenr.: 10

I folketællinger fra 1845 skulle der være følgende personer i husstanden:
Samtlige personer i husstanden

Thisted, Refs, Vestervig, 257, Et huus, 108, FT-1845, C1152
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Jensen Hermannsen 48  Gift  Huusmand Heri sognet
Sidsel Andersdatter 35  Gift  Hans kone Lyngs sogn Thisted amt
Laust Jensen 19  Ugift  Deres barn Heri sognet
Jens Jensen 8  Ugift  Deres barn Heri sognet
Ane Jensen 3  Ugift  Deres barn Heri sognet
Maren Pedersdatter 83  Enke  Mandens moder,aftægtskone Heri sognet
 
Er det så ham der er død i 1852 der er faderen – også selv om der står at faderen er Jens Jensen
Hermansen og den unge Jens Jensen slet ikke er død på det tidspunkt?

Er Vogntofthede ikke en fattiggård
Af en anden folketælling har jeg fundet Jens Jensen Hermannsens forældre og søskende og måske
grunden til at han kalder sig Hermannsen

Thisted, Refs, Vestervig, Oxenbøll, ingen, 20, FT-1801, B4262
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Hermandsen 46  Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer 
Maren Pedersdatter 39  Gift hans kone   
Anders Jensen 22  Ugift hendes søn landdragon 
Dorthe Jensdatter 5  Ugift deres barn   
Jens Jensen 3  Ugift deres barn   
Karen Marie Laustdatter 22  Ugift indsidder skrædder 
Johane Larsdatter 20  Ugift tjenestepige

MVH
Laila

Laila Andersen

Hej Inger,

Tusind tak for oplysningerne - jeg gennemgår tingene.

MVH
Laila

Laila Andersen

Hej Inger,

Lige en tilføjelse til Jens Jensen - den unge
Han er konfirmeret den 18. april 1852 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Vestervig fra 1846-1860 iflg. Opslagnr.: 124 – nr.: 8 – Vogntofthede?

Hvis Vogntofthede er en fattiggård, så var de åbenbart allerede på fattiggaard i 1852??
Kunne det så tænkes at faderen er død før 1852?

MVH
Laila

Anne Mortensen

Faderen er i live i:

thisted, Refs, Vestervig, Villerup By, Huus, 188, FT-1850, D2730
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:

Jens Jensen 53  Gift  Huusmand, lever af sin Jordlod, Huusfader Her i Sognet
Zidsel Marie Andersdatter 40  Gift  hans Kone Lyngs Sogn, Thisted Amt
Jens Jensen 13  Ugift  Deres Børn Her i Sognet
Ane Jensen 8  Ugift  Deres Børn Her i Sognet
Anders Jensen 2  Ugift  Deres Børn Hurup Sogn, Thisted Amt
Laurs Jensen 24  Ugift  Deres Børn, fraværende, indkaldt til Krigstjeneste Her i Sognet
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Ifølge Krabsen http://www.krabsen.dk/stednavnebase/index.php
er Vogntofthede er stednavn i Vestervig - hvor har du læst at det er en fattiggård ?

Vogntoft Vestervig Refs Thisted
Vogntoft Hedehuse Vestervig Refs Thisted
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Anne Mortensen

Se på AO

FT 1855
Thisted
Vestervig
opslag 26
Sidsel Andersdatter Enke og sønnen Anders Jensen
bor i Fattighuset som ligger i Vogntofthede
--------------------
Søg Jens Jensen død mellem 1850 og 1855 i sognet.
Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Laila Andersen

Hej Anne,

Tak for svarene jeg løber lige dine svar igennem og ser hvad jeg når frem til.

MVH
Laila

Laila Andersen

Hej Anne,

Ang. Jens Jensen (Hermansen) så havde de i 1845 følgende børn

Thisted, Refs, Vestervig, 257, Et huus, 108, FT-1845, C1152
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Jensen Hermannsen 48  Gift  Huusmand Heri sognet
Sidsel Andersdatter 35  Gift  Hans kone Lyngs sogn Thisted amt
Laust Jensen 19  Ugift  Deres barn Heri sognet
Jens Jensen 8  Ugift  Deres barn Heri sognet
Ane Jensen 3  Ugift  Deres barn Heri sognet
Maren Pedersdatter 83  Enke  Mandens moder,aftægtskone Heri sognet

I den FT fra 1855 på fattiggården er Ane(datter) og Jens Jensen (søn) ikke nævnt - se oplysninger nedenfor

Så er der åbenbart kommet et barn mere til Anders Jensen, som jeg skal have fundet.

Jeg har et dødsfald på Jens Jensen:
Jens Jensen som dør den 6. august og bliver begravet den 13. august 1852 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Vestervig fra 1846-1860 opslagnr.: 201 – nr. 14
Det passer jo også fint aldersmæssigt med den "gamle" Jens Jensen, men da der står at han er søn
af Jens Jensen Hermansen blev jeg en smule forvirret og søgte derfor oplysniger på afdødes far og fandt følgende - der er åbenbart en sammeblanding af navnene?
Samtlige personer i husstanden
Thisted, Refs, Vestervig, Oxenbøll, ingen, 20, FT-1801, B4262
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jens Hermandsen 46  Gift Huusbonde Bonde og gaardbeboer 
Maren Pedersdatter 39  Gift hans kone   
Anders Jensen 22  Ugift hendes søn landdragon 
Dorthe Jensdatter 5  Ugift deres barn   
Jens Jensen 3  Ugift deres barn   
Karen Marie Laustdatter 22  Ugift indsidder skrædder 
Johane Larsdatter 20  Ugift tjenestepige

Oplysninger på børnene Ane Jensen og Jens Jensen – børn af Jens Jensen (Hermansen) og Sidsel
Andersdatter
Ane Jensen af Vestervig født den 17.05.1842 (Graustrup Mark) – døbt den 21. maj i hjemmet – fremvist i kirken den 10. juli iflg. Kirkebøgerne for Thisted/vestervig fra 1831-1845 opslagnr.: 87 – barnnr.: 10
Konfirmeret den i 1857 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Vestervig fra 1846-1860 opslagnr.: 159 – pigenr.: 10
Jens Jensen Født den 5. januar 1838 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Randers opslagnr.: 26 – barnnr.: 1 – døbt den 14. januar 1839
Konfirmeret den 18. april 1852 iflg. Kirkebøgerne for Thisted/Vestervig fra 1846-1860 iflg. Opslagnr.: 124 – nr.: 8 – Vogntofthede 

MVH
Laila

Inger Toudal

Hej Laila

Efter min bedste overbevisning er det unge Jens Jensens far, der dør 6. august 1852. Han er jo i live ved sønnens konfirmation i april 1852, men er død inden FT-1855. Bemærk at han begge steder i kirkebogen benævnes Indsidder af Vogntofthede.

Grunden til, at der i dødsoptegnelsen står Fad: Gaardmand Jens Jensen Hermansen kan jo være, at der har været lidt forvirring omkring navnene. Der står også, at Jens Jensen er født i Oxenbøl, og det passer med følgende optegnelse:

AO,  Vestervig-Agger 1770-1809, opslag 87, 2. spalte, nr. 2 fra neden:

21 Søndag efter Trinit: er Jens, Jens
Hermandsens og Maren Pedersdtrs af Oxen-
bøll confirm. i Daaben, fød den 14 Septembr


Årstallet 1797 ses på opslag 85.


Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Laila Andersen

Hej Inger og Anne,

Det er også blevet min konklusion.

Til Anne: ang. Jens Jensen er han selvfølgelig ikke nævnt i fattighuset da han er 18 år og på det tidspunkt er han højst sandsynlig ude at tjene og jeg tror jeg har fundet en Jens Jensen som passer på alder og de øvrige oplysninger i 1855.

Jeg har i øvrigt også fundet Anders Jensen - barn af Jens Jensen og Sidsel Andersdatter.

Så selvom mit emne ikke var helt okay fra start har jeg takket være de gode svar fået en del flere oplysninger - også nogle jeg ikke havde i forvejen.
Så er der jo kun for mig at arbejde videre med det jeg har fået.
Endnu engang tak for alle svarene

MVH
Laila

Inger Toudal

Hej igen

Jeg mener at have fundet unge Jens Jensen, født i Oxenbøl, Vestervig sogn, i følgende folketællinger:

Thisted, Hassing, Bedsted, Tandrup, , 152.1, FT-1860, D3582
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Jes Eske Chriistian Lützhøft 31  Gift Proprietair, huusfader  Thisted
Ane Augusta født Lützhøft 35  Gift Hans kone  Alkestrup, Holbek Amt
- - - [Børn, andre beboere og tjenestefolk udeladt]
Jens Jensen 22  Ugift Tjenestefolk paa gaarden  Westervig Sogn
- - - [tjenestefolk udeladt]
--------------------------------------------------------------------------------

Thisted, Hassing, Bedsted, Tandrup Bedsted Sogn, -, 1, FT-1880, c9517
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Anna Augusta Lützhöft 54  Enke Husmoder  Holbæk Amt
- - - [børn og tjenestefolk udeladt]
Jens Jensen 42  Gift Dito [Tjeneste]  Ogtenbøl
- - - [tjenestefolk udeladt]
--------------------------------------------------------------------------------

Der er ingen gifte tjenestepiger på gården, så unge Jens Jensens kone skal sandsynligvis findes andetsteds i Bedsted sogn.



Du ved vel, at sønnen Laust Jensen er af gamle Jens Jensens første ægteskab:

Thisted, Refs, Vestervig, Oxenbølle, En Gaard, 12, FT-1834, C1646
Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: 
Jens Jensen Hermansen 37  Enke  Gaardmand 
Maren Pedersdatter 72  Enke  Hans Moder 
Laust Jensen 8  Ugift  Hans Søn  
Karen Christensdatter 22  Ugift  Tjenestepige 
Søren Jensen 39  Gift  Indeste og Muurmester 
Inger Marie Christensdatter 33  Gift  Hans Kone 
Jens Christian Sørensen 3  Ugift  Deres Søn


Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Inger Toudal

#25

Vedr. landpostbud Anton Petersens børn, så har jeg fundet endnu en datter, Marie Petersen født 25/3 1897 i Ebeltoft og åbenbart død inden FT-1901. Moderen er også her Hustru Ane Andersen (38 år).

AO, Ebeltoft, Mols, Randers 1892-1904, opslag 73, nr. 3.


Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Anne Mortensen

Du skriver:
Til Anne: ang. Jens Jensen er han selvfølgelig ikke nævnt i fattighuset da han er 18 år og på det tidspunkt er han højst sandsynlig ude at tjene og jeg tror jeg har fundet en Jens Jensen som passer på alder og de øvrige oplysninger i 1855.

Det er da ikke Jens 18 år jeg mener med mit indlæg:
Se på AO

FT 1855
Thisted
Vestervig
opslag 26
Sidsel Andersdatter Enke og sønnen Anders Jensen
bor i Fattighuset som ligger i Vogntofthede
--------------------
Søg Jens Jensen død mellem 1850 og 1855 i sognet.

----------------------------
Du spurgte selv:
Kunne det så tænkes at faderen er død før 1852?
----------------------------

Det er faderens død jeg har skrevet om og ikke den 18-årige.
----------------------------

Venlig hilsen
Anne Mortensen - 2770

Inger Toudal

CitatLaila Andersen:

Hvis Vogntofthede er en fattiggård, så var de åbenbart allerede på fattiggaard i 1852??


Hvis du kigger på f.eks. FT-1855 på AO, som Anne Mortensen henviste til, vil du se at der er adskillige huse i Vogntofthede foruden fattighuset. Sandsynligvis er familien først kommet på fattiggården efter faderens død i 1852.

CitatAnne Mortensen:

Du skriver:
Til Anne: ang. Jens Jensen er han selvfølgelig ikke nævnt i fattighuset da han er 18 år og på det tidspunkt er han højst sandsynlig ude at tjene og jeg tror jeg har fundet en Jens Jensen som passer på alder og de øvrige oplysninger i 1855.

Det er da ikke Jens 18 år jeg mener med mit indlæg:
...
Det er faderens død jeg har skrevet om og ikke den 18-årige.


Jeg tror Laila mener, at hun har fundet unge Jens Jensen i FT-1855 for Vestervig.


Venlig hilsen
Inger
Venlig hilsen
Inger Toudal

Annelise Christensen

Hej Laila.

Har sendt dig en privat meddelelse, da der gik kuk i at afsende sent i går - ved ikke hvad der skete.

Jeg fandt to börn mere til landposten Anton Pedersen.

Men det er lidt rodet med to familier i samme indläg - synes jeg.

med venlig hilsen
annelise christensen

Laila Andersen

Hej Annelise,

Ang. 2 familier i samme indlæg så har du ret - det har jeg fundet ud af og jeg skal nok begrænse mig til enkelte familier fremover.

MVH
Laila